Jeg havde en brændt cd med til punk/hardcore/powerpop-udsendelsen
sidste torsdag. Her et udpluk af de noter, jeg havde med på en håndskrevet lap papir.
Silver Sun - God Room (Switzerland)
Powerpop-masterclass fra Camden,
London. Eller det vil sige, der blev bandet dannet i midten af halvfemserne. Hvor
hovedmanden James Broad, der desværre døde af kræft i oktober 2020, boede henne
de seneste år, ved jeg ikke. Solide
omkvæd, dræberrif, eminent sangskrivning.
All Hits - Blockhead
(Men And Their Work)
Trodsig 70’er-punk fra Portland
med en kvinde i front. Imod kapitalisme og statsundertrykkelse.
The Yum Yums - Bubblegum Baby (Those About to Pop)
Powerpop fra Norge. Nærmere
bestemt Moss på Oslofjordens østside midtvejs mellem Oslo og Sverige. The Yum
Yums trækker veksler på eller rettere blander glam, punk, Ramones, Undertones
og The Sweet.
Big Mess - Killer (Bestial Pop)
Big Mess kunne ikke have fundet
en bedre titel til deres 2020-ep. ’Bestial Pop’. That's what it is!
Smarts - Cling Wrap
(Who Needs Smarts, Anyway?)
Garagepunk fra Melbourne.
Amfetamin og aparte saxofon.
Fright Eye - Glad I’m
Not You (Black Holes)
Punkrock fra Aarhus. De kan vist
godt lide Dead Boys
Nightclub - Secret
Handshake (Private Party)
Nightclub fra Melbourne kalder
sig et festband. Der skal man nok tage med et gran salt. Med medlemmer fra
blandt andet Parsnip og Smarts.
Junta - Hverdagsforræderi (Død Tid E.P.)
Trommeslager Anton Rothstein fra
Lower, Marching Church og nu Whistler, kaldte i en Mod Strømmen-udsendelse
Junta for det eneste punkband i København. Har han ret?
Dropdead - Road To
Absolution (Dropdead 2020)
Hardcore fra Providence, Rhode Island. Hvad
vil amerikanske punkbands skrive om efter, at Trump er blevet stemt hjem? (Foranstående
spørgsmål er skrevet før Trump-supporternes stormløb på Capitol Hill sidste
onsdag)
Gen Pop - Hanging Drum (PPM66)
Pragtfuldt og udefinerbart band
fra Olympia, Washington. Hvis man går dem på klingen, siger bandet selv, at det
spiller powerpop.
Fried e/M - Capitalist
Eyes (Modern World)
St. Louis, Missouri. Lumpy &
The Dumpers i forklædning? Tidlig firser-hardcore. ‘Capitalist Eyes’ minder mig
om dengang ‘Mats spillede hardcore.
The Speedways - Kisses Is History (Radio Sounds)
Powerpop fra London. Guitarer som
man husker det fra gamle Bomp!- og Stiff Records-plader. The Speedways mestre
en genre, der af uudgrundelig grunde bliver ved at give.
The Reflectors -
Teenage Hearts (First Impression)
Powerpop fra Long Beach, L.A.
Pophooks og harmonier. The Reflektors mestre en genre, der af uudgrundelig grunde
bliver ved at give.
Public Eye - Awful
Questions (Music For Leisure)
Desillusioneret punkoutfit fra Portland,
Oregon. Raser mod skrupelløs kapitalisme og ulighed.
Bob Mould - American
Crisis (Blue Hearts)
Bob Mould er pissevred. Han går i
flæsket på den amerikanske højrefløj, evangelister og homofober.
Men And Health - Marie
And Luci (Jesus in a Pocket)
I begyndelsen af 2020, hørte jeg tvillinge-båndene
’Jesus In a Pocket’ og ’Devil In Suitcase’ med københavnske Men And Helth en
hel del. Det er jeg sådan set blevet ved med. Minimalistisk punk med stilsikre
tekster.
Optic Sink - Personified (Optic Sink)
Natalie Hoffmann fra NOTS og Ben
Bauermeister fra Magic Kids, har slået synthpunk-pjalterne sammen. Ude på Goner Records
Special Interest -
Don’t Kiss Me In Public (The Passion Of)
Mangesidig, apokalyptisk og pervers
artpunk fra New Orleans, Louisiana. Jeg hører reminiscenser af industriel,
ambient, techno og glam.
Vintage Crop -
Gridlock (Serve To Serve Again)
Aussie punkrock fra havneby
Geelong. ”Frustration og vrede er måske
de ord, der er mest passende for albummet. Ikke som fuck this og fuck that, men
mere som begavede iagttagelser af det moderne liv”, skrev jeg i december om
pladen. Det står jeg ved.
Powerplant - A Spine (A
Spine / Evidence EP)
Efter sidste års strålende lp ’People
Of The Sun’, har Powerplant fra London allieret sig med Static Shock Records. ’A
Spine / Evidence’ ligger om end ikke i direkte forlængelse af pladen fra 2019,
så ganske tæt på. Electropunk,
cyberpunk, synthpunk, kært barn har mange navne.
Western Addiction - The
Leopard And The Juniper (Frail Bray)
Al, al for pæn punk fra San
Francisco. Jeg har glemt eller fortrængt, hvorfor jeg i første omgang mente, at
denne udgivelse skulle repræsenteres på denne cd.
Chubby And The Gang -
Speed Kills (Speed Kills)
Engelske Charlie Manning-Walkers
(aka Chubby) forældre var 1. generationspunkere. Han ville selv spille
hardcore. Nu er han dog vendt tilbage til de lp’er, han hørte som barn, og har
lavet en popplade med rødder i punkscenen, spædet op med Lightning Hopkins og
Bobby Fuller.
The Chisel - Rat
Running Scared (Deconstructive Surgery EP)
Oi! Engelske arbejderklasse punkrock
i nyt og dog let genkendeligt antræk. Charlie Manning-Walker spiller guitar.
Big Cheese - Tower To
The Sun (Punishment Park)
Hurtigt og sjusket hardcore fra Leeds
i West Yorkshire. Sjusket er på ingen måde en kritik. Nutidigt, men dog med en betragtelig
mængde Cro-Mags i baggagen.
The Well Wishers - All
The Same (Shelf Life)
Powerpop fra San Francisco.
Ensomhed, isolation og frustration, men også håb og kærlighed.
Soul Glo - I’m On
Probation (Songs To Yeet At The Sun)
Kaotisk afro-hardcore fra Philly, Pennsylvania. Memphis-rapperen Archangel medvirker
på et enkelt spor på denne fyrige ep.
X - Alphabetland (Alphabetland)
Næsten perfekt comebackplade. Første udgivelse siden 1985, hvor originalmedlemmerne Exene Cervenka, John Doe,
Billy Zoom og DJ Bonebrake alle er med. X er gudskelov stadig X. Det prøver de
ikke at lave om på.
R.M.F.C. - Reader (7")
R.M.F.C. (Rock Music Fan Club)) er
et soloprojekt for kun attenårige Buz Clatworthy fra det sydøstlige New South
Wales i Australien. Melodisk punk vil jeg kalde det.
Cement Shoes - Knocked
Into The Reptile Enclosure (A Love Story of Drugs & Rock & Roll &
Drugs)
Indædt og flabet hardcore fra Richmond,
Virginia. Radio Birdman møder Black Flag. Noget i den stil.
Laffing Gas - Don't
Ask Me (It's a Beautiful Day in the Gulch)
Snotty hardcore punk fra universitetsbyen
Bloomington i Indiana. Efter et par
kassettebånd i 2015 og 2016 kom debut-pladen endelig. Career Suicide og Angry
Samoans, ja, selv det danske pladeselskab, Kick N 'Punch, bliver nævnt som inspiration.
Eyes - Surf (Underperformer)
Hardcore-metal er vist den
beskrivelse, der er gået igen flest gange om danske Eyes. Jeg har fået bandet anbefalet
flere gange i løbet af 2020. Og ved årets udgang var ’Underperformer’ at finde
på utallige årslister. Er de mon noget for mig?