Sun Bather. Playliste 28. november 2019

1. Sun Bather - Waiting (2019)

2. Fun Things - When The Birdmen Fly (1980)

3. The Eat - Nixon's Binoculars (1982)

4. Pagans - Street Where Nobody Lives (1978)

5. Registrators ‎- Terminal Boredom (1996)

6. 39 Clocks - Shake The Hippie (1981)

7. Radioactivity - Erased (2019)

8. Unnatural Axe - Summertime (1979)

9. Terry Jacks - Seasons In The Sun (1974)

10. Tyrades - P.C.P (2004)

11. Sun Bather - The Thing From Another World (2019)

12. Les Filles de Illighadad - Eghass Malan (2017)

13. The Porno Cassettes - Your Face, A Fucking Disgrace (1983)

14. Kliché - Farvel (live) (1979)

15. Sunnyboys - What You Need (1981)

16. Memphis Minnie & Kansas Joe - I Called You This Morning (1930)

17. La Luz - Call Me In A Day (2012)

18. Hurula - Helvete Här (2016)

19. Gluebag - I Am Not Right (2014)

20. Red Dons - Ausländer (2012)

21. Filth - Don’t Hide Your Hate (1978)

22. Blue Cheer - Summertime Blues (1968)

23. Sun Bather - Anti-Commie (2019)

Sun Bather i Mod Strømmen

To singler og en ep, har Sun Bather udsendt siden 2015. Torsdag d. 12. december fejrer punkrock-kvartetten, at debut-lp’en langt om længe udkommer. Det sker på Loppen, hvor bandet spiller opvarmning for det i Sverige uhyre populære Umeå-orkester, Hurula. Her er det dog Sun Bather, det skal handle om. Hvis man forestiller sig, at kvartetten skulle svare på spørgsmål i en gammeldags venindebog, kunne nogle af svarene lyde:

Om:  ”We have been in a few bands..and then there was SUN BATHER !”

Genre: ”Important Rock”

Besætning: “Just some dudes from Copenhagen, Hagen, and California bruh…”

Inspiration: “The Sun is the light and we bath in it's glory. Roky Erikson and your mom”

Pladeselskab: Hjernespind Records

Hvis ikke denne bandbeskrivelse er tilfredsstillende, er denne måske? Den stammer, såvidt jeg kan regne ud, fra en introduktion til Sun Bather i magasinet Razorcake:

“Here’s what I do know. Sun Bather is important rock. When some musicians slow down the tempo, they just suck and get boring. However, Sun Bather stretches out on a nice little deck of garage rock. They take the waggling swagger of the Cramps; the taut, steel airiness of The Estranged; the “What? Yeah!” of Black Randy And The Metrosquad to heat that in the white-hot embers of all four members’ extensive musical pedigrees”

Til syvende og sidst er det dog kun Sun Bather, der kan svare på, hvem de er. Stil ind, nu på torsdag d. 28. november, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via TuneIn eller den direkte livestream. Tak!

skriv til mig...

”skriv til mig, så jeg kan få et mere medieret forhold til os

skriv, at min naivitet er så dyb, at den er diabolsk

skriv, at en følelse af midlertidighed gennemløber dig som

                                        glæde og frygt

skriv, at din søn en dag vil købe en pool og rede

                        spindelsvævstyndt hår over sin måne

skriv, at hvepse drikker klorvand af den pool allerede

skriv, udførligt om nonnernes citronhøst

skriv, at jeg dufter af din barndoms sæbe

skriv, at fortørnelse gør mig trøsket

skriv, om Sokrates og hans fårede omgivelser

skriv, at jeg er for troskyldig i min angst

skriv, at ingen død kan skræmme idyllen, som selv er død

skriv, at du vendte dig i sengen for at se et lyn

skriv, at kun mit sortsyn kan se kontinuitet

skriv, at solen skinner som en godkendelse af alt, hvad alle er

skriv, at du vågnede som en fjer

skriv, at du gerne ville indrømme, hvis ikke du fandtes

skriv om ingen i koøjet, kun hav

skriv, at du sidder og venter på en gynge i parken

skriv, at du ikke vil sove og aldrig dø

skriv, at jeg skal køre gennem saltmarker for at finde dig,

                                passere et hvidt saltbjerg

skriv, at dér vil du vente, ved det turkise hav

skriv, at der ikke vil være tekst mellem bølgetoppene, der vil

                                         være virkelighed

skriv, at jeg skal skynde mig”

- fra digtsamlingen ’I Nat Bar Jeg Caligula’ af René Jean Jensen. Gyldendal 2019

Kogekunst. Playliste 21. november 2019

1. Kogekunst - A4 Flue (2019)

2. Heath - On The Tombstones; The Symbols Engraved (Pt. 3) (2019)

3. Richard Dawson - Heart Emoji (2019)

4. Silvurdrongur - Demokratig (2018)

5. Kogekunst - Lala (fra Sneums Kalejdoskop) (2018)

6. Pusha T - Numbers On The Boards (2013)

7. Mari - Cold Water (2019)

8. Shihab - Xanax Fe (2019)

9. Kogekunst - Menneskekender (2019)

10. Heaven - Place (2018)

11. Swans - Amnesia (2019)

12. Kogekunst - Hun Kan Ikke Sove (2019)

13. Talk Talk - New Grass (1991)

”The singer is absurd, he swears at the audience, and then throws himself into them”

De fleste af os kender den klassiske musikbladsfeature, blindhøring. Det vil sige, at en opfindsom musikjournalist spiller et stykke musik for en person, allerhelst med tilknytning til musikbranchen. Vedkommende skal så kommentere den valgte sang, hvad enten han/hun kender musikken på forhånd. Herover har den skotske bluessangerinde Margaret Bell fra bandet Stone the Crows, lyttet til ’Down On The Street’ fra The Stooges-pladen ’Fun House’. Bell blev vist kaldt Storbritanniens svar på Janis Joplin.

Klippet fra et nummer af Melody Maker fra 1970.

Kogekunst i Mod Strømmen

”Jeg glæder mig, for det siges, at deres støjfyldte guitar/tromme duo, har udviklet sig til noget helt specielt. Alt gearet står klar til showet, men kogekunstnerne tager lige overtøj på og svinger ud i gården. De skal åbenbart lige gøre sig helt kogeklar og vender tilbage syv minutter senere med ildebrand i øjnene, som et par vikinger på vej på togt.

Så vælter det ud af dem med et show, der er noget af det mest mærkelige og ubeskrivelige, jeg har set på en dansk scene. En skæv perlerække af udsvævende, poetisk freeform, ofte i slow tempo og med ultrastenet indhold. Der er trommer og guitar, men også masser af keyboard og noget oldschool trommemaskine. Drengene skifter legende fra det ene instrument til det andet, helt ubesværet, som sidder de hjemme i kolonihaven og jammer. Det lyder mærkeligt, men man bliver simpelthen suget ind i deres virkelighed, og deres “lalalalalala la la”-vokaler giver pludselig mening, så efter to numre, er jeg gået fra “hva’ faen” til “hold kæft, hvor fedt”. Vi bliver inviteret så langt ind i deres bromance, at man ikke længere kan se, hvor den ene slutter og den anden begynder. Ingen ironisk distance eller fortænkte akademikerlege her, men et smukt, weird og temmelig fucked up univers, der åbner sig ved Kogekunsts tagselvbord. Tak for mad.”

Det er utroligt, så meget jeg har kunne bruge Hauge Marples oplevelser fra Spot 19.  Men det har selvfølgelig noget at gøre med de radiogæster, der har været forbi studiet, og emner, som jeg har beskæftiget mig med, siden Spot fandt sted i maj.

Fredag d. 22. november, udsender Kogekunst deres andet album, ’Lala’. I den forbindelse er de ude på en mindre release-tour. Den begynder på Pitstop i Kolding på torsdag, fredag står den på Tape i Aarhus, før de runder den første weekend af med et besøg på Alice i København på lørdag. I weekenden 29. - 30. november, kommer Kogekunst forbi Den Gamle Værkstedscene i Hjørring og Drivhuset i Skive.

Både indenfor musik og litteratur finder man forestillingen om den svære toer. Hvis jeg nu antager, at det ikke er en kliché, hvilke spørgsmål kan jeg så stille? Har ’Lala’ været den svære toer? Hvilke tanker gjorde I Jer om at skulle levere noget nyt? Hvad gjorde I anderledes end sidst? I fik en masse fremragende anmeldelser for ’Sexede’, hvad betød den succes, da I skulle i gang med den nye plade? Kan I genkende begrebet den svære toer? Alle glimrende spørgsmål, men jeg tror nu ikke, at det bliver den tilgang, jeg bruger i den kommende udsendelse med Kogekunst. Lyt med på torsdag, d. 21. november, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via TuneIn eller den direkte livestream.

Kogekunst var forbi Mod Strømmen i september 2018. Hør programmet herunder. Se spillelisten nedenfor.

1. Kogekunst - Køkken (2018)

2. Talking Heads - The Great Curve (1980)

3. Daniel Blumberg - Minus (2018)

4. Lil Wayne - A Milli (2008)

5. Mikkel Senior & El Peligro - Mmm Mmm Mmm Mmm (2018)

6. John Cale - Barracuda (1974)

7. Kogekunst - Hvorfor (2018)

8. Yes Deer - Gloss (2018)

9. OKS - Kaffe Klar (demo) (2017)

10. The Brian Jonestown Massacre - Memorymix (2014)

11. Ry Cooder & Manuel Galban - Drume Negrita (2003)

12. Allan Olsen - Tilfældigt Strejfet (2017)

13. The Birthday Party - She's Hit (1982)

14. Kogekunst - Saltvand Pt. 2 (2018)

‘There’s only room for one monkey in the show and that monkey is me, motherfucker”

“Country Dick was like fuckin’ Paul Bunyan, man! Country Dick was a mythical figure, larger than life! Country Dick was one of the greatest showmen ever! You know when you go to the circus, the guy makes a big deal about stickin’ his head in the lion’s mouth? And there’s all this buildup and music and everything? That’s what Country Dick would do. Country Dick would do something hard, and make it look impossible. He would be standing on the table with a beer in each hand, and try to sing into the microphone and avoid the fan’s gonna hit him in the head. It was truly a circus act. It was unbe–  You know what it was? It was fuckin entertainment. It was entertaining! You didn’t walk away going, ‘Those songs are kind of boring.’ You walked away going, ‘Shit man, I got my money’s worth!'”

- Mojo Nixon om Country Dick Montana.

Ringer der en klokke? Er der overhovedet nogen, der kan huske Country Dick Montana? Jeg hørte Beat Farmers flere gange tilbage i firserne. Både i Musikcaféen og Montmartre. Jeg husker også en våd nat på Café Monten, efter en Beat Farmers koncert. En nat, med whiskysjusser og selskab af Country Dick Montana, der flere gange, sagde til os, ”You guys rock”. Et udsagn, man vil forstå betydningen af, hvis man læser ’The Death Of Country Dick Montana & Ballad Of Dan McLain’ fra Legs McNeils glimrende side, ’Please Kill Me. This What’s Cool’.

Jens K. Playliste 14. november 2019

1. Gary Glitter - Rock And Roll Part 2 (1972)

2. Jens K - Tintin Og Zen (2019)

3. Bachman–Turner Overdrive - You Ain't Seen Nothing Yet (1974)

4. The Sweet - Fox On The Run (1974)

5. Strawberry Tiger - Block Genie (2011)

6. Alvin Stardust - My Coo Ca Choo (1973)

7. Johnny Wakelin - In Zaire (1976)

8. Suzi Quatro - Can The Can (1973)

9. Jens K - Forstadsromantik (2019)

10. Gasolin' - Balladen Om Provo Knud (1972)

11. Alice Cooper - School's Out (1972)

12. Mud - Tiger Feet (1974)

13. Carl Douglas - Kung Fu Fighting (1974)

14. Blondie - Heart Of Glass (1978)

15. Billy Swan - I Can Help (1974)

16. Ricky Wilde - I Am An Astronaut (1972)

17. Jens K - Send Mig Ud I Galaksen (2005)

18. Jens K - Er Dette Egentlig Her? (2019)

Årets sidste Klub Soja

Lørdag, d. 2. november, optrådte J. Fen Hapens og 0% til 2019s sidste Klub Soja. Klubben arbejder allerede på næste års bookinger. Et par af dem er i hus. Sæt kryds ved følgende datoer; fredag, d. 27. marts, lørdag, d. 18. april, fredag, d. 25. september og fredag, d. 23. oktober.

Fik man ikke hørt J. Fen Hapens spiller de igen i morgen, hvor Part Time Records og Shordwood Records gentager ’1001 Mates Nat’. Nok dét fedeste arrangement ved dette års Spot Festival. I forhold til aftenen i Aarhus i maj, mangler Tilebreaker, men mon ikke man alligevel får rigeligt at se til, når Yung, Tears, Visitor Kane, Modest og J. Fen Hapens indtager scenen på spillestedet Alice. Dørene åbner, kl. 19.00. Tjek iøvrigt Hauge Marples oplevelse af ’1001 Mates Nat’ herunder.

Foto: Jens Raadal.

Jens K i Mod Strømmen

Jeg har ikke talt efter, men Jens K har efterhånden været forbi Mod Strømmen en håndfuld gange. Både i forbindelse med nyudgivelser, men også fordi han kom op med idéen til programmet ’Lyden af ord’, som vi lavede et par gange sammen med Nicolaj Stochholm og Niels Thomsen. (her og her).

Når Jens K kommer forbi i morgen, er det med det nye album ’Skarpladte Drømme’. I Jens Ks musik, har der vel hele tiden været en-eller-anden for længsel. Ikke nødvendigvis en sværmende længsel eller et vemod, for den sags skyld. Men måske en længsel efter noget uskyld. Om det er dén, han er på jagt efter på det nye album, ved jeg ikke. Han genbesøger ikke desto mindre barndomslandet i Hvidovre. Mestendels i korte erindringsstykker.

Jeg har kun fundet en anmeldelse af ’Skarpladte Drømme’. Sitet Side 33, skriver under overskriften ”Klangfulde kys til både livet og drømmene”, blandt andet:

”Alene titlerne vidner om en pop-poet der har sat hjerne, hjerte, livet, døden og drømmene i spil. Melodisk mest dragende og vanedannende er de tre første numre ”Tintin og Zen”, ”Spejderrøg og skarpladte drømme”, ”Et enkelt blad i vinden” – og senere ”Sport, nazisme og biler”, der næsten lyder som resultatet af et finurligt sidespring imellem ibens og Sonja Hald. Man behøver ikke sige hit med historierne her – de sidder rent faktisk lige i skabet fra første lyt – og de vokser endnu.”

”Jeg tvivler meget stærkt på, at der kommer en bedre dansk pop-plade i år.  Mon ikke der ligger en Årets Steppeulv Pris på lur derude?”.

Stil ind, kl. 18.00, i morgen, torsdag d. 14. november, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

 Her ’Spejderrøg Og Skarpladte Drømme’ med  Peter Peter Schneidermann på guitar.

”Three hundred Nazis fell by your gun…”

Overskriften stammer fra Woody Guthries hyldestsang til den sovjetiske snigskytte, Lyudmila Pavlichenko. I efteråret 1942, blev hun den første sovjetiske statsborger, der blev budt velkommen i Det Hvide Hus. Under den tyske belejring af Odessa og Sevastopol i anden halvdel af 1941, nedlagde Pavlichenko ikke mindre end 309 fjender, hvilket gør hende til den mest succesfulde kvindelige sniper, indtil videre.

Pavlichenkos bedrifter florerede naturligvis i den sovjetiske presse, og da Stalin søgte støtte til at åbne en anden front mod Nazi-Tyskland i Europa, så han det som et godt pr-trick at sende den populære Pavlichenko til USA og Canada. Hun gæstede, som nævnt, det amerikanske præsidentpar Eleanor og Franklin Roosevelt i Det Hvide Hus. Præsidentfruen bad derefter Pavlichenko om at ledsage hende på en rejse rundt i landet for at fortælle amerikanerne om, hvordan det var at være kvinde i Den Røde Hær. Det blev noget af et tilløbsstykke. Pavlichenko talte ofte for mange tusinde mennesker. Selvom historikerne er uenige, så er der vist ingen tvivl om, at hendes taler var med til at overbevise de amerikanske medier og befolkning om, at landet havde en forpligtigelse til at bekæmpe nazisterne i Europa.

Knud Odde. Playliste 7. november 2019

1. Knud Odde - Nu Flyver Mørket (2019)

2. The Detroit Cobras - It’s Raining (2005)

3. The Bob Seger System - 2 + 2 = ? (Two Plus Two Is On My Mind) (1968)

4. Creedence Clearwater Revival - Walk On The Water (1968)

5. The Animals - Inside-Looking Out (1966)

6. Joanie Sommers - Johnny Get Angry (1962)

7. Knud Odde feat. The Jordanaires - Sugar And Wine (1999)

8. Caetano Veloso - Clarice (1968)

9. Luz Casal - Un Año De Amor (1991)

10. Lowell Fulson - Tramp (1967)

11. Dr. John - Desitively Bonnaroo (1974)

12. Nils Lassen/Knud Odde - Boy Of A Thousand Tears (2016)                        

13. Shuggie Otis - Sweet Thang (1971)

14. Bill Withers - Use Me (1972)

15. Scientists - Set It On Fire (1983)

16. Mary Wells - You Beat Me To The Punch (1962)

17. Knud Odde - En Sommernat I Tórshavn (2011)

”Wir sind die Türken von Morgen”

Kunstpunk blev Mittagspause fra Düsseldorf kaldt. Ikke af dem selv, men af den hårde kerne af tyske hardcorepunkere. De brød sig bestemt ikke om, at Mittagspause af og til optrådte med kaptajnskasketter eller anden hovebeklædning. Bandet debuterede under navnet Charleys Girls ved en fernisering i Galerie Oppenheim i Køln i marts 1978. Henover sommeren ændrede det dog navn til det mere mundrette Mittagspause. Den første line-up af bandet omfattede det senere medlem af Deutsch Amerikanische Freundschaft, Gabi Delgado-Lopez. Han forlod hurtigt bandet, men efterlod dog en tekst, som orkestret allerede var begyndt at arbejde med, da det stadig hed Charleys Girls. Delgado-Lopez blev erstattet af den tidligere SYPH-guitarist Thomas Schwebel. Bandet bestod således af Peter Hein på sang og bas, guitaristerne Franz Bielmeier og nævnte Schwebel, samt den senere kunstmaler Markus Oehlen på trommer, da det i 1979 gik i studiet og indspillede en dobbelt-single.  

På singlen finder man ’Militürk’, der var den sang som Gabi Delgado-Lopez havde sat ord til. Det kan godt være, at Mittagspauses version af ’Militürk’ forsvandt ud i glemslen. Men i årene efter fik den nye ben at gå på, så at sige. Peter Hein tog sangen med sig over i Fehlfarben, som han dannede efter Mittagspause var gået hvert til sit, mens Gabi Delgado-Lopez tog den med sig over i Deutsch Amerikanische Freundschaft. Her fik den titlen ’Kebabträume’. Men her ’Militürk’ i originaludgaven.

Knud Odde i Mod Strømmen

Jeg har hørt flowradio. Især formiddagstimerne på P1, holdt jeg meget af. Det er efterhånden en del år siden. En af de udsendelser, jeg kan huske, var med Knud Odde.  Ikke, at den står soleklar, men han skilte sig ud blandt de besøgende, som programmet ’Sommergæsten’, havde inviteret ind det år. Det var en broget skare, der fik en time, mener jeg, hver formiddag i sommerperioden. Normalt udviklede udsendelserne sig med barndoms- og ungdomsminder med enkelte musikalske referencepunkter, til det som gæsterne havde opnået gennem deres forretningstalent, sport, forskning, kunst, musik, litteratur mv. For det meste interessante udsendelser. Knud Odde havde valgt et andet erindringsformat, hvor en strøm af musik stod ukommenteret hen. Jeg blev forvirret, men meningen var velsagtens, at hver enkelt lytter selv skulle udlede et koncentrat af Odde af musikken. Eller sådan forestiller jeg mig det i al fald i dag.

’Nu Flyver Mørket’, hedder Knud Oddes nye efterårssang. Jeg har ikke tal på, hvor mange singler Odde efterhånden har udsendt, siden tiden med Sort Sol. Men de strækker sig fra udgivelser med The Jordanaires og Darleens over folkemusik, rene kunstprojekter, tropicália + hyldester til Steppeulvene og Grete og Jørgen Ingmann til det nyere samarbejde med Nils Lassen og mere udsvævende eksperimenter. På ’Nu Flyver Mørket’ spiller Peter Peter Schneidermann guitar. Et samarbejde, der vistnok er kommet til som en form for byttehandel.

Hvilken drejning samtalen tager nu på torsdag, d. 7. november, når Knud Odde kommer forbi radiostudiet, ved jeg ikke. Men udover, at udgangspunktet selvfølgelig er Oddes valg af musik, formoder jeg, at vi eksempelvis strejfer billedkunst. Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Gram Parsons & Emmylou Harris

Allehelgensaften. Shoot From The Hip #4 (2019). Playliste 31. oktober

1. John Carpenter - Halloween (1978)

2. The Damned - These Hands (1979)

3. The Rats - Nightmare (1981)

4. Thee Oh Sees - Moon Bog (2018)

5. Beasts Of Bourbon - Psycho (1984)

6. Aron - Djævlens Horn (2007)

7. Randy - The Exorcist (1998)

8. Jerry Goldsmith - Ave Satani (1976)

9. Red Cross - Linda Blair (1982)

10. 0% - Children Of The Stones (demo) (2015)

11. The Cramps - I Ain't Nuthin But A Gorehound (live) (1983)

12. Ruth White - The Litanies Of Satan (1969)

13. Roky Erickson & The Explosives - I Walked With A Zombie (live) (1980)

14. Screamin' Jay Hawkins - I Hear Voices (1965)

15. The Flesh Eaters - See You In The Boneyard (1981)

16. Sonic Youth - Halloween (1985)

17. Samhain - Halloween II (1986)

18. Alice Cooper - I Love The Dead (1973)

19. Concrete Blonde - Bloodletting (The Vampire Song) (1990)

20. Rahsaan Roland Kirk - Haunted Feelings (1971)

21. Ramones - Pet Sematary (1989)

22. Knud Odde - Det Blæser I En Vind (2007)

23. Bauhaus - Bela Lugosi's Dead (live) (1982)