lørdag den 30. november 2013
fredag den 29. november 2013
Rising. Playliste 28. november 2013.
1. Rising - Vengeance Is Timeless (2013)
2. Deep Purple - Speed King (1970)
3. Black Sabbath - Sabbath Bloody Sabbath (1973)
4. Iron Maiden - Still Life (1983)
5. Mercyful Fate - Come To The Sabbath (1984)
6. Thin Lizzy - Got To Give It Up (1979)
7. Black Flag - Rise Above (1981)
8. Converge - Dark Horse (2009)
9. Kylesa - Scapegoat (2009)
10. Morbid Angel - Rapture (1993)
11. Autopsy - Twisted Mass Of Burnt Decay (1991)
12. Lord Mantis - Perverter Of The Will (2012)
13. Nick Drake - Pink Moon (1972)
14. Neil Young - Comes A Times (1978)
15. Morbid Angel - God Of Emptiness (1993)
onsdag den 27. november 2013
Var min private kuffert pakket…
…og jeg selv kunne bestemme. For
slet ikke at tale om økonomisk råderum, tid, osv. I ved, hvad jeg mener. Ja,
så, havde jeg booket mig ind på et hotel i Utrecht i Holland, hvor Le Guess
Who?-festivalen finder sted de næste dage.
Her spiller en del navne, der
lige har besøgt København eller er på vej. Bland disse Meridian Brothers, Neko Case, Cheap Time, Linda Perhacs,
Crystal Stilts, Yo La Tengo og Wooden Shjips. Dertil kommer Lower, The Fall,
Connan Mockasin, Destroyer, Terakaft, Hanni El Khatib, Eric Copeland, Night
Beats m.fl.
I weekendens anledning, har
sidstnævnte sat et mixtape sammen, for det amerikanske musikmagasin, Under The Radar.
1. Bombino: Tar Hani (My Love)
2. The Cure: 10.15 Saturday Night
3. Duane Eddy: Stalkin'
4. El Abranis: Athedjaladde
5. The Golden Dawn: Starvation
6. The Electric Banana: It'll Never Be Me
7. The Great Society: Grimly Forming
8. Wanda Jackson: Funnel Of Love
9. The Velvet Underground: Lady Godiva's
Operation
10. Spacemen 3: Losing Touch With My Mind
Night Beats Mixtape For Under the Radar Magazine (Le
Guess Who? Edition) by Under_Radar_Mag on
Mixcloud
Overskrifen er lånt fra C.V. Jørgensens
’Pak Dit Grej’, hvor det lyder:
”Var min private kuffert pakket
tog jeg til Amsterdam
& var jeg fuld lige nu ville
jeg være ædru
hvis jeg nåede frem til Amsterdam”
tirsdag den 26. november 2013
Interview med Eblis Álvarez fra Meridian Brothers.
”…et hardcore genreclash. På den ene side er det legende og let. På den anden avantgardistisk og udsyret. Der er en hårfin balance mellem gammelt og nyt. Farfisa, obskur surfguitar og næsten alle former for elektronik går i ét.”
Et af mine forsøg på at fange Bogotá-orkestret Meridian Brothers lyd med ord. I dag ville jeg nok have føjet endnu et par betegnelser til. Det anliggende overlader jeg imidlertid trygt til hovedmanden Eblis Álvarez. Meridian Brothers er på en tre uger lang Europa-tour for tiden. På fredag kommer de forbi Global på Nørre Allé. I min mere eller mindre slørede optik, er der intet at betænke sig på. Ud ad døren, ud i kulde, ind ad døren, ind i varmen.
I sommer lavede jeg et interview med Eblis Álvarez. Det foregik et par timer før bandet gik på scenen ved årets Roskilde Festival. Heri tegner han blandt andet en skitse af Meridian Brothers og fortæller, hvorfor han taler dansk. Sangene, der er flettet ind undervejs, er Meridian Brothers egen ’Los Falsos Reyes Magos’ fra pladen ’Meridian Brothers VII’, som udkom i 2011. Samme åbner den anbefalelsesværdige opsamling, Devoción (Works 2005 - 2011), som engelske Soundway Records udsendte tidligere i år. Det andet nummer, som Álvarez selv ønskede at høre, er ’El Compadre’ med Velandia Y La Tigra fra ’Oh Porno’-albummet fra 2010. Velandia Y La Tigra er et colombiansk rockorkester af den tungere slags. Ikke heavy-metal, hardrock er nok den rette etiket. Bandet har dog stadigvæk en helt anden indgangsvinkel til rockmetien, end man sædvanligvis hører på disse breddegrader. God fornøjelse.
mandag den 25. november 2013
Rising i Mod Strømmen
Tre medlemmer blev til et, og et
blev til to. Tiden efter indspilningerne af københavnske Risings nye album
'Abominor', har været aldeles turbulent. Heldigvis tog guitarist og
sangskriver Jacob Krogholt beslutningen om, at pladen skulle ud alligevel, og
har derfor startet pladeselskabet 'Indisciplinarian'.
Om tiden før og under
indspilningerne af 'Abominor' var lige så turbulent, melder historien intet om,
men faktum er, at de er kommet op med en mere vred og dyster lyd, end vi
tidligere har hørt fra dem. Overskriften er stadig sludge-metal, men lyden er
langt mere rå, og kan sommetider lede tankerne hen på crust-punk koryfæer såsom
Amebix og Tragedy, uden dog at bandet mister deres flair for gode melodier og
klassiske metal-riffs.
At Krogholt er en af den danske
metal-scenes allerbedste riff-smede, er endnu engang tydeligt at høre, og
derfor en stor fornøjelse, at han har besluttet sig for at køre bandet videre
med bandets tidligere trommeslager Martin Niemann.
Det forlyder, at de to allerede
er i gang med at skrive nye numre. Det og meget andet, fortæller de med sikkerhed mere om,
når de gør deres entré i Mod Strømmen studiet på torsdag, d. 28. november.
Lyt med mellem, kl. 18-20, på 98.9 FM eller stream programmet direkte.
Tak til Jan D. Petersen og Thomas
Løppenthin
lørdag den 23. november 2013
The Liquid, Tee Vee Pop, Synd & Skam og ‘The Replacements Live Archive Project’.
Lige en anmærkning, før jeg
kommer for godt i gang. Jeg er ikke den rette at spørge, når det gælder The Liquids
debutalbum, ’Atlas Interplan’. Jeg har fulgt bandet på tæt hold gennem flere
år, været gennem navnetransformationer og besøg hos numerolog med dem, hørt
spæde demoer, liveudgaver og alternative takes. Jeg har sågar drukket øl sammen
med dem og er vist også kommet til at røbe et par småting, som de ikke var klar til at offentliggøre, her på bloggen. Nej, jeg er ikke den rette at spørge. Slet ikke, hvis man forventer et
objektivt svar.
The Liguid består i dag af Nicolaj
Stochholm, sang og bas, Laust Ovesen, guitar, plus Tore Klitgaard på trommer.
Det fortæller jeg kun, fordi jeg har hørt bandet i andre konstellationer.
Titlen på albummet er nappet fra Philip K. Dicks roman, ’UBIK’, fra 1969, hvor Atlas
Interplan er navnet på den interplanetariske rustvogn, der transporterer halvt-levende
fra de fjerneste steder i galasken til et sanatorie i Schweiz, hvor deres sjæle
bliver holdt i live i jerntanke. Nu, hvor jeg alligevel er kommet så langt, kan
jeg vist godt tillade mig kort at bemærke, at indspilningerne af de ni
skæringer foregik over tre hektiske dage, lige før årsskiftet 2012-13, i NovoPop
Studiet i Valby.
Hvis The Liquid bare
tilnærmelsesvis kommer i nærheden af det bid og den snert, de spiller med på ’Atlas
Interplan’, er der lagt op til et releaseparty af den filterløse slags, nu på
onsdag, d. 27. november. Det begynder, kl. 20.00, i KB18 i Kødbyen. Gratis
entré.
Det danske pigepunkband Tee Vee
Pop udsendte to kassettebånd, en 7” og medvirkede på Nosferatu Festival-pladen.
That’s it. Nu har et fransk label genudsendt båndene og singlen på lp’en, ’The
Only Years’. Det samarbejde, samt den københavnske scene i årene omkring 1980,
fortalte sangerinde Xenia Foss, Jan Sneum, om for nogle uger siden. I anden
time har Garagen besøg af kollektivet Synd & Skam, der af flere bliver nævnt som
det vigtigste band herhjemme for tiden. Den konklusion har jeg besvær med at følge.
Jeg har forsøgt, men orkestret fanger mig ikke.
Til slut et link af
Deadhead-agtige proportioner; 'The Replacements Live Archive Project'.
fredag den 22. november 2013
torsdag den 21. november 2013
The Hedgehogs. Playliste 21. november 2013
1. Cold Sun - South Texas (1970/72)
2. Cosmonauts - What We Worry (2013)
3. Roky Erickson - Don’t Shake Me Lucifer
(1980)
4. The Emperors - I Want My Woman (1965)
5. Sir Henry & His Butlers - Pretty Style
(1967)
6. Kasper Dons - En Sommerdag
(2014)
7. The Hedgehogs - Sevant Chant
(2012)
8. The Hedgehogs - Make Me Wanna Cry (2014)
9. Moloko Velocet - Empty Streets Of L.A.
(2009)
10. Ishoku Sokuhatso - Sora To Kumo (1974)
11. Red Crayola - Hurricane Fighter Plane
(1967)
12. The Hedgehogs - The Cosmic Gnod (live) (2013)
13. 3AM - The Calling (2013)
14. The Hedgehogs - Can't Find Myself (2014)
15. Lillebror - Kunst (2013)
onsdag den 20. november 2013
’Tidsgæst’. En form for pladeanmeldelse.
Mellem os, så ved jeg ikke, hvordan jeg skal gribe dette indlæg an. Eller det vil sige, det formelle har jeg styr på, men når det kommer til, hvad der rent faktisk foregår på dobbeltalbummet ’Tidsgæst’, siver det langsomt ud af hænderne på mig.
’Tidsgæst’ er Sigurd Djurhuus svendestykke. Så er det sagt. Siden slutningen af firserne, er Djurhuus dukket op i adskillige københavnske bandsammenhænge, med hver deres approach til at lave musik og med et spænd der går fra surf, garage, jazz, impro, prog, Balkan, klezmer til you-name-it. Mange vil nok huske Swing Of Sahara, der for seks-syv år siden delte sig op i to, Høflig Afvisning og Klezmofobia. Djurhuus fortsatte i førstnævnte. Samtidig kom han ind i familien omkring Morten Aron, der havde brug for folk, så han kunne optræde med sit solomateriale. Tre år blev det til med Aron & The Blackbeacon Orkestra.
Djurhuus var ligeledes med i den kortlivede garagerock-kvartet Dirty Grass med Aron, Henrik ’Hobbitt’ Klitstrøm og Claus Rosenblad, (Dirty Grass, har jeg nævnt tidligere, pladen udkommer til januar), der var dannet på resterne af Ghost Rocket. Hvis man ikke kender Ghost Rocket, kan jeg på det kraftigste anbefale at anskaffe sig gruppens eneste single, stofhymnen ’Drug Freedom’. Bad Afro ligger vistnok stadigvæk inde med en del eksemplarer.
Det var i disse år, at kimen til ’Tidsgæst’ blev sået. Dels i samtaler om middelalderens og renæssancens trylleviser med Jesper Lund, som Djurhuus spillede med i Swing Of Sahara. Dels fordi han igen fik smag for syre- og folkrocken gennem bekendtskabet med Aron. Trylleviserne er befolket af genfærd, elverfolk, havmænd, havfruer, bjergmænd, alskens naturånder og af uforklarlige forførelser og omskabelser fra menneske til dyr og tilbage til menneske igen. Kræs for psykoanalysen. De kan dog være ganske lange i spyttet.
Aron legede også med det okkulte og paranomale og ikke mindst stemmerne fra dybet i denne periode. Tænk bare på albummet, 'Djævlens Horn', der kom i 2007. Titelnummeret taler for sig selv. Albummet indeholder desuden kompostioner som ’Den Sorte Ged’, ’Hun Er Ikke Noget Menneske’ og ’Djævlebarn’. Sidstnævnte kommer her i en livesession fra Christianshavns Kanal fra 2008, med Aron på guitar og sang, Søren Pilegaard på keyboard og Sigurd Djurhuus på bas og fodtambourin. Bag produktionen står Martin Kern, som dengang var vært på den daværende søndagsredaktion Low Cut Radio, i dag Virus Radio:
I 2010 flyttede Djurhuus til Sverige, og det så længe ud til, at samtalerne om projektet ’Tidsgæst’, skulle forblive samtaler. Han kunne imidlertid ikke helt slippe det og begyndte i det små at samle en masse beretninger sammen. Beretninger, der har det til fælles, at de alle tager afsæt i det overnaturlige og langt henad vejen er blevet afskrevet som indbildning og hallucinationer af den etablerede videnskab. Det være sig spøgelseshistorier, gysere fra århundredeskiftet, weird-tales fra 1950'erne, sci-fi, okkultisme, hypnose, kemiske eksperimenter og hvad der elles hører til genren. Derpå fandt han gamle skitser, lydeksperimenter og andre løse stumper frem fra gemmerne og begyndte at indspille.
Og nu til den vanskelige del. Den, der siver ud af hænderne på mig. Den 86 minutter lange dobbelt-LP, åbner med to instrumentalnumre ’Portal’ og ’Oneionaut’, som slår tonen an. "The owls are not what they seem", som The Giant påpeger overfor Agent Cooper i et drømmesyn. ’I Det Hinsides’ fortæller Djurhuus om en mand, der gør alt for at undgå at sove. ”Kaffe, piller, høj musik … ensomme ture på kryds og tværs af byen”. Man kan lyve overfor sig selv i vågen tilstand, men ikke når man sover. Det tilbagevendende mareridt, stemmerne der kommer nærmere, så snart søvnen ankommer. Nedslag mellem tid og sted. I ’Dødsridt’ kan man nærmest fornemme den ramme lugt af frygt og koldsved, der pibler frem.
Pladen er bygget op, så lytteren kan begynde på enhver af de fire sider. Der er ikke en fortløbende historie og med de indlagte pauser, kan man fordøje fortællingerne og de uhåndgribelige og cinematiske instrumentalnumre i sit eget tempo. I titelsangen ’Tidsgæst’, første skæring på side to, møder vi en fortabt sjæl, fanget mellem to verdener. ”Adskilt af en afgrund af tid og rum der ikke kan overskrides af noget levende”. ’Hver Søndag’ er en klassiske spøgelseshistorie om et ældre ægtepar, der sidder ventende på en bænk ved en kirkegårdsmur eller gør de nu også det?
Musikalsk bevæger Djurhuus sig ind og ud af stort set alle de subgenrer af syrerock, som man kan forestille sig. ’Uopklaret Sag nr. 2431-b’, et af ’Tidgæst’ måske mest ambitiøse numre, begynder med en oplæsning af berørte sag, underskrevet af ”Undersøger v/politiet, EHC. 14. marts 1933, Politikreds København”. Om en ansat ved universitet, der er forsvundet på gådefuld vis. Og som i sin lejlighed opbevarede en del effekter, der intet havde med hans matematiske forskning at gøre. Deriblandt en ægformet kugle, som ikke blev nævnt i rapporten, men som udsendte ”et svagt flakkende, pulserende lys”, der senere blev sat i forbindelse med nogle mystiske dødsfald.
’Tidsgæst’ er på sin egen skæve facon en hyldest til det uforklarlige. Til en verden som de fleste undertrykker i det daglige. Fortid, nutid og paralleltid. Varsler og forudanelser, mørke som lyse. En vej til det ubevidste.
Til slut en opfordring til at bakke op om crowdfunding, for hvem der ikke havde været nogen plade. ’Tidsgæst’ kan købes i Route 66 på Fælledvej og Insulamusic i Blågårdsgade.
’Okkult Tyranni’, som der ikke blev plads til på albummet:
tirsdag den 19. november 2013
mandag den 18. november 2013
The Hedgehogs i Mod Strømmen
Så er der besøg fra Ålborg. Byen,
der gennem tiden, har udklækket en række fortrinlige rockorkestre. Ingen nævnt,
ingen glemt. The Hedgehogs albumdebuterede med ’Our Minds Dyed Yesterday’ i
2012. Før det havde de udsendt ep’en ‘The Extended Play Sessions’, som gav dem
job sammen med bl.a. Dragontears, Tyvek, Spider Babies og The Setting Son. Bandet
rammer på de bedste skæringer, ikke kun, nerven fra On Trial og Baby Woodrose,
men trækker også formidabelt på traditionen fra garage- og psychrockens gyldne
år i Austin, Texas, i årene 1965-66.
Siden har The Hedgehogs udsendt ep’en
’The Heights,’ der består af indspilninger fra øvelokalet og liveoptagelser,
der mere end antyder, at bandet er på vej i en ny og mere stenet retning. Om
det holder stik, får vi formentlig at vide nu på torsdag, hvis orkestret altså
har tænkt sig at præsentere lytterne for den nye single, som er på vej? Jeg lever
i håbet.
Stil ind på 98.9 FM eller stream udsendelsen direkte, kl. 18-20, torsdag, d. 21. november.
søndag den 17. november 2013
lørdag den 16. november 2013
’En Sommerdag’: ”Det er det du ser fra skyggen af dit træ…”
Vi har alle en måde at komme
gennem de mørke måneder på. Jeg sover. I nat henved ni timer. Det er måske
fjorten dage siden, hvis ikke mere, jeg seneste har fået øjne før vækkeurets kimen.
Jeg klager ikke, Jeg savner bare mine stille, lyse timer, før byen for alvor
vågner, hvor jeg gennem køkkenvinduet kan høre morgenfuglene og morgentogene
varme op på rangerterrænet ved Ingerslevsgade. Med Niels Skousen ord fra ’Bare
Vi Får Kærligheden Med’ fra Skousen, Ingemann & Møller-pladen, ’Lykkehjulet’,
der kom i 1976, så ved jeg også, at ”Det
er noget vi kommer over / Det er ikke noget der varer ved”.
Her til morgen har jeg fundet lise
i den unge ålborggenser Kasper Dons sang, ’En Sommerdag’. Billedet stammer fra
den in-store koncert, han gav ved receptionen for det nye Spids Nøgenhat-album
i Rama Records i Ålborg. Nummeret udkommer som single på Levitation Records på
den anden side af nytår.
fredag den 15. november 2013
torsdag den 14. november 2013
She Talks. Playliste 14. november 2013
1. She Talks – Before I Turn (2013)
2. Serge Gainsbourg/France Gall – Les Sucettes (1966)
3. Bob Dylan – Mississippi (demo) (1997)
4. Joni Mitchell – Amelia (1976)
5. She Talks – Miles Away (2013)
6. Eric Clapton – I´ll Make Love To You Anytime (1978)
7. Television – Venus (1977)
8. The Long Ryders – Looking For Lewis & Clark (1985)
9. The Louvin Brothers – Wreck On The Highway (1960)
10. The Byrds – Ballad Of Easy Rider (1969)
11. She Talks – Real White Key (2011)
12. Kate Bush – Symphony In Blue (1979)
13. Aksel Schiøtz – Im Wonderschönen Monat Mai (1946)
14. She Talks – Windows Open (2013)
15. The Jesus And Mary Chain – Sowing Seeds (1985)
16. The Flying Burrito Brothers – Christine’s Tune (1969)
17. Everything Everything – Kemosabe (2013)
18. Bob Dylan – Gonna Change My Way Of Thinking (1979)
tirsdag den 12. november 2013
Mantraer og erklæringer. ’Live & Let Live’
De medvirkende behøver vist ikke
yderligere præsentation. På vokal, tale er nok det rigtige ord eller rap som
han selv ville udtrykke det, er det LSD-guruen, Timothy Leary. Stephen Stills
og John Sebastian spiller guitar. Hendrix er med på bas, mens Buddy Miles tager
sig af trommerne. ’Live &
Let Live’ åbner lp’en ’You Can Be Anyone This Time Around’, der udkom i 1970.
Med
sådan en besætning er det sikkert nogen, der forventer at blive blæst væk. Det
sker ingenlunde. På andre vil ’Live & Let Live’ virke fuldstændig
outdatet og temmelig fjollet. Ikke desto mindre, fungerer det som et
førsteklasses dokument over en efterhånden fjern fortid, hvor avantgarden gik
rundt i den vildfarelse, at musikken og stofferne kunne ændre verden:
mandag den 11. november 2013
She Talks i Mod Strømmen
I pædagogisk tænkning arbejder man
med anerkendelse som essentiel i forhold til identitetsskabelse,
selvrealisering og socialt samspil. Jeg ved ikke om teorien, omfatter
anerkendelse fra ånds- og fagfæller. Hvis den gør, så kan She Talks nok ikke få
et bedre skudsmål end det Wonderland-medlemmerne samstemmigt gav bandet i
sidste uges udsendelsen i Mod Strømmen. Det er nu ikke kun fra kollegaer, at
gruppen modtager overordentlig positiv omtale. Flere singler har været i
rotation på bl.a. DR, ligesom der har været anerkendende nik fra internationale
medier.
She Talks albumdebuterede i 2011
og udsendte i begyndelsen af oktober deres anden plade med titlen ’Heroine’.
Det musikalske fundamentet er stadig pop- og rockmusik som den blev spillet i
1960’erne og 1970’erne. Der har imidlertid sneget sig flere elektroniske
remedier ind, hvilket har givet ’Heroine’ et mere søgende anstrøg. Uden det dog
interfererer med gruppens grundtanke om, at det er sangskrivningen, lyrikken og
vokalen, som skal holde det hele oppe.
På orkestrets egen side er der en morsom liste med tyve sangskrivere/forbilleder. Måske den
kan give et hint om, hvilken retning programmet tager på torsdag, d. 14.
november? Stil ind på 98.9 FM
eller stream os, mellem kl. 18-20.
“1. Hank
Williams – because he smiles through tears when he is very lovesick
2. Woody Guthrie – because he has recorded “Do
Re Mi” and “Oregon Trail”
3. Bob Dylan – because he’s much older now than
when (and before) he was younger than that now
4. Tom Verlaine – because he sings and plays
and writes in a grandiose manner
5. Gram Parsons – because he can be quite soft
in no time if it looks like he’s a bit of an asshole
6. Lennon/McCartney – because they were lucky
enough to find Ringo Starr and George Harrison
7. David Bowie – because he sings like a lout
on Honky Dory
8. Jagger/Richards – because they made a great
band with a little help from an awkward drummer
9. Ladytron – because they usher in a new epoch
devoid of feelings
10. Kim Larsen – because he almost made it in
America
11. Pet Shop Boys – because they are much
better than most people think they are
12. Jimi Hendrix – because his first four
studio albums are outstanding
13. Kate Bush – because she associates love
with red…ah
14. Manu Chao – because he has recorded “Bixo”
and “Me Llaman Calle”
15. Lou Reed – because he has a deep voice and
talks and sings a lot like Butthead
16. Robert Johnson – because he has recorded
“Hellhound on My Trail”
17. Eric Clapton – because he suddenly became
cool when he went on rehab
18. Joni Mitchell – because she’s a little bit
greater than Neil Young and almost as ugly
19. Sune Wagner – because he was psyched up and
mediocre in the beginning but keeps on getting better
20. Michael Jackson – because he deserves to be
mentioned even if it means the disregarding of Ramones”
søndag den 10. november 2013
lørdag den 9. november 2013
Wonderland: 'Far Away'
Torsdag. Klokken har lige passeret 20.00. En lang dag for Wonderland er så småt ved nå sin ende. Timerne før har bandet været gæster i Mod Strømmen. Mens udsendelsen bliver lagt ned på cd, pakker vi sammen og tørrer behørigt overfladerne af. Endnu mangler fremvisningen af videoen til ’Far Away’ på KGB 3. Selvom vi har valgt den lige vej gennem byen - Knippelsbro, Købmagergade, Frederiksborggade og Nørrebrogade - evner vi at tabe hinanden undervejs. Alle når dog med forskellige intervaller frem. Baren er stopproppet. Her opstår der forbigående panik, fordi tasken med videoprojektoren er væk, kortvarigt overvejer vi at tage tilbage til Christianshavn for at undersøge om den stadig står dér. Heldigvis dukker den op.
’Far Away’ anslår lidt det samme tema som ’Cities’ af Talking Heads. Drømmen eller længslen efter en by at slå sig ned i. Fortrinligt illustreret af de flimrende blålige farvetoner, som instruktøren Adam Olsson, benytter. At optagelserne af bandet så igen bliver filtreret gennem vand, giver bare yderligere næring til det stof som drømme nu engang er lavet af:
Wonderland - Far Away from Adam Olsson on Vimeo.
fredag den 8. november 2013
Wonderland. Playliste 7. november 2013
1. Wonderland - Here’s The Love (2013)
2. Fleetwood Mac - The Chain (1977)
3. Booker T. & The MG’s - Hip Hug Her (1967)
4. Hole - Celebrity Skin (1998)
5. Phantom Of Montgomery - Either I Do (demo) (2013)
6. The Doors - Not To Touch The Earth (live) (1969)
7. Beck - Sexx Laws (1999)
8. Wonderland - Beam Me Up (2013)
9. The Good The Bad - 042 (2012)
10. Phantom Of Montgomery - Ridiculous (demo) (2013)
11. The Setting Son - Terrible Town (2012)
12. Ty Segall - Thank God For Sinners (2012)
13. Wonderland - Far Away (2013)
14. The Love-In - Daddy (demo) (2012)
15. José - Get My Kicks (2008)
16. Sonic Youth - Youth Against Fascism (1992)
17. Wonderland – Alabama (2013)
torsdag den 7. november 2013
Blank Generation. The Movie
“At the end of 1977 I was approached about
playing the lead in a 35 mm color feature film to be called Blank Generation,
written and directed in New York by a German named Uli Lommel, about at
musician in the CBGB scene…I didn’t know anything about the people involved in
the movie, but their credits looked good. Lommel was young, only five years
older than me, but he’d been part of the badass German director Rainer Werner
Fassbinder’s circle in Munich for a decade, mostly as an actor…”
Således angriber Richard Hell
anekdoten om, hvordan han kom til at spille en central rolle i kunstfilmen
’Blank Generation’, i selvbiografien ’I Dreamed I Was A Very Clean Tramp’. Forhåbentlig er dette også en god anledning til, at jeg selv får set hele filmen, i
stedet for kun at hoppe frem og tilbage mellem de pissefede liveklip med The
Voidoids i deres absolutte prime!
tirsdag den 5. november 2013
Nyt fra Dead Skeletons
I disse dage retter mange astronomer, og andre med interesse for himmellegemernes bevægelser, teleskobsigtet mod
sydøst på nattehimlen og stiller skarpt omkring Mars, hvor der
er chancer for at iagttage kometen ISON. Sidst på måneden når den det indre af
solsystemet og så er der mulighed for, at se den med det blotte øje. Eksperter
taler endog om, at ISON bliver en af de kraftigste kometer man nogensinde har kunnet
se fra jorden. Den skulle være mere lysstærk end fuldmånen. Hysteriske sekter
forudser Menneskesønnens genkomst eller Dommedag, om man vil. Der er også
flere, der mener, at ISON brænder ud til ingenting.
Jeg har ingen anelse om, hvilke
forventninger Dead Skeletons har. Okay, bandet vil nok blive skuffede, hvis
ISON viser sig at være en fuser, eftersom de har planlagt udgivelsen af det
første nummer fra deres kommende ep, ’Dead Comet’, efter tilsynekomsten af
kometen. Videoen blev lagt på nettet 31. oktober.
søndag den 3. november 2013
Wonderland i Mod Strømmen
Torsdag d. 7. november står i
Wonderlands tegn. Tilgiv mig, det salvelsesfulde ordvalg. Jeg kunne ikke finde
på andet. På den anden side, så er det måske meget dækkende. Om formiddagen
bliver Wonderland præsenteret i P6 Beat. Kl. ca. 17.50, har kvartettens nye
video, ’Far Away’, urpremiere i baren Kronborggade 3. Den er filmet, riet og
klippet af Adam Olsson, der også står bag Spids Nøgenhats blændende ’Lolland-Falster’ m.fl. Præcis kl. 18.00, går Mod Strømmen i luften med Wonderland som gæster.
Besøget vil man kunne høre på KBG3, som udskænkningsstedet med det udsøgte
udvalg af øl, hedder blandt venner. Under udsendelsen er øllerne vistnok på
huset/bandet. Når vi er færdige på Christianshavn, rykker hele banden til
Kronborggade. Flere oplysninger her.
Men hvem er Wonderland? Hvis man
stadig kan bruge frasen om, at der bliver hvisket i krogene, når det gælder
internettet, ja, så er det netop, hvad der er blevet om Wonderland, gennem det
seneste lille års tid. På den behagelige måde, forstås. Gruppen befinder sig et sted mellem Yo La Tengo og The
Vaselines, og som med begge disse band, tager musikken undertiden en sensitiv drejning.
Wonderland vedkender sig formentlig også, uden større sværdslag, arven fra
tresserne.
Lyt med på torsdag, d. 7.
november, mellem kl. 18-20 på 98.9 FM eller stream udsendelsen direkte.
'Far Away' bliver udsendt som single af Levitation Records til januar.
Foto: Rasmus Jensen/Adrian Sølberg
lørdag den 2. november 2013
fredag den 1. november 2013
De Efterladte (Spil Dansk Dag). Playliste 31. oktober 2013
1. De Efterladte - Alting Om Igen (2013)
2. Gasolin' - Se Din By Fra Tårnets Top (1972)
3. Niels Skousen - Ryvangen (2006)
4. Electro Juice - CYOB (2009)
5. CV Jørgensen - Flimmer Fra En Fjerner (2002)
6. Olesen-Olesen - Drømmeseng (2003)
7. Mads Mouritz & Hælerne - Put Dig Med Mig (2012)
8. Ræv Hund Bjørn - Natur (2012)
9. CS Nielsen - Sometimes At Night (2012)
10. North Ship - Murder River (2013)
11. Larsen & Furious Jane - In the Surf (2011)
12. Bo Hr. Hansen & Nils Lassen - Træet (2007)
13. De Efterladte - Du Fandt Ikke Dig Selv (2013)
14. Peter Laugesen & Mind Spray - Hunden I Bilen (2001)
15. Kliché - Aldrig Mere (1980)
16. Jatoma - Ma10as (2010)
17. Starfuckers - Blaffersangen (live) (1978)
Abonner på:
Opslag (Atom)