Blogger Widget

søndag den 30. september 2012

Soft Rock med Snake & Jet i Mod Strømmen


‘YOUR FAVORITE CHOICE FOR SOFT ROCK !’ Sådan lyder jinglen for næste torsdags udsendelse i Mod Strømmen. Hvis vi altså begav os ud i at lave den slags.

Den 31. maj havde vi besøg af Thor Rasmussen og Thomas Frederiksen, alias Snake & Jet’s Amazing Bullet Band. Undervejs faldt talen, højest sandsynligt inspireret af musikvalget, på Soft Rock. Denne lidt udefinerbare, teknisk veludførte, vellydende, behagesyge, harmløse og for det meste ganske skrækkelige genre. Sidstnævnte adjektiv er især møntet på firserne. Men, som det er med så meget andet i livets forhold, er der undtagelser. Storhedstiden ligger efter min mening i første halvdel af halvfjerdserne.

Om Rasmussen og Frederiksen deler denne betragtning, ved jeg ikke. I en foromtale på Snake & Jet’s Amazing Bullet Band’s facebook-side, hvor billedet også er nuppet, kalder de den kommende udsendelse for ”en åleglat SOFT ROCK SPECIAL”. Mon ikke, vi når hinanden som programmet skrider frem? Stil ind på 98.9 FM eller 98.8 Hybrid, torsdag d. 4. oktober, kl. 18.00


Snake & Jet’s nye, roterende - jeg bliver rundtosset - video til ’Black Egg’ fra ’Stuff That Rotates’. Allerede på lørdag, d. 6. oktober, kan man opleve dem til Bakkens ’falske’ fødselsdag, hvor de spiller sammen med Ocean View. D. 13. oktober gæster de Store Vega i forbindelse med Choir of Young Belivers’ minifestival og d. 9. november gælder det Stengade.

fredag den 28. september 2012

Folkeklubben. Playliste 27. september 2012


1. Folkeklubben - Byens Kro (2012)
2. Johnny Madsen - Kunstens Vilkår (1982)
3. Kim Larsen - Bedstefar Ta’ Dine Tænder På (1982)
4. Anne Linnet - Engel (2005)
5. Benny Holst - Mødet (1978)
6. R.L. Burnside - Miss Maybelle (1982)
7. Doc Watson - Sitting On The Top Of The World (1964)
8. Folkeklubben - For Pengene (2012)
9. Niels Skousen - Ryvangen (2006)
10. Joakim Thåström - Sönder Boulevard (2005)
11. Folkeklubben - Vesterbro Revisited (demo) (2011)
12. Bob Dylan - Long And Wasted Years (2012)
13. Sort Sol - Siggimund Blue (1991)
14. Erik Grip - April, April (1975)
15. Violent Femmes - Blister In The Sun (1983)
16. C.V. Jørgensen - Sort Vinter (1974)
17. Folkeklubben - Fedterøv (2012)

torsdag den 27. september 2012

’My Road Now’. Ny sang fra Westerberg


Sent i går eftermiddags var Aarhus-bloggeren, Capac, så elskværdig at lægge et link med en nyhed i kommentarfeltet til indlægget om ’Bandemøde… mv.’. Det er efterhånden lang tid siden, at Paul Westerberg har udsendt nyt. Det er heller ikke alt fra hans kælderstudie eller ’basements tapes’, som jeg har hørt fremmelige sjæle omtale de seneste indspilninger, der har været lige interessant.

Klaverbårne ’My Road Now’, har en del til fælles med materialet på den personlige og noget genretrodsende, ’Suicaine Gratifaction’, fra 1999. Et album, der stadig står en del rift om. Flere anmeldere har brugt det som et referencepunkt, når de har beskrevet Westerbergs senere aktiviteter. Gerne med sætninger, som ”det er ikke så godt som The Replacements, men trods alt bedre end ’Suicaine Gratifaction”.

onsdag den 26. september 2012

Ny plade fra John Cale


For et par år siden, talte jeg med en god ven i en pause på Roskilde Festvalen. På et tidspunkt begyndte vi at diskutere grinebidderne herover. Vi vejede for og imod. Cale vs. Reed, så at sige. Vi kom ikke på kant med hinanden. Tværtimod, så var der konsensus om, at Cales soloplader gav os mere end Reeds, jo ældre vi selv var blevet. Det grundede vi lidt over, uden at kunne sætte en finger på, hvorfor det var gået sådan.

Det er mange år siden, jeg selv har købt en ny Lou Reed plade. Jeg skal helt tilbage til 'Set The Twilight Reeling' fra 1996, og før det 'Mistrial', der kom ti år tidligere. Jeg er med andre ord, gået glip af 'New York', der sidenhen er blevet kaldt en moden milepæl. Reed var 47 år, da den udkom i 1989. For den sags skyld, kan jeg heller ikke forfægte, at jeg kender 'Songs For Drella', som Reed og Cale lavede sammen, særligt godt. For nu at gå helt ned i petitesser, så kan jeg ikke huske, hvornår jeg senest har hevet et Reed-album ud af reolen. I mit iTunes bibliotek topper 'Berlin' og 'How Do You Think It Feels', begge fra 'Berlin', samt 'Don't Talk To Me About Work' fra 'Legendary Hearts', alle med to afspilninger. Retfærdigvis, skal jeg nævne, at statistikken kun dækker det seneste år.

Anderledes bevågenhed har jeg, som mere end antydet, givet John Cale. Ikke hermed sagt, at jeg er faret ud og har købt alt den dag det udkom. Det er blevet samlet op i adstadigt tempo. Helst på tilbud. 1. oktober er der nyt fra Cale. Von hørensagen vil vide, at det nye album, 'Shifty Adventures In Nookie Wood', efter lange sessions er spillet frem i hans studie i Los Angeles, og at han langt hen ad vejen har trukket på barn- og ungdomsminder. Det lyder umiddelbart ikke som en cocktail, jeg normalt vil løbe langt efter. På den anden side, så har Cale mange gange tidligere vist klar dømmekraft og stor skarpsindighed. Så hvem ved?

I slutningen af juli kom singlen, 'I Wanna Talk 2 U', som Cale har skrevet sammen med Danger Mouse. Her dog et andet nyt nummer, 'Face To The Sky', der blev uploaded til You Tube for godt og vel tre uger siden:

tirsdag den 25. september 2012

Bandemøde & The Nils Lassen Appreciation Society, live-stream, lørdag d. 29. september.

Afterparty ved et af årets tidligere Bandemøder. Det er Nils Lassen længst til venstre.
Bag overskriften gemmer sig én 25 års jubilar. Jeg har ikke tal på hvilket nummer i rækken af Bandemøder, det bliver nu på lørdag ude på Refshaleøen. Det er i og for sig også ligegyldigt. Jeg har heller ikke tal på de mange projekter, som Nils Lassen har været involveret i gennem årene. Men det er blevet til masser af teater- og filmmusik. Plader med Nature™, Dreamtones, OK Kings og 500 Feelings. For slet ikke at nævne samarbejder med bl.a. Bleeder, Aud Wilken, Sort Sol, Poul Borum, Morti Vizki, T.S. Høeg og Bo Hr. Hansen.

Selvom jubilæer i sagens natur lægger op til en fejring af det forgangene, så har jeg ikke tænkt mig at fortabe mig i Nils Lassens fortid. Ovenstående er alt I får. I stedet vil jeg fokusere på hans hemmelige, aktuelle virke med (((S))). Et projekt, der begyndte ved et tilfælde, da Lassen for nogle år tilbage, improviserede henover et Tomas Ortved trommetrack, han havde liggende. Hemmelig er måske så meget sagt, Lassen har fra begyndelsen valgt at optræde inkognito. Langsomt, men sikkert begyndte (((S))) at tage form. I 2009 kom debutpladen, ’Ghost’, som den engelske musikjournalist og gothekspert, Mick Mercer, udnævnte til årets plade og bl.a. skrev dette om:

”This is fantastic, and quite different to anything which slid across these pages for months. You will love it, trust me. (I’m like a doctor, only less committed.) Dark themes handled with due intelligence in open-ended surroundings, stiff-backed by flowing, like a slalom canoe with an armchair for a seat. He even covers a Beatles song and for the first time in my life I didn’t feel compelled to vomit.”

Jeg er ikke klar over, hvad genrens rette betegnelse er. I Tyskland, hvor scenen er kæmpestor, kalder man den for ’Dark’. Det er en ’kold’, kluborienteret sound, som Lassen trækker i retning af postpunken på (((S)))’s to første udgivelser, allerede nævnt ’Ghost’ og opfølgeren ’Phantom’. Sidstnævnte blev for øvrigt lanceret samme aften i både Leeds, Leipzig og Lissabon. Det tredje album, ’The Moon Is My Sun’, der blev udgivet i sidste uge som download, cd’en følger i oktober, er mere old school elektronisk. Her førstesinglen ’Alive/Die’, der er gået direkte ind på andenpladsen på EAC.  


For lige at vende tilbage til jubilæet, så kan man nu på lørdag, d. 29. september, kl. 22.00, live-streame en koncert, hvor en lang række musikere som Nils Lassen har arbejdet sammen med, spiller hans sange.

Lassen kommer forbi Mod Strømmen, d. 25. oktober. 

søndag den 23. september 2012

Folkeklubben i Mod Strømmen


Folkeklubben har haft travlt. Det har de vist stadigvæk. Rundregnet 65 koncerter er det blevet til siden sangskriveren Kjartan Arngrim, guitaristen Rasmus Dall og trommeslager Rasmus Jusjong, slog kludene sammen i maj 2011. Egentlig var der lagt an til, at Folkeklubben skulle besøge radioprogrammet Mod Strømmen så tæt som overhovedet muligt på udgivelsesdagen af deres debut-ep ’Popsang’, der kom i slutningen af august. Men så kom Aarhus Festuge i vejen. Ved et hurtigt vue nedover Folkeklubbens korte biografi, virker det meget symptomatisk. Det er gået med ekspresfart.

Nu på torsdag, d. 27. september, kommer trioen så forbi Mod Strømmen. Da jeg seneste var i kontakt med dem, talte de om at spille et par sange live. Det sker forhåbentlig.  Derudover har de musik med og selvom, jeg har en formodning om, at megen af deres musikalske inspirationer ligger i 60’erne og 70’ernes dansksprogede beatmusik, så glæder jeg mig som altid til at få sat lyd på.  

Stil ind på 98.9 FM/98.8 Hybrid, mellem kl. 18-20. 

lørdag den 22. september 2012

Stemningsstabiliserende

Med lidt god vilje, så kan man se fra Vega, hvor Patti Smith spillede torsdag aften, og til KB18. Var det ikke for det igangværende metrobyggeri på Enghave Plads, kræver det bare et langt kig ned gennem Dybbølsgade mod Dybbølsbro og det hjørne af Kødbyen, hvor KB18 ligger. Jeg var ikke hurtigt nok ude til at høre Patti Smith. Det ærgrede mig et stykke tid. Til gengæld fik jeg en fuldgod erstatning med De Høje Hæle, Bäddat För Trubbel og Tumor Warlord i KB18.

Tumor Warlord

Bäddat För Trubbel

Det er sætlisten til højre som gælder
”En kort recension(?) av torsdagen som mest verkar handla om hur långt det är mellan vega och kb18. För er med skarp blick publicerar dom också namnet på fyra nya låtar som vi just i detta nu håller på att spela in.”

Kilde: Bäddat För Trubbels facebook-profil.

Magnus Knudsen. De Høje Hæle

De Høje Hæle

fredag den 21. september 2012

Kala-OK. Playliste d. 20. september 2012


1. Kala-OK - Misbelieve Me (2012)
2. T.Rex – Buick Mackane (1972)
3. Kevin Ayers - Oh! Wot A Dream (1972)
4. July - Dandelion Seeds (1968)
5. Jonathan Wilson - Can We Really Party Today? (2011)
6. Dengue Fever - Family Business (2011)
7. Dungen - Du Är För Fin För Mig (2004)
8. The Yamasuki Singers - Kono Samourai (1971)
9. Scott Walker - It’s Raining Today (1969)
10. Kala-OK - The Treason And The Black Soil (2012)
11. Destroyer - The Sublimation Hour (2001)
12. Zambri - To Keep Back (2011)
13. Broadcast - Papercuts (2000)
14. Carol - So Low (1981)
15. Silver Apples - Oscillations (1968)
16. Deerhoof - The Merry Barracks (2010)
17. Carla Bley & Paul Haines - Hotel Overture (1971)
18. Nikolaj Nørlund - Me Me Me (2009)
19. The Handsome Family - Famous Blue Raincoat (2008)

onsdag den 19. september 2012

Country Funk 1969-1975


Mange vil med rette nok spørge, hvad Country Funk er? Min første indskydelse var, at genren måske var opfundet til lejligheden. Jeg er i al fald ikke stødt på betegnelsen før. Og så måske alligevel…

Men for nu at begynde et sted, så dækker stilen over en kort, intens og meget frugtbar periode i amerikansk musik. Som med den bedste country, giver sangene den lille mand, blue-collar arbejderen (her især fra Sydstaterne) stemme og beskriver hverdagsproblemer, som ubetalte regninger, realkreditlån osv. Racediskrimination, gudfrygtighed og drømmen om det arkadiske Syden, stikker også dybt og ligger nærmest som et åbent, blødende sår i flere af sangene. 

Hvad angår musikken, så skal vi, udover country, have fat på Muscle Shoals og Stax, soul og funk, fede hornarrangementer, det skiftevis legende og melankolske. Med andre ord, en underlig sammenblanding, som jeg næsten ikke kan anbefale nok.

1. Dale Hawkins – L.A. Memphis Tyler Texas
2. John Randolph Marr – Hello L.A., Bye-Bye Birmingham
3. Johnny Adams – Georgia Morning Dew
4. Mac Davis – Lucas Was a Redneck
5. Bob Darin – Light Blue
6. Jim Ford – I’m Gonna Make Her Love Me
7. Cray Fox – Hawg Frog
8. Link Wray – Fire and Brimstone
9. Bobby Charles – Street People
10. Cherokee – Funky Business
11. Tony Joe White – Stud Spider
12. Dennis the Fox – Piledriver
13. Larry Jon Wilson – Ohoopee River Bottomland
14. Bobbie Gentry – He Made a Woman Out of Me
15. Gritz – Bayou Country
16. Johnny Jenkins – I Walk On Gilded Splinters

tirsdag den 18. september 2012

De Høje Hæle, Bäddat För Trubbel, Tumor Warlord og Dead Skeletons


Det er ikke fordi, jeg har ledt efter en anledning, men nu hvor jeg har én, vil det da være tosset ikke at bruge den. Her er den nye video fra De Høje Hæle, hvor de leger med lowbudget science fiction-genren i ’Der Er Mange Der Siger Meget’ fra ’Kold & Træt & Bange’. Hvorfor så det? Ganske enkelt fordi, Hælene nu på torsdag, d. 20. september, spiller sammen med Bäddat För Trubbel og Tumor Warlord i KB18.

Svenske Bäddat För Trubbel, har jeg set et par gange på festivaler henover sommeren. Første gang var en skuffelse, anden gang en fryd. Hvordan mon det så bliver, når bandet er i sit rette element i en mørk klub på Vesterbro? Tumor Warlord, der selv kalder deres stil for ”Heavy Danish sci-fi synth-punk” og rummer tidligere og nuværende medlemmer af Cola Freaks, Kværn, Mig & Min Ven, Hellroute 16, The Great Veil, Spider Babies m.v., havde vi besøg af i Mod Strømmen i februar. På det tidspunkt havde de lige udsendt singlen, ’Subway Gas Attack’. Efter sigende har de et fuldlængde album klappet og klart.

Dead Skeletons
Til slut, skal jeg have de islandske mørkemænd Dead Skeletons med. Desværre nåede jeg ikke at se dem på årets Roskilde Festival. Jeg var mæt, da de gik på kl. 3.00, natten mellem lørdag og søndag. Ifølge de øjenvidner, jeg har talt med, var det fuldstændig overstrømmende. Mon ikke, det bliver det samme i Pumpehuset, på søndag, d. 23. september, når Dead Skeletons lukker op for det ægyptiske mørke med repetitive, tunge, psykedeliske grooves, der sender mig lukt ind i det overnaturlige med spøgelser, hjemsøgte huse, død, forfald, galskab og skjulte forbandelser. 

mandag den 17. september 2012

Tiden er rund


Retrofuturistisk hilsen fra Den Stora Vilan. ’För långt ut’ indvarsler forhåbentlig et nyt album allersnarest.  

søndag den 16. september 2012

Kala-OK i Mod Strømmen


’Reminiscence Of A Bodily Blues’ med Kala-OK (Kala'oukei) er én af de mest interessante, skæve og originale plader, der er kommet i år. Mere eller mindre kan ikke gøre. Den stikker i mange retninger. Ikke mindst østpå. Kala-OK begyndte egentlig som et soloprojekt for trommeslager Kristian Mondrup, da han for nogle år tilbage flyttede til Kina. Udover at lære kinesiske gloser, fik han tiden til at gå med at lege med en mængde samples, der blev grundsporet til den fine debutplade. Hjemme igen hev han fat i nogle gode folk omkring det unge plademærke Tambourhinoceros, blandt andet Christian Rohde (Treefiht For Sunlight) og Nicolai Koch (Oh No Ono og Choir Of Young Believers), som har givet albummet et ekstra pift.

Riget i Midten har jeg været forbi, men Mondrup vil nok heller ikke løbe fra, at han også holder af The Beatles, da det var allermest inspireret af indiske musik. ’Misbelieve Me’ peger under alle omstændigheder i den retning:


Torsdag d. 27. september spiller Kala-OK sammen med Spillemændene i Kulturhuset på Islands Brygge. Før det kommer Mondrup forbi radioprogrammet Mod Strømmen. Det sker torsdag, d. 20. september, mellem kl. 18-20 (98.9 FM/98,8 Hybrid)

lørdag den 15. september 2012

Roll On, Bob…


Et forsøg på at brygge nogle sætninger sammen om den nye Dylan plade, som jeg sprogligt og helt konkret har sværmet om de seneste fjorten dage. Nedenstående var det det blev til. Jeg har opgivet, kastet håndklædet i ringen. Det er en skøn plade…

”En ny Dylan udgivelse skaber altid kommers. Tramper han rundt i den samme gamle surdej? Matcher lyrikken forne tider? Nu har Jeg efterhånden haft ’Tempest’ snurrende på min iPod i over en uge. Den har været med mig på cykel og i bil. Og, det har ikke givet mig definitivt svar på nævnte spørgsmål.

Efter den første gennemlytning, tog min bedre halvdel mig i at gå og nynne gamle danske revyslagere, måske ubevidst inspireret af introen til åbningsnummeret, ’Duquesne Whistle’. Én jazzet sag, som angiver stemingen på pladen, der, som jeg læste et sted, er pre-rock eller mere rammende pre-Dylan. En sunken kulturarv kan man også sige. Det er et konglomerat af blues, rockabilly, folk og country. En linie, han udstak med ’Time Out Of Mind’ fra 1997 og instinktivt har fulgt siden. Hvilket samtidig vil sige, at jeg mener, at det er omsonst at sammenligne sangene på ’Tempest’ med noget tidligere end 1997. For lige at vende tilbage til ’Duquesne Whistle’, så har jeg ikke hørt ham synge bedre i mange år.

I en hurtig vending, kan pladens ti numre deles op parvis.’Early Roman Kings’, som var den første sang, jeg hørte, er, efter flere afspilninger, og til trods for, at Dylan vistnok rister ansvarsløse bankfolk over en sagte ild, en bedaget og kedelig omgang Dylanske blues, som er ligeså fad, som første gang jeg hørte den. At jeg sætter den op mod allerede nævnte ’Duquesne Whistle’, kan muligvis forekomme søgt. Men ’Duquesne Whistle’, var den anden skæring, jeg stiftede bekendtskab med, og det gav mig alligevel tro på, at der var noget at komme efter på ’Tempest’.

Det ønske fik jeg allerede opfyldt med albummets andet track, kærlighedsballaden ’Soon After Midnight’. Hvor Dylan med et glimt i øjet eller er det et vink til kritikken, synger “I’m searching for phrases, to sing you praises”. Temaet fortsætter i den smukke ’Long And Wasted Years’, der kredser om tabt kærlighed. Et emne, som han har besunget mere hudløst før, men ikke desto mindre stadig mestrer.

’Narrow Way’ og ’Pay In Blood’ emmer begge af countryblues. Længe virkede de også som langstrakte ligegyldigheder. ’Pay In Blood’ er imidlertid så småt ved at sætte sine spor. I halvtredsåret for sin egen debutplade og hundredeåret for verdenshistoriens mest beskrevne skibsforlis, kom Dylans narrativ om…”

torsdag den 13. september 2012

Ukendt Under Andet Navn. Playliste 13. september 2012.


1. Ukendt Under Andet Navn – Mindre Er Mere (2012)
2. Joy Division – Heart & Soul (1980)
3. Underworld – Dark & Long (1994)
4. Cabaret Voltaire – Messages Received (1980)
5. Deutsch Amerikanische Freundschaft - Kebab-Träume (1980)
6. Kliché – International Klein Blue (1982)
7. Moral – A Frame Of Mind (1984)
8. Ukendt Under Andet Navn – Newton (2012)
9. Brian Eno – Sparrowfall (Part 1,2,3) (1978)
10. The Durutti Column – Never Known (1981)
11. Dub Tractor – Wait (2003)
12. Ukendt Under Andet Navn – Hjertet (Anders Remmer Remix) (2012)
13. Lars Hug – Hen Over Himlen (1984)
14. Pluto – Dit Navn (2003)
15. Er De Sjældne? – Spurvehøg (2009)
16. Young Marble Giants – The Taxi (1980)
17. Kraftwerk – Ohm Sweet Ohm (1975)
18. Ukendt Under Andet Navn – Sangen Synger Sig Selv (2012)

onsdag den 12. september 2012

Halasan Bazar: ’How To Be Ever Happy’


Lige en anbefaling af københavnske Halasan Bazar debutkassette, ’How To Be Ever Happy’, der er ude på det amerikanske selskab Moon Glyph. Bandet, der blandt andet tæller tidligere medlemmer af The Hogliners, lægger sig et sted mellem Love, psykedelisk tresserpop og American Cosmic Music. Der ligger de godt.  

tirsdag den 11. september 2012

“I think that your entire life is a process of sorting out some of those early messages that you got”


”Som genfødt Springsteen fan. Google David Remnicks artikel om Bruce i The New Yorker. Den bedste jeg har læst. Både for indsigt i Bruces verden og for kuriosa. Hvem ville have gættet på, at Bruces nyeste passion er de russiske klassikere og at favoritten er ’Brdr. Karamazov?’”

- sms modtaget i dag kl. 15.09.

Jeg kan kun give afsenderen ret. Læs selv den sytten sider lange artikel. Overskriften er et citat af Springsteen, som jeg har haft på lager et stykke tid, men først fundet anvendelse for i dag. Det samme gælder for billedet, hvor Springsteen poserer sammen med Dion Dimuccis tourband i anden halvdel af halvfjerdserne.

søndag den 9. september 2012

Ukendt under andet navn i Mod Strømmen


’Ekskursion’ kalder Ukendt under andet navn, pseudonym for Henrik Olesen, sit andet ep-udspil. I titlen ligger der selvfølgelig en betydning eller måske en genvej til albummet. Jeg ved det ikke, men det og meget andet, spørger jeg nok Henrik Olesen om, når han besøger Mod Strømmen nu på torsdag, d. 13. september, mellem kl. 18-20, på 98.9 FM/98.8 Hybrid.

Pladen har fået en fin modtagelse. Senest skrev Berlingske Tidende, at Olesen ”skaber en svævende, melankolsk tonet popmusik med synths og analoge rytmebokse, hvor repeterede figurer og smukke melodistykker er indvævet, og teksterne synger smukt med” Jeg har selv brugt ordene, at det ”drejer det sig om at ramme den rette stemning. De første gange, jeg hørte ’Ekskursion’, foregik det i en bil i hektisk trafik. Det vil jeg ikke anbefale. Det er straks noget andet en regnvejrsmorgen i et sommerhus. Tæt på naturen og det uundvigelige.”

Henrik Olesen har tidligere besøgt radioprogrammet. Det var tilbage i november 2007, hvor han havde taget de første spæde skridt i retningen af en solokarriere med den ene af siderne på Olesen-Olesen svanesang, ’Kain Og Abel’. Dengang havde han en lille overraskelse med fra arkivet. En sang, som burde være en fast ingrediens på enhver seriøs opsamling af danske nyrock-klassikere, nemlig ’The Song Deconstructed’, som brødrene Olesen udgav under navnet Skizo Kids i januar 1984. Måske noget lignende sker på torsdag?

The Song Deconstructed - Tryk på playknappen for 'The Song Deconstructed' 

Playlisten fra 2007.

1. Olesen-Olesen - Drømmen Om Et Liv (2007)
2. Ramones - Sheena Is A Punk Rocker (1977)
3. Joy Division - Transmission (1979)
4. Kraftwerk - Radioaktivität (1975)
5. Suicide - Ghost Rider (1978)
6. Skizo Kids - The Song Deconstructed (1984)
7. Yo La Tengo - Season Of The Shark (2003)
8. Olesen-Olesen - Til De Efterladte (2007)
9. Gillian Welch - Revelator (2001)
10. Olesen-Olesen - Den Slags Fik Man Tæsk For Dengang I Min By (2007)
11. Konfus - Når Du Sover (2007)
12. The Velvet Underground - Stephanie Says (1968)
13. The Go-Betweens - Cattle And Cane (1982)
14. The Flaming Lips - Do You Realize? (2002)
15. Teitur - Syner (2005)
16. The National - Fake Empire (2007)
17. Olesen-Olesen - Historie (Kort Fortalt) (2007)
18. Brian Eno - The Big Ship (1975)

On Trial: ‘A House Is Not A Motel’

Som jeg sidder her, mens Simone Aaberg Kærns tankevækkende og intense film, ’Smiling In A Warzone’, om hendes rejse i et gammelt lærredsklædt fly til Afghanistan, flimrer henover tv’et i den ene ende af stuen, og jeg børster de sidste krummer fra et tebirkes af min bluse og ned på gulvet, i den anden ende, har jeg det som om, at jeg lige har forladt Loppen efter den flintrende smukke mindekoncert for Ralph Rjeily. Musikken sidder stadig i kroppen på mig.

Indenfor de seneste timer er der begyndt at dukke billeder og ord op. Blandet andet dette klip med gendannede On Trial, der spillede Love’s ’A House Is Not A Motel’, ved tre-tiden i nat.    

lørdag den 8. september 2012

'Uden Titel III'


”Verden er mere
og mindre kompliceret
end den altså er.

Og lige med ét
er det mange år siden
dette blev skrevet.

Når jeg er borte
lover jeg dig at blive
som det er sagt her.”

- ’Uden Titel III’ fra Henrik Nordbrandts nye digtsamling '3½D'. Neglet fra papirudgaven af Politiken, torsdag d. 6. september. Læs anmeldelsen, der i avisen blev recenseret under hovedet 'Knarvorne dødedigte', men på nettet af en eller anden grund går under 'Der er knald på Nordbrandts nye sortkantede digte'.

fredag den 7. september 2012

Shiny Darkly. Playliste 6. september 2012


1. Shiny Darkly - Into The Shade (2012)
2. Suicide - Girl (1977)
3. Television - Elevation (1977)
4. Iggy & The Stooges - Shake Appeal (1973)
5. Cure - Prayers For Rain (1989)
6. Patti Smith Group - Rock’n’Roll Nigger (1978)
7. Spaceman 3 - Losing Touch With My Mind (1986)
8. Joy Division - Disorder (1979)
9. Nick Cave & The Bad Seeds - Jack The Ripper (1992)
10. Gnags - Slingrer Ned Ad Vestergade (1983)
11. Neu! - Negativland (1972)
12. Shiny Darkly - Bury Us (2012)
13. The Smiths - How Soon Is Now (1984)
14. John Maus - …And The Rain (2011)
15. A Place To Bury Strangers - Deadbeat (2009)
16. Thee Oh Sees - Robber Barons (2011)
17. The Doors - Strange Days (1967)
18. Shiny Darkly - He's Suicidal (2012)

torsdag den 6. september 2012

onsdag den 5. september 2012

”Funked-out space rock”. Moon Duo: 'Sleepwalker'


’Sleepwalker’ er det første nummer på Moon Duos kommende album,’Circles, der gerne skulle være på gaden, d. 2. oktober. Den mystiske, dragende og lidt skræmmende guru, bliver spillet af den canadiske garagerocker, King Khan, mens parret Ripley Johnson og Sanae Yamada, der udgør Moon Duo, er de to dj’s, der styrer musikken bag aerobicklassen. Sidstnævnte består i øvrigt af et hold frivillige tyskere.

'Sleepwalker' kan downloades frit herfra.   

tirsdag den 4. september 2012

Museumsgenstand

Rockmusikken er kommet på museum. I disse år indkøber og -samler ansatte artefakter i stor stil. Der bliver sat udstillinger op. Lad mig bare nævne Den Gamle By i Aarhus, hvor man fra, d. 22. september, kan se et udpluk af Jørgen Angels rockfotografier fra perioden 1966-1983. Fotosamlingen bliver senere en permanent del af museet.

Jeg kender ikke, de kriterier de danske museer arbejder ud fra, når de skal dække populærkulturen fra den nærmeste fortid. Men hvis man besøger The Rock Annex, en filial af Rock and Roll Hall of Fame & Museum i Cleveland, Mercer Street 76 i New York, og bliver tissetrængende, så er det formentlig en dårlig idé at lade vandet i dette originale urinal fra spillestedet CBGB. Uanset hvem, der så end må have hældt vandet fra kartoflerne deri i årenes løb.

mandag den 3. september 2012

RALPH ROCK’N'ROLL RJEILY…

…kalder Loppen det mindearrangement, som er sat op på lørdag d. 8. september. Ralph Rjeily arbejdede som lydmand, producer, booker, med meget mere, med stort set alt, der kan krybe og gå og er værd at nævne indenfor syre- og garagerock + hip-hop i det københavnske musikliv. Det kommer aftenen til at bære præg af.  

Blandt de medvirkede er On Trial, der bliver gendannet til lejligheden. Lorenzo Woodrose spiller solo. The Telstar Sound Drone og Spids Nøgenhat dukker op. Det samme gør Janine Neble fra Alive With Worms og Aron Düül Maiden. Highway Child bliver også genforenet. Black Seagull og Black Pussy stiller op. Dertil kommer endnu et par navne, som folkene bagved er i kontakt med, plus dem jeg har glemt i skyndingen.


Overskuddet går ubeskåret til familien. Musikken begynder, kl. ca. 21.30.

søndag den 2. september 2012

Shiny Darkly i Mod Strømmen


”The influences are bands from the 60s psych/garage scene like The Doors, Velvet Underground, 13th Floor Elevators, Stooges to the late 70s punk scene with bands like Joy Division, Television, Echo and The Bunnymen to the goth/noise 80s with bands like The Cure, Spacemen 3, Jesus and Mary Chain. Also bands from today like A Place To Bury Strangers and The Black Angels, just to point out some known ones. We like bands that also share the same influences from the past. Our inspirations are pretty wide.”

Københavnertrioen Shiny Darkly er blevet spurgt rigtige mange gange om, hvad de er inspireret af. Svaret her gav de til det engelske onlinemagasin The Line Of Best Fit, d. 27. juni 2012. Jeg vil ikke udelukke, at de kommer til at tage stilling til det samme spørgsmål, når de besøger radioprogrammet Mod Strømmen, nu på torsdag, d. 6. september, mellem kl. 18-20 (98.9 FM / 98.8 Hybrid).

I maj udsendte Crunchy Frog deres debut-ep. I juli spillede de Roskilde. Det er gået stærkt for det unge orkester, der har godt og vel et år på bagen. Jeg har tidligere nævnt, at ”førstesinglen ‘He's Suicidal’, har et-eller-andet tilfælles med det tidlige The Telstar Sound Drone, og dem holder jeg, som nogen bekendt, meget af”.

’Into The Shade’ fra debuten bærer også remanenser af fortiden, der viser at Shiny Darkly har hjertet på rette sted, men samtidig er det tydeligt, at de godt kan selv. Jeg glæder mig til at høre, hvad de har med på torsdag.

lørdag den 1. september 2012

Sensommersang

Solskikke. Fanget for én times tid siden

”Septembers himmel er så blå,
dens skyer lyser hvide,
og lydt vi hører lærken slå
som før ved forårstide.
Den unge rug af mulden gror
med grønne lyse klinger,
men storken længst af lande for
med sol på sine vinger.

Der er en søndagsstille ro
imellem træ'r og tage,
en munter glæde ved at gro,
som var det sommerdage.
Og koen rusker i sit græs
med saften om sin mule,
mens bonden kører hjem med læs
der lyser solskinsgule.

Hver stubbet mark, vi stirrer på,
står brun og gul og gylden,
og røn står rød og slåen blå,
og purpursort står hylden.
Og georginer spraglet gror
blandt asters i vor have,
så rig er årets sidste flor:
oktobers offergave.

De røde æbler løsner let
fra træets trætte kviste,
Snart lysner kronens bladenet,
og hvert et løv må briste.
Når aftensolen på sin flugt
bag sorte grene svinder,
om årets sidste røde frugt
den tungt og mildt os minder.

At flyve som et forårsfrø
for sommerblomst at blive
er kun at visne for at dø,
kan ingen frugt du give.
Hvis modenhedens milde magt
af livet selv du lærte,
da slår bag falmet rosendragt
dit røde hybenhjerte.”

- et smukt og eksakt billede af det tidlige efterår. ’Septembers himmel’ blev komponeret til en udsendelsesrække produceret af Danmarks Skoleradio. Den 2. og 3. september 1949 kunne landets skoler lukke op for radioen og høre og synge med på Alex Garffs nye tekst med musik af Otto Mortensen. Tekst og noder var på forhånd udgivet i bladet Danmarks Skoleradio.

Græskar. Plus radiser i frø