Blogger Widget

tirsdag den 30. april 2019

Jesper B. Korndal i Mod Strømmen


Da digter Jesper B. Korndal og jeg begyndte at skrive sammen om, hvordan vi skulle tilrettelægge torsdagens udsendelse, forventede jeg nærmest, at samtaleemnet skulle være Korndals kommende digtsamling, ’3520 Korndal’. Men nej, han ville hellere tale om den to år gamle ’Op ad dage’, fordi inspirationen hertil i en vis udstrækning var ”en masse viser og gammel dansk musik”. Eller som det hedder i pressematerialet:”Med digtsamlingen 'Op ad dage' ønsker digteren Jesper B. Korndal at få læserne til at huske ord, der er gået i glemmebogen. Gamle danske ord, der ifølge forfatteren stadig har sin berettigelse i sproget.”

Og det kunne jeg jo godt se, var en glimrende vinkel til et radioprogram, da jeg selv har en veneration for netop danske viser og sange fra før verden gik af lave. Men 'Op ad dage’ er kun udgangspunktet, for den kommende udsendelse, vi skal nok også nå videre omkring i Jesper B. Korndals forfatterskab.

”Det tog
lang tid
før
torsdage
smagte af
kunst
men har
brændt
mine smagsløg
i årenes
løb”

Hvorfor netop dette digt fra ’Op ad dage’, er gengivet her, må man vente med at få at vide til på torsdag, d. 2. maj. Stil ind kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

mandag den 29. april 2019

Spot ’19 - en form for optakt


Jeg har fortalt det tidligere. Men jeg gør det gerne igen. Her i 2019 har Mod Strømmen været vært hver fjerde fredag på Christianshavns Kanal. Der har været udsendelser om Vinterjazz, Klub Soja og om en cykeltur i København. I fredags, 26. april, handlede programmet om Spot Festival 2019. En festival, jeg aldrig har besøgt, men som jeg ikke desto mindre forsøgte at se frem mod.

1. YĪN YĪN - Dion Ysiusk (2018)
2. Tuhuf - Ben Iyiyim (2019)
3. Collider - Oblivion (2019)   
4. Modest - Not Today (2019)
5. Tears - Broken Smile (2018)
6. Black Flower - High Upon The Mountain High Upon A Hill (2016)
7. The Love Coffin - See Me When I Crawl (2018)
8. Visitor Kane - When Comes The Why (2017)                       
9. M. Rexen - Christchurch (2018)
10. El Remolón (feat Kumbia Queers) - Salvia (2014)
11. Faratuben - Hangman (2018)
12. Deadpan - Crashing (2018)                          
13. Kogekunst - Saltvand pt. 2 (2018)             
14. Yung - The Sound Of Being Okay (2016) 
15. Tilebreaker - Always The Same Dream (2018)
16. Big Mess - Blood Punk (2019)


lørdag den 27. april 2019

Teenage Fanclub. Sætliste. Lille Vega, torsdag d. 25. april 2019


Tilføjelse: ’What You Do To Me’ sneg sig ind blandt ekstranumrene. Efter koncerten, mente holdet, jeg var med, at der havde været endnu et ekstranummer. Måske et cover? Problemet er bare, at vi ikke kan huske, hvad det var? Og er kommet i tvivl om, der i det hele taget var en sang til? Hvis der er nogen, som husker bedre end vi gør, så kom frit frem…

fredag den 26. april 2019

Post-Roskilde 2018 / Shoot From The Hip #2 (2019). Playliste 25. april 2019


1. Oh Sees - C  (2018)
2. Love And Rockets ‎- Motorcycle (1989)
3. Teenage Fanclub - Everything Is Falling Apart (2019)
4. Kim Larsen - Fætter Fritz (2019)
5. Niels Skousen - Det Virkelige Liv (2019)
6. Neil Young & Crazy Horse - Running Dry (Requiem For The Rockets) (1969)                     
7. Red Lama - Rlp (2018)
8. Richard Dawson - Prostitute (2017)
9. KOKOKO! - Affaire A Mbongo (2018)
10. Debo Band - Sak (2016)    
11. Bitori - Munana (1997)
12. Bolt Thrower - …For Victory (1994)
13. Michael Chapman - Among The Trees (1970)
14. Rock City - My Life Is Right (1971)
15. Peter Perrett - I Want Your Dreams (2019)
16. Nomeansno - Joyful Reunion (1991)
17. My Bloody Valentine - Soft As Snow (But Warm Inside) (1988)
18. Holm - Erase And Repeat (2018)
19. Rome Is Not A Town - I'm In A Brand (2017)
20. C.V. Jørgensen - En Stor Dag (2002)
21. De Underjordiske - Sort Røg (2018)



tirsdag den 23. april 2019

Post-Roskilde 2018 / Shoot From The Hip #2 (2019) i Mod Strømmen.


Fotografiet herover stammer fra en lydprøve på Pavilion-scenen på Roskilde Festival 2018. Det er taget med min gamle Nokia-telefon og har været gennem et billedbehandlingsprogram. Det er Thee Oh Sees eller Oh Sees. John Dwyers eminente combo, der spillede den ubetinget mest støjende og måske også bedste koncert, jeg hørte på RF18. Bandet har været forbi København flere gange. Jeg havde set dem en énkelt gang før og har ellers holdt mig væk, da jeg har været bange for, at de ikke kunne leve op til det fortræffelige show, de gav i Pumpehuset i 2012. Det havde de afgjort ingen problemer med.

Nu på torsdag, d. 25. april, ser Mod Strømmen tilbage på Roskilde Festival 2018. Vi garnerer udsendelsen med skud fra hoften, dvs. programmet ikke kun er et flashback til domkirkebyen, men også forsøger at dissekere tidens tonesprog, ud fra de erfaringer og det mentale rum, de to studieværter nu engang befinder sig i på dagen. Lyt med, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

mandag den 22. april 2019

Dowager og Leizure. Klub Soja, d. 6. april 2019



Leizure spiller igen, torsdag d. 2. maj, som opvarmning for britiske Housewives på Alice, Nørre Allé 7, og derpå følger endnu en koncert på Nørrebro, onsdag d. 22. maj, hvor de optræder sammen med amerikanske Institute og Culture CT fra UK i Korsgade 30.

Dowagers næste koncert står de på en-eller-anden måde selv bagved. De har nemlig kurateret en aften ude på Christianias Jazzklub & Børneteater, lørdag d. 4. maj. Her spiller, udover Dowager, Hollow, Ghazal og Dillian Harper.

søndag den 21. april 2019

fredag den 19. april 2019

Tema om tid med Elevatorfører. Playliste 18. april 2019


1. Elevatorfører - Endeløse Dage (2019)
2. Pink Floyd - Time (1973)
3. The David - Time M (1967)
4. Kaj & Andrea - 2-Minutter Sangen (1974)
5. Elevatorfører - Illusion (2019)
6. The Mystic Astrologic Crystal Band - Only Time (1968)
7. C.V. Jørgensen - Sahara Non Stop (1980)
8. Elevatorfører - Dødedans (2019)
9. Eels - Good Old Days (2003)
10. XTC - Rook (1992)
11. Bob Dylan - The Times They Are A-Changin' (1964)
12. Band Of Horses - Older (2010)
13. Elevatorfører - Jeg Er Kommet For At Slå Tiden Ihjel (2019)


torsdag den 18. april 2019

Teenage Fanclub p.t.


I august sidste år meddelte bassist/sangskriver Gerard Love, der var med til at danne Teenage Fanclub hjemme i Bellshill, seksten kilometer udenfor Glasgow, i 1989, at han ville forlade bandet, efter de havde spillet en række shows i Storbritannien. Koncerterne var et led i markeringen af genudgivelserne af gruppens fem lp’er på Creation Records., ’Bandwagonesque’, ’Thirteen’, ’Grand Prix’, ’Songs From Northern Britain’ og ’Howdy!’ Eller som Love selv sagde det, ”I didn’t leave the group and I wasn’t kicked out”. Men hvorfor gik de så hvert til sit? Det korte af det lange er, at det ikke huede Love, at Fannies skulle på en lang og udmattende tour i de første måneder af 2019, der indbefattede Hong Kong, Japan, Australien og New Zealand, for så i samme åndedrag at tage Nordamerika og Europa med. Han orkede ikke de alenlange flyrejser. I adskillige af de liveanmeldelser jeg har læst fra Australien og New Zealand var det et mærket band, der spillede. Flere af medlemmer var ramt af influenza, hvilket medførte mere eller mindre amputerede koncerter, ifølge kritikken, vel at mærke. For lige at vende tilbage Gerard Love, så håber jeg, at han vil fortsætte med at lave musik, hans soloudgivelse med Lightships, ’Electric Cables’, fra 2012 er decideret fremragende.

Jeg har ikke tal på de gange, jeg har hørt Fannies live. Når de spiller i Lille Vega nu på torsdag, d. 25. april, bliver det første gang uden Gerard Love. Han er blevet erstattet af Dave McGowan, der tidligere har spillet på keyboard og guitar med gruppen, men nu tager sig af bassen. Derudover er besætningen sangskriverne/guitaristerne Norman Blake og Raymond McGinley, der har været med siden Bellshill-dagene, trommeslager Francis MacDonald, der også har spillet med BMX Bandits og The Pastels, samt den nytilkommende keyboardspiller Euros Childs, som mange vil kende fra det walisiske band Gorky's Zygotic Mynci.

Det blev en lang indledning. Mit ærinde var egentlig bare ganske kort at kopiere og indsætte tekstbidder fra anmeldelser af Teenage Fanclubs shows på den igangværende turne:


“In a set that sprinkled fan faves with rarities and B-sides, the bulk of the songs were rhythm guitarist Norman Blake's. They ranged from the very recent – from 2016's Here album came I’m In Love, a fast-paced pop song with the makings of a stadium anthem – to the very old: the final song pre-encore was Everything Flows, the band's 1989 debut single, with shades of Dinosaur Jr in the intro and a long guitar duel in the outro. It has aged beautifully.”


“Yes, Blake’s charming, self-effacing banter helped make the evening go down easier…at one point he threatened to serenade the crowd with a medley of Leo Sayer’s hits…but it’s the celebrated songs of Teenage Fanclub that is the reason we are here, and there were plenty of them.

The band touched on every one of their studio album, even premiering a new tune titled Everything Is Falling Apart, which Blake told us was part of a recent recording session that took place in Hamburg. Good to see that the band is getting right back on the horse after the loss of Gerard.”


“Teenage Fanclub played a number of songs from 1997’s Songs From Northern Britain. These included “I Don’t Want Control of You,” “Planets” and a beautiful rendition of “Your Love is the Place I Come From,” which featured Blake swapping out his guitar for a small xylophone.

The crowd erupted with applause at the opening chords of fan favorite “Verisimilitude,” which did not disappoint with McGinley’s gentle vocals set against Blake’s giant distorted chords. The band also played a couple songs from its most recent full-length album, 2016’s Here. These included “Hold On,” with tasty synth lines, and “I’m in Love Here.” These later songs demonstrated maturity and musical mastery supplanting the youthful exuberance of their early material.”


“Just after 9:00pm the one and only Teenage Fanclub hit the stage. The group opened up with their song “About You” and immediately got the crowd jiving with them. A few songs in they started talking about how they were going to be putting out a new album soon that they recorded in Berlin. Then they went into their new single “Everything is Falling Apart”. Throughout the night Teenage Fanclub played a wide span of material from all over their career such as: Alcoholiday, Catholic Education, Planets, Hold On, and I’m in Love. They closed their main set with their biggest hit “The Concept”. Seeing that song live was worth the price of admission and had the crowd cheering and singing with every word. For their encore Teenage Fanclub busted out “The Fall” and their first every single “Everything Flows” to close out the show. It was an absolutely incredible way to end the night. With singing and cheering Teenage Fanclub left Minneapolis with way more than we could ask for.”


“Of course, the set list omitted any Love compositions, respectfully, but there was careful consideration taken to appease those fans who weren't sure if they could pull this off. McGinley went with "It's A Bad World," "Verisimilitude" and "Your Love Is the Place Where I Come From," featuring Blake on glockenspiel," while Blake chose "Planets," "I'm In Love" and duetted with MacDonald on "I Don't Want Control of You."

After announcing the encore, in which "we'll do the pretend-to-go-off thing," they got the loudest cheer of the night as they launched into the Bandwagonesque favourite, "The Concept." By this point Blake's voice was getting a little scratchy, but thanks to the crowd joining in, it was hardly noticeable.

One 30-second encore and Blake came out with his million-dollar smile, acknowledging how Toronto is practically a hometown show for him (he lives about an hour away in Kitchener-Waterloo). "Since we're in Canada we're gonna play a song by a Canadian artist Neil Young," he announced, as the band played Crazy Horse's "Don't Cry No Tears." Following that was "The Fall" from 2009's Shadows, which fell victim to some feedback issues. Bidding farewell by saying hi to his family and neighbours, Blake introduced fellow hometown hero Brendan Canning (Broken Social Scene), who came out strapped with a hollow body to help perform their signature closer and debut single, 1990's "Everything Flows," which had the crowd singing its chorus refrain till the end.”

onsdag den 17. april 2019

tirsdag den 16. april 2019

Tema om tid med Elevatorfører i Mod Strømmen


Skærtorsdag sidste år var Elevatorfører forbi Mod Strømmen med et tema om havet. Det kom sig selvfølgelig af, at bandet skulle spille foran oceantanken i Den blå Planet, 2. påskedag. Nu på torsdag er de tilbage i samme opstilling, dvs. Klaus Møller (guitar), Jonas Pihl (orgel, keyboards), samt Peter Ole Pedersen (tamburin, maracas, darbuka) tager plads bag mikrofonerne. Med sig har de et tema om tid. Eksisterer tid som andet end en menneskelig idé, kunne man spørge? Dét spørgsmål og andre tidsmæssige paradokser, der kunne omhandle fortid, nutid og fremtid, får vi måske et uforpligtende svar på. Og så er der selvfølgelig også et af tidens mantraer om at leve i nuet, der ligger og ulmer.

Temaet er foranlediget af, at Elevatorfører samme aften holder releasefest på Loppen for deres nye plade, 'Jeg Er Kommet For At Slå Tiden Ihjel'. Et album, hvor musikken har antaget en mere mørkladen nuance og bandet har taget nye skridt mod en lidt anderledes og dog genkendelig lyd, der blandt andet indbefatter blæsere. Dørene åbner, kl. 20.30. Elevatorfører har lovet ”spændende overraskelser til aftenens koncert”.

Her ’Dødedans’ fra den nye plade:


Før man indfinder sig på Loppen, har man muligheden for at stille ind på Mod Strømmen. I så fald er det torsdag d. 18. april, kl. 18.00, at man skal dreje radioen hen på 98.9 FM. Man kan også stille ind via éns fortrukne enhed på enten Tunein eller den direkte livestream.

mandag den 15. april 2019

”Mr. Davis throw away your trumpet and become a boxer”


- jazzrock siger mig ikke så meget, men dette læserbrev fra ’Melody Maker’, d. 28. september 1974, finder jeg ganske morsomt.

søndag den 14. april 2019

Martsdag på cykel gennem Kbh. Radioudsendelse fra fredag d. 29. marts, 2019.


Høflig forespørgsel, onsdag d. 3. april, kl. 20.23:

”Hvornår kommer dit "cykel-program" op?”

Kortfattet svar, onsdag d. 3. april, kl. 22.42

”Cykel-programmet, ja, det skal jeg lige huske at lægge ud. Tak. Snart”

Snart er blevet i dag. Hver fjerde fredag, mellem kl. 18.00 - 19.30, har gennem et stykke tid stået ledig på Christianshavns Kanal. Siden nytår, har jeg, sat en-eller-anden form for udsendelse sammen. I januar så jeg nærmere på Vinterjazz-programmet, i februar så jeg tilbage på Klub Sojas meritter, og i marts cyklede jeg rundt i København. Her i april laver jeg et optaktsprogram om Spot Festival 2019. Branchefestivalen, der kan fejre 25 års jubilæum i år, har jeg aldrig besøgt. I år skal jeg dog afsted.

Om ’Martsdag på cykel gennem Kbh.’ er der blot at sige, at udsendelsen blev sendt før kirsebærblomstringsfejringen rundt omkring i byen, og før end brofagene til den nye cykelbro, Lille Langebro, blev lagt på plads. Lille Langebro stod egentlig til åbning i efteråret 2018. Men da en kran i maj 2018 kollapsede under lastning af brofagene til en transportpram i Rotterdam, hvor fagene er bygget, og tabte dem ned over de allerede læssede brofag, blev alt forsinket. Sådan kan det gå.

1. Curtis Mayfield - Sweet Exorcist (1974)
2. Rob - I've Got To See You Again, Lord (1978)
3. Zuhura & Party - Sikomi Kilio (198?)
4. The Jimi Hendrix Experiences - Are You Experienced? (1967)
5. Arthur Russell - Planted A Thought (demo) (198?)
6. Don Cherry ‎- Brown Rice (1975)
7. Art Ensemble Of Chicago - Theme De Yoyo (1970)
8. Niels Skousen - Kys Mig (2019)
 9. The Jean-Paul Sartre Experience - Fish In The Sea (1986)
10. Randi Pontoppidan - Dunh (2019)
11. Sory Bamba - Kanaga 78 (1979)
12. Charly Kingson - Nango Boko (1978)


fredag den 12. april 2019

Spectacle Festival / Alice. Playliste 11. april 2019


Spectacle finder sted fredag og lørdag, d. 26 - 27. april, i og omkring spillestedet Alice, Nørre Allé 7. 2200 N.

1. Les Freres Smith - Doucement (2011)
2. Monsieur Doumani - Drinking And Kissing (2018)
3. Hjalte Ross - Embody (2018)
4. Xenia Xamanek - Intangible (2018)
5. Nazar - Ceasefire (2018)
6. Eartheater feat. Moor Mother - MMXXX (2018)
7. Eartheater - Switch (2018)
8. Ipek Yolu - Ay Adam (2019)
9. Klimaforandringer - Verdenshjørner (2017)
10. Anna & Elizabeth - Long Time Travelin' (2015)
11. Anna & Elizabeth - Goin' Across The Mountain (2015)
12. Heather Leigh - Prelude To Goddess (2018)
13. Liberez - Grease The Axles (2015)
14. Sofie Birch - Super Blood Moon (2017)
15. Charlemagne Palestine & Grumbling Fur Time Machine Orchestra - Part 4 (live) (2017)


onsdag den 10. april 2019

Note til mig selv: Før og efter The Mekons. Alice, d. 9. april 2019


FØR:

1. Colin Blunstone - I Want Some More
2. Buffy Sainte-Marie - Cod'ine
3. XTC - I'm Bugged                  
4. Monsieur Doumani - Drinking And Kissing                            
5. Motormännen - ABC-Staden                        
6. Richard Dawson - Weaver
7. Hank Williams - Why Don't You Love Me 
8. Look Blue Go Purple - Circumspect Penelope
9. Amanda Lear - I Am A Photograph             
10. The Blasters - Dark Night
11. James Gang - Dreamin' In The Country
12. Kris Kristofferson - Border Lord
13. 0% - Colours
14. Third World War - Working Class Man
15. The Bottle Rockets - Welfare Music
16. The Flying Burrito Brothers - Wheels      
17. Mick Jagger - Memo From Turner            
18. Television Personalities - A Sense Of Belonging

EFTER:

1. Gene Clark  - No Other       
2. Freakwater - Bolshevik And Bollweevil     
3. Case Studies - Skirt
4. Peter Brötzmann & Heather Leigh - This Word Love
5. Roscoe Mitchell - You Wastin' My Tyme  
6. Mohamed Mounir - Bay Bay                         
7. NEU! - Negativland

tirsdag den 9. april 2019

Spectacle i Mod Strømmen


Festivaler er tidens løsen. Eller, det ved jeg faktisk ikke om de er. Men når jeg ser mig omkring, så kommer der hele tiden nye til. Eksisterende udvider og tilbyder nye luksuriøse initiativer, som man for få år siden ikke fandt mulige. Eller, det ved jeg faktisk heller ikke noget om. Hermed ikke sagt, at kvantitet er lig med kvalitet. Sådan har det aldrig været. Det eneste jeg kan konstatere, er, at der er vanvittigt mange festivaler, der kæmper om publikums gunst.

Fredag og lørdag, d. 26. + 27. april, slår spillestedet Alice dørene op for deres bud på en ny festival. De kalder den Spectacle. I festivalprogrammet hedder det, at dagene skal være en ”fejring og en fremvisning af spillestedets unikke og grænsesøgende DNA”

Hvis ikke man kender Alice i forvejen, kan jeg kun opfordre til at dukke op. Udover musikken, der kommer fra lande som Angola, Cypern, Frankrig, USA mv., er der plademesse, filmfremvisning, foredrag og liveradio med The Lake. Alice tager endvidere andre lokationer omkring Sankt Hans Torv i brug, såsom kirken på torvet, der rettelig hedder Sankt Johannes Kirke og stod færdig 1861.

Lyt med, kl. 18.00, nu på torsdag, d. 11. april, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream, hvor et par af arrangørerne kommer forbi Mod Strømmen, for at fortælle om programmet. 

mandag den 8. april 2019

Mandfolkesnak


Man når vidt omkring sådan en Klub Soja-aften. Herunder de navne og bands, jeg i skrivende stund kan huske, vi talte om eller fik nævnt i forbifarten før, imellem og efter Dowager og Leizure i lørdags.

Sanger/sangskriver John Mogensen, skuespiller/kendis Trine Michelsen, forfatter Tom Kristensen, sanger/sangskriver Niels Skousen, forfatter Vita Andersen, fodboldspiller Clement Cliford, sanger/sangskriver Kim Larsen, krimiforfatter Torben Nielsen, sanger/sangskriver Bob Dylan, saxofonist Peter Brötzmann, skuespiller Ole Ernst, udefinerbare The Mekons, musikgruppen Konono Nº1, sanger/sangskriver Robert Forster, chefredaktør Tøger Seidenfaden og nogle superhelte, jeg ikke kan erindre navnene på.

Og så var der også denne engelske fodboldspiller, som det franske band The Soap Opera fra Rennes i Bretagne, har skrevet en vidunderlig janglepop-sang om:


fredag den 5. april 2019

Randi Pontoppidan. Playliste 4. april 2019

1. Randi Pontoppidan - Dis Appearance (2019)
2. Randi Pontoppidan - Sub-Zero (2019)
3. Randi Pontoppidan - Arctic (2019)
4. Event Horizon: Greg Cohen & Randi Pontoppidan - Dogs (2018)
5. Theatre Of Voices - Stimmung (Model 1 + 2) (2007)
6. Simon Toldam/Randi Pontoppidan/Thomas Agergaard - Growth Up (2016)
7. Kayanza - Salutation Akazéhé (1965)
8. Lift vs. Sydow - Helicon (2007)
9. Randi Pontoppidan - Isbil (impro i studiet) (2019)
10. Lift + Thomas Agergaard - Omkring (2011)
11. Theatre Of Voices - Story (2011)
12. Smelt - Inside (2016)
13. Other Gardens - Let's Go Down The Rabbit Hole (2015)
14. Randi Pontoppidan - Studieklang (impro i studiet) (2019)
13. Silence Trio 2 - Now Here Slow (2018)



onsdag den 3. april 2019

Næste Klub Soja: Leizure + Dowager


”Klub Soja vover pelsen og indbyder til et sandt No Wave / Post Punk-party for det 21. århundrede med de to fremstormende grupper Leizure og Dowager.

Leizure er punk på randen af et mentalt sammenbrud. De er lyden af hårdtslående vinterdepressioner, der rives midtover af pumpende basgange, insisterende trommeslag, distortionindsmurte guitarfigurer og en skrigende saxofon, der folder sig som et jerntæppe om frontmand Zakarias Sandersons atonale drengevokal.

Dowager er fire normale mænd, som præsenterer deres vaklende og sprængfarlige møde med taktarter af en anden verden. Med medlemmer fra Kamp, Girlseeker, Less Win og Værket.”

-  planket fra eventsiden på Facebook. Og det er altså på lørdag, d. 6. april, at 2019s anden Klub Soja finder sted.

tirsdag den 2. april 2019

The Mekons: Nedslag i mere end fyrre års virvar


Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg i et stykke tid har overvejet, hvordan jeg skulle begynde dette indlæg om The Mekons. Jeg var nået frem til, at jeg indledningsvis ville skildre et punkrockband, der mod all odds, stadig er aktive. Et orkester, der blev dannet i anden halvdel af halvfjerdseren og som ingen havde regnet med ville fortsætte. Men den vinkel var selvfølgelig brugt før. Allerede for 20-25 år siden, begyndte The Mekons at blive spurgt om, hvorfor de havde eksisteret så længe? Et af de bedre svar, jeg har læst på det spørgsmål, kommer fra sanger og guitarrist Tom Greenhalgh, som har været med fra begyndelsen, der fordringsløst sagde; ”It's never really been worth giving up because there's nothing really to give up.”.

Jeg kunne være begyndt med rockkritiker Lester Bangs (1948-1982) ord om, at det tidlige The Mekons var “the most revolutionary in the history of rock’n’roll”. Men de ord går også igen i utrolige mange beskrivelser af bandet. Jeg måtte altså revurdere mine overvejelser, og krøb på en måde til korset. I den seneste udgave af Politikens Rockleksikon, skrev jeg nemlig om The Mekons. Teksten er indflettet i biografien om Jon Langford, der var med til at danne orkestret i 1976. Hvorfor Mekons ikke fik sit eget opslag, kan jeg ikke huske. Den oprindelige leksikale tekst, hvor der havde indsneget sig en faktuel fejl, har jeg med andre ord omskrevet i det følgende:

The Mekons blev dannet af en gruppe kunststuderende fra Leeds University i 1976. I begyndelsen opfattede gruppen det at spille som en spøg. The Mekons bemægtigede sig uden videre de medstuderende fra Gang Of Fours instrumenter, når de så deres snit til det. Anarki og humor prægede gruppens begyndelse, men tidligt så The Mekons også mulighederne i musik som et middel til politisk agitation. Ikke mindst den ophidsede fremmedhetz, der blandt andet hærgede Leeds i anden halvdel af 1970’erne, blev et incitament for gruppen til at gå på barrikaderne. Bandet spillede ved bl.a. ved flere Rock Against Racisme-arrangementer. I 1977 kom The Mekons debutsingle, ’Never Been In A Riot’, der i sin punkede lo fi-enkelthed og på humoristiske vis var et modsvar til The Clashs langt mere udfordrende ’White Riot’. På det tidpunkt havde bandet rundt regnet haft omkring 20 medlemmer. Albummet ’The Quality of Mercy Is Not Strnen’ fra 1979, var en kaotisk hybrid af punkrock og relaterede stilarter. Pladen er senere blevet betragtet som en forløber for postpunk. Det blev kun til dette ene album på Virgin Records.

’Never Been In A Riot’:


I årene efter bevægede gruppens sig mod et mere avantgardistisk udtryk. The Mekons havde dog ikke lagt punkrødderne bag sig, men de blev spædet op med atonale passager, og rent tekstmæssigt inkorporerede gruppen marxistiske dogmer i sine sange. Blandt bandets medlemmer var der også interesse for folk og country, som det blandt andet kom til udtryk i sangen ’Institution’ fra 1980. I begyndelsen af firserne optrådte gruppen flere gange til fordel for de strejkende minearbejdere.

’Institution’:


I 1985 kom albummet ’Fear and Whiskey’. Af besætningen fra 1979 var der kun Jon Langford, Tom Greenhalgh og Kevin Lycett tilbage. Nye medlemmer var trommeslager Steve Goulding, der havde spillet i Graham Parker & The Rumour, guitarist Lu Edmonds, ex. Public Image Limited og The Damned, harmonikaspilleren Rico Bell og violinisten Susie Honeyman. I samme periode spillede Dick Taylor fra The Pretty Things og det tidlige The Rolling Stones også med The Mekons.  ’Fear and Whiskey’ udkom på gruppens eget mærke, Sin Records. Der var fortsat ingen tvivl om, hvor The Mekons stod politisk. Albummet indeholder kritiske tekster om og ironiske stikpiller til statsoverhovederne Ronald Reagan og Margaret Thatcher. Samtlige numrene på pladen greb fat i enten en afvisning af det kapitalistiske system, umenneskeliggørelse, grådighed eller social uretfærdighed. Musikalsk svingede gruppen mellem honky-tonk, hillbilly, rockabilly, reagge og punkrock. På albummet ’The Edge Of The World’ fra 1986 indtrådte sanger Sally Timms, der tidligere havde indspillet med Pete Shelley fra Buzzcocks som fast medlem af The Mekons.

I 1987 skrev gruppen kontrakt med det uafhængige amerikanske mærke Twin/Tone. Samme år udkom ’The Mekons: Honky Tonkin'’, der indtil videre har været The Mekons sidste åbenlyse country/punk-udgivelse. Bandet begyndte derefter at spille mere guitarorienteret rockmusik. ’The Mekons Rock'n'Roll’ fra 1989 bliver blandt inkarnerede fans ofte betragtet som en af gruppens bedste udgivelser. Sangen ’Blow Your Tuneless Trumpet’ var en revsende respons til Bono fra U2 og hans forsøg på at fremstå som 1980’ernes svar på en frelsende messias.

’Blow Your Tuneless Trumpet’:


I 1996 udkom det fine engangssamarbejde mellem The Mekons og den amerikanske forfatter og postfeminist Kathy Acker, ’Pussy, King Of The Pirates’. Pladen afspejler løst de temaer, som Ackers bog af samme navn, tager op. I de følgende ti års tid, kom der en række konceptuelt orienterede album, der musikalske bevægede sig fra det elektroniske til akustiske eksperimenter. Bandets touraktivitet faldt også betragteligt i disse år. Medlemmerne boede i England og USA, og var ligeledes engagerede i en række projekter. Jon Langford spillede i Waco Broterhs og Pine Valley Cosmonauts. Tom Greenhalgh i King Tommy's Velvet Runway. Sally Timms og Rico Bell udgav soloplader, mens Lu Edmonds genindtrådte i Public Image Ltd, da det blev gendannet i 2009.

The Mekons & Kathy Acker - ‘Into The Strange’:


Mens jeg har skrevet ovenstående, slår det mig, at den mest indlysende og aktuelle måde at have begyndt dette indlæg på, var med at fortælle, at The Mekons netop har udsendt et nyt album, ’Deserted’, deres første reelle udgivelse siden ’Ancient & Modern’ fra 2011. Og selvfølgelig, at de på deres igangværende Europa-turne kommer forbi Alice på Nørre Allé, nu på tirsdag, d. 9. april. Dørene åbner, kl. 19.00. Der er stadig billetter.

Den nye plade, der er indspillet tæt på Joshua Tree i den sydøstlige del af Californien, har i øvrigt fået en overvældende og meget fin modtagelse de fleste steder.