It's The Truth 07

Det træffer sig, at denne skrivekugle, begiver sig på opdagelsesrejse på MySpace. En nærmere forklaring på dette fænomen er vel overflødig, selvom Ugebrevet Mandag Morgen, her til morgen, efterlyser de store danske politiske partier på websitet, idet bladet mener, at det er en ny og fængslende måde, at få ungdommen til at engagere sig i politiske emner. Mandag Morgen om det!

Nu skal det handle om rockmusik. Konkret om et band, som de fleste nok havde afskrevet nogensinde at skulle se stå sammen på en scene igen. Det er ikke desto mindre, hvad The Only Ones, kommer til at gøre i juni måned. Her er det MySpace bliver aktuel. John Perry, guitarist i bandet, har nemlig en profil, hvorpå det er muligt at høre hvordan numrene lyder live i dag. Og i det hele taget følge med i om der kommer flere job til og hvorledes turnéen udvikler sig.

Viva Vertigo i Mod Strømmen

Kære lyttere, glæd Jer, nu på torsdag d. 3. maj mellem kl. 18-20, får Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) besøg af Simon Beck fra rockbandet Viva Vertigo. I marts kom trioens andet album ’Vulcan Gas Company’. Anmeldelser var pæne, selvom man altid kan disse visse musikkritikere for ikke, at have udført deres hjemmearbejde tilfredsstillende.

’Vulcan Gas Company’ er et album, der byder på alt det bedste fra den amerikanske rockmusik. Blandt Becks foretrukne inspirationskilder finder man The Velvet Underground, Phil Spector, The Rolling Stones, The Doors, Elvis, Link Wray, The Stooges, Walker Brothers og Primal Scream. Redaktionen kan kun være enig!

Viva Vertigo kan man endvidere opleve i Amager Bio, lørdag d. 5. maj, ligesom det spiller en showcase ved årets Spot-festival.

Brandes Anno 1950

Flytterod. Gamle bøger dukker op. Deriblandt ‘Folk jeg skal kende’ med undertitlen ‘Håndbog for ungdommen’ (Gyldendal 1950). Et opslagsværk, der indeholder 237 levnedsskildringer, samt ca. 1500 korte biografier over betydelige personligheder.

Her er hvad ungdommen skulle vide om Georg Brandes i 1950.

“Brandes, Georg (1842-1927), berømt dansk litteraturhistoriker.

B. tilhørte en jødisk familie; faderen var grosserer og ret velstående, og det var meningen, at han skulle være jurist. Han interesserede sig imidlertid mere for litteratur og læste i stedet til magister. I sin ungdom holdt han mest af at læse Kierkegaard og J.L. Heiberg, og russeren Lermontovs “Vor tids helt” var hans yndlingsroman.

1870-71 var han på en stor rejse til England, Frankrig og Italien, og her lærte han særlig af fransk litteratur og franske kritikere. Under ophold i Tyskland på vejen hjem traf han Henrik Ibsen, der sendte ham til Danmark med ordene “Ærg De de danske, så skal jeg ærgre nordmændene”.

Og B, kom virkelig til at ærgre danskerne. Ved sin hjemkomst holdt han en række forelæsninger på universitetet om den europæiske litteratur i det 19. århundrede.

B. talte om engelsk, tysk og fransk litteratur, men kom ofte med angreb på det stillestående, selvglade Danmark, hvis litteratur var 50 år bag efter de andre europæiske landes; dette fremkaldte en ny dansk digtning, og en mængde digtere blev påvirket af B, som snart blev den mest omstridte person i Danmark, forgudet af nogle, forhadt af andre.

Dette bevirkede, at han ikke blev udnævnt til professor i litteratur, skønt han var den bedst egnede, han blev imidlertid hjulpet af private, så han kunne fortsætte sin virksomhed.

B. skrev bl.a. bøger om store mænd som Shakespeare, Goethe, Voltaire, Cæsar og Michelangelo; flere af dem blev oversat til fremmede sprog og gjorde hans navn kendt over hele Europa.

I sin ungdom havde B. været meget folkeligt interesseret; men efterhånden trak han sig tilbage, fordi han var skuffet over folks smålighed, og da han døde, var han en ensom mand. Hans indflydelse gør sig dog stadig gældende.”

Space Funerals

I disse dage, for ti år siden, blev de jordiske rester af blandt andet skaberen af Star Trek Gene Roddenberry og LSD-guruen Dr. Timothy Leary, sendt i kredsløb omkring jorden i en lufttæt cylinder. Videnskaben gav tingesten en levetid på ca. ti år, før den igen ville falde mod jorden. Pas på, hvor du går i disse dage.

Roskilde 2007 i Mod Strømmen

Ugens udsendelse i Mod Strømmen er dedikeret til årets Roskilde Festival. Igen i år er det lykkedes at sammensæt et kvalificeret og varieret program. Redaktionen er ikke af den mening, som efterhånden kommer til udtryk hvert år, at der mangler nogle store hovednavne. Tværtimod! Tjek programmet her.

Lyt med torsdag d. 26. april kl. 18-20 (98.9 FM / 98.8 Hybrid), når vi giver vort bud på, hvad man absolut bør se på festivalen.

Her følger Mod Strømmens playlister fra de seneste tre års Roskilde-Speciel udsendelser.
1. juni 2006

1. 2 Many DJ's - No Fun / Push It (2002)

2. Scissor Sisters - Take Your Mama (2004)

3. Pink Floyd - Money (1973)

4. Bob Dylan & The Band - Please, Mrs. Henry (1967)

5. Silver Jews - There Is A Place (2005)

6. Nordstrøm - Berlin (2006)

7. Rufus Wainwright - One Man Guy (2001)

8. My Midnight Creeps - A Perfect Kind Of Fall (2006)

9. Serena Maneesh - Selina's Melodie Fountain (2005)

10. Sigur Rós - Staralfur (1999)

11. Jenny Lewis & The Watson Twins - You Are What You Love (2005)

12. Why? - Rubber Traits (2005)

13. Immortal Technique - Peruvian Cocaine (2003)

14. Kanye West - Gold Digger (2005)

15. Editors - Orange Crush (2006)

16. Clap Your Hands Say Yeah! - The Skin Of My Yellow Country Teeth (2005)

17. Animal Collective - Grass (2005)

18. dEUS - Suds & Soda (1994)

19. Two Gallants - Steady Rollin´ (2005)

20. Josh Rouse - El Otro Lado (2006)

21. Death Cab For Cutie - Crooked Teeth (2005)

22. Placebo - Bigmouth Strikes Again (2003)

23. Phoenix - Run, Run, Run (2004)

27. april 2006

1. Jens Unmack - Joyride (2005)

2. Morrissey - I Have Forgiven Jesus (2004)

3. Happy Mondays - Kinky Afro (1990)

4. Funkadelic - Take Your Dead Ass Home (1976)

5. Bob Dylan - I Wanna Be Your Lover (1965)

6. Thåström - Höghussång (2002)

7. Shout Out Louds - Please, Please, Please (2003)

8. Jenny Wilson - A Brief Story (2005)

9. The Strokes - New York City Cops (2001)

10. The Ranconteurs - Steady As She Goes (2006)

11. Arctic Monkeys - I Bet You Look Good On The Dancefloor (2006)

12. Veto - We Are Not Your Friends (2006)

13. Spleen United - Heroin Unltd. (2005)

14. Figurines - The Danger (2005)

15. Sterling - Nyt Liv (New Life) (2006)

16. Barra Head - Talking To A Liar (2004)

17. Yellowish - Anymore (2006)

18. Franz Ferdinand - Walk Away (2005)

19. Infadels - Jagger '67(2005)

20. Front 242 - U-Men (1982)

21. Wir Sind Helden - Wenn Es Passiert (2006)

22. The Streets - When You Wasn't Famous (2006)

23. Goldfrapp - Pilots (2000)

24. Animal Collective with Vashti Bunyan - Prospect Hummer (2005)

21. april 2005

1. Sonic Youth - Paper Cup Exit (2004)

2. Bloc Party - Banguet (2005)

3. Interpol - Evil (2004)

4. The Dears - The Second Part (2004)

5. Devendra Banhart - The Body Breaks (2004)

6. Joanna Newsom - Clam, Crab, Cookie, Cowrie (2004)

7. The Hidden Cameras - Mississauga Goddam (2004)

8. Peter Sommer & Lise Westzynthius - Jorden Ryster (2004)

9. Mikael Simpson - Du Er Ikke En Rigtig Bjørn (2002)

10. Efterklang - Step Aside (2004)

11. Tys Tys - The Sailor Song (2004)

12. Peter Laugesen & Singvogel - Himmelhunden (2003)

13. The Blue Van - Revelation Of Love (2005)

14. The Raveonettes - Attack Of The Ghostriders (2002)

15. Death From Above 1979 - Little Girl (2005)

16. Four Tet - Iron Man (2005)

17. Two Lone Swordsmen - It´s Not The Worst (Lali Puna Remix) (2001)

18. Autechre - Fold4 Wrap5 (1998)

19. Duran Duran - Rio (1982)

20. Bright Eyes with Emmylou Harris - We're Nowhere And It's Now (2005)

21. Brian Wilson - Surf´s Up (2004)
18. marts 2004

1. David Bowie - The Jean Genie (1973)

2. Pixies - Debaser (1989)

3. Wire - Reuters (1977)

4. Yo La Tengo - Speeding Motorcycle (1990)

5. Palace Music - Gulf Shores (1995)

6. Wynona - Naked Tree (2002)

7. I Am Kloot - To You (2001)

8. T.S. Høeg - Gutboys Ord (2001)

9. Bo Hr. Hansen - Stjerner i 82 (2002)

10. Dizzie Rascal - Fix Up, Look Sharpe (2003)

11. The Streets - Let's Push Thing's Forward (2002)

12. Interpol - PDA (2002)

13. Sahara Hotnights - Alright, Alright (2002)

14. Dropkick Murphy's - Devil's Brigade (1999)

15. Radiohead - 2 + 2 = 5 (2003)

16. Martin Ryum - Havet (2004)

17. Wilco - Kamera (2002)

18. Hawksley Workman - Bankrobber (2003)

”Can I Pop That?" God Bless Bob!

Et favoritband her på siden er The Replacements. Her er et interview fra 1984.

Hard To Handle

Lucinda Williams har længe haft ry for at være vanskelig at arbejde sammen med. Det mener hun selv er en vildfarelse, hun sagde fornyelig i et interview med Reuters:

" I've seen things written about me hard to work with, hard to handle. Those are all written by men. I think it's a rather chauvinistic description. There's a lot of that still in the music business. There's still a lot of sexism all around. I mean, come on, what artist isn't difficult?"

Cotton Picker

I dag er det 47 år siden, at Eddie Cochran mistede livet ved en tragisk bilulykke udenfor Bath i England. Han blev kun 21 år gammel.

Oh, you ain't a-gonna make a cottonpicker out of me
(Bom-bom-bom)
No, you ain't a-gonna make a cottonpicker out of me
(Bom-bom-bom)

You can make a-me laugh, make a-me cry
Shake the stars right out of the sky
But, you ain't a-gonna make a cottonpicker out of me

You can make a-me sweat, make a-me steam
You can make a-me rock-rock-rock till I scream
But, you ain't a-gonna make a cottonpicker out of me

You can make a-me laugh, make a-me cry
Make a-me roll-roll-roll till I die
But, you ain't a-gonna make a cottonpicker out of me

You can make a-me poor, make a-me rich
Make a-me want the seven-year-itch
But, you ain't a-gonna make a cottonpicker out of me

You can make a-me sing, make a-me dance
Make a-me rock right out of my pants
But, you ain't a-gonna make a cottonpicker out of me

Hey, hey you cottonpickers, right everybody, back to work

(c) Eddie Cochran (1956)

House Of The Rising Sun

En af de mange anekdoter, der er om Bob Dylan fortæller, at da Dylan første gange hørte ‘The House Of The Rising Sun’, som han selv havde indspillet på debutpladen, i The Animals´ elektriske version, måtte han stoppe sin bil, trække vejret dybt og gå et par omgange omkring vognen. For mange er den fortælling blevet synonym med det øjeblik, hvor Dylan lagde folkmusikken bag sig og gav sig ud på en lang elektrisk rejse.

Torsdag d. 12. april 2007 hyldede Dylan netop The Animals ved at spille ’The House Of The Rising Sun’ ved hans koncert i Metro Radio Arena i Newcastle, hjembyen for The Animals. Udgaven er mulig at downloade på http://www.bobdylan.de/, slå op under media.

Green Concorde i Mod Strømmen II

Nu skulle det være ganske vist. Torsdag d. 19. april, kl. 18-20 (98.9 FM / 98.8 Hybrid) besøger Green Concorde os i vores ydmyge, men hyggelige gemakker på Christianshavns Kanal. Læs mere her.

’Where Did You Sleep Last Night’/ ’In The Pines’ / ’Black Gal’

Mellem 1944 og 1948 indspillede vaneforbryderen og den morddømte bluesmusiker Leadbelly (1988-1949) op imod et dusin versioner af sangen ’Black Gal’. Måske havde han færten af en signatursang, men han havde nok ikke forstillet sig, at den sang noget nær skulle blive hans eftermæle. Selvom Leadbelly mange steder er krediteret for at have skrevet sangen, bl.a. på Nirvanas album ’Unplugged In New York’ - der for yngre generationer antagelig er den udgave flest vil nikke genkendende til - skal man ikke desto mindre finde oprindelsen til nummeret helt tilbage til i alt fald 1870’erne.

’Black Gal’ eller ’In The Pines’, som sangen også er kendt som, stammer sandsynligvis fra den sydlige del af bjergkæden Appalacherne i den østlige del af USA, hvor den stadigvæk er en del af den mundtlig overlevering. Ifølge den amerikanske musikantropolog og folkemindesamler Alan Lomax, havde Leadbelly lært ’Black Gal’ fra et skriftligt forlæg fra 1917. Det havde blot fire linier og en melodi.

Black girl, black girl, don't lie to me
Where did you stay last night?
I stayed in the pines where the sun never shines
And shivered when the cold wind blows.

Da bluegrass-artisten Bill Monroe (1911-1996), hvis band Blue Grass Boys bluegrass-stilen er opkaldt efter, indspillede sangen i 1952, havde den fået et par vers mere. Om den del af Monroe’s version, der begynder med ’The Longest Train’ originalt er skrevet som en selvstændig sang, der senere blev tilpasset til ’In The Pines’, er en pågående diskussion. En anden mulighed er, at Monroe, der var vokset op i Kentucky, som Appalacherne løber igennem, havde stiftet bekendtskab med en ikke nedskrevet mundtligt udgave.

The longest train I ever saw
Went down that Georgia line
The engine passed at 6 o'clock
The cab passed by at 9.

In the pines, in the pines, where the sun never shines
And we shiver when the cold wind blows.

I asked my captain for the time of day
He said he throwed his watch away
A long steel rail and a short crosstie
I'm on my way back home.

Little girl, little girl, what have I done
That makes you treat me so?
You caused me to weep, you caused me to moan
You caused me to leave my home.

I Nirvana´s udgave, der blot hedder ’Where Did You Sleep Last Night’, fra 1994, er vi tilbage ved udgangspunktet for sangen. En kvinde har måske opført sig socialt uacceptabelt. Det kunne være en hilsen til Courtney Love. Under alle omstændigheder er det med desillusion og udsigtsløs desperation, at Kurt Cobain (1967-1994) fremføre sangen. Kort tid efter satte han riflen for panden!

My girl, my girl, don't lie to me
Tell me, where did you sleep last night?
In the pines, in the pines, where the sun don't ever shine
I would shiver the whole night through.

Her husband was a hard-working man
Just about a mile from here
His head was found in the driver's wheel
But his body never was found.

My girl, my girl, where will you go?
I'm going where the cold wind blows
In the pines, in the pines, where the sun don't ever shine
I would shiver the whole night through.

Take The 'A' Train

Torsdag den 29. marts havde radioprogrammet Mod Strømmen et tema om alverdens byer. Hvis vi ikke var klar over det før, så blev vi under researchen klar over, at der findes utallige musikalske indslag om New York. Så mange, at vi var begyndt at overveje om New York, skulle have et program for sig selv. Bob Dylans Theme Time Radio Hour kom os dog i forkøbet.

Onsdag den 4. april kurtiserede Bob Dylan henover denne playliste:

1. Take The 'A' Train - Duke Ellington - (1941)
2. Goin' To New York - Jimmy Reed - (1959)
3. Funky Broadway - Dyke & The Blazers - (1966)
4. Dirty Blvd. - Lou Reed - (1989)
5. New York's My Home - Ray Charles - (1960)
6. New York Mambo - Johnny Colon - (1971)
7. I Guess The Lord Must Be In New York City - Harry Nilsson - (1969)
8. Across 110th Street – Bobby Womack - (1972)
9. Boys In the City - NRBQ - (1972)
10. Let Me Off Uptown - Anita O'Day & Roy Eldridge - (1941)
11. Down And Out In New York City - James Brown - (1973)
12. No Sleep Till Brooklyn - Beastie Boys - (1986)
13. Broadway - Hank Ballard & The Midnighters - (1962)
14. Manhattan - Dinah Washington - (1959)

At Theme Time Radio Hour har sendt en time om New York, udelukker naturligvis ikke Mod Strømmen for at sende to timer om byen på et tidspunkt.

Green Concorde i Mod Strømmen.

I skrivende stund aner redaktionen på Mod Strømmen, ikke om der er hul igennem til lytterne, når vi går i studiet torsdag d. 12. april, kl. 18-20 på 98.9 FM / 98.8 Hybrid.

Hvis vi kommer ud, vil det blive med indierockbandet Green Concorde, der har besøgt os før, og som vi glæder os meget til at få som gæster igen. Da Concorden var forbi i februar 2006 var det med disse tyve numre:

1. Green Concorde - Ten Cities Of Green Concorde (2004)
2. The Afghan Whigs - My Enemy (1996)
3. Malcolm Middleton - Break My Heart (2005)
4. Gore Slut - Crash By River (1996)
5. David Bowie - In The Heat Of The Morning (1970)
6. The Low Frequency In Stereo - Die Electro Voice (2002)
7. Kyuss - 100 Degrees (1994)
8. Arcade Fire - Power Out (2004)
9. La Bionda - I Wanna Be Your Lover (1982)
10. Green Concorde - 2:26 (2004)
11. Maxïmo Park - Graffiti (2005)
12. The Fall - Theme From Sparta F.C. (2004)
13. Green Concorde - Detroit (2004)
14. Sonic Youth - Diamond Sea (1995)
15. Spleen United - Gold Ring (2005)
16. dEUS - Instant Street (1999)
17. Sods - Copenhagen (1978)
18. Beck - Beercan (1994)
19. Hugo Montenegro, His Orchestra And Chorus - The Good, The Bad And The Ugly (1970)
20. Green Concorde - This Time (2004)

Green Concorde udsendte i januar albummet ’Ten Cities’. I marts spillede det support for Artics Monkeys i Vega. Bandet skal endvidere spille ved årets SPOT-festival i Århus, ligesom det lige været på deres Sad But Expensive Tour i Tyskland, så hvis det skulle knibe med samtalestof, har vi masser at tage fat om.

Lyt med d. 12. april, hvis det altså lykkes os at komme i æteren. Ellers prøver vi at rykke programmet en uge frem.

Aldrig Mere En 9. april / Flagregulativ

Hvad gør man, når d. 9. april rammer Anden Påskedag? På en normal 9. april skal flaget være på halv indtil kl. 12.00, hvorefter man kan sende det til tops. I og med det også er Anden Påskedag i dag, hvor der ifølge flagregulativet flages for hel hele dagen, er der ganske givet mange der har været i et dilemma.

Mississippi

Af årsager der ikke er helt dagklare, har en del af indlæggene på denne blog, i den seneste tid drejet sig om enkelte sange. Det bliver ikke anderledes i dag. Nummeret der bliver forfulgt er John Phillips ’Mississippi’, der kom som det første singleudspil fra solodebuten ’(John The Wolfking Of L.A.)’ i 1970.

Efter tre-et-halvt års medbør og fire guldplader var The Mamas & The Papas gået hvert til sit. Pladeselskabet Dunhill så gerne at kvartetten fandt samme igen. Det tegnede derfor en kontrakt med John Phillips, der på sin side garanterede endnu en plade fra gruppen. Om det nogensinde var hans forsæt er usikkert. Uanset hvad gik Phillips i gang med ovennævnte LP.
‘(John The Wolfking Of L.A.)’ fik aldrig succes. De facto var det kun ’Mississippi’, der skabte en smule røre på hitlisterne. Sangen kunne dog havde fået et helt andet liv, hvis det ikke havde været for Elvis Presley’s egenmægtige manager Colonel Parker. Presley havde aldrig lagt skjul på, at han beundrede The Mamas & The Papas folkmusik. Han havde derfor været lutter ører, da hans egen studiemusiker James Burton, som Phillips havde indskrevet til at medvirke på guitar og dobro på ‘Wolfking’, havde spillet en demo af albummet for ham.

Siden mødte Presley og Phillips hinanden, og de fandt blandt andet sammen om deres fælles sydstatsbaggrund, ligesom de fornøjede sig ved at tage på motorcykelture sammen. Presley gav udtryk for at han gerne ville indspille ’Mississippi’, hvilket egentlig ikke var overraskende, eftersom man pærelet kan forestille sig sangen på Presley’s traditionelle countryalbum 'Elvis Country (I'm 10.000 Years Old)' fra 1971.

Sådan gik det ikke. Colonel Parker brød sig ikke om, at Presley lod sig se og inspirere af hippierne fra vestkysten.