”Nick Lowe debuterede med bandet Kippington Lodge, en tidlig udgave af
Brinsley Schwarz, i 1967. Den fem år yngre John Doe elleve år senere med X.
Nick Lowe var den begavede pub-rocker, som tidligt havde fangarmene tunet ind
på punk. John Doe var som sanger og sangskriver i X indbegrebet af den tidlige
californiske punk-scene, og senere udviklede X sig til at blive et af de helt
store amerikanske rockbands, altså i mini-format, hvis I forstår. Nick Lowe
ærkeengelsk, John Doe ærkeamerikansk. Og begge gør nu alligevel tingene på
deres helt egen måde.”
- fra Borderline Magazine præsentation af Nick Lowe og John Doe, i forbindelse med, at de spiller i
Amager Bio i aften.
Jeg behøver næppe sige mere. Det
skulle da lige være, at John Does ’Never Enough’, er et af de fedeste numre,
der er skrevet i dette årtusinde. Hverken mere eller mindre. I november 2012 præsenterede jeg sangen således:
”Hard-rockin’ John Doe fra X, med det, jeg betragter som nøglenummeret
på ’Keeper’, der kom sidste år. En ram kommentar til den materielle rigdom, vi
i den vestlige verden har det med at flashe i tide og utide. Og, det er slet
ikke slut med det, for vi vil bare have mere og mere og mere. Eller det er
under alle omstændigheder det politikerne tuder os ørene fulde af. Merforbrug,
merforbrug, merforbrug, vækst, vækst, vækst…
“You’ve got a house
full of junk
a room full of junk
a closet full of junk
and it’s never
enough.”
