Sommerradio i Mod Strømmen

De næste fem-seks uger står den på sommerradio i Mod Strømmen. Det vil sige, at sendefladen bliver fyldt med den musik og de emner, som jeg (Hans-Hernik Siig) finder relevant i det givne øjeblik, hvor udsendelsen er optaget. Der er nemlig tale om forproduktioner. Jeg er taget på landet.

Hvad programmerne kommer til at indeholde, har jeg ingen anelse om? Måske klipper jeg lidt i de udsendelser vi har sendt, det seneste års tid? Måske får jeg gæster i sommerlandet, der gerne vil give deres besyv med? Måske får jeg endog et par interessante interviews undervejs? Måske genudsender jeg et par stykker af dem vi har på lager? Måske, måske, måske. Det eneste jeg er sikker på, er, at det bliver lidt mere loose, lidt mere sommeragtigt...

Lyt med hver torsdag, kl. 18 – 20, frem til d. 31. juli eller d. 7. august, det må tiden vise, på enten 98.9 FM eller direkte stream.

God sommer!

Svensk Progg (1 & 2)

Tretten år gammel K Special-dokumentar om "den svenska musikrörelsen". Nok bedre kendt som progg.

Ugens fem mest spillede numre (ifølge min last.fm)

Sheffield steel. Det er ordene i dag

1. Cabaret Voltaire – Do The Mussolini (Headkick)

2. Cabaret Voltaire – On Every Other Street

3. Cabaret Voltaire – Breathe Deep

4. Cabaret Voltaire – The Set Up

5. Cabaret Voltaire – Nag Nag Nag

Lower. Playliste 26. juni 2014

1. Lower - Bastard Tactics (2014)

2. Gil Scott-Heron - Running (2010)

3. Caustic Window - Flutey (1994)

4. SD Laika - I Don't (2014)

5. Ike Yard - M. Kurtz (1982)

6. Coil - Ostia (The Death Of Pasolini) (1986)

7. Scott Walker - Rawhide (1984)

8. Scott Walker - Dealer (1984)

9. DJ Rashad - Let It Go (2013)

10. RP Boo - Speakers R4 (2013)

11. The Bug (feat. Killa P & Flowdan) - Skeng (2008)

12. Crazy Spirit - Bricks (2012)

13. Hank Wood & The Hammerheads - Don’t Walk Away From Me (2012)

14. Una Bèstia Incontrolable - La Primera Foguera (2013)

15. Total Control - 2 Less Jacks (2014)

16. David Bowie - Be My Wife (1977)

17. The Dubliners (feat. Luke Kelly) - The Auld Triangle (live) (1983)

18. Oasis - Acquiesce (1995)

19. Dean Blunt - The Pedigree (2013)

20. Popcaan - Everything Is Nice (2013)

Lower by Modstroemmen on Mixcloud

Lower i Mod Strømmen

At det ikke bare var tomme ord, da jeg forleden påstod, at ’Seek Warmer Climes’ med københavnske Lower har fået en varm modtagelse i udlandet, behøver jeg dybest set ikke at dokumentere. Men al den stund, at man efterhånden kan fodre svin med ekstremt begavede kommunikationsfolk, der kan deres håndværk til fingerspidserne og ofte er forbandede gode til at skjule, at der ikke er et reelt indhold bag deres hurtige budskab, gør jeg det nu alligevel. 

Jeg begynder med Pitchfork, der har visse forbehold:

“Lower aren't making pop songs, but the best songs here have hooks.” Et stykke længere fremme, hedder det: “That said, even in Seek Warmer Climes' less impactful tracks, there are glimmering moments, and it's a testement to Lower that it's hard to discount any of the songs in their entirety.” 

Allerede her har jeg nået et punkt, hvor jeg tænker dét album skal jeg have fat i. Fortsætter jeg så med Consequence Of Sound, føler jeg mig endnu mere sikker:

”Here’s the deal. Traditionally, music either does one of two things for me: 1) It gets me through the motions, or 2) Tells a great story worth hearing again and again. The former is why I’ve clutched onto albums like Joy Division’s Closer, Wire’s Pink Flag, or My Bloody Valentine’s Loveless. The latter is why I’ll listen to The Replacements’ “Sixteen Blue” anytime or anywhere. Lower falls into column one and feeds into a certain aggression that I’ve been trying to stave off.”

PopMatters-anmeldelse gør det sidste stykke arbejde for mig:

“Seek Warmer Climes, despite the endgame implied in the title, is a complicated record about expanding your horizons, about settling with yourself in the moment and finding new things about yourself in new experiences. But it’s not just about a change of scenery to change yourself, it’s also about the various ways in which we hide”

At jeg også medtager de afsluttende ord fra All Music Guides kritik, er blot for at fortælle, at der er hold i min påstand:

”Lower stand out for their unique blend of cathartic explosions and restraint, creating something remarkably powerful in their use of dynamics and tense pacing.”

Lyt med nu på torsdag, d. 26. juni, hvor Lower kommer forbi Mod Strømmen. Det sker mellem kl. 18-20 på 98.9 FM eller via livestream. 

Mabon ’Teenie’ Hodges (1946 – 2014)

Musikeren og sangskriveren Mabon ’Teenie’ Hodges døde i går. 68 år gammel. Hodges forbinder man først og fremmeste med Memphis-soul. Han spillede med i Willie Mitchells band i mange år og var med til at komponere sange som ’I Take What I Want’ og ’Take Me To The River’. Teksten til sidstnævnte blev skrevet af Al Green.

’Take Me To The River’ kom på ‘Al Green Explores Your Mind!’ fra 1974. Selvom det aldrig blev udsendt som single af Reverend Al Green, er det formentlig det nummer som de fleste husker ham for. Ifølge Greens selvbiografi fra 2001, der hedder, du får et gæt, ’Take Me To The River’, foretrækker han selv pladeselskabskollegaen fra Hi Records, Syl Johnsons 1975-cover af sangen.

For mig har ’Take Me To The River’ altid stået som en legesyg alliance mellem sex og religion. I visse kredse vil man måske gå så langt til at kalde den decideret gudskrænkende?  Dem om det!

“He even came to me in a dream…”

“This guy is much maligned and misunderstood. I don’t love the Grateful Dead necessarily, but I love Jerry Garcia. Sad voice, cowboy/drug character, super American. I only really love American Beauty and Workingman’s Dead-- the really good, straight studio albums. Though maybe Love doesn’t sound like Jerry Garcia, he was definitely one of the guides. He even came to me in a dream during the early writing process and said a lot of nice shit to me. Ha.”

- amerikanske Damon McMahon aka Amen Dunes til ad hoc, om inspirationerne til den nye plade, ’Love’.

Førstesinglen fra ’Love’, den over fem minutter lange ’Lonely Richard’, med de billedeskabende guitarer og fortvivlede tema om at have tabt troen på kærligheden, lægger Elias Bender Rønnenfelt fra Iceage stemme til:

Fra køkkenopslagstavlen

Ugens fem mest spillede numre (ifølge min last.fm)

To danske debutplader med høj international standard. Det ene er udkommet på det lille aarhuianske mærke, Mastermind Records, det andet på det store amerikanske label, Matador. Det er selvfølgelig Roskilde-aktuelle Narcosatanicos og K-Town-aktuelle Lower, der er tale om.

Lowers ’Seek Warmer Climes’ har fået en varm international modtagelse. På stående fod kan jeg ikke huske, om jeg har læst en dansk anmeldelse. Men de dukker formodentlig snart op. Alt andet vil være tåbeligt, i og med, at københavner-kvartetten for mig at høre, er dansk musiks stærkeste kort i udlandet for tiden. Lower spiller i morgen, søndag, til K-Town Hardcore Fest i Ungdomshuset på Dortheavej og besøger i øvrigt Mod Strømmen på næste torsdag, d. 26. juni.

Narcosatanicos debutudgivelse har været ventet med længsel. Med rette, det er et skidegodt album. I House Of Franco #145 i Devilution Webmagazine, mener Franco, at vi har at gøre med et mesterværk:

”Man kan ane inspirationerne fra slut-60'erne og 90'er-noiserock, men det lykkes 100% for Narcosatanicos, med stor originalitet, at gøre musikken til deres eget fuzzmonster uden at være retroslaver. Jeg kan faktisk ikke nævne et andet dansk rockband, som bare kommer i nærheden af dette mesterværk.”

Thomas Løppenthin følger trop i Borderline Magazine:

”Hele pladen er ét langt højdepunkt og emmer af spontanitet, men ’Nausea’, ’Voodoo Jesus’ og ’Truckstop Prostitute’ er H-I-T-S! Coverversionen af Suicide-klassikeren ’Ghost Rider’ kan på papiret synes overflødig, når nu bandets eget materiale er så stærkt, men med hele Narcosatanicos’s vanvittige apparat indover er der altså dømt killer og ikke filler.”

Niels Skousen har to numre med på ugens top-fem. ’Ved Siden Af Mig Selv’ stammer fra ’Daddy Longleg’ og er skrevet af Peter H. Olesen. ’Stjernestøv’ er fra ’Dobbeltsyn’ og er nok noget af det tætteste en dansk musiker er kommet Dylans ’Leopard-skin Pill-box Hat’ i mange, mange år. Det er fedt.

Det sidste nummer, der er blandt mine mest spillede, er 13th Floor Elevators syre-ode ’Roller Coaster’, der vistnok handler om, hvordan stoffet kan åbne dit sind og give dig mulighed for at forstå verden på et højere plan. Og så jeg har ikke sagt for meget!

1. Narcosatanicos – Ghost Rider

2. Niels Skousen – Ved Siden Af Mig Selv

3. Lower – Bastard Tactics

4. 13th Floor Elevators – Roller Coaster

5. Niels Skousen – Stjernestøv

Ray Davies 70

William Onyeabor: ’Fantastic Man’

”Manden selv lever langt væk fra spotlyset, men bliver i disse år hyldet som en slags afrikansk pendant til Giorgio Moroder.”

- fra Roskilde Festvalens præsentation af nigerianske William Onyeabor, som ved årets festival bliver hyldet af en lang række musikere under navnet The Atomic Bomb! Band & Special Guests

Damon Albarn, Caribou, 2 Many DJs, Four Tet, Femi Kuti, Money Mark fra Beastie Boys og David Byrne er kun et fåtal af de toneangivende musikere, der har været med til bringe nigerianske William Onyeabor til hæder og ære i alverdens indiekredse. New York Times, The Guardian, Le Monde og Time Magazine har også skrevet om det sky synthesizer-es, der for længst har pensioneret sig selv fra musikbranchen og er begyndt et nyt liv som genfødt kristen.

Jeg tror endnu ikke, at Roskilde Festival er helt klar over, hvem The Atomic Bomb! Band & Special Guests kommer til at bestå af, når de går på scenen, natten mellem fredag og lørdag. Selv skriver de, at medlemmer fra Hot Chip, LCD Soundsystem og The Rapture vil være til stede. Festivalen er dog blevet lovet, at line-uppen slet ikke er lukket endnu. Tidligere har blandt andet sudanske Sinkane og de fabelagtige, afrobeat-soulsisters, The Lijadu Sisters, der ikke har spillet sammen siden midten af firserne, været med.

Hvis du gerne vil være et hoved foran din sidemand, og lige have den ekstra viden om William Onyeabor, der ikke alene får musikfeinsmeckerne, men også de smæklækreste tøser i Roskilde-campen til at nikke anerkendende, vil jeg anbefale denne dokumentarfilm. God fornøjelse:

Roskilde 2014. Playliste 19. juni 2014

1. Narcosatanicos - Nausea (2014)

2. Get Your Gun - Ghost Of Scandinavia (2011)

3. Hookworms - Form And Function  (2013)

4. Psyched Up Janis - Be My Baby (1999)

5. Jason Isbell And The 400 Unit - When My Baby's Beside Me (2009)

6. Liars - Grown Men Don’t Fall In The River, Just Like That (2002)

7. Nikolaj Nørlund - Den Første (2010)

8. Stevie Wonder - Boogie On Reggae Woman (1974)

9. Nails - Abandon All Life (2013)

10. Future Of The Left - French Lessons (2013)

11. The Rolling Stones - Good Times (1965)

12. The Rolling Stones - Live With Me (1969)

13. Deerhunter - Coronado (2010)

14. The Men - I See No One (2013)

15. Outkast - B.O.B. (2002)

16. Damon Albarn – Mr. Tembo (2014)

17. Skammens Vogn - Dumme Digt (2008)

18. Spids Nøgenhat - Fred (2013)

Roskilde 2014 by Modstroemmen on Mixcloud

Vi når Gud bedre det at fylde lytterne med løgn undervejs. Der spilles VM-fodbold under Roskilde Festival.

Refreshments

Roskilde Festival 2014 i Mod Strømmen

Nu er der ingen vej udenom. Roskilde er lige om hjørnet. Der er enkelte orkestre, jeg glæder mig særdeles meget til at høre. Og så må jeg ellers se, hvad der kommer min vej. Mange års festivalerfaring har lært mig, at jeg ikke skal have for mange must-see krydser i mit musikprogrammet. Tre-fire stykker om dagen er mere end rigeligt.

Igen i år, har Borderline Magazine og Mod Strømmen vidtløftige planer om at interview en række musikere. Verdensmusikken er altid interessant.  Men vi arbejder på at komme hele paletten rundt. Ingen nævnt. Dertil er det hele stadigt for usikkert.

I morgen sender Mod Strømmen endnu en optaktsudsendelse til årets Roskilde. For fjorten dage siden, havde vi besøg af Roskilde Festivals musikbooker, Peter Hvalkof, der fortalte vidt og bredt om verdensmusikken. Mellem kl. 18 - 20, torsdag d. 19. juni, kommer det til at handle om, hvilke navne og koncerter, som redaktionen glæder sig til.

Stil ind på 98.9FM eller brug den direkte livestream

Foto: The Rolling Stones på Knebworth Fair, 21. august 1976. Scenen er stadig i brug i dag.

“It was the bad end of the drug-taking…”

“I produced the worst-ever Rolling Stones album. But basically, I couldn’t turn down the Rolling Stones. A real man would never turn down the chance of working with legends like them. But that doesn’t mean I knew it was going to be any good whatsoever. You need a good tailwind to make a great record, and there wasn’t a great tailwind with the Stones at that point. There was too much bitterness. It was the bad end of the drug-taking. It was just messy, but I had to do it. … I enjoyed working with them and it was great fun hanging out with Keith Richards.”

- pladeproducer Steve Lillywhite til A.V. Club om ‘Dirty Work’ fra 1986. 

Ugens fem mest spillede numre (ifølge min last.fm)

Little Jimmy Scott døde i torsdags. 88 år gammel. Twin Peaks-generationen husker ham fra la grande finale i serien, hvor han i The Black Lodge, med en stemme fra en anden verden, nærmest som et gespenst, synger den frygtfremkaldende ’Sycamore Trees’. Det er nu ikke det nummer, der har fundet vej til min top-fem. Efter at have optrådt med forskellige ensembler siden begyndelsen af fyrrerne, herunder Lionel Hampton Orchestra, udgav Jimmy Scott i 1955 debuten i eget navn, ’Very Truly Your’. Pladen blev indspillet med et lille jazz-combo, som blandt andet talte Charles Mingus på bas. Inden jeg fortaber mig og kommer til at kede nogen ihjel, så lad mig kort fortælle, at det er åbningssangen ’Imagination’, der er med.

The Darkside (IKKE den elektroniske duo, der spiller på Roskilde i år) ligger i forlængelse af, at jeg i forrige uge havde et mindre crush på Spacemen 3. The Darkside blev dannet af Pete Bain (aka Bassman), som havde forladt Spacemen 3, kort tid før udgivelsen af ’Playing With Fire’ i 1989. Senere kom trommeslager Sterling Roswell (aka Rosco) også med. Gruppen debuterede i 1990 med ’All That Noise’, som er en fluorescerende miksture af psych, støj og folkrock.

John Does sange udgør for mig for tiden en næsten utømmelige kilde af levet liv. Tilværelsen er genstridig, ingen er fuldkommen. ’Catch Me’ er det første nummer på ’Freedom Is…’, der kom i år 2000. Albummet er Does andet under etiketten The John Doe Thing, og har hans gamle bandkammerat fra X, DJ Bonebrake, med på trommer.

‘Live With Me’ med The Rolling Stone, nærer jeg håb om, at de spiller på Roskilde Festival. Denne liveversion stammer fra The Voodoo Lounge turnéen, der begyndte i Washington, D.C., d. 1. august 1994, og sluttede i Rotterdam, d. 30. august 1995.

1. Little Jimmy Scott – Imagination

2. The Darkside – Soul Deep

3. The Darkside – Good For Me

4. The Rolling Stones – Live With Me (live)

5. The John Doe Thing – Catch Me

Shoot From The Hip #3. Med John Doe interview. Playliste 12. juni 2014

1. David Crosby - Traction In The Rain (1971)

2. Jesus On Heroine - I Won't Be Loving You That Long (2014)                      

3. Sort Sol - Stuck To My Gun (1983)

4. The Associates - Boys Keep Swinging (1982)

5. The Real Kids - Common At Noon (1977)

6. White Fence - Beat (2013)

7. National Wake - Corner House Stone (1981/2013)

8. National Wake - International News (1981/2013)

9. Dirty Grass - Tomorrow It Might Be (2008/2014)

10. Snooks Eaglin - Lucille (1971)

11. T. Valentine - Hello Lucille Are You A Lesbian? (1985)

12. Elvis Costello & The Imposters - American Gangster Time (2008)

13. Brinsley Schwarz - Happy Doing What We're Doing (1972)

14. X - Your Phone's Off The Hook, But You're Not (1980)

15. John Doe - The Golden State (2007)

16. Tex & The Horseheads - Tumbleweeds Blues (1984)

17. Woods - With Light And With Love (2014)

18. Kevin Morby - Slow Train (2013)

19. Myreskær - Tænker Og Tænker (demo) (2013)               

20. The Cars - Shoo Be Doo (1979)

21. The Setting Son - Running Demons (2007)

22. Deerhunter - Oh, It's Such A Shame (2008)

Shoot From The #3 (2014) Med John Doe interview by Modstroemmen on Mixcloud

Havevandring, Nørrebro.

Fra en baggård i Husumgade over en taghave på Blågårds Skole via Byhaven 2200 til Byhave69 på Jagtvej. Sidstnævnte sted hørte de Toots & The Maytals for fulde skrald.

Telstar Sound Drone er en tilstand

Telstar Sound Drones nye 10”er, ’Feel It’/’Someone’, kan erhverves gennem Subsuburban og formentlig også gennem bandet selv. Den får hele armen. Med effekter og reallyde, båndsløjfer og støj fra guitarer, nogle af dem indspillet baglæns. Telstar Sound Drone er en tilstand. En tilstand, som jeg holder umådeligt meget af at være i.

Fotoet stammer fra releasen i køkkenet over KB18 og er taget af Johannes Leszinski. Tak for lån.

Ugens fem mest spillede numre (ifølge min last.fm)

Endnu en uge. Uden nyt. Tværtimod. En 75-års fødselsdag, et 50-års jubilæum og et kollaps, fyldte det meste af menuen.

Ian Hunter blev 75 år i tirsdags. Når jeg hører Mott The Hooples ’All The Way From Memphis’, kommer jeg uvilkårligt til at tænke på Martin Scorseses livsvarme film, ’Alice Doesn't Live Here Anymore’, fra 1974. Historien om den unge enke (Ellen Burstyn), der sammen med sin teenagersøn rejser gennem det sydvestlige USA i jagten på et bedre liv. Undervejs møder hun en mand (Kris Kristofferson), som hun forelsker sig i. I filmen hører man også Leon Russells originalversion af ’Roll Away The Stone’, som Mott The Hoople senere indspillede. Den sang er ikke med på top-fem. Til gengæld sneg ’All The Young Dudes’, som David Bowie skrev til gruppen, sig med.

Spacemen 3-pladen ’Perfect Prescription’ fra 1986, skildrer et trip fra den jublende stofindtagelsen, over op- og nedtur, til den bitre afslutning. Og det er netop den pinefulde finale, det glædesløse punktum, kollapset og opkaldet til vagtlægen, der er blandt de mest spillede sange. Med andre ord, ’Call The Doctor’!. Det er grove løjer, som min far ville have sagt det.

Det undgik ej heller min opmærksomhed, at det i den forløbende uge var 50 år siden, at The Beatles optrådte i KB-Hallen. På afstand fulgte jeg en Facebook-ting, hvor kompetente folk drøftede covernumre af The Fab Four. Selv hørte jeg Omaha-bandet The Better Beatles fængslende post-punk version af Paul McCartneys frenetiske rocker, ’I’m Down.’

Sydafrikanske National Wake kommer jeg forhåbentlig nærmere ind på, når vi sender Shoot From The Hip #3 (2014), nu på torsdag, d. 12. juni. Det må tiden vise.

1. The Better Beatles – I'm Down

2. National Wake – Corner House Stone

3. Mott The Hoople – All The Young Dudes

4. Spacemen 3 – Call The Doctor

5. Mott The Hoople – All The Way From Memphis

Johnny Thunders: Hot Dog-sælgeren fra Malmø

Via Legs McNeils Please Kill Me

World Music. Roskilde 2014. Med Peter Hvalkof. Playliste 5. juni 2014.

1. Jambinai - Time Of Extinction (2012)

2. Arto Lindsay - The Prize (1999)

3. Juana Molina - Eras (2013)

4. Dengue, Dengue, Dengue - Como Bailar Cumbia (2013)

5. Systema Solar - Yo Voy Ganao (2013)

6. La Chiva Gantina - Me Voy De Mi Cabeza (2014)

7. Emicida (feat. Wilson das Neves) - Trepadeira (2013)

8. Perotá Chingó - Rie Chinto (2012)

9. Manu Chao - Clandestino (1998)

10. Ibibio Sound Machine - The Talking Fish (2014)

11. Jupiter & Okwess Internattional – Bapasi (2013)

12. William Onyeabor – Atomic Bomb (1978)

13. Ambassadeurs International – N’Toman (1973)

14. Mamar Kassey – La Famille (2013)

15. The Master Musicians Of Jajouka – I Am Calling Out (1971)

16. Cüneyt Sepetçi & Orchestra Dolapdere – Dört Beygir (2013)

World Music. Roskilde 2014 by Modstroemmen on Mixcloud

Distortion. Sdr. Boulevard. Kl. 15.11.

Øjebliksbilledet her bliver det tætteste jeg kommer på Distortion 2014. Jeg tager snart til Christianshavn for at høre noget af den verdensmusik, som Roskilde Festival har på programmet i år.

Lyt med kl. 18 – 20 på 98.9 FM eller brug livestreamen

'Forever Dolphin Love'

Selvom det er mere end ti år siden, at newzealandske Connan Mockasin debuterede og han har turneret med Liam Finn, søn af Neil Finn, Crowded House, The Veils, Mystery Jets, Warpaint, Charlotte Gainsbourg, Radiohead og arbejdet sammen med Fatboy Slim, ja, så var det ikke før sidste år, at jeg stiftede bekendtskab med hans musik.

Stedet og datoen kan jeg placere helt præcist. Tidspunktet kniber det lidt med, men det var formentlig omkring kl. 19.00. Forsanger i Telstar Sound Drone, Sean Thomas Jardenbæk, havde netop spillet et længere hippieopus med svenske Pärsons Sound i Mod Strømmen. Trommeslager Hans Beck ville ikke holde sig tilbage og satte et mindst ligeså langt nummer på. Det var 30. maj 2013. Direkte livesending. Sangen var ’Forever Dolphin Love’, hvis forunderlige charme, jeg ikke rigtig har kunnet vaske af mig siden:

Nu på lørdag, d. 7. juni, kl. 14.00, er der releasefest for Telstar Sound Drones nye 10”. A-siden, overmåde fede ’Feel It’, fik i øvrigt radiopremiere for knapt fjorten dage siden, da Anders Stub og Henrik Klitstrøm var i Mod Strømmen. Aarhusianske Teen Beams spiller ved samme lejlighed. Det sker i køkkenet over KB18.

Connan Mockasin må man vente med at høre til Roskilde Festival.

Mott The Hoople, 1971. Ian Hunter 75 år i dag.

Verdensmusik, Roskilde Festival 2014. Booker Peter Hvalkof besøger Mod Strømmen

Jeg har bestemt nævnt det før. Og gør det gerne igen. Gennem en længere årrække, har noget af det første, jeg er gået i dybden med, når årets Roskilde-program er offentliggjort, været verdensmusiknavnene. Det er ren fornøjelse, et slaraffenland. I år er ingen undtagelse. U-landsnyt har endog banet lidt af vejen for mig ved at lave en musikalsk guide, der er delt op i henholdsvis Afrika, Sydamerika og Asien.

Nu på torsdag, d. 5. juni, får lytterne en gylden mulighed for at dykke med ned i festivalens verdensmusik. Booker Peter Hvalkof kommer nemlig på visit. Han besidder en enorm viden. Hvilke forhold har spillet ind på et lands, et områdes eller en stammes særegne musikstil? Er det historiske eller politiske anliggender? Overleveringer og anekdoter? Og hvordan opstår de mange subgenrer og knopskydninger? Er der en sammenhæng eller er det sluptræf? Sidst, men ikke mindst, hvilke overvejelser gør Peter Hvalkof sig, før et navn bliver hyret til Roskilde? Spørgsmålene er mange og de bliver garneret med musik, masser af musik.

Lyt med mellem kl. 18-20 på 98.9 FM eller brug den direkte livestream, på torsdag, d. 5. juni.

Øverst fra venstre på billedet er det syriske Omar Souleyman, colombianske La Chiva Gantiva, etiopiske Fendika og indiske Barmer Boys.

Ugens fem mest spillede numre (ifølge min last.fm)

"I use it more like a rhythm thing, as an electricity stick.”

- Arto Lindsay til The Guardian, om den måde han spiller guitar.

Amerikanske Arto Lindsay skal optræde to gange på årets Roskilde Festival. Dels med den støjduo, han har sammen med norske Paal Nilssen. Dels med Arto Lindsay Band, der trækker på bossanova og tropicália. Lindsay havde egentlig ambitioner om at blive forfatter: Sådan skulle det ikke gå. Han var på det rette sted på det rette tidspunkt, så at sige, da New Yorks No Wave-scene begyndte at folde sig ud sig i slutningen af halvfjerdserne. Ikke alene var han med til at danne den banebrydende gruppe DNA, han medvirkede også på indspilninger med John Lurie, The Lounge Lizards og Golden Palominos. ’Reentry’, som er med på ugens top-fem, er af langt nyere dato. Det er ren bossanova.

Resten af listen er nem at gå til. Det er et og samme samarbejde. Nemlig Sun Araw, M. Geddes Gengras, The Congos og deres fænomenale ’Icon Give Thank’, som jeg skrev disse ord om i december 2012:

”Jeg har ledt med lys og lygte efter et album, der kunne repræsentere verdensmusikken anno 2012.  Eksperimenterende dub er muligvis det, der kommer tættest på. Cameron ’Sun Araw’ Stallones står i spidsen for ’Icon Give Thank’. Producer/mixer M. Geddes Gengras er mest kendt for at udgive, nærmest uopdrivelige kassettebånd. The Congos behøver forhåbentlig ikke yderligere præsentation. De fleste kompositioner er bygget op af enkle gentagelser, indenfor hvilke The Congos vokalharmonier, chanting er nok et bedre ord, har frit spil. Det svajer, det dirrer, det vibrerer, det beruser, det har et psykedelisk skær og så minder det ikke om noget, jeg har hørt før.”

1. Sun Araw, M. Geddes Gengras, The Congos – Happy Song

2. Sun Araw, M. Geddes Gengras, The Congos – Invocation

3. Arto Lindsay – Reentry

4. Sun Araw, M. Geddes Gengras, The Congos – Jungle

5. Sun Araw, M. Geddes Gengras, The Congos – Thanks & Praise