Historien om Love Shop med forfatter Tommy Heisz. Playliste 29. oktober 2015

Det var meget ambitiøst at tro, vi kunne fortælle historien om Love Shop på to timer. Vi brugte over tre…

1. Bruce Springsteen - Backstreets (1975)

2. Sparks - This Town Ain't Big Enough For Both Of Us (1974)

3. Ramones - I Wanna Be Your Boyfriend (1976)

4. Roxy Music - Out Of The Blue (1974)

5. Scatterbrain - Neo-Love Tango (1981)

6. Kliché - Okay Okay Boys (1982)

7. Abba - S.O.S. (1975)

8. Love Shop - Idag Så Det Bedre Ud Igår (1990)

9. The Rolling Stones - Rip This Joint (1972)

10. Love Shop - Weekender (1997)

11. Love Shop - Bellavista Sol (1999)

12. Love Shop - Alle Har En Drøm At Befri (2001)

13. Jens Unmack - Film Vi Har Set (2007)

14. Henrik Hall - Langt Fra Den Nye By (2006)

15. Love Shop - Memory Babe (2010)

16. Thåström - The Haters (2005)

Historien om Love Shop med forfatter Tommy Heisz by Modstroemmen on Mixcloud

Den nu 11-årige vinyl-entusiast Jonas Torstensen var forbi AK24syv

”I AK24syv kan du i aften møde gæsteværten Jonas. Jonas er 11 år, kommer fra Odense, han er blind, og så er han kæmpe vinylnørd. Sammen spinner vi obskur gammel dansk rock.”

- fra AK24syvs programinfo, tirsdag d. 27. oktober, 2015.

Jonas Torstensen, der var med i Mod Strømmen skærtorsdag, medvirkede i går i Radio 24syvs daglige kulturudsendelse, AK24syv. Her fik han spillet Hul og Ib & Bo, samt en tidlig single fra det danske pionerselskab Irmgardz, som jeg i skrivende stund, ikke kan huske, hvem var med. 

Undervejs nåede han minsandten også at citere Hobbitten fra Spids Nøgenhat med mere, plus Sune Køter fra Guddommelig Galskab med mere. Jonas fortalte ligeledes, at han i løbet af dagen i København, havde været en tur i pladeforretningen Insula i Blågårdsgade, hvor han investerede i ’Use Your Inner Light’ med Aron.

Lyt med i den første time af AK24syv:

Joey Ramone & Allen Ginsberg

Tommy Heisz, forfatter til den nye rockbiografi om Love Shop, besøger Mod Strømmen.

”Vi mennesker forskyder virkeligheden og spinder myter omkring os selv gennem hele vores liv, og bevæger man sig ind i rockens verden, går man i dén grad ind i et myteland. Derfor ville det være en umulig mission at fremstille det, som det virkelig skete. Men man kan gøre sit bedste forsøg, og det har jeg gjort ved at bevæge mig vidt omkring og tale med så mange som muligt”

- Tommy Heisz i forordet til ’Himmelflugt og højdeskræk. Historien om Love Shop’

Jeg har vendt og drejet, hvordan forskræppet for ugens udsendelse i Mod Strømmen, skulle begynde. Og så er jeg endt med et citat, som så mange gange før. Et citat, der fortæller lidt om de overvejelser, man som forfatter må gøre sig, før man begynder arbejdet med en biografi. Det er et problem at skrive om nulevende, som måske har interesse i at redigere deres egen historie. Ja, i nogle tilfælde ligefrem at kontrollere den.

Umiddelbart lader det ikke til, at Tommy Heisz er faldet i nogle af disse fælder. At skrive historien om Love Shop var oplagt, da den rummer almengyldige temaer som opblomstring, død og genfødsel.  At gøre det i så sober en tone, som Heisz har præsteret, om et orkester, hvor der var - og måske stadigvæk er - så mange interesser på spil, kræver dog et overblik, ud over det sædvanlige. Det må jeg sige, Tommy Heisz har. Sjældent har jeg læst en biografi om et dansk band, der er så velkomponeret, velskrevet og nærværende. Og så er det sådan set ligegyldigt, om man holder af Love Shop eller ej. Det er en historie om at være ung, om at drømme, om længsel, om at indfri drømmene, om at blive voksen, om at tabe det hele på gulvet, om at begynde forfra igen…

Lyt med nu på torsdag, d. 29. oktober, hvor Heisz kommer forbi Mod Strømmen. Stil ind kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

De halvtreds bedste rockbands i verden. Netop nu!

Irske Girl Band, der supporter den brandvarme Atlanta-trio Algiers i morgen aften på Loppen, figurerer på den liste som musikmagasinet Spin, for kort tid siden, affattede over verdens halvtreds bedste rockorkestre, lige nu. Det sker blandt andet med disse ord:

“Few live acts are as capable of recreating the feeling of watching the napalm invasion from Apocalypse Now as this Irish quartet, whose megaphoned shrieks, guitar squalls, bass bombs, and drums of death combine for a uniquely visceral and violent experience.”

Sådan en liste er jo skabt til debat. Til eksempel, mener jeg, at flere af de nævnte grupper, intet har at gøre med rockmusik. Spin har imidlertid dækket sig ind med en så bred og vattet definition, der blandt andet ikke medtager orkestre, såsom Tame Impala, Waxahatchee og The War On Drugs, fordi bladet vurderer, at de er ”studio vision of one principal performer”. Men så efterlader plads til navne som Beach House, Chromatics og Haim...

Find listen her >>>>

’S.O.S.’ fra ’Elva Kvinnor I Ett Hus’

På torsdag, d. 29. oktober, får Mod Strømmen besøg af forfatter, journalist og digter Tommy Heisz. Aktuel med rockbiografien ’Himmelflugt og Højdeskræk - Historien om Love Shop’, som jeg har læst med stor begejstring.

En af de mange ting, som Hilmer Hassig og Jens Unmack var enige om, da de i slutningen af firserne gik og bryggede på Love Shop, var at skue lidt i mod Benny Anderssons og Björn Ulvaeus evner til at skrive smågeniale og fængende popsange. Hvis man dertil lægger den ofte hørte påstand om, at svensk er et bedre sangsprog end eksempelvis dansk, ja, så kan kalkulen måske pege på Agnetha Fältskogs svenske version af ABBAs ’S.O.S.’

’S.O.S’ åbner Fältskogs 1975-album, ’Elva Kvinnor I Ett Hus’. Pladen blev indspillet ved forskellige sessions mellem 1973-1975. Meningen var egentlig, at det skulle være udkommet i 1973, men den uventede succes med ABBA og en graviditet satte en midlertidig stopper for dette. Albummet skulle have haft titlen ’Tolv Kvinnor I Ett Hus’, og var tænkt som en række socialrealistiske fortællinger om tolv kvinder, der alle bor i samme hus, men som hver især lever meget forskellige liv. Det blev ikke til noget.

I stedet skar pladeselskabet i budgettet og begyndte at spekulere i ABBAs popularitet. For at øge pladesalget, insisterede det ganske enkelt på, at Fältskog indspillede ’S.O.S.’ på svensk.

Mr. Excitement. Jackie Wilson i korte træk

"The greatest singer I've ever heard. The epitome of natural greatness. Unfortunately for some, he set the standard I'd be looking for in singers forever".

- Berry Gordy, Jr., producer, sangskriver og grundlægger af Motown Records, om Jackie Wilson i selvbiografien ’To Be Loved’, der kom i 1995.

I torsdagens Mod Strømmen, spillede Orcas The Animals 1966-coverversion af Jackie Wilsons 1964-hit 'Squeeze Her, Tease Her (But Love Her)'. Min paratviden var sat ud af funktion hin aften eller også kan det have noget med at gøre, at jeg ikke hørte ordentlig efter, da nummeret snurrede på grammofonen. Hvorom alting er, så kender jeg originaludgaven med Jackie Wilson, ganske godt.  

Jackie Wilson blev født i Detroit, Michigan i 1934. Han var en af de signifikante og mest dynamiske musikere i årene, hvor rhythm and blues transformerede sig til soul. Hvis han havde fået lagt et fødselshoroskop, tvivler jeg på, at det på nogen måder kan have været dækkende for Jackie Wilsons alt for korte liv. Han døde i 1984, kun 49 år gammel, hvoraf han havde ligget i koma i de seneste ni år, efter et massivt hjerteanfald i 1975.

Wilson voksede op i Highland Park, hvor Henry Ford åbnede sin først bilfabrik i 1909, en af de barskeste bydele i fødebyen. Faren var alkoholiker, moren sang i kor. Wilson slægtede dem begge på. Som ni-årig sluttede han sig til en gospel-kvartet, der var afholdt i kirker i området. Han elskede at synge, men var ikke mere religiøs end de penge han tjente, hurtigt blev omsat til billig vin. Som femten-årig blev han for anden gang idømt forvaring i en af byens institutioner for ungdomskriminelle. Her lærte han at bokse, hvilket førte til en kort og hektisk amatørkarriere, før moren tvang ham til at holde op. Sytten år gamle giftede han sig for første gang, fordi han skulle være far. Løse rygter fortæller, at han mindst var far til ti børn, før fælden klappede.

Ægteskabet blev begyndelsen på musikken. Sammen med fætrene, Levi Stubbs, Joe Stubbs og Hubert Johnson dannede han The Falcons. Levi fik senere sejlene til at blafre med The Four Tops, mens Joe og Hubert blev medlemmer af Hank Ballards The Midnighters. På det tidpunkt var Wilson på foranledning af talentspejder Johnny Otis, kommet med i gruppen The Thrillers, der senere blev til The Royals. I 1953 blev han hyret af Billy Ward til at afløse den uhyre populære Clyde McPhatter i The Dominoes, der var rendt af pladsen for at danne sin egen gruppe, The Driftes. Wilson satte ikke sit lys under en skæppe. Storskrydede fortalte han, at han var en langt bedre sanger end McPhatter. Hvilket han måske havde ret i?

Det blev til tre rimelig fede år i The Dominos, før Jackie Wilson gik solo. I 1957 singledebuterede han med ’Reet Petite’, der damals blev et moderat hit, senere har den solgt millionvis worldwide. Sangen var skrevet af Berry Gordy, Jr., Roquel ’Billy’ Davis, samt Gordys søster, Gwendolyn. Trioen komponerede og producerede yderligere seks singler for Wilson, ‘To Be Loved’, ‘I'm Wanderin’, ‘We Have Love’, ‘That's Why (I Love You So)’, ‘I'll Be Satisfied’ og ‘Lonely Teardrops’. Sidstnævnte toppede den amerikanske pop-hitliste og solgt over en million eksemplarer.

Derfra er det en historie om op- og nedture. Ekstravagante udskejelser, nye fuldtræffere, utallige kvindebekendtskaber, tragedier, anholdelser, på randen af fallit, skilsmisser og stofmisbrug, depressioner, omvendelse til jødedommen, indspilninger med Count Basie og LaVern Baker, skudt i maven af en jaloux fan eller var det hans kone, der affyrede pistolen?, mord på en søn og hyldestsange af Van Morrison og Tupac Shakur. Plus alt det andet…

Orcas. Playliste 22. oktober 2015

1. Orcas - Tunge Sten (pre-mix) (2015)

2. Peter Belli & Les Rivals - Roll Over Beatles (1965)

3. Danghera - Cowboy Sex (2014)

4. The Kinks - Love Me Till The Sun Shines (1967)

5. Guitar Slim - The Story Of My Life (1953)

6. Povl Dissing - Der Er Ikke Noget Som Damer (1967)

7. Rock N Roll Adventure Kids - Panties In My Pocket (2009)

8. Orcas - Hjem Til Sydfyn (pre-mix) (2015)

9. Gasolin' - Laphophora Williamsii (1971)

10. Gasolin' - Bob-Shi-Bam (1977)

11. Orcas - Kaffe & Græs (pre-mix) (2015)

12. The Artwoods - I Feel Good (1966)

13. The Animals - Squeeze Her, Tease Her (1966)

14. Thee Oh Sees - Tidal Wave (live) (2010)

15. The Creation - If I Stay Too Long (1967)

16. Gravys Drop - Gravys Drop (2011)

17. Frank Zappa - I'm So Happy I Could Cry (1965)

18. Orcas - Jeg Kunne Godt Tænke Mig At Komme Nu (pre-mix) (2015)

19. Henning Vilén - Mammy Blue (1975)

Orcas by Modstroemmen on Mixcloud

"Og tiden gik og jeg gik med..." Tillykke, Kim Larsen

Gutter City Festival på Loppen

Efter The Sonics blev gendannet for små ti år siden, har det indflydelsesrige garagerock-band, udsendt  en ep med delvist nyt materiale og tidligere i år kom ’This Is The Sonics’, deres første album i fyrre år. Jeg har ikke hørt nogen af dem. Muligvis fordi, at jeg er ræd for, at de nye sange ikke kan leve op til de klassiske singler fra tresserne. Pladen fra i år har tilmed fået glimrende anmeldelser. At høre dem live, har jeg imidlertid ingen betænkeligheder ved. Dels fordi, de jo altid har det gamle materiale at falde tilbage på og i særdeleshed fordi, en god ven, der hørte dem på Buktafestivalen i Tromsø for nogle år tilbage, har givet dem de varmeste anbefalinger.

I aften er turen kommet til The Sonics første optræden i Danmark. Koncerten er forlængst udsolgt.

Københavnske Childrenn varmer op fra ca. kl. 21.30

Gutter City Festival fortsætter i morgen med engelske Graham Day & The Forefathers, svenske The Strollers og tyrkiske The Ringo Jets.

Orcas i Mod Strømmen

”Lad os skynde os at komme væk herfra

For jeg synes ikke på nogen måde det her sted er rart

Nej, her er pissekoldt og fyldt med stress og jag

Og kender en meget, meget bedre måde at bruge sin dag

Ja, kom med mig til min ø

Den ligger ved siden af en sø

Kom ind her er masser af plads

Bare tag dine venner med her er masser af fed

På min ø kan du lave lige hvad du vil

og jeg ved du alligevel ikke har noget bedre at give dig til

Så tag min hånd kom med mig lad os komme afsted

Vi har det hele du skal ikke have noget med

Så kom med mig til min ø

Den ligger ved siden af en sø

Kom ind her er masser af plads

Bare tag dine venner med her er masser af fed

Du skal hverken bruge billetter eller pas

Der er godt nok ikke nogen palmer men her er kaffe og græs

Her kan du læne dig tilbage og slappe af

Der er da ikke nogen bedre måde at bruge sin dag”

’Kaffe og Græs (min ø)’ lader til at være en publikumsfavorit med Orcas. Senest jeg hørte københavnerkvartetten, observerede jeg højt humør og smørrede grin blandet tilhørerne, da de spillede sangen som et af de sidste i sættet. Jeg ved ikke, om det er et af de numre som bandet har indspillet igen, da de var forbi TAPF Studio for en lille måneds tid siden. Men det håber jeg, for så er der en chance for at vi får det at høre, når Orcas besøger Mod Strømmen, nu på torsdag, d. 22. oktober.

Hvad de ellers har tænkt sig at spille af inspirationer, favoritter mv, har jeg ingen anelse om? De kalder sig selv et pigtrådsorkester med ”kærligheden til de sidste ca. 100 års rockhistorie … fra støvet deltablues til elektrificeret r'n'b og kæk, hvid rock'n'roll, over Atlanten, til London og Liverpool, ud i en garage i en forstad til en større dansk provinsby og tilbage til playboy mansions bonede gulve”. Det lover godt.

Bandet består af brødrene Oscar Lundsteen (sang og guitar) og Magnus Knudsen (sang og bas), samt Asger Refsing (kor og orgel) og Thomas Schmidt (trommer)

Stil ind kl. 18.00 på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

500 Miles…

Det er efterhånden tre år siden, jeg hørte om Mayflower Pussy Farm for første gang. I tiden efter, skænkede jeg, bandet en tanke nu og da, hvorefter det stille og uden videre dikkedarer gled ud af min bevidsthed. Lige indtil i går, hvor gruppen ud af det blå, udsendte debutsinglen ’500 miles’. Det er en afholdt tradition med klirrende guitarer og vokalharmonier, de lægger sig i baghjulet på. Meget byrdish, vil de fleste nok mene. Jeg er helt enig…

Credo

Den seneste times tid eller mere, har jeg hevet gamle bøger ind og ud af reolen. Jeg har bladret frem og tilbage på jagt efter ’Bøn Til Den Moderne Mentalitet’. Otto Gelsteds ironiske trosbekendelse fra 1925. Den er der et sted, jeg har nemlig haft teksten sat op i glas og ramme over toiletkummen i en af de lejligheder, jeg tidligere har boet i.

I ’Litteratur Håndbogen 1’ af Ib Fischer Hansen, har jeg fundet bidder af ordene. Blandet andet de afsluttende linjer:

”Jeg er rede til at døde mine naturlige drifter og modstå alle fornuftens fristelser, at jeg endelig helt må overgive mig til det moderne verdensbillede og nå den fuldkomne forvirrings bundløse salighed. Amen” 

Det er alt, indtil videre. Måske skal jeg op på loftet og rode. Til gengæld dukkede Jess Ørnsbos digt ’Credo’ fra den samfundskritsike, ’Digte Uden Arbejde’, der kom i 1977, op i en antologi:

”Jeg tror på folkestyret

Jeg tror at mælken sæben maskinerne

trænger til repræsentation

Også de udenlandske især

de amerikanske

Jeg tror på uddannelsen

jeg tror rygraden vokser med

et ryk op gennem taget

Jeg tror på alle

de heltidsansatte mider der får

osten til at vokse

Jeg tror på dynamitten

der får banken til endelig at foretage

den yderst nødvendige udvidelse

Der er en sandhed i paddehatten

og dens sky

blot som en forstørrelse af hjernetågen

i en mindre majorpande

En granat er aldrig løgnagtig

Inde midt i eksplosionen

lever et dusin mennesker intenst en tiendedel

af et sekund inden

de skilles

og går hver til sit

I modsætning til plastret

der aldrig kommer

for sent

og hvis tavshed…

Jeg tror på alkoholens fremkaldervædske

på alle syner direkte

efter lærebogen

     samt verdenshistoriens uendelige

     miskundhed

     der har efterladt en fuld

     i skjorteærmer og sixpence hér

     uden for mit vindue

     og han gylper en lunge op

     mens nogen slår

     på natten med et dumpt redskab”

Således hører jeg ’Frysende Våde Vejbaner’.

”Michael Strunge, som nævnes flere gange, ville folde drømmefanerne ud. Sonnergaard pakker dem helt væk, ja, afvikler helt utopien om, at kulturel kapital og sans for æstetik i længden er nok til at holde et menneske kørende. Uden kærlighed og fællesskab er det umuligt at holde sig oppe, uanset hvor meget man spiller alle de gamle plader.”

- Jes Stein Pedersen, Politikens litteraturredaktør, om Jan Sonnergaards nye bog ’Frysende Våde Vejbaner’.

Velbesøgt, velkomponeret og velassorteret. Det er de tre ord, jeg – flere dage derpå - finder bedst dækkende for releasefesten for ’Frysende Våde Vejbaner’. Bogen har tilmed fået flotte anmeldelser i de aviser, jeg har adgang til.

Her de sange, jeg havde med. Flere af dem bliver brugt til at skabe en stemning i bogen eller også bliver grupperne og solisterne nævnt. Det var ikke det hele, jeg nåede at spille.

Laurie Anderson - Language Is A Virus

Bauhaus - In The Flat Field    

David Bowie - DJ

David Bowie - The Man Who Sold The World

John Cale - Heartbreak Hotel

The Doors - Moonlight Drive

Bob Dylan - Absolutely Sweet Marie

Bob Dylan - When I Paint My Masterpiece (demo)

EMF - Lies

Gerry Fitzgerald & Delroy Somers Band - You & The Night & The Music

Peter Gabriel - The Rhythm Of The Heart

The Jimi Hendrix Experience  - Crosstown Traffic                  

C.V. Jørgensen - Emigration

Kliché - Okay Okay Boys

Die Krupps - Lärm Macht Spass

Brenda Lee - Sweet Nothin's

Motörhead - White Line Fever

Mott The Hoople - All The Young Dudes

Portishead - Magic Doors

Radiohead - Idioteque

The Ramones - Glad To See You Go

Lou Reed -The Last Shot

Roxy Music - Love Is The Drug

The Rolling Stones - Anybody Seen My Baby?

The Rolling Stones - Come On

Sods - Ice-Age For A While

Space - Magic Fly

Sparks - Hasta Mañana, Monsieur

Bruce Springsteen - Dream Baby Dream

Tommy Steele - Singing The Blues

Maria Stenz - Goddag og Farvel

Suicide - Rain Of Ruin

Toyah - Be Proud Be Loud (Be Heard)

Bobby Vinton - Mr. Lonely

The Who - I'm A Boy

Neil Young - Revolution Blues

Meget mere om brug af musik i litteratur, når Jan Sonnergaard kommer forbi Mod Strømmen, d. 5. november. Flere udsendelser kommer i det hele taget til at handle om bøger i den kommende måned. Allerede, d. 29. oktober, kigger forfatter til den nye, særdeles vedkommende og smaddergode biografi om Love Shop, Tommy Heisz, forbi. Og i miden af november får vi besøg af Lars Krogh og Thomas Løppenthin, der har skrevet ’Mere Lys. Bogen om Spids Nøgenhat’, der udkommer d. 16. november.

                          

Shoot From The Hip #3. Playliste 15. oktober 2015

En udsendelse med et par artige overraskelser undervejs.

1. Arthur Kay & The Originals - Play My Record (1980)

2. Dave Morgan - Hey Paul (1971)

3. Dion - Work Song (1963)

4. 13th Floor Elevators - She Lives (In A Time Of Her Own) (1967)

5. Lester Bangs - Let It Blurt (1979)

6. Otis Redding - Pain In My Heart (1964)

7. Keith Richards - Lover's Plea (2015)

8. Jacco Gardner - Grey Lanes (2015)

9. Automat - Achtung (2015)

10. Colin Blunstone - I Want Some More (1972)

11. Robert Forster - Learn To Burn (2015)

12. Slowgold - Det Osynliga (2015)

13. The Buddy Rich Big Band - The Beat Goes On (live) (1967)

14. Chris Bell - I Am The Cosmos (1978/1992)

15. Jimmie Dale & The Flatlanders - Dallas (1972)

16. Warm Soda - I'm Waiting For The Man (2012)

17. Marching Church - Dark End Of The Street (2015)

18. The Wake - On Our Honeymoon (1982)

19. The Scabs - Leave Me Alone (1979)

20. The Slickee Boys - Misunderstood (1986)

21. The Bats - North By North (1987)

22. Diamond Rugs - Voodoo Doll (2015)

23. Sam Cooke - Wonderful World (1960)

24. Huey Piano Smith & His Clowns - Rocking Pneumonia And The Boogie Woogie Flu (1957)

25. Girl Band - Pears For Lunch (2015)

26. The Jags - Back Of My Hand (1979)

Shoot From The #3 (2015) Fem års jubilæum by Modstroemmen on Mixcloud

Tommy-drengen udgiver kassette-single i halvtreds eksemplarer…

Hvem andre end Burger Records kan finde på at udgive en kassette-single i blot halvtreds eksemplarer?  Well, ’Breating Room’ og ’Not This Time’ er også udkommet på 7” og digitalt, men alligevel.

Numrene er indspillet i Tommy Stinsons studie upstate New York, med blandet andet Luther Dickinson fra North Mississippi Allstars, søn af Jim Dickinson, der producerede The Replacements ’Pleased To Meet Me’ tilbage i 1987. Derudover medvirker bassisten Cat Popper, der har indspillet med Ryan Adams og Jack Whie, trommeslageren Frank Ferrer, en af vennerne fra Guns N’ Roses, og keyboardspilleren Tony Kieraldo, som jazzinteresserede måske vil kende.

The Wands spiller med Sudden Death Of Stars i Paris i aften

”Uhøjtidelig, fransk psych-pop med en snert The Velvet Underground og The Rain Parade. Rennes-septettens anden plade gør ikke meget væsen af sig. De træder i velkendte spor med ringlende folk-rock guitarer, brusende farfisa-orgel og masser af rumklang på vokalen. Hvis man er på jagt efter udfordrende og grænsebrydende musik, så er der ingen grund til at gå ombord i ’All Unrevealed Parts Of The Unknown’. Til gengæld er der meget at hente, hvis man slænger sig i sofaen efter en ubærlig, lang arbejdsdag. Årets popplade?”

- mine betragtninger om Sudden Death Of Stars anden plade, ‘All Unrevealed Parts Of The Unknown’, som jeg havde med på min liste over 2014s bedste udgivelser.

Acorn Falling. Playliste 8. oktober 2015

1. Sonic Youth - 100% (1992)

2. Acorn Falling - Cliffhangers Hymn (2015)

3. Thomas Wydler - Traumania (2007)

4. Swans (feat. Alan Sparhawk & Mimi Parker) - Lunacy (2015)

5. Brian Eno - The Fat Lady Of Limbourg (1974)

6. My Beloved - Backworld Blues (2008)

7. Acorn Falling - Lost Horizons (2015)

8. Leonard Cohen - Avalanche (1970)

9. Nine Inch Nails - Reptile (1994)

10. Die Haut & Nick Cave - Truck Love (1983)

11. Zef Noi$e - This Kid (2006)

12. Scott Walker - It's Raining Today (1969)

13. Tuxedomoon - Loneliness (1980)

14. The Flaming Lips - Powerless (2009)

15. Blood, Sweat & Tears - I Love You More Than You'll Ever Know (1968)

16. Bill Fay - Garden Song (1970)

17. Acorn Falling - The Whistle At Tragedy Bay (2015)

Acorn Falling by Modstroemmen on Mixcloud

Om præcis en uge

”FRYSENDE VÅDE VEJBANER. RELEASEPARTY I LITERATURHAUS 14. OKTOBER. Det er hermed min, Literaturhaus´og Gyldendals store fornøjelse at invitere mine elskede facebooks-venner til stort anlagt releaseparty! Der vil blive præsenteret uddrag af romanen ved den fortrinlige skuespiller Claes Bang, Politikens altid skarptskuende og humoristiske Henrik Vesterberg interviewer mig på scenen og den virtuose radiovært Hans-Henrik Siig dj´er med eksempler på den musik, som nævnes overalt i denne kulsorte og meget hårde bog. Der er naturligvis fri adgang, og der vil blive serveret lidt vand, øl samt godt med vin (ca. 80 flasker) fra go´e gamle Holger Frederiksens eftf. - glimrende alsaciske og tyske vine af samme slags som konsumeres i så rigt et mål i romanen. Derudover vil der være billig bar, ligesom man vil kunne købe bøger, signerede eller ikke, det er som man nu foretrækker det. Ved købet af én bog modtager man værdikupon til en drink, den uforlignelige cocktail "Søde-Jan", som vil blive serveret til afterpartyet på Baren Floss, der iøvrigt også optræder i romanen. Her vil vi vente på dagbladskritikernes dom og beslutte om der skal drikkes champagne eller gravøl. Alle er velkomne! Kom glad, og medbring gerne eventuelle litterært interesserede venner eller veninder.”

- Jan Sonnergaards invitation

Claudia Cardinale og Frank Zappa, 1967

Acorn Falling i Mod Strømmen

Acorn Falling har støt og roligt opbygget et fornemt ry på den internationale eksperimental-scene. Det ry har projektets anden udgivelse, ’2nd Plateau Of Normalcy’, der så dagens lys i begyndelsen af året, ikke rykket en tøddel ved, nærmest tværtimod.  

I dansk sammenhæng udskiller Acorn Falling sig ved, at det allerede fra de første indspilninger, har fået en hjælpende hånd af anerkendte, udenlandske musikere. På debuten, ’Cabinet oOf Curiosities’, fra 2011, medvirkede cellist John Contreras fra Current 93/Baby Dee og perkussionist Thomas Wydler fra The Bad Seeds. Gæstelisten på ’2nd Plateau of Normalcy’ tæller, udover geninviterede Contreras og Wydler, også violinisten Zef Noise fra Bauhaus/Peter Murphy, guitarist og bassist Peter Principle fra Tuxedomoon og komponist mv. Joseph Budenholzer fra Backworld.

Som man kan høre, veksler Acorn Falling mellem det monumental støjende til sarte, fortættede lydlandskaber. Det er ambitiøst, stemningsfuldt, til tider skræmmende og ikke mindst billeddannede. Et af de emner, jeg formentlig tager op med hovedkomponisten, Lars Kivig, nu på torsdag, er, om han har haft en klar idé om, hvilke instrumentalister, han gerne ville have med og om han i så fald har indlagt individuelle passager til disse i musikken. Eller er det opstået ved tilfældigheder?

Anyway, lyt med på torsdag, d. 8 oktober, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

Dylan har pillet ‘All Along The Watchtower’ af sætlisten

”Om ikke nødvendigvis mest publikumsvennlige, sånn i utgangspunktet: På to timer spilte han bare to av sine mest kjente låter – «Blowin’ In The Wind» og «Tangled Up In Blue» (pluss «She Belongs To Me», hurra!). Istedenfor egne store hits spilte han sju nummer fra Frank Sinatras repertoar, sanger fra før rocken, før Dylan, før moderne tider. I 2015 synger Dylan andres låter så fint han bare kan, istedenfor å ødelegge sine egne.”

- fra Dagsavisens anmeldelse af Bob Dylan i Oslo Konserthus, torsdag d. 1. oktober. Det første job på den europæiske efterårstour 2015, der bringer ham forbi Falkoner Salen på torsdag og fredag.

Sætlisten fra Oslo.

1. Things Have Changed

2. She Belongs to Me

3. Beyond Here Lies Nothin'

4. The Night We Called It a Day (Frank Sinatra cover)

5. Duquesne Whistle

6. What'll I Do (Irving Berlin cover)

7. Pay in Blood

8. I'm a Fool to Want You (Frank Sinatra cover)

9. Tangled Up in Blue

Pause:

10. High Water (For Charley Patton)

11. Where Are You (Frank Sinatra cover)

12. Early Roman Kings

13. Why Try to Change Me Now (Cy Coleman cover)

14. Spirit on the Water

15. Scarlet Town

16. All or Nothing at All (Frank Sinatra cover)

17. Long and Wasted Years

18. Autumn Leaves (Yves Montand cover)

Ekstranumre:

19. Blowin' in the Wind

20. Love Sick

Det, der i første omgang slår mig, er selvfølgelig alle sangene fra ’Shadows In The Night’. Et album, som jeg alt i alt måske har hørt to gange i fuld længde. Normalt går jeg til nyt Dylan-materiale med lidt mere omhu og tålmodighed. Dertil kommer, at han har taget ’All Along The Watchtower’ af sætlisten. Fra januar 1974 til oktober 2014 har han ellers spillet nummeret hele 2.252 gange. Ved et hurtigt krydstjek med sommerens europæiske koncerter, bemærker jeg dog, at det ikke er hver gang, at sangen er blevet spillet, men så godt som hver gang. Nye tider?

De Underjordiske. Playliste 1. oktober 2015

1. The Raveonettes - Attack Of The Ghost Riders (2002)

2. De Underjordiske - Vi Kommer Nu (2015)

3. The Alessi Brothers - Seabird (1976)

4. The Love Coffin - Black Shut Eyes (2015)

5. David Bowie - Be My Wife (1977)

6. Lars H.U.G. - Elsker Dig For Evigt (1987)

7. Sleepy Sun - New Age (2009)

8. De Underjordiske - Tempel (2015)

9. The Cult - She Sells Sanctuary (1985)

10. Nils Gröndahl - Es Geht Nicht Weiter So (2014)

11. Holy Motors - Stay The Night (2015)

12. House Of Love - Shine On (demo) (1988)

13. The Woken Trees - In The Center Of The Pyre (2015)

14. Tears - 33 (2015)

15. C.V. Jørgensen - I En Blågrå Kupé (1978)

16. Neil Young - Vampire Blues (1974)

17. De Underjordiske - Med Næb Og Klør (2015)

De Underjordiske 2 by Modstroemmen on Mixcloud

Workers In Songs spiller det hele og lidt til, måske

Tre plader på tre år. Roskilde-kvintetten Workers In Songs kan man ikke beskylde for at ligge på den lade side. I morgen, fredag d. 2. oktober, holder de release for ep’en ’Scrapbook’ på Loppen på Christiania. I 2013 kom debutpladen ’For Grandpa’, der året efter blev fulgt op af ’That Glorious Masterpiece’. 

På den nye udgivelse, har bandet sat sig for at arbejde med kontraster, indenfor en musiktradition, der er så rig på klichéer, at man kan skære dem ud i tykke skiver og det derfor kun er et fåtal, der har vovet at udfordre genren. Det er måske lidt firkantet sagt. Mens jeg formulerede sætningen, er jeg kommet i tanke om adskillige, der har udfordret countryrocken med mere eller mindre succes. Ingen nævnt, ingen glemt.

’Scrapbook’s fire mørbankede skæringer strækker sig over temaer som afmægtighed, længsel og selvbebrejdelse. Albummet begynder og slutter med to lange ballader, ’Mi Amor Went To Calico’ og titelnummeret, der binder pladen sammen på eksemplarisk vis. Desværre kan jeg ikke linke til ep'en, så jeg kan kun opfordre læsere til at møde op på Loppen.

Workers In Songs supporter i øvrigt sig selv og når på den måde at spille alle de sange, de har udsendt.