Overskriften fortæller alt om den forberedelse vi havde lagt for dagen, før vi i sidste uge var en tur gennem de tidligere hertugdømmer, nu delstaten Slesvig-Holstein i Nordtyskland. Næsten ingen. Det, der tog længst tid var at tømme min iPod, for så at autoudfylde den igen med et par korrektioner. Alt for lange og alt for korte numre blev slettet. Det samme skete, hvis et band var repræsenteret med for mange sange. Så røg der et par stykker. Det gav plads til fire fuldlængde album, som jeg havde lyst til at dykke mere ned i undervejs. Lad mig lige nævne dem: ’Alghafiat’ med Amanar fra det nordlige Mali, den kommende plade, ’Free Reign’ med electronic-syrehovederne Clinic fra Liverpool, ’World Music’ med svenske Goat og australske Royal Headache debut, der bare bærer gruppens navn.
Med musikken på plads var det bare at bestille en billet fra Rødby til Puttgarten. Få fat på et detaljeret vejkort. Vi kører efter kort. En GPS er muligvis meget fin, når du skal hurtigst muligt fra A til B, men ikke når man ligger og krydser rundt på små biveje og tager afstikkere mod alle verdenshjørner. Jeg ser og mærker desuden landskabet på en anden måde ved kortlæsning. Giver det mening for andre end mig selv? Derudover anskaffede vi Politikens rejsefører Turen går til Hamburg & Nordtyskland, samt tobindsværket Danmarks Historie. Slesvig og Holstein. Indtil 1830 / Efter 1830 af henholdsvis H.V. Gregersen og Lorenz Rerup.
Vi blev sat i land på Femern, kl. 11.10. Begav os straks mod Oldenburg, hvor vi drejede vest på ind i landet mod Holsteinische Schweiz. Et kuperet, skovrigt terræn med omkring 200 søer, hvor Bungsberg med sine 168 m er det punkt, der rager højest op. Yding Skovhøj er et par meter højere. Et yndet feriemål for vandre- og cykelturister. Vi er ingen af delene.
Første planlagte stop var Bad Malente, der er kendt for sine mange kursteder. Stoppet angik nu hverken den psykosomatiske klinik eller dialysecentret. Hvis ikke, det var fordi, vi skulle fouragere og ved et tidligere besøg havde været forbi den lokale slagtermester Hans Petersen & Söhne, var vi, til trods for den smukke beliggenhed, nok bare fortsat ad omfartsvejen. Det tog da heller ikke lang tid før vi var ude af byen. Nu med en pakke af Petersens mildt røgede, længe modnede, holstenske katenrauchschinken, et stykke røget filet og en god og fyldig leberwurst til de kommende dages madpakker.
 |
| Katenrauchschinken i lange baner |
Byerne ligger tæt i denne del af Holsteinische Schweiz. Det tog vist kun et kvarter før vi kørte ind i Plön. En mindre by, der ligger på den nordlige bred af den største af søerne i området, Grosser Plöner See. På en bakke midt i byen tårner Plöner Schloss op. Det nuværende slot blev bygget under Trediveårskrigen i det 17. århundrede og har haft en broget historie. Her har danske konger haft sommerresidens. Kejser Vilhelm sendte sine sønner herop, da det i en periode var marineakademi. Det var ligeledes til disse omgivelser, at den øverstbefalende for den tyske flåde, admiral Karl Dönitz, i april 1945, rykkede dele af Det Tredje Riges centraladministration, og 2. maj meddelte, at Adolf Hitler var faldet og havde udpeget ham som sin efterfølger. Et par dage efter flygtede følget videre nordpå mod Flensborg. Vores agt var at se slottets gamle æblehave. Desværre var den lukket.
Fra Plön gik turen øst om søen, ned til den lille by Bosau. I middelalderen var det meste af det nuværende Holsteinische Schweiz, kendt som det uvejsomme, vilde grænseland, Faldera. Nord for herskede slaverne. Det er det folkefærd vi på dansk kender som venderne (Absalon, Svantevit og Rügen). Syd for gjorde ærkebiskoppen af Hamburg sin indflydelse gældende. Den ældste del af Bosau ligger på en lille tange, der strækker sig ud i Plöner Søen. Den var tidligere en ø, hvor man med sikkerhed ved, at der har stået en kirke siden 1127. En kirke, der med stor sandsynlighed blev bygget på en slavisk helligdom. Det var her præsten Helmold af Bosau, skrev Chronica Slavorum, der handler om omvendelsen og korstogene blandt venderne. Kirken ligger der stadigvæk.
 |
| Grosser Plöner See med slottet i baggrunden. Set fra Bosau |
Bosau så mest af alt ud til at være lukket ned for vinteren. Vi fandt dog en kro, Zum Frohsinn. Et foretagende, der viste sig at have været i familien Braasch eje siden 1910. Et efternavn, jeg allerede havde lagt mærke til på kirkegårdsmuren, hvor der var opsat en mindeplade for byens faldende under 1. verdenskrig. To sønner mistede livet. Under aftensmaden, overhørte jeg, en samtale mellem tre gæster ved nabobordet og den unge tjener. En af gæsterne, en ældre dame, spurgte til én Hugo Braasch, som hun kunne huske fra krigsårene 1943-44, hvor hun var blevet sendt til Bosau fra Hamburg, da de allieredes bombadementer tog til over byen. Den unge tjener fortalte, at det var hans oldefar.
I de sidste dage af krigen, modtog det lille samfund omkring 100 tyske flygtninge, der blev indkvarteret i og omkring Zum Frohsinn. Alle på flugt fra Den Røde Hær. Det var ikke et særsyn i Slesvig-Holstein. Ingen anden region i den vestlige zone, modtog en så stor tilstrømning af flygtende. Indbyggertallet steg fra 1.500.000 i maj 1939 til 2.600.000 i 1946. Hvilket resulterede i mangel på boliger, sult, arbejdsløshed og spændinger mellem lokalbefolkningen og de nytilkomne.
Udpluk af dagens iPod-shuffle:
Lindsey Buckingham - Seeds We Sow
New War - Josef's Hands
Ken Stringfellow - Shittalkers
Joe Strummer & The Mescaleros - Shaktar Donetsk
Einstürzende Neubauten - Tanz Debil
