Prime Time Probation. Playliste 29. september

1. Prime Time Probation – One Fine Day (2011)
2. Bob Dylan – Red River Shore (outtake) (1997/2008)
3. Povl Dissing & Beefeaters – Godt Nyt I Dag (1969)
4. Todd Rundgren – A Dream Goes On Forever (1974)
5. Prime Time Probation – Howling (2011)
6. John Lennon / Plastic Ono Band – Mother (1970)
7. Prime Time Probation – Don’t Make No Pictures (2011)
8. The Beach Boys – God Only Knows (1966)
9.  Prime Time Probation – Dr. Phil (2011)
10. Jimi Hendrix – Izabella (1970)
11. Prime Time Probation – Wonderless (2011)
12. Steppeulvene – 0-0-0 (1967)
13. Prime Time Probation – Sleeper (2011)
14. Prime Time Probation – No Time To Waste (2011)


Hør udsendelsen

Weekendforslag

Christiania har fødselsdag. Tillykke i øvrigt. Den er blevet fejret siden i mandags og bliver det vist weekenden ud. Fredag går Nikolaj Nørlund på scenen på Loppen. Med sig har han et gedigent lille rockcombo, bestående af guitaristerne Jeppe Brix fra Howl Baby Howl med meget mere og Kristoffer Munck Mortensen fra Mellemblond.  Rytmesektionen er ikke mindre imponerende med Anders Christensen og Tomas Ortved. Det koster kr. 100

Lørdag gælder det Spids Nøgenhat i Pumpehuset. DRs liveoptagelse fra en af årets meste roste koncerter fra Roskilde Festivalen udkommer formentlig snart.  Orpheus Records har i al fald allerede navngivet live-lp’en, ’De Sidste Her På Jorden,’ og forventer at den er på gaden 1. december.  Spids Nøgenhat er i Ålborg fredag, så mon ikke de får banket noget rust af og møder skarpe og nybarberede op i Pumpehuset? Kr. 130 i døren.

Til slut et forslag til kvalitetstid foran computeren.  Den 74-årige countrysanger Merle Haggard har en ny plade på vej. Den kommer til at hedde ’Working In Tennessee’ og indeholder spritnyt materiale, plus en hyldest til Johnny Cash, samt en nyindspilning af ’Working Man Blues’, sammen hans søn Ben Haggard og Willie Nelson.  

  Merle Haggard - Working In Tennessee by Vanguard Records

Noget om KB Hallen og en gammel undskyldning, som alligevel ikke bliver støvet af !

At min efterhånden udrangerede computer omsider er brændt sammen er en bagatel. Det er straks noget andet med KB Hallen, som gennem tiden har overlevet Schalburgtage og iscenesatte rock’n’roll riots i halvtresserne, og som har huset nogle af de seneste 70 års største navne indenfor populærmusik og sport. Når det kommer til stykke, så er det ikke særlig mange koncerter, jeg har set i KB Hallen. De kan vist tælles på en hånd eller to. Men skal jeg nævne en enkelt, så må det være Keith Richards & The X-Pensive Winos i 1992. En af de koncerter, hvor flere blandt publikum ville have betalt i dyre domme, bare for at se ham stemme sin guitar. Jeg er født lige om hjørnet og har for noget der minder om et halvt menneskeliv siden, spillet en ynglingefinale med et ellevetal på ryggen i den gamle hal. Og så husker jeg julebold med Dirch Passer og hans proptrækkerfinter. Han kunne noget med en bold.

Som sagt, min computer er død. Stendød. De seneste dage, er derfor gået med at reetablere biblioteker og rydde op og pakke filer ud til en ny. Gudskelov har jeg det meste liggende på en ekstern harddisk, men der er gået adskillige gode billeder af The Telstar Sound Drone tabt. Det eneste, der er tilbage, kan ses længere nede på siden.

Indimellem har jeg haft tid til at flytte for en gammel ven. Det, jeg fortæller nu, er måske en smule illoyalt. Jeg havde lidt på fornemmelsen, at det var den samme ragelse, som jeg over årene, har været med til at flytte fra Vesterbro over Frederiksstaden til Christianshavn og som nu er endt i et kælderrum på Gammelholm. Der var endog flere ting, jeg kunne kende igen. Før i tiden udvekslede vi ofte kassettebånd, mixtapes og andet vi gik og hørte. Op af en kasse dukkede et bånd, hvorpå jeg med omhyggelige blokbogstaver havde skrevet ’Ben Vaughn Combo – Beautiful Thing. 1987’.

Mens jeg ikke havde noget større besvær med at genkalde Vaughns senere samarbejde med Alex Chilton og Alan Vega, så gik der lige et stykke tid, før jeg kunne huske specifikke numre fra den plade. En af grundene til, at jeg hørte den en del dengang var ’The Apology Line’. En barok ballade, som Jonathan Richman kunne have skrevet, om at ringe ind til et radioprogram, for i fuld offentlighed at sige undskyld til sin elskede og bønfalde hende om at blive taget tilbage. Det nummer er ikke umiddelbart tilgængeligt, så i stedet kommer pladeåbneren , ’Jerry Lewis In France’:

Prime Time Probation i Mod Strømmen

Duoen Prime Time Probation debutplade ’X-Dreams’, har været længe undervejs. Flere af sangene daterer sig tilbage til dengang halvfjerdserne blev til firserne. Ikke hermed sagt, at albummet lukker sig inde i en tidslomme. Alt er nyindspillet. Om end det kunne være interessant at høre, hvordan numrene lød, før der gik for meget tjald og lal og lir i den. For det var i bogstavelig forstand, hvad der skete for d’herrer, Jan Deciderius og Poul Møller.

I 2007 genoptog de samarbejdet, efter de hver især havde spillet med så forskellige acts som Natasja, Stig Møller, Karen Mukupa, MC Clemens og Al og Kuku Agami m.v. for Møllers vedkommende, mens Deciderius har slået folderne i bl.a. Strejfer, Quote – Unquote og Mental Midget.

’X-Dreams’ er langt hen ad vejen adult-rock, som Jeff Tweedy fra Wilco ville have formuleret det. Inspirationerne er mange. Der er evidente referencer til tresserne. Ligesom, jeg også mener, at høre et par af halvfjerdserne skæve og excentriske sangskrivere, dukke op fra tid til anden. Dertil kommer det regulære og smittende pophåndværk, der undertiden endog hviler på jamaicanske rytmer.

Lyt med torsdag, d. 29. september, mellem kl. 18-20 (98.9 FM / 98.8 Hybrid)

Totem

Sådan en svend, har jeg, tidligere i dag, set kredse hen over himmelstrøget med nogle mindre fugle som irriterende eskorte. Ved fjorden nord for os er der et ynglende par, ligesom det samme vistnok gør sig gældende på øen syd for os.

The Telstar Sound Drone. Playliste 22. september.

1. The Telestar Sound Drone - Golden Needles (2011)
2. Silver Apples - Lovefingers (1968)
3. Dead Skeletons - When The Sun (2011)
4. The Darkside - Love In A Burning Universe (1990)
5. Furekåben – Kom Lad Os Dulme Vores Nerver Lidt (1970)
6. Teeth Mountain - Black Jerusalem (2008)
7. My Bloody Valentine - I Need No Trust (1988)
8. The Telstar Sound Drone - Mirror Pieces (2011)
9. Cosmonauts - Yer So Rad (2010)
10. Brian Jonestown Massacre - Stairway To The Best Party In The Universe (demo) (2010)
11. Singapore Sling - Dirty Water (2002)
12. On Trial - 13 Is Just A Number (2011)
13. July - Dandelion Seeds (1968)
14. The Red Krayola - Hurricane Fighter Plane (1968)
15. Wooden Shjips - Motorbike (2009)
16. Spectrum - Sweet Running Water (1992)
17. The Telstar Sound Drone - Nursery Rhymes (2009)

The Telstar Sound Drone går snart i studiet for at indspille nyt. Det sker med en gudsvelsignelse af gæstemusikere, der byder ind med de instrumenter eller den elektronik, som de har med på dagen.

Hør programmet.

Gutter City på Loppen

FREDAG:

The Experimental Tropic Blues Band

The Vambourines

Worms

LØRDAG:

Honningbarna

The Barlon Mandroes

Alabama Black Snakes

Vel mødt!

Bombe

Historierokker Tidsbremse Du Bombe
Universets legetøj Størst af alle Stjålne himle Jeg kan ikke
hade dig
Hader jeg det hærgende lyn æselets kæbeben
Den knorte stenalderøkse stokken plejlen øksen
Da Vincis blide Cochises tomahavk Kidds flintbøsse
Rahtbones daggert
Åh og Verlaines bedrøvede desperate pistol Pushkins
Dillingers Bogarts
Og har ej Skt. Mikael et flammesværd Skt. George en lanse
David en slynge
Bombe du er så frygtelig som mennesker gør dig og du
er ikke værre end cancer
Alle hader dig foretrækker trafikdød lyndød druknedød
styrt fra tag den elektriske stol ligfald alderdom
alderdom Åh Bombe
Alt andet end dig vil de omkomme ved
Dødens finger er free-lance
Om du eksploderer eller ej er ikke menneskenes sag
for længst har Døden uddelt sit
kategoriske blå Jeg synger din pris Bombe
Dødens ekstravagance Dødens jubelfest


Dødens ædleste blå smykke Piloten vil styrte med sit fly
hans død vil afvige
fra bjergbestigerens At dø af slangegift er ikke at dø af
trikinose
Nogle dør i sumpe nogle til søs og nogle hos den
buskhårede mand i natten
Åh nogle dør som heksene i Arc Dør skrækslagne som
Boris Karloff
Dør smertefrit som ufødte dør uden sorg i forpinte Bowery
dør ensomst som dødsdømte dør stateligt som senatorer
dør utroligt som Harpo Marx som forsidepiger fra Vogue
som jeg selv
Jeg ved ikke bestemt hvor forfærdelig bombedøden er
Jeg kan kun gisne
Dog syntes ingen anden død så latterlig Jeg ser for mig
en by New York stavrende blændet af sted
mod beskyttelsesrum
Snese og atter snese En famlen af mennesker
Høje hæleknækker
Hatte flyver bort Ungdom glemmer deres kamme
Damer ved ikke hvad de skal stille op med deres
indkøbstasker
Uforstyrrede tyggegummiautomater Det trods alt farlige
spor 3
Ritz Brothers fra Bronx sidder fast i Linie A
Den smilende Schenley-plakat vil altid smile
Skælmske død Satyrbombe Bombedød
Skildpadder eksploderer over Istanbul
Jaguarens flyvende fod
synker snart i arktisk sne
Pingviner kastes mod Sfinxen
Tårnet på Empire State
borer sig ned i en broccolimark på Sicilien
Eiffeltårnet formes som et C i Magnolia Gardens
Skt. Sophia smuldrer over Sudan
Åh atletiske Død Muntre Bombe


Oldtidstemplernes forfald
er endeligt ophørt
Elektroner Protoner Neutroner
fletter Hesperidernes hår
vandrer langs Arkadiens sorgfulde bugt
møder marmorrorsmænd
går ind i det sidste amfiteater
med en højtidelig følelse af hele Troja
bebuder cypresfakler
jagende fjerbuske og bannere
og genkender dog ydmygt Homer
Se nu’ets gæstehold
møder fortidens på hjemmebane
Lyre og tuba spiller sammen
Hør den pølse is oliven drue
galla galaksklædte og uniformerede
sælger Åh de lykkelige tribuner
Æteriske rod hurra og ud
Tilskuermillarder fra alle tider
Det zeusiske pandæmonium
Hermes kappes med Owens
Buddha kaster bolden
Kristus slår den ud
Luther snyder ved tredje base
Planetariumsdød Hosianna-bombe
Spred den sidste rose Åh Vårbombe
Kom i din kåbe af grøn dynamit
Blot naturens usårlige øje
Foran dig tilsølet fortid
bag dig den strålende fremtid Åh Bombe
bundet til den grønne klingende luft
som jagtråbets ræv
universet din mark geografien dit hegn
Hop Bombe Spring Bombe lystigt i zigzag
Stjernerne en bisværm i hælene på dig
Sæt engle på dine jubelfødder
hjul af regnlys på dit flygtende sæde

Du er ventet og se du er ventet
og himlene er med dig
hosianna usynligt strålende forbindelse
BOMBE Åh ødelæggende antifoni smeltende slugt BUMM
Bombe gør evigheden til en pludselig ovn
Vis dine kræfters utrolige rækkevidde
forelæg en grusom dagsorden
ligstjerner døde kloder ådselelementer
Slagt universet spring med finger i munden og fnis
over dets for længst uddøde Nor
Udstød syndfloder af himmelske hyæner
fra dit sløve spastiske øje
Udspy fra din benævnelige vom
store orme i fødselskramper
Flæng din bug op Bombe
kast rovgridske hilsener ud fra din bug
Grav dine palleterede hyænefingerstumper frem
langs Paradisets kyst
Åh Bombe Åh sidste Rottefænger
både sol og ildfluer danser bag din chockvals
Gud forladt nøgen af spot
kan ikke høre din fløjtes
Dejlig-dag-i-dag profaniteter
under din tynde forgyldte apokalypse
Han er hældt døv ind i Støjdæmperens vortede øre
Hans rige en evighed af rå voks
Tilstoppede dommedagsbasuner føler Ham ud
Beseglede engle udslynger Hans endeligt
En Gud unden torden En død Gud
Åh Bombe dit BRAG Hans grav
Fordi jeg læner mig frem over videnskabens pult
en astrolog der pludrer dragesprog
med andenhåndsviden om krige bomber især bomber
Fordi jeg ikke kan hade det jeg må elske
Fordi jeg ikke kan leve i en verden der tillader
et barn at strejfe om i en park en mand at dø
i en elektrisk stol

Fordi jeg kan le ad alle ting
alt det jeg ved og ikke ved for således at skjule min smerte
Fordi jeg siger jeg er digter og derfor elsker alle mennesker
og ved mine ord er alles velkendte profeti
og mine usagte ord lige så velkendte
Fordi jeg er mangfoldig
en mand der jager de store løgne af guld
eller en digter der flakker om i lys aske
eller det jeg forestiller mig at være
en søvn med hajtænder en menneskeæder af drømme
Derfor behøver jeg ikke at vide alt om bomber
Heldigvis for hvis jeg troede bomber var kålorme
tvivlede jeg ikke på de ville blive sommerfugle
Der er et helvede for bomber
De er der jeg ser dem
De sidder i små stumper og synger sange
overvejende tyske sange
og to meget lange amerikanske sange
og de ville ønske der var flere sange
især russiske og kinesiske sange
og en del flere meget lange amerikanske sange
Stakkels lille bombe som aldrig vil blive til
en eskimosang Jeg elsker dig
Jeg vil stoppe en slikpind
i dit brændende gab
sætte en gyldenloksparyk på din skaldede isse
og lade dig undslippe mig Hans og Grete
langs et hollywood-lærred
Åh Bombe hvori alt smukt
moralsk og fysisk ængsteligt deltager
Åh fefnug plukket fra
det største træ i universet
Åh himmelglimt som giver
både bjerg og myrestue en sol
Jeg står foran din fantastiske liljedør
Jeg bringer dig Midgårdsroser Arkadisk moskus
Velanset kosmetik fra himlens piger

Byd mig velkommen Jeg frygter ikke din åbne dør
eller dit kolde spøgelses grå minde
eller det ubestemmelige vejrs ruffere
deres frygtelige jordiske tøbrud
Oppenheimer sidder
i Lysets mørke lomme
Ferni er visnet i Dødens Mozambique
Einstein hans mytemund
er en uafrystelig krans om måneblækspruttens hoved
Luk mig ind Bombe Rejs dig fra din rottesvangre krog
frygt ikke verdens kostesvingende nationer
Åh Bombe Jeg elsker dig
Jeg vil kysse din klirren sluge dit brag
Du er en jubelsang skrigets højdepunkt
Herr Tordens lyriske hat
Åh lad dine armerede knæ runge
BUMM BUMM BUMM BUMM BUMM
BUMM I himle og BUMM I sole
BUMM BUMM I måner I stjerner BUMM
nætter I BUMM I dage BUMM
BUMM BUMM I vinde I skyer I byger
sig BANG I søer I have BING
Barracuda BUMM og kuguar BUMM
Ubangi BANG orangutang
BING BONG BANG BUMM bi bjørn bavian
I BING I BONG I BING
en hale en finne en vinge
Ja Ja i vor midte vil falde en bombe
Blomster vil hoppe af glæde med smertende rødder
Marker vil knæle stolte under vindenes lovsang
Rosabomber vil blomstre Elgbomber spidse øren
Åh mange en bombe vil sende fuglen et ømt blik den dag
Dog ikke nok at påstå at en bombe vil falde
eller den himmelske ild dø ud
Vid at jorden vil avle Bomben
At fremtidens mænd vil fostre flere bomber i hjertet
Skønne herskerbomber svøbt i hermelin
og de vil sidde tungt på jordens gnavne imperier
strenge med moustacher af guld

- Gregory Corso, 1958.

Oversat af Erik Thygesen og Ib Ørnskov

Et kort nu, pønsede jeg på at bruge overskriften ’Hvordan jeg lærte at glemme mine bekymringer og elske bomben’, men nej. Historietimen er ikke forbi endnu. Bob Dylan får det sidste ord:

“Bomb” was more to the point and touched the spirit of the times better - a wasted world and totally mechanized - a lot of hustle and bustle - a lot of shelves to clean, boxes to stack. I wasn’t going to pin my hopes on that.”

- fra Chronicles.

The Telstar Sound Drone i Mod Strømmen

The Telstar Sound Drone har været gæster i radioprogrammet Mod Strømmen før. Dengang, tilbage i 2009, stod de overfor at skulle spille på Roskilde Festival. Et job, de havde fået i kraft af deres sprudlende leg og greb om tresser- og firser-psych på dets demo-EP. Siden gik der grus i maskineriet og der måtte et par år og nogle småjusteringer til, før det gik i studiet og indspillede singlen, ’Mirror Pieces / Golden Needles’, der blev udsendt af Bad Afro.

Undertegnede har et håb om, at der måske ligger mere materiale fra ovenstående studiesession og at The Telstar Sound Drone har lyst til at dele skæringerne med lytterne.

Playlisten fra 4. juni 2009:

1. The Telstar Sound Drone - On Your Back Baby (2009)
2. Love - You Set The Scene (1967)
3. The Rolling Stones - Citadel (1967)
4. The Velvet Underground - Venus In Furs (1967)
5. The Brian Jonestown Massacre - Golden Frost (2007)
6. Jefferson Airplane - Eskimo Blue Day (1969)
7. The Fugs - Life Is Strange (1968)
8. The Telescopes - Spaceships (1992)
9. The Telstar Sound Drone - Light Around (2009)
10. Clear Light - Night Sounds Loud (1968)
11. Spiritualized - She Kissed Me (It Felt Like A Hit) (2003)
12. Gris Gris - Ecks Em Eye (2005)
13. Savage Rose - Long Before I Was Born (1969)
14. Spids Nøgenhat - Gi' Slip (2001)
15. The United States Of America - Hard Coming Home (1968)
16. The Beatles - Blue Jay Way (1967)
17. Spacemen 3 - Call The Doctor (1987)
18. Spacemen 3 - Revolution (1988)

Lyt med torsdag d. 22. september, mellem kl. 18-20 på 98.9 FM / 98.8 Hybrid.

’Godmorgen Kynisme’

Der er De Gyldne Løver. Der er De Vilde Engle. Der er De Høje Hæle. Der er De Glade Sømænd og De Eneste To. Og så er der De Efterladte:

Roxy Jules. Playliste 15. september

1. Roxy Jules - Blood Makes Noise (2011)
2. Jason Molina - Pyramid Electric Co. (2004)
3. Roxy Jules - I Wanna Take You To This Place I Know (2011)
4. The xx - Crystalised (2009)
5. My Bloody Valentine - Only Shallow (1991)
6. Roxy Jules - I Once Had A Horse (live) (2011)
7. Ryan Adams - Bartering Lines (2000)
8. Justice - Waters Of Nazareth (2005)
9. Roxy Jules - Louder Than Bombs (2011)
10. Roxette - The Look (1988)
11. Roxy Jules - Fine White Sand (2011)
12. Charlotte Gainsbourg & Beck - Trick Pony (2009)
13. The Pretty Things - Loneliest Person (1968)
14. SPEkTR - We Are Traitors (2011)
15. Roxy Jules - Butterflys (pre-mix) (2011)
16. Arab Strap - The First Big Weekend (1996)
17. Damien Jurado - Where Shall You Take Me? (2003)
18. Roxy Jules - You You You (2011)
19. Sonic Youth - Cross The Breeze (1988)

Husk releasefesten i aften på Bakken i Kødbyen. Med cava fra kl. 19 og livesæt ved 21.30-tiden.

Hør udsendelsen.

Vorherre spiller ikke med terninger

The Queen Of Camden

Vi bliver endnu en stund blandt de døde. Amy Winehouse ville være fyldt 28 år i dag. Her hendes version af The Specials’ ’Monkey Man’. The Specials spiller i Vega på fredag. Der er udsolgt.

’Just What Makes Today's Homes So Different, So Appealing?’

Den engelske maler og collagekunstner Richard Hamilton, døde 89 år gammel i går. Blandt hans kendteste værker er omslaget til ’The White Album’ med The Beatles, som jeg ikke var klar over, han havde skabt, før jeg læste det hos Torben Bille.

For mit indre blik, dukkede denne 1956-collage, ’Just What Makes Today's Homes So Different, So Appealing?’, sporenstregs op. Kunstkritikken og andet godtfolk, betegner den som værende et af de tidligste værker indenfor popkunst. R.I.P.

'Some Girls', Fort Worth, Texas

Mandag d. 10. oktober, er der forpremiere på den nye koncertfilm med The Rolling Stones fra 1978. Se og hør den i Imperial i København eller i BioCity i Aalborg, Aarhus og Odense.

Gad vide om, der er tale om den samme koncert fra Texas '78, som jeg har liggende på kassettebånd et eller andet sted? I så fald er der smæk på!

Hilsen til George ’No-Show’ Jones

En af countrymusikkens markante skikkelser og store stemmer, fylder firs i dag. George Jones formår som ingen anden indenfor genren, at gå ind i en tekst, om det så gælder sorg, smerte eller forelskelse, og gøre den til sin egen. Og det så overbevisende, at han nærmest taber sig selv. At Jones overhovedet er nået så langt, var der ikke mange i 1970’erne, der havde skudt på. Mindst af alt ham selv, da han var allermest langt ude og fik tilnavnet No-Show Jones, fordi publikum aldrig vidste om han mødte op til en koncert eller ej.

George Jones toppede hitlisten første gang i 1959 med ’White Lightning’, en sang skrevet af The Big Bopper. Meget symptomatisk handler den om hjemmebrænderi og der skulle mere end firs takes og trusler om tørre tæsk til, før en skidefuld Jones var i stand til at levere varen. Selvom dette indlæg helst ikke, skal løbe ud i noget der ligner et obligatoriske levnedsforløb, så skal salgstræfferne, ’She Thinks I Still Care’ og 'The Race Is On’ fra første halvdel af 1960’erne også lige på Jones visitkort.

Med det på plads, vil jeg springe lige ud i det og pege på to sange, hvoraf den første var et vildskud eller i det mindste et forsøg på at lægge sig op af tiden, mens det andet egentlig burde have være indspillet af George Jones først.

Det første kommer fra den rimelig straighforward honky-tonk-plade, ’If My Heart Had Windows’, fra 1968. Der, udover den fødte klassiker ’Say It’s Not You’ også rummer protestsangen ’Unwanted Babies’. Et løjerligt valg, som han måske har forsøgt at fange Dylan-generationen med. Men det er godt:

Det andet er skrevet af George Jones’ guitarist gennem mange år, Wayne Kemp. Han optrådte også med Patsy Cline, Red Sovine og Conway Twitty. Derudover var han professionel sangskriver. En karriere, der for alvor tog fart efter han i 1968, forærede Twitty ’The Image Of Me’, der blev Twitty's første entre på country-hitlisten. I 1965 havde George Jones sunget Kemp’s ’Love Bug’ ind på Top-10, men jeg havde nu hellere set, at han havde ventet nogle år og været den første til at forsøge sig med ’The Image Of Me’. Det kunne ligefrem være blevet en ny signatursang.

Nu stak Twitty af med æren og før Jones selv fik taget sig sammen til at indspille det, lå der versioner med Ernest Tubb, The Flying Burrito Brothers og Charley Pride. Her George Jones udgave fra 1970:

Tillykke med dagen.

Roxy Jules i Mod Strømmen

I morgen udkommer Roxy Jules debutplade. Det bliver behørigt fejret på lørdag, d. 17. september, hvor bandet, der består af Julie Runa, Manoj Ramdas og Sofie Kvist, vil give et mindre livesæt og spille favoritplader på Bakken i Kødbyen.

Den selvfinansierede debut, har efterhånden rumsteret som demoversion i et par år. Alt er nu blevet færdigmixet, hvilket har fået P3 til at sende forløbersinglen ’Fine White Sand’ i rotation. Her er det dog pladeåbneren, 'Blood Makes Noise', en besk hilsen, gennemsyret af indignation:

BLOOD MAKES NOISE by ROXY JULES

Mod Strømmen havde fornøjelsen af, at have Julie Runa på besøg for halvandet års tid siden. Den playliste følger vi meget gerne op på. Lyt med på valgaftenen, torsdag d. 15. september, mellem kl. 18-20. (98.9 FM / 98.8 Hybrid)

1. Roxy Jules - Fine White Sand (pre-mix) (2010)
2. Sonic Youth - My Friend Goo (1991)
3. Suicide - Ghostrider (1977)
4. Blue Boy - Remember Me (1997)
5. Skousen & Ingemann - Herfra Hvor Vi Står (1971)
6. Kim Las - Boxen (2009)
7. SPEkTR - Stretch'n'Fold (pre-mix) (2010)
8. Roxy Jules - Blood Makes Noise (pre-mix) (2010)
9. Cat Power - American Flag (1998)
10. Bonnie 'Prince' Billy & Matt Sweeney - What Are You? (2005)
11. Jimi Tenor - Take Me Baby (1996)
12. P.J. Harvey - Reeling (1993)
13. Roxy Jules - I Wanna Take You To This Place I Know (pre-mix) (2010)
14. Chris Isaak - Wicked Game (1989)
15. Neil Young - Old Man (1972)
16. Dolly Parton - Jolene (1974)
17. Roxy Jules - Louder Than Bombs (pre-mix) (2010)
18. Joy Division - She's Lost Control (1980)
19. Daniel Johnston - Face Your Doom (2002)
20. Hope Sandoval & The Warm Inventions - For The Rest Of Your Life (2009)
21. Roxy Jules - High Heels (pre-mix) (2010)

Country Shakey

På Neil Youngs officielle Soundcloud-side, ligger der kun et nummer. Det har til gengæld været længe undervejs og savnet af inderkredsen. Det aldrig før udsendte ’Grey Riders’, stammer fra ’A Tresure’ med Neil Young & The International Harvesters, niende udgivelse i arkivserien, der udkom i juni. Albummet er sammensat af forskellige touroptagelser, indspillet fra efteråret 1984 og langt ind i 1985. Umiddelbart kan det dog godt minde om en lang koncert.

Vi befinder os midt i Youngs ”svære” firser-periode med eksperimenter indenfor rockabilly, elektronisk musik, blues og en afart af hardcore. Årene forekomme dog ikke helt så vanskelige, som musikjournalister ynder at beskrive dem, når han spiller countrymusik.

’A Tresure’ lægger fra land med nogle fine og velafbalancerede udgaver af ’Amber Jean’ og ’Are You Ready For The Country’. Shakeysk i et og alt. Det er dog anden halvdel, der har mest at byde på. Fra ’Get Back To The Country’ over en fremfarende ’Southern Pacific’ og ’Nothing Is Perfect’ til ’Grey Riders’ lukker pladen ned. Sidstnævnte nærmer sig ligefrem noget, der kunne have været på ’Everybody Knows This Is Nowhere’ med de forvrængede guitarriff mellem versene og Neil Youngs tåreblændede solo.
Grey Riders by Neil Young Official

Sonny West: ’Rave On’

Buddy Holly ville være fyldt 75 år forleden. Det fik herværende blog ikke markeret. Om dette indlæg, så kan gøre det ud for en hyldest til Holly, som Elton John i sine unge år, ærede ved at bære briller, uden at have brug for dem, må andre vurdere. Buddy Holly er nemlig kun indirekte til stede.

Vi skal have fat på rockabilly-artisten, Sonny West, født i 1937 og opvokset i nærheden af Lubbock, Texas. Ikke at forveksle med navnefællen, som tog sig af Elvis Presley og hans bilpark, og som senere fortalte derom i bogen, ’Elvis: Still Taking Care of Business’. Vor mand West, har så vidt vides, hverken poleret det ene eller det andet, hans claim-to-fame er derimod ikke til at komme udenom, hvis talen falder på den tidlige rockhistorie. Med andre ord, så var han med til at skrive og indspillede både ’All My Love (Oh Boy)’ og ’Rave On’, før Buddy Holly forvandlede dem til uforglemmelige evergreens. 'Rave On' på 78 omdrejninger:

Mere om Sonny West.

Shoot From The Hip #4. Playliste 8. september.

1. Off! - Rotten Apple (2011)
2. Ike Turner - Jesus Loves Me (2007)
3. The Byrds - Feel A Whole Lot Better (1965)
4. John Doe - Handsome Devil (2011)
5. Danny & Dusty - A Song For The Dreamers (1985)
6. The Brian Jonestown Massacre - Straight Up And Down (1996)
7. The Western Front - Clementine (1985)
8. Margie Singleton - Jesus Is My Pusher (1974)
9. Derek & The Dominos - It’s Too Late (live) (1970)
10. Nike Lowe - Marie Provost (1977)
11. Dave Mason - Shouldn’t Have Take More Than You Gave (1970)
12. The Beach Boys - Cabin Essense (2011)
13. Dean & Britta - Moonshot (2003)
14. Jan Berry - The Universal Coward (1965)
15. PJ Harvey - The Words That Maketh Murder (2011)
16. Tom Robinson Band - Up Against Wall (1978)
17. Smokin’ Dave & The Premo Dopes - Gimme Keith Richards’ Blood (2006)
18. Tom Waits - Bad As Me (2011)
19. Etta James - Seven Day Fool (1961)
20. De Efterladte - Mit Lyssyn (2011)
21. David Bowie - Kooks (1971)
22. The Vibrators - Whips And Furs (1977)
23. John Cale - Hey Ray (2011)
24. CAN - I’m So Green (1972)
25. Black Diamond Heavies - All To Hell (2007)

Under udsendelsen forfægter undertegnede mere eller mindre skråsikkert, at romanen ’The Lost Weekend’, skulle være skrevet af F. Scott Fitzgerald. Det er rent og skært vrøvl. Forfatteren er Charles R. Jackson. Bogen blev senere filmatiseret af Billy Wilder.

Link til lyden.

Anslag til københavnerroman?

"For omtrent tyve Aar siden, i et af Aarene 40, i Kong Christian d. 8des Tid, bosatte en Mand ved Navn Abraham Krog sig i Kjøbenhavn. Ingen vidste, hvorfra han var kommen, og det Rygte udbredte sig, at han havde været Slavehandler eller Sørøver. Han saae ikke ud dertil; thi vel var der noget Haardt i den høie, magre Mands Ansigt; men det Myndige i hans Væsen havde dog ikke krigersk eller sømandsmæssig Charakter og syntes snarere at antyde en Kjøbmand, der stolede på Pengenes Magt. De, som derfor tvivlede om, at han havde ført et grumt Ungdomsliv, viste sig imidlertid ikke derfor tilbøielige til at troe godt om ham, men mente, at han paa anden tvetydig Maade var kommet til den Rigdom, han syntes at besidde."

- begyndelsen af Meïr Aron Goldschmidts 'Ravnen', 1867.

Magazine: ’Holy Dotage’

En hurtig opfølgning på forrige indlæg. Sidst i oktober udgiver Magazine, dets første nye album i 30 år. Førstesinglen ligger klar:

"Holy Dotage" from the new album "No Thyself" WIRED 18 by Magazine

Flygtig reunion: 'I Can't Control Myself'

Free Trade Hall i Manchester har skrevet sig ind i rockhistorien. Det var her, at Bob Dylan i maj 1966, kort tid efter han var gået elektrisk, blev stemplet som 'Judas' af én blandt publikum, fordi vedkommende mente, at Dylan havde forrådt folkrødderne. Ti år senere spillede Sex Pistols med en måneds mellemrum to legendariske shows, der blev en vægtig katalysator for den tidlige engelske punkbevægelse og i den grad kom til at definere Manchester-scenen mange år frem. Hvem var til stede, der var rundregnet 40, og hvem var ikke?*

Bag de to Pistols-koncerter stod Howard Trafford og Peter McNeish. De havde mødt hinanden året før, hvor McNeish havde reageret på en seddel, som Trafford havde hængt op på Teknisk Universitetet i Bolton, hvor han søgte ligesindede musikere med kærlighed til ’Sister Ray’ af The Velvet Underground. Et par måneder senere kaldte Trafford sig Howard Devoto, efter en buschauffør i Cambridge, mens McNeich havde taget det mere forpligtende efternavn Shelley og kortet fornavnet ned til Pete. Buzzcocks var født. Planen var, at de selv skulle have optrådt ved den første Sex Pistols-koncert i juni 1976, men de kunne ikke stille hold. Debuten kom ved det andet gig i juli, hvor de bl.a. spillede et cover af The Troggs ’I Can’t Control Myself’, som man i øvrigt kan se en kort sekvens af i Don Letts dokumentarfilm, ’Punk: Attitude’.

I januar 1977 kom Buzzcocks Martin Hannett-producerede debut-ep, ’Spiral Scratch’, på gruppens eget label, New Hormones. Måneden efter forlod Devoto bandet, for at vende tilbage til sin uddannelse. Det holdt dog meget kort. Allerede i april, begyndte han at komponere den musik, som i 1978 blev til Magazine’s debut-lp, ’Real Life’. Men det er en helt anden historie.

Det korte af de lange er, at Shelley og Devoto for en kort stund blev genforenet, to år og en dag efter kvartettens debut. Det skete såmænd i Free Trade Hall, d. 21. juli 1978, ved en dobbeltkoncert med Buzzcocks og Magazine. Endnu engang med omdrejningspunkt i The Troggs:

*Ifølge en nogenlunde pålidelige kilde, så var følgende til stede ved enten den ene eller den anden Sex Pistols-koncert i Free Trade Hall: Tony Wilson, stifter af Factory Records (den velklædte herre i baggrunden på billedet), Howard Devoto, Pete Shelley og Steve Diggle, alle Buzzcocks, Morrissey, Ian Curtis og Mick Hucknall, begge kun ved det andet show, Bernard Summer og Peter Hook, Joy Division, New Order m.m., Martin Hannett, producer, Mark E. Smith, Jon The Postman (en lokal Fritz Fatal?), Linder Sterling fra Ludus og musikjournalist Paul Morley, NME m.v.

Slagskygge. September

Shoot From The Hip #4 (2011)

I løbet af ugen er der sket en ændring i Mod Strømmens annoncerede program. Manoj Ramdas skulle have været forbi, for at præsentere SPEkTRs kommende plade, ’Personetics’. Desværre har vi forregnet os. Ramdas spiller samme aften med Powersolo i Roskilde, samtidig har han også lige en øver med Sort Sol, før dets Tivoli-gig fredag aften, der skal passes. Ny dato bliver 13. oktober.

I stedet skyder redaktionen fra hoften. Jeg kan allerede nu fortælle, at der i min bunke af musik, ligger Den Stora Vilan, House of Freaks, John Cale, Aztec Two-Step, De Efterladte, Ike Turner, Gillian Welch, SPEkTR m.v.

Lyt med torsdag, d. 8. september, mellem kl. 18-20 (98.9 FM / 98.8 Hybrid)

’Hey Ray’

Et fåtal kunstnere, der arbejder/arbejdede indenfor mail art, mener kunstarten tog sin begyndelse, da Kleopatra fremsendte sig selv til Julius Cæsar i et sammenrullet tæppe. Noget kan der være om det. Spørg man et kunstleksikon, får man den besked, at det var amerikaneren Ray Johnson, der skabte formen. Johnson boede i New York fra 1949 til 1968. Han var en central figur i den tidlige popart og neodadaisme. De fleste husker ham imidlertid, som grundlægger af New York Correspondence School. Et vidtrækkende netværk, der vel nærmest institutionaliserede udvekslingen af ’brevkunst’, kunstner til kunstner eller mellem kunstner og publikum. Meget apropos, kan man på Decembristernes udstilling på Den Frie, se en moderne form af selvsamme.

Om en fjorten dags tid udsender John Cale fem-spors ep’en ’Extra Playful’, en forløber for et nyt album. Herpå finder man ’Hey Ray’, en arketypisk og drilsk Cale-skæring, der letter på hatten for Ray Johnson. Johnson tog sit eget liv i 1995.

Sverige med ’Hobitten’ og ’Fuzz Daddy’. Playliste 1. september

1. Pugh Rogefeldt - Love, Love, Love (1969)
2. Charlie & Esdor - Kan Du Hitta En Väg (1972)
3. November - Varje Gång Jag Ser Dej Kännes Det Lika Skønt (1970)
4. Graveyard - Ain’t Fit To Live Here (2011)
5. Dead Man - Highway (2005)
6. Magnus Pelander - A Sinner’s Child (2010)
7. Thomas ’Mera’ Gartz - Självmördarens Sång (1976)
8. Pärson Sound - Tio Minutter (1967)
9. International Harvester - Sommerlåten (1968)
10. Harvester - När Lingonen Mognar (1969)
11. Träd, Gräs Och Stenar - Sanningens Silverflod (1972)
12. Fläsket Brinner - Ganglåten (live) (1971)
13. Älgarnas Trädgärd - Framtiden Är Ett Svävende Skepp (1972)
14. Anders Stub - Hey Hey Bye Bye (2011)
15. Philemon Arthur & The Dung - Henning I Sin Presenning (1971)
16. International Harvester - Sov Gott Rose-Marie (1968)

Hør udsendelsen

Hinsidan V: ’Dunkar Varmt’

Mon vi får lov at høre nogle svenska tjejer i aften?

’Dunkar Varmt’’ stammer fra Tant Struls anden plade ’Amason’, der kom i 1983. Det er den eneste plade, hvor det kan kalde sig et rent pigeband. På debuten fra året før, sad Micke Westerlund bag trommerne og på svanesangen fra året efter var Stefan Öberg, der senere kom med i Fläskkvartetten, med på cello og guitar Tant Strul spillede dets afskedskoncert ved Roskilde Festival 1985. Indenfor de seneste år, har de dog optrådt sammen en gang eller to.

Der er, som der var i går, også et mindre Ebba Grön spor at følge fra Tant Strul. I 1987 udgav de to gamle trommeslagere fra orkestrene, Nike Markelius og Gurra, nemlig albummet ’Nike Gurra’.

Lyt med i aften fra kl. 18.00.