Blogger Widget

søndag den 31. marts 2019

Randi Pontoppidan i Mod Strømmen


”Hvad kan man skabe af musik med en stemme - altså bare sin egen menneskestemme - og så en hel masse elektronik? Sangeren Randi Pontoppidan har brugt studietid i selskab med lyden af sig selv, som hun har loopet, filteret og lagt ekko på, og resultatet er overraskende og smukt. Tilløb afbrydes, gentages og udvides langsomt, til der opstår en fornemmelse af en puls, som slår. Musikken begynder at gynge. Sangeren udvider det univers, hun har skabt, så det bliver til et elektronisk vokalorkester. En eksperimenterende vokal backinggruppe, hun kan lade stemmen danse legende hen over.”

Således indleder Politikens Thomas Michelsen sin fire-stjernede anmeldelse af vokalist, komponist og improvisator Randi Pontoppidans soloplade ’Rooms’, der udkom på det amerikanske label Chant i slutningen af februar. Pontoppidan er uddannet fra Koninklijk Conservatorium i Haag i Holland, hvor hun havde jazzvokal som hovedfag, men også supplerede op med kurser i klassisk sang. Allerede her kan den faste lytter af Mod Strømmen, nok fornemme, at vi er på vej ind i en verden, der er ny for radioprogrammet. Tilmed med en gæst, der har optrådte på så berømmede scener som Carnegie Hall i New York og Royal Albert Hall i London, med såvel egne kompositioner som med musik af Karlheinz Stockhausen, John Cage og Steve Reich.

Om arbejdet med ’Rooms’ og de elektroniske elementer har Randi Pontoppidan selv sagt:

”Jeg vil have maskinerne - altså pedalerne - til at blive så organiske som muligt. Jeg holder af at lave teksturer med stemmen, som er helt tæt på mikrofonen, så man nærmest bliver aet af lyden og derefter stå længere væk fra mikrofonen og synge en melodi. Det kan man fx. høre i "Dreamy", som er et lydunivers, hvor man hører bølger af lyd. De lyde, jeg har optaget af min stemme, væver jeg ind og ud af mine pedaler og gør elektronikken organisk. Man kan godt sammenligne et nummer som det med en fuga. Et tema, der bliver oktaveret, spillet baglæns, flyttet ud og ind i lydbilledet.”

For det meste, går jeg lige til kilden, for at danne mig et indtryk af musikken. Med andre ord, jeg lytter til pladen:


Nu på torsdag, d. 4. april, kommer Pontoppidan forbi Mod Strømmen. Det sker, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via via Tunein eller den direkte livestream. Dagen før kan man dog allerede høre en solokoncert med Randi Pontoppidan i Christianshavns Beboerhus. Keeper, der er et nyt projekt, som består af Anders Bach Pedersen (Bisses orkester, Spillemændene, Ice Cream Cathedral mv.) og Nils Gröndahl (Under Byen med meget mere) spiller også ved samme lejlighed.

lørdag den 30. marts 2019

BumZen. I morgen aften.


Synthwave med Benni fra Louisiana. Rock fra det ydre rum med The Zagatiles + sci-fi punk med No Nose.   

Flyer af Zven Balslev.

fredag den 29. marts 2019

Musikåret 1979. Playliste 28. marts 2019


1. The Eat - Communist Radio (1979)
2. Tom Petty And The Heartbreakers - Refugee (1979)
3. Iggy Pop - Tell Me A Story (1979)
4. Black Randy & The Metrosquad - I Slept In An Arcade (1979)
5. Black Flag - Nervous Breakdown (1979)
6. Stiv Bators - It's Cold Outside (1979)
7. Germs - Our Way (1979)
8. The Static - Don't Let It Stop You (1979)
9. John Cale - Only Time Will Tell (live) (1979)
10. The Soft Boys - Human Music (1979)
11. Joy Division - Shadowplay (1979)
12. Magazine - Permafrost (1979)
13. Roxy Music - Dance Away (1979)
14. Donna Summer - Bad Girls (1979)
15. Japan - Fall In Love With Me (1979)
16. Nick Lowe - Cruel To Be Kind (1979)
17. Graham Parker - Local Girls (1979)
18. Art Ensemble Of Chicago - 597-59 (1979)
19. The Red Crayola - On The Brink (1979)
20. Ebba Grön - Pervers Politiker (1979)
21. The Stranglers - Duchess (1979)


søndag den 24. marts 2019

fredag den 22. marts 2019

Collider. Playliste 21. marts 2019


1. Boards Of Canada - Iced Cooly (1995)
2. Palm - Forced Hand (2018)
3. Palm - Dog Milk (2018)
4. Mid-Air Thief - Curve And Light (2018)
5. Leadbelly - Rock Island Line (1944)
6. Michelle Gurevich - Woman Is Still A Woman (2014)
7. Yann Tiersen feat. Lisa Germano - Le Méridien (live) (2002)
8. Lisa Germano - Destroy The Flower (1993)
9. The Breeders - Invisible Man (1993)
10. Collider - Is There Anything? (demo) (2018)
11. Birthgiving Toad - Cock (2013)
12. Realism - Attitude (2015)
13. 10cc - The Worst Band In The World (1974)
14. Ivy - Thinking About You (2005)
15. The Corrs - Breathless (2000)
16. Still Corners - Black Lagoon (2018)
17. ML Buch - Can You Hear My Heart Leave (2018)
18. Yo La Tengo - Ashes (2018)
19. Clarissa Connelly - Faced Him And Gave In (2018)
20. Liturgy - Kel Valhaal (2015)
21. Hudson Mohawke - Cbat (2011)
22. Collider - Inept (2019)



Herunder kan man høre udsendelsen med Collider fra februar 2017.

tirsdag den 19. marts 2019

Collider i Mod Strømmen


”Collider spiller med et pop-melodisk tæft, der minder lytteren om slægtskabet mellem 90’ernes shoegaze og slut-80’ernes bølge af twee-bands, og Marie Nyhus Janssen og Troels Damsgaard-Christensens vokaler får tilsammen en charmerende og ungdommeligt naiv klang. Samtidig lader gruppen som udgangspunkt sine flygtigt sukkersøde vokalmelodier tale for sig selv, og teksterne forbliver hengemte bag produktionens slør. Men gruppen virker stadig stålsat hårdt-rockende på for eksempel den syv minutter lange “Inept”, når Thurston Moore-lydende skærebrænder-guitarer og melodiske støjfontæner rammer lytteren. Her spiller rytmesektionen, bestående af Mikkel Trøjborg Fink og Johan Polder på henholdsvis trommer og bas, aggressivt og vedholdende, som automatvåben, der kaotisk går af i alle retninger.”

- Undertoner, d. 8. februar 2019

i Undertoner arbejder man åbenbart ikke med overskrifter, når det gælder anmeldelser. Ordene herover er fra internetmediets fremragende recension af Colliders debutplade (hvis titel, jeg ikke kan skrive her, fordi så fucker det med HTML’en) der udkom i begyndelsen af februar. I Information står anmeldelsen under overskriften ’Se, vi glor ned i vores guitarpedaler – igen’. I Nordjyske hedder den ’Intenst og aldrig trygt: Collider leverede musikalsk kollision’, mens Passive/Aggressive bruger sætningen,’A debut that brings energy back to shoegaze’

Overskrifter sælger, er vist et udtryk man bruger i kommunikationsbranchen. Om ovenstående så har solgt Colliders debutplade, har jeg ingen anelse om.  Men det burde de gøre. Collider er nemlig det bedste bud på et dansk band med en nyskabende angrebsvinklen på shoegazen. En stil, mange grupper har taget til sig de senere år, dog i de fleste tilfælde, som noget, der minder om epigoneri.



D. 9. februar 2017 var Collider forbi Mod Strømmen med denne playliste til følge:

1. Collider - Bruno (2016)
2. Serena-Maneesh - I Just Want To See Your Face (2010)
3. Lush - Second Sight (1989)
4. Polvo - Fractured (Like Chandeliers) (1994)
5. Drop Nineteens - Astral (1991)
6. The Swirlies - Sounds Of Sebrings (1996)
7. Collider - Sniper (pre-mix) (2017)
8. Sonic Youth feat. Lydia Lunch - Death Valley '69 (1984)
9. Hudson Mohawke - Rising 5 (2009)
10. DJ Fukboi - Den Film (2015)
11. Hella - Headless (2011)
12. Tera Melos - Sunburn (2013)
13. Duster - Heading For The Door (1998)
14. Red House Painters - Japanese To English (1992)
15. Kirsten & Marie - Before Tonight (2012)
16. The Pastels - Crawl Babies (1987)
17. Collider - Axis (pre-mix) (2017)
18. Codeine - Cigarette Machine (1990)
19. My Bloody Valentine - Never Say Goodbye (1987)
20. Peter Gabriel - That Voice Again (1985)

Stil ind, kl. 18.00, nu på torsdag, d. 21. marts, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

søndag den 17. marts 2019

The Mountain Men. Playliste 14.marts 2019

1. The Mountain Men - I Need You More When You're Not Around (2019)
2. The Dubliners - Dainty Davie (1969)
3. The Velvet Underground - Lady Godiva's Operation (1968)
4. Hasse & William - Du Er Min Allerbedste Ven (1972)
5. Bob Dylan - Motorpsycho Nightmare (1964)
6. Herman - Morfar (1973)
7. Jørgen Ingmann ‎- El Condor Pasa (1970)
8. The Mountain Men - Life Is Only Bringing You Beauty (2019)
9. Mikis Theodorakis - Always Look For Trouble (1964)
10. The Pogues - Turkish Song Of The Damned (1988)
11. Herbert Von Karajan & Berliner Philharmoniker - Edvard Grieg: Peer Gynt Suiten - In Der Halle Des Bergkönigs (1983)
12. Red Simpson - Diesel Smoke, Dangerous Curves (1966)
13. Leonard Cohen - The Old Revolution (1969)
14. Them - Gloria (1964)
15. Lee Hazelwood - The Night Before (1970)
16. The Spotnicks - I'm Going Home (To See My Baby) (1962)
17. Iggy And The Stooges - Shake Appeal (1973)
18. The Mountain Men - Mountain Man Song (2019)


tirsdag den 12. marts 2019

The Mountain Men i Mod Strømmen


”Et country band, der ikke spiller country”. Denne rimelige klare udmelding fra The Mountain Men, tiltalte mig sporenstregs.  Et andet sted hedder det om kvartetten, at de ”er som en blanding af The Dubliners og Velvet Underground!”. Og hvis man så blander lidt folk ind i ligningen, er man måske ved at være der. 

I februar kom debutpladen ’Mountain Men In Lumsås'. Nu på torsdag, d. 14. marts, kigger et par medlemmer af gruppen forbi radiostudiet med en stak grammofonplader. Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

'Mountain Men in Lumsås':


fredag den 8. marts 2019

Fugleflugten. Playliste 7. marts 2019


1. The Clash - The Magnificent Seven (1980)
2. Fugleflugten - Morgenlysskær (2019)
3. Hibou - Above Us (2015)
4. George Clanton - Livin' Loose (2018)
5. King Krule - Dum Surfer (2017)
6. Slowdive - Souvlaki Space Station (1993)
7. Pinkshinyultrablast - Ravestar Supreme (2015)
8. Fugleflugten - Mod Bakkerne (2019)
9. The Cure - A Forest (1980)
10. The Smiths - Heaven Knows I'm Miserable Now (1984)
11. Tame Impala - Half Full Glass Of Wine (2008)
12. Crosby, Stills, Nash & Young ‎- Almost Cut My Hair (1970)
13. Metronomy - The Look (2011)
14. Fugleflugten - Syv Pelikaner (2016)


torsdag den 7. marts 2019

onsdag den 6. marts 2019

Fugleflugten i Mod Strømmen


Fugleflugten har fået masser af opmærksomhed. Debutpladen ’Morgenlysskær’, der kom i januar, er blevet fint anmeldt i Politiken. Før det har bandet ladet deres melankolske og sårbare materiale lyde ud over campingområdet på Roskilde Festval 2017. De har været på tour med Fribytterdrømme, de har været blandt Vegas udvalgte, spillet en udsolgt koncert i netop Vega, optrådt på branchefestivalen Spot, været forbi den yderste populære nordsjællandske festival Musik i Lejet, haft flere sange på rotation på P6 Beat, ligget femten uger på Barometerlisten på P3. Kvartetten, der har rødder i Østjylland, appellerer med andre ord ganske bredt.

For et par år siden, fortalte sanger og sangskriver Rasmus Yde, i et interview:

”Jeg er ikke så inspireret af dansk musik, men jeg er meget inspireret af dansk kultur. Danske sagn og alt det, der egentlig er eventyrligt ved Danmark. Alt fra H.C. Andersen til Ole Lund Kirkegaard og Jeppe Aakjær. Der bliver lavet nogle fede fortællinger, og så er der meget fedt ved det danske sprog også.”

Fugleflugten har ligeledes flere steder anført, at naturen spiller en central rolle som kilde til deres kunstneriske udfoldelse. Ikke én til én, men som et sted, der grænser op til virkeligheden. Et sted med sære skabninger og mystiske væsener.

Postpunken kommer i mange afskygninger i disse år. Indenfor de seneste tre uger, har The Foreign Resort og Melting Walkmen været på besøg i Mod Strømmen. De går begge under betegnelsen. Fugleflugten er ingen undtagelse, selvom jeg mener, at deres udtryk ligger langt væk fra ovennævntes. Som så igen ligger milevidt fra hinandens. Vi har altså med et mangefacetteret billede at gøre, hvis måske eneste sammenligningsgrundlag er, at det tager udgangspunkt i årene efter 1977. Hvor dub, funk, elektronisk musik, disko, støj, free jazz, verdensmusik, avantgarde med mere, blev en del af den såkaldte postpunks musikalske output.

Her ’Salamander’ fra ’Morgenlysskær’. Det er iøvigt Flammekaster Records, der har udgivet Fugleflugtens debut.


Lyt med I morgen, torsdag d. 7. marts, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

mandag den 4. marts 2019

Næste Klub Soja: OWMI + The Courettes

”OWMI

Københavnske OWMI er et navn, man bør holde øje med! Bandets bagmænd og sangskrivere er guitarist Jakob Miang og sanger Bashir Billow, som altid har prioriteret friheden til eksperimentet i deres musik. Nu efter næsten 10 år i musiklaboratoriet bliver resultaterne præsenteret for et større publikum.

Og hvilke resultater! Glæd dig til en moderne kantet soul/R&B lyd, som man sjældent oplever fra dansk side; lyden er dynamisk og trækker på inspiration fra Øst-Afrika og Brasilien med et lækkert flow, off-beat-rytmer og skæve rytmiske forskydninger. Associationerne flyder frit, men selvom Frank Ocean, Vampire Weekend, Kendrick Lamar kan nævnes her, er OWMI helt bestemt deres egne.

The Courettes

Duoen The Courettes består af brasilianske Flavia Couri på vokal og elektrisk guitar samt danske Martin Couri på trommer og percussion. Stilen er nedbarberet og heftig garagepunk, spillet så splitternøgent, at parret får tomandsorkesteret The Black Keys til at lyde som et poleret, radiovenligt og kalkuleret poprockband.

The Courettes spiller rå, minimalistisk og energisk rock’n’roll, der vækkede nostalgiske minder om 60’ernes garagerock og protopunkbands som The Kinks og The Sonics såvel som 2000’ernes ubestridte garagerock-ambassadører, The White Stripes.

Se dem live og oplev den voldsomme energiudladning i deres korte og primitive kompositioner, hvor alt fedt er skåret fra.”

 -  snuppet fra eventsiden på Facebook. Og det er altså på fredag, d. 8. marts, at 2019s første Klub Soja finder sted.

søndag den 3. marts 2019

I anledning af, at The Zeros kommer forbi Lygtens Kro.


“The hook-laden garage punk of The Zeros, with influences that ranged from the New York Dolls, Stooges, David Bowie, Velvet Underground, T-Rex, and Kiss to '60s proto-punk bands like the Seeds, Standells, and the Animals, earned them a recording deal with music-magazine publisher Greg Shaw's Bomp Records, which released the raucous single, "Wimp"/"Don't Push Me Around" in '77, followed a year later by "Beat Your Heart Out"/"Wild Weekend."

- New Yorker Magazine

På tourplakaten herover mangler The Zeros stadig et sted at spille i Danmark. Forleden meddelte Lygtens Kro så, at de har booket det gamle punkrockband til at spille d. 7. marts. Jeg har tidligere skrevet om dem og om frontmanden Javier Escovedos løbebane efter The Zeros, så hvorfor ikke bare gengive ordene tilbage fra 2012?

”Javier Escovedo kender jeg fortrinsvis fra punkrock/powerpop-bandet The Zeros fra Chula Vista uden for San Diego i det sydlige Californien. Gruppens første større gig spillede de sammen med The Germs og The Weirdos i Orpheum Theater i Los Angeles i 1977. En koncert, der var sat op af Peter Case fra The Nerves. På det tidspunk blev det til en lille håndfuld livgivende singler, plus et par lp’er. Der vistnok ikke er til at stampe op af jorden i dag. The Zeros er i øvrigt gendannet og spiller i øjeblikket en række sommerkoncerter.

I firserne flyttede Escovedo til Austin, Texas, hvor han dannede True Believers sammen med sin bror, Alejandro Escovedo. Et af de orkestre, som jeg burde tjekke ud, nuvel jeg har noget til gode. Familien Escovedo flyder i hele taget over med talent. De ældste brødre Pete og Coke har turneret og indspillet med Santana og Herbie Hancock, Alejandro begyndte i punkorkestret The Nuns, spillede senere i rootsbandet Rank & File og har nu en fornem solokarriere, lillebror Mario var med i mere hårdttæskende The Dragons, mens niecen Sheila E. ofte arbejder med Prince.

True Believers nåede kun at udgive et enkelt album. Pladeselskaberne troede ikke på dem. I tiden efter arbejdede Javier Escovedo med Will & the Kill. Sidenhen har han været sideman hos bl.a. John Doe. Simon Bonney og The Gourds. Allerede i The Zeros viste Javier et enormt sangskriverpotentiale. Svenske Sator fik en pænt hit og en anden plads med Zeros-sangen, ’Black and White’, i hjemlandet. The Nomads har indspillet et par af Escovedos numre. Hoodoo Gurus fra Australien, franske Calvin Russel, The Muffs og Patty Smyth (hende, der er gift med den pensionerede tennisstjerne, John McEnroe) tæller også blandt dem, der har nydt godt af hans færdigheder.

For mange har det da også været lidt af en gåde, hvorfor Escovedo først solodebuterede med, ’City Lights’, i 2008. Holdet bag vidner om, at han nyder stor anseelse i musikerkredse. På guitar møder man bl.a. Josh Schwartz fra Beachwood Sparks, bassen tager Joe Bass fra The Posies sig af, bag trommerne sidder Brian Young fra Fountains of Wayne og keyboardene er i gode hænder hos Brian Lebarton fra Beck og Matt Beck, der har spillet sammen med Rob Thomas.

Det er måske for meget at sige, at jeg kan genkende den unge Javier Escovedo, når jeg hører ’City Lights’. Der er trods alt sket noget siden The Zeros. Tæften for den begavede, skarptskårne og iørefaldende powerpop er ikke desto mindre stadig i rigtig god behold. Det er ligeud-rocksange, der damper af intensitet og spilleglæde. Sange, der altid vil være plads til på én af de første sider, i min lasede og efterhånden udrangerede notesbog om rock’n’roll.”

fredag den 1. marts 2019

Shoot From The Hip #1 (2019). Playliste 28. februar 2019


1. 0% - Lost In The Rain (demo) (2015)
2. Psychedelic Furs - Pretty In Pink (1981)
3. The Mekons - Hard To Be Human Again (1985)
4. Aphex Twin - Windowlicker (1999)
5. The Lemonheads - Things (2019)
6. Prince - Alphabet St. (1988)
7. Goatman - Hum Bebass Nahin (2018)
8. Cornelis Vreeswijk - Märk Hur Vår Skugga (1970)
9. Vilde Græs - Røde Flod (2018)
10. Robert Forster - I'm Gonna Tell It (2019)
11. The Flesh Eaters - Black Temptation (2019)
12. Mouse And The Traps - A Public Execution (1965)
13. Tom Robinson Band - I Shall Be Released (1977)
14. Bryan Ferry - Love Me Madly Again (1977)
15. Maurice Loucas Elephantine Band - One More For The Gutter (2019)
16. Talk Talk - Ascension Day (1991)
17. Pete Shelley - Better Off Without A Wife (1995)
18. Graham Parker ‎- Endless Night (1980)
19. Third World War - Working Class Man (1971)