Ordene herover indgår i pressematerialet, som Jazz Club Loco har sendt ud om programmet i Stengade 30, nu på fredag, kl. 22. Tjek selv orkestrene Siblings og Daniel Kahn & The Painted Bird. It’s just a click away.
En af de største fraser indenfor rockmusik er den vanskelige toer. Den hænger fx. ikke sammen med de band, der først finder dets kendetegn på det andet album. Eksemplerne er mange, ingen nævnt, ingen glemt. Og dog, hvorfor spilde gode kræfter på dette blogindlæg, hvis der ikke var en plade, der fortjente det lidt mere end andre?
Den 43-årige franske skønhed, skuespillerinde og mor til to, Juliette Binoche, har ladet sig fotografere til novemberudgaven af Playboy France. Se bare her.
Undertegnede fik i går stukket guiden herover i hånden, da han var på vej ind for at se 'I’m Not There'. For novicer, er den en god og nødvendig nøgle, til forståelsen af Dylans mange kontrafejer i filmen. Glæd jer.
"God, I’m glad I’m not me"
En hurtig research på opslaget 'Vejle/kultur' viser, at forfatterne Ulrik Gräs og Karl Bjarnhof er vokset op i Vejle. Det samme er digteren Harald Kidde, præsten/historikeren Anders Sørensen Vedel og musikeren/komponisten Jacob Gade. Man skal til gengæld langt ned på listen for at finde Henning Enoksens, Allan Simonsens eller Olesen-Olesens tilknytning til byen.
"På vej hjem kom jeg forbi et sted med levende musik. Jeg stoppede op og lyttede, det var jazz og alligevel ikke jazz, rock og alligevel ikke rock. Der var fri entré. Pludselig opdagede jeg, at jeg var gået derind.
"Jeg er blevet ret vild med fugle på mine gamle dage. Jeg starter fodringssæsonen allerede i november. Jeg giver dem solsikkefrø, hampefrø og en vildtfulgeblanding. De spiser for 15-20 kroner om dagen. Indimellem kan der godt slå en musvåge ned midt i haven. Så napper den en due eller solsort. Det er lidt makabert. Den sidder og piller byttet fra hinanden fra en ende af, mens det stadig er i levende live."
Bloggen her har i den lange tid, hvor radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.9 Hybrid) ikke har sendt, forsøgt at holde gryden i kog. Om det er lykkedes er uklart. Nu er vi imidlertid i luften igen. Og torsdag 22. november, kl. 18-20, kan vi præsentere Riffelsyndikatet, der skulle have været forbi i begyndelsen af oktober. Læs her, hvad vi skrev om bandet på det tidspunkt.
Endnu et bud på de bedste indie-plader nogensinde, finder man hos Motel De Moka. Her er de opført kronologisk. Begyndende med Thelonious Monk’s 'Misterioso' fra 1958, derfra går det med rasende fart frem mod i dag. Undertegnede skal være den første til, at imødekomme enhver anke, der skulle indløbe foranlediget af at kalde Monk indie. På den anden side, er det selvfølgelig også et spørgsmål om, at definere begrebet.
Uden omsvøb indrømmer denne bloggerkugle, at han vil forsøge, at påvirke og forsøde læsernes valg af musik i denne weekend. I dag ville Gene Clark være fyldt 63 år. Nu faldt det desværre således ud, at Clark forlod denne verden på Bob Dylan’s 50 års fødselsdag, 24. maj 1991. Hvis du ikke har noget af Gene Clark’s solomateriale i din samling, er der store muligheder for at høre det på nettet.
Apropos causeriet herunder, tjek så lige musikbladet Blender’s guide til de 100 bedste indie-rock plader.
Der er emner, navne, genstande etc., der beskæftiger denne blog mere end andet. Det forekommer, at disses, lad os kalde dem kæpheste, afveje krydser hinanden. Det skete bl.a. i denne uge, hvor Bob Dylan’s Theme Time Radio Hour, havde temaet ‘Smoking’, og Dylan ved den lejlighed spillede The Replacements ‘More Cigarettes’ fra albummet ‘Sorry Ma, Forgot To Take Out The Trash’.
As a hoarse Westerberg, his back to the control room window, brought the whole mess to a crashing halt, he still hadn't noticed the visitor who'd dropped in to check out the strangely familiar racket: Dylan himself, in proto-Unabomber hood and sunglasses, head cocked quizzically. But the other Mats had, and their jaws dropped. Westerberg finally turned around. For a moment they stood face-to-face, the two storied Minnesota songwriters, each hailed in his heyday as rock's preeminent poet, separated by only a pane of glass."
Ganske kort, Mod Strømmen er tilbage i æteren. Vi lagde fra land med Simon Gylden.
Der skal lige slås et slag for festivalen 'Nye Rødder', som finder sted i Huset i Magstræde fra torsdag d. 15. november til lørdag d. 17. november. Hvad rør der sig på den danske scene, når omdrejningspunktet er americana, alt.contry, blues, folk og bluegrass? Det kan vi måske få svar på.
Forbavset over, at se Bobby Gillespie og konen i en reklame for et japansk tøjmærke? Næ, egentlig ikke. Er det ikke bare et produkt af den samfundsindretning, vi har valgt? I England viser de en smule forargelse.
Valgdag og bragesnak. I dag er vi naive.
I Dreamed I Saw Joe Hill Last Night
I dreamed I saw Joe Hill last night,
Alive as you or me
Says I, "But Joe, you're ten years dead,"
"I never died," says he
"I never died," says he
"In Salt Lake, Joe," says I to him,
Him standing by my bed,
"They framed you on a murder charge,"
Says Joe, "But I ain't dead,"
Says Joe, "But I ain't dead."
"The copper bosses killed you, Joe,
They shot you, Joe," says I.
"Takes more than guns to kill a man,"
Says Joe, "I didn't die,"
Says Joe, "I didn't die."
And standing there as big as life
And smiling with his eyes
Joe says, "What they forgot to kill
Went on to organize,
Went on to organize."
"Joe Hill ain't dead," he says to me,
"Joe Hill ain't never died.
Where working men are out on strike,
Joe Hill is at their side,
Joe Hill is at their side."
"From San Diego up to Maine,
In every mine and mill,
Where workers strike and organize,"
Says he, "You'll find Joe Hill,"
Says he, "You'll find Joe Hill."
I dreamed I saw Joe Hill last night,
Alive as you or me
Says I, "But Joe, you're ten years dead,"
"I never died," says he
"I never died," says he
© Alfred Hayes (1925). Sat til musik af Earl Robinson (1936)
Som opfølger på indlægget Rock’n’Roll Revolution er her John Lennon & Yoko Ono’s sang til John Sinclair hin decemberaften 1971. Tak til James Mason.
Nu hvor vi bevæger os indenfor genren oprørske rockstjerner, skal musikjournalisten Peter Doggett´s nye bog 'There’s A Riot Going On. Revolutionaries, Rock Stars And The Rise And Fall Of ‘60s Counter-Culture', have et par ord med på vejen. Ganske kort må Peter Doggett´s hovedpointe være, at den skrøbelige forbindelsen mellem rockmusik og politisk radikalisme er historien om utopien, der blev svigtet af kommercielle interesser. Hvornår og hvorfor det skete, er straks vanskeligere at pinde ud, men Doggett har nok fat i den lange ende, når han nævner, at Richard Nixon´s genvalg i 1972, blev et vendepunktet for mange af de revolutionære rockmusikere. De ledende skikkelser vendte enten blikket indad eller også søgte de andre stimuli. Sagt på en anden måde, så lagde Bob Dylan i disse år grunden til mesterværket ’Blood On The Tracks’, mens John Lennon gav sig i kast med ’The Lost Weekend’. Her en anmeldelse fra The Independent. 
Hvis du har otte minutter til gode, så tag at brug dem på Philadelphia hip-hop/R&B ensemblet The Roots ferme liveversion af Bob Dylans 'Masters Of War'.
Redaktionen på Mod Strømmen modtog i går en mail, hvor hovedbudskabet var, at i løbet af i dag (søndag 11. november) vil de sidste komponenter blive installeret, således at vi igen kan sende.
Hos CAPAC kan man i dag læse, at countrystjernen Hank 'Play Me Some Beer Drinkin' Music' Thompson er død af lungekræft i en alder af 82 år. Der er ligeledes en mindre biografi, at finde samme sted. Desårsag går vi direkte til en af Thompson’s store sange:
En af sidste års mest solide plader var ’The Greatest’ med Cat Power. På næsten toårsdagen for det lille mesterværks release, sender Cat Power et nyt album på gaden 22. januar 2008. Albummet, der får titlen 'Jukebox', er den naturlige forlængelse af hendes fine 'The Covers Record' fra 2000. Som dengang, har Cat Power valgt at genindspille eget materiale og lave coverversioner af en lang række prominente kunstnere. Dertil kommer, en ny sang 'Song For Bobby', der er dedikeret til Bob Dylan.
Her et par dage før det er valgdag, giver signaturen herunder ordet til Johnny Clash alias Billy Bragg og hans seneste single 'Old Clash Fan Fight Song'. Det er et nummer, der med et smittende punkriff, behandler politiske forhåbninger, muligheden for at forblive tro mod sine idealer og uafhængige radiostationer. I klippet her får vi baggrunden for sangen, og her kan man høre det i studieversionen. Go go, go Johnny go go go!
"Lidt historielæsning kunne lære os, at det er udvikling og sammenblanding, der gør, at en kultur bliver sund og kan forholde sig til omverdenen"
"I just love that song. I heard it by the Everly Brothers as a kid. Then after the Ramones signed to Sire, I heard it on a Ricky Nelson compilation. I couldn’t believe it when he died. He was a great rock star. Then I heard Reba McEntire´s version and it sounded really good being sung by a woman. I just wanted to record it and so did Barbara, my wife”.
Som nogen nok har bemærket, har radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid), haft store problemer med at komme i luften. Om det har ændret sig til torsdag d. 8. november er i skrivende stund usikkert.
“It was very professional. I don’t think I hit anyone.”
Ovenstående ord er velsagtens det, der på moderne dansk hedder buzzwords. Radiostationen Christianshavns Kanal har i den forgangene uge været ude for, at kommunikationen svigtede, mens sikkerheden slog til. Og at vi dermed kan fralægge os ethvert ansvar.
"Driving in my big black car
Nikker du genkendende og holder du af navne, som Loretta Lynn, Pasty Cline, Johnny Cash, Chet Atkins, Les Paul & Mary Ford, Flat Duo Jets, White Stripes, Clash, Elvis Presley, Wanda Jackson, Johnny Horton og Gene Vincent, er her et koncerttip. Torsdag d. 8. november kommer den texanske duo The Lonesome Spurs forbi Studenterhuset i Købmagergade. Her er bandets levnedsløb. Danske Duck & Cover varmer op.
Datoen er 10. december 1971. Vi befinder os i Crisler Arena i Ann Arbor, Michigan, hvor ca. 15.000 mennesker er mødt op for at vise deres utilfredshed med den over to år lange fængsling af John Sinclair. Det otte timer lange arrangement omfatter bl.a. støtteerklæringer, oplæsninger og musik med John Lennon, Yoko Ono, Stevie Wonder, Allen Ginsberg, Phil Ochs m.fl.
Det er jo voveligt, at have sådan en mand gående rundt på gader og stræder, så da John Sinclair i 1969 gav to undercover-narkobetjente to joints, gik der ikke lang tid før det amerikanske retsvæsen havde dømt ham til næsten 10 års fængsel. Var der nogen, der sagde, politisk motiveret? FBI beskrev i hvert fald i 1970 The White Panthers, som "potentially the largest and most dangerous of revolutionary organizations in the United States."
Hvis der sidder nogle ældre revolutionære derude og drømmer sig tilbage, så er muligheden der nu, hvor John Sinclairs bog ’Guitar Army’ er blevet genudgivet i en 35-års jubilæumsudgave. Da den kom første gang i 1972, gik der ikke længe før den kontroversielle bog var udsolgt. Siden har den været næsten umulig at opdrive. Den nye udgave indeholder bl.a. en masse ny fotografier fra velmagtsdagene, en introduktion ved Michael Simmons, plus en bonus-cd med sjældne optagelser med MC5, Uprising, John Sinclair, Allen Ginsberg, Bobby Seal, Up! m.v.
