Blogger Widget

onsdag den 30. april 2008

Lang weekend på landet




Dette er et mindre udvalg af den musik, som denne bloggerkugle, har lagt til side, så det kan blive pakket ned og komme med på landet de næste fire dage.

Rudolf Rasmussen Sport

Undertegnede læste på et tidspunkt, at Brian Jones havde rejst rundt i Skandinavien et år eller to før The Rolling Stones slog igennem. Herover har vi måske beviset på, at han også var en tur i Danmark? En bluse fra Rudolf Rasmussen Sport. Mon Rudolf Rasmussen er identisk med den cykelrytter, der havde sin storhedstid fra slutningen af 1930'erne til slutningen af 1940'erne? Og, som kom ind, som nummer 45 ved landevejsløbet ved De Olympiske Lege i London i 1948.

tirsdag den 29. april 2008

Sidste chance, København

Når Baby Woodrose træder ind på scenen i morgen aften i Stengade 30, er det også det foreløbig sidste show i København i "laaaang tid", som der står på diverse flyers.

Her er følger playlisten fra den dag Baby Woodrose gæstede radioprogrammet Mod Strømmen.

1. Baby Woodrose - Chasing Rainbows (2007)
2. Black Sabbath - Snowblind (1976)
3. American Blues - If I Were A Carpenter (1968)
4. The 13th Floor Elevators - Livin On (1968)
5. Neil Young - After The Goldrush (1970)
6. Michael Yonkers Band - Boy In A Sandbox (1968)
7. The Druids Of Stonehenge - Speed (1968)
8. Dead Moon - 40 Miles Of Bad Road (2001)
9. Nervous Eaters - Just Head (1975)
10. The Jelly Bean Bandits - Generation (1967)
11. The Beach Boys - God Only Knows (1966)
12. The Illusions - Wait Till The Summer (1966)
13. The Fallen Angels - Something New You Can Hide In (1968)
14. On Trial - Long Time Gone (1999)
15. Comets On Fire - Jaybird (2006)
16. The Love Exchange - Meadow Memory (1968)
17. Roky Erickson - Sweet Honey Pie (1975)
18. Wooden Shjips - Losin' Time (2007)
19. The Dovers - She's Not Just Anybody (1966)
20. Monster Magnet - Pill Shovel (1991)
21. Jacques Dutronc - Á La Queue Les Yvelines (1970)
22. Poppy Family - No Blood In Bone (1971)

For god ordens skyld, skal vi oplyse, at billedet herover, er taget af fotograf Magnus Cederlund.

mandag den 28. april 2008

Umage parring

Som nævnt, er temaet i radioudsendelse Mod Strømmen, torsdag d. 1. maj, 'Verden fra mit vindue'. Redaktionen har sat flere restriktioner op for sig selv, idet ord, som verden, kloden, world, earth, globe ect., skal indgå i titlen på de numre, vi spiller.

Et par eksempler kan være 10cc's 'The Worst Band In The World' og Ramones 'It's Not My Place (In The 9 To 5 World)'. Umiddelbart er der intet, der sammenkobler 10cc's prog-pop med Ramones. Og dog, begge sange handler nemlig om, ikke at høre til den almindelige arbejdsstyrke. 10cc synger "We've Never Done A Days Work In Our Life", hos Ramones hedder det "Don't Wanna Be A Working Stiff, Lose My Identity". Emnevalget er i sig selv velkendt i populærmusikken. Ikke desto mindre, er gruppernes tilgang til emnet forskellige. 10cc's er dobbelttydig, her spiller dets engelske baggrund formentlig ind, mens det er et fait accompli for Ramones.Til trods for en smule diskrepans i selvindblikket, er der endnu et par elementer, der binder grupperne sammen. Dels namedropper Ramones 10cc i 'It's Not My Place (In The 9 To 5 World)'. Det sker i en længere opremsning af, hvad der foregår på TV om natten. Dels har Graham Gouldman, den ene af sangskrivere i 10cc, der siden midten af 1960'erne har skrevet en lang række populære sange til andre kunstnere, produceret Ramones popeksperiment fra 1981 'Pleasant Dreams', hvorfra 'It's Not My Place (In The 9 To 5 World)' stammer. Noget for noget, så at sige.

fredag den 25. april 2008

Verden fra mit vindue i Mod Strømmen

Det er ingen hemmelighed, at titlen på torsdag d. 1. majs temaprogram i Mod Strømmen 'Verden Fra Mit Vindue' er neglet fra CV Jørgensens sang af samme navn. Når det er sagt, er 1. maj ikke hvad den har været. Fælledparken er velsagtens mere pariserhjul end Pariserkommune, mere hurlumhej end Ho Chi Minh, mere dåseøl end dundertale. Redaktionen håber, at udsendelsen vil afspejle udviklingen, hvor vi hver især betragter og handler udfra det vi ser fra hvert vort vindue. Just kidding, "Cunts Are Still Running The World".

Stil ind på 98.9 FM eller 98.8 Hybrid på torsdag, kl. 18.

torsdag den 24. april 2008

Let It Be

Enhver, som interesserer sig for musik, kender inspirationkildens skæve veje og vinkler. I disse år er nettet populært, MTV spillede en stor rolle i 1980'erne, radioen går forhåbenligt aldrig af mode. Dertil kommer bøger, blade, venner og familie. For Colin Meloy, sanger og sangskriver i det fine amerikanske poporkester The Decemberists, havde en seks år ældre onkel en central placering. Thi han havde en ferm evne til, at sammensætte kassettebånd, der ramte den modtagelige teenager.

Det var dog ikke alle båndoptagelser, som Colin Meloy modtog fra onklen, der gik lige ind. Demobåndet med nogle af onklens venner fra universitetet, The Headhunters, fik hurtigt plads på reolen. Meloy havde lige opdaget Scritti Politti. Det gik dog ikke værre end, at The Headhunters efter et stykke tid fik en chance til. Da B-siden var ved at løbe ud, begyndte der som ved et trylleslag at ske ting og sager. Som bonusfyld lå der nemlig fire numre, 'Pray For Rain' med Guadalcanal Diary, 'Hardly Getting Over It' med Hüsker Dü, 'Superman' med R.E.M og 'I Will Dare' med The Replacements. Endnu før den sidste tone var klinget ud i 'I Will Dare' var han fortabt. Hvem var The Replacements, hvad havde det lavet af plader og hvilket album stammede nummeret fra?

Mange år senere, skulle Colin Meloy ikke bruge megen betænkningstid, da han blev spurgt, om han ville skrive et bind til bogserien 33 1/3. Plader med Robyn Hitchcock og The Smiths var under overvejelse, men det var 'Let It Be' med The Replacements, der havde betydet mest for ham under opvæksten i Montana. Læs bogen. Forvent dog ikke sjældne facts om bandet, ej heller dybdeanalyse af sangene, men en stilfærdig og vedkommende historie om formative år.

tirsdag den 22. april 2008

"Can you stand me on my feet?"

"Everything we do is based on The Replacements" var vist sætningen, som Jeff Tweedy fra Wilco brugte, før bandet ved en koncert i slutningen af 90'erne, kastede sig ud i et overspændt og helt superb medley af The Replacements 'Color Me Impressed' og Ramones 'I Wanna Be Sedated'.

mandag den 21. april 2008

The Replacements Deluxe


I morgen genudgiver Rhino Records de fire første Replacements plader med massevis af bonusmateriale. Noget er hørt før. Andet ikke.

Nyt på ’Sorry Ma, Forgot To Take Out the Trash’: "Raised in the City," live, 1980 (demo), "Shutup," live, 1980 (demo), "Don't Turn Me Down," live, 1980 (demo), "Shape Up," live, 1980 (demo), "You Ain't Gotta Dance," studie (demo), "Get on the Stick," studie (demo), "Oh Baby," studie (demo), "Like You," outtake, "Get Lost," outtake, "A Toe Needs a Shoe," outtake, "Customer," alternate take, "Basement Jam," rehearsal, "If Only You Were Lonely".

’Stink’ bonus: "Staples in Her Stomach," outtake, "Hey, Good Lookin'," outtake, "(We're Gonna) Rock Around the Clock," outtake, "You're Getting Married," solo (home demo)

Og ’Hootenanny’: "Lookin' for Ya", "Junior's Got a Gun," outtake (rough mix), "Ain't No Crime," outtake, "Johnny Fast," outtake (rough mix), "Treatment Bound," alternate version, "Lovelines," alternate vokal, "Bad Worker," solo (home demo)

Sidst ’Let It Be’: "20th Century Boy", "Perfectly Lethal," outtake, "Temptation Eyes," outtake, "Answering Machine," solo (home demo), "Heartbeat (It's a Lovebeat)," outtake (rough mix), "Sixteen Blue," outtake - alternate vocal.

fredag den 18. april 2008

Ett helt liv i hemlighet

Joakim Thåström synger i ’Brev till 10:E Våningen’ om, at ”Köpenhamn är bra om man inte vill vara med”, og om, at ”Man kan leva ett helt liv här i hemlighet”

Gid det var så nemt!

November i Mod Strømmen

De seneste gange Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) har haft besøg, har bandene haft dybe rødder i syrerock og country. Det kan vi næsten stille garanti for, at dansksprogede November, der kigger forbi torsdag d. 24. april, kl. 18-20, ikke har. Tværtom, hvisker vi, eftersom trioen selv nævner inspirationer, som Love Shop, The Smiths, The Jam, Elvis Costello m.fl.

Find kanalen på torsdag kl. 18.

torsdag den 17. april 2008

Love Story

Nu, ser det endelig ud til, at selskabet bag dokumentarfilmen om protopunk-, folkrock- og barokpopbandet LOVE, har fået en distributionsaftale. Filmen har været vist ved særforestillinger i Los Angeles og London. Såfremt alt klapper, kan vi almindelige biografgængere få lov, at se filmen til sommer. Her fortæller Bobby Gillespie bl.a. om ’Seven & Seven Is’. Liverpool orkestret Shack, der var backingband for Arthur Lee på hans tour i 1992, har også noget at sige.

Hvis man ikke kan vente, så er Scorsese’s Stonesfilm ’Shine A Light’ i danske biografer fra i aften. Dyrk denne kendisparade fra den røde løber, da der onsdag var forpremiere. Den siger mere end ord.

onsdag den 16. april 2008

Den psykedeliske evighedsmaskine.

Siger japanske Acid Mother Temple SWR dig noget? Dersom, formoder bloggerkuglen her, også du er bekendt med Akaten, Ruins mv. I så fald, er der ingen grund til at læse videre, fordi så ved du allerede, at Jazz Club Loco har disse navne på plakaten til arrangementet ’Japanese New Music Festival’ på Loppen, torsdag d. 17. april, kl. 21. Hvis ikke, kan du forvente ”syrerock og kosmisk galmandsværk” af allerbedste skuffe. Læs mere her.

mandag den 14. april 2008

Hüsker Dü

Grant Hart, Greg Norton og Bob Mould live i Camden Palace, London, d. 14. maj 1985. 'Every Everything', 'Makes No Sense At All', 'Pink Turns To Blue' og 'Ticket To Ride' for fuld skrue. Herover koncertplakaten fra Carlton Biografen på Vesterbrogade, hvor bandet spillede d. 1. juni 1987. Samme år meddelte Hüsker Dü, at det var slut.

søndag den 13. april 2008

Godmorgen

1964. The Rolling Stones er de slemme drenge. Kan de sælge morgenmadprodukter?

lørdag den 12. april 2008

Strejftog

Men i Hjertet af Quartier Latin raader Paul Verlaine, her er hans Kongedømme. Han kender Kvarteret ud og ind som en Mus sin Rede. Og alle kender og elsker ham, viger til side for père Verlaine, den unge Digtekunsts Fader, den pengeløse Digterheros, der tilbringer Natten vagabonderende mellem Quartier Latins Studenter, for rig i sin Sjæl til at gemme jordisk Gods ud over en Time - for stor og god for Akademiet…”

- Sophus Claussen. Uddrag fra ’Antonius i Paris’ (1896) I 1892 foretog Claussen en rejse til Paris. Hans oplevelser sendte han hjem til Politiken i artikelform. Disse blev senere omskrevet til omtalte bog. Paul Verlaine døde i 1896.

fredag den 11. april 2008

Roskilde Festival 2008 i Mod Strømmen

Onsdag d. 16. april offentliggøre Roskilde Festival dets program. Der er dukket bidder op her og der. Dagen efter, torsdag d. 17. april, mellem kl. 18-20, ser radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) frem mod festivalen, der finder sted fra 3. - 6. juli med warm-up fra 29. juni. Vi kan allerede afsløre, at blandt de navne der er kommet frem, har redaktionen et par favoritter. Glæd jer, det gør vi.

torsdag den 10. april 2008

Debut

Erindring er nostalgi
sagde han
Jeg lever i nuet

Erindring er nostalgi
sagde han
Jeg lever i nuet”

- fra ’Apropos Alt’ (2006) af Peter H. Olesen.

I dag skriver selvsamme sig ind i en række af danske musikere, såsom T.S. Høeg, Martin Hall, Lars Muhl, Thorstein Thomsen (tæller han?), Henrik Strube, Michael Falch og muligvis flere, som alle kan skrive romanforfatter på visitkortet. Olesens bog har fået titlen ’Korrekturlæseren’. Held og lykke.

Ps. Hvordan undertegnede har kunnet forbigå, Franz Beckerlee, i opremsningen af romanforfattere er en gåde, der hermed har fundet en løsning.

onsdag den 9. april 2008

Hey Gyp (Dig The Slowness)

Peter Belli og Baby Woodrose genindspillede for efterhånden fire år tilbage Belli hittet 'Det Du Ka´ Li´' fra 1965. Originaludgaven hedder 'Hey Gyp (Dig The Slowness)', og er med den skotske folksanger Donovan. Af uforklarlige årsager er det forbandet sjældent, at netop det nummer, dukker op på en Donovan opsamling. Sælsomt.

Lyt med torsdag fra kl. 18, hvor Baby Woodrose smutter forbi Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) med ”masser af fed sajk og flipperdans direkte i radioen!”, som der står på trioens MySpace Blog.

tirsdag den 8. april 2008

Pulitzer til Dylan

Bob Dylan’s Pulitzer Pris applauderer denne blog med ’Girl From The North Country’ fra en canadisk tv-udsendelse fra 1964.

Operaen (Christiania)

Country & Western, som det hed før i tiden, har mange underkategorier. Fredag d. 11. april er der stor sandsynlighed for, at Duck & Cover og århusianske JC Hawkins & his Model-A Playboys, når gennem en del af dem, når de står på scenen til Klub Hallbilly i Operaen på Christiania. Det sker fra kl. 21.00.

mandag den 7. april 2008

Sometimes is nice just to be around

For et par måneder siden introducerede en god ven, og kender af udsøgt amerikansk musik, denne signatur, for The Mayflies USA fra Chapel Hill, North Carolina. Tænk ikke for meget over USA, det er en prokuratorkneb. Du finder ikke et The Mayflies UK eller for den sags skyld fra noget andet land i verden.

The Mayflies USA sendte dets første EP på gaden i 1997. I 1999 kom dets egentlige debut ’Summertown’, som blev produceret af powerpop-notabiliteten, Chris Stamey, hovedmanden i The dB’s. Det siger så også en del om, hvor The Mayflies USA befinder sig musikalsk. Bandet ligger på en snorlige streg fra The British Invasion i midten af tresserne via Big Star i begyndelsen af halvfjerdserne og til, ja til hvad? Tidligt REM?, Teenage Fanclub?, Superchunk? Guitarsoloerne befinder sig i al fald der, hvor man forventer de skal være. Vokalharmonierne er som taget ud af powerpoppens ABC og så lyder det fortræffeligt på et bilstereoanlæg.

Ved indspilningen af The Mayflies USA’s andet album ’The Pity List’, var Stamey igen på plads bag mixerpulten. På treeren ’Walking In a Straight Line’ fra 2002, fik bandet assistance af Keith Cleversley, der har arbejdet sammen med fx The Flaming Lips, Mercury Rev og The Posies. Det gav orkestret andre elementer, hvor små synthflader, fake violiner og forvredne vokaler, var med til at give indtryk af en ny og mere uprøvet sonisk diversitet. Giv dem en chance.

søndag den 6. april 2008

Appel

21 January 1980

Minister Of Justice
1-1-1 Kasubligaseki
Chiyoda-Ku
Tokyo, Japan

Dear Sirs,

I LEE PIPECOCK JACKSON PERRY would LOVE to express my concern over your consideration of one quarter kilo to be an excessiv amount of herbs in the case as it pertains to master PAUL McCARTNEY.

As a creator of nature’s LOVE, light, life and all things under creation sun, positive feelings through songs, good times and no problems. I find the Herbal powers of marijauna in its videly recognised abilities to relax, calm and generate positive feeling a must.

Herbs is his Majesty’s. All singers positive directions and liberty Irrations. Please do not consider the amount of herbs involved excessive.

Master PAUL McCARTNEY’s intentions are positive.

BABY BLUE GREEN STAR
PIPECOCK JACKSON
LEE “SCRATCH” PERRY
BANNANA EYE PEI JA
NATURES LOVE DEFENDER

fredag den 4. april 2008

Baby Woodrose i Mod Strømmen

En nærmere præsentation er næppe nødvendig. Torsdag d. 10. april, mellem kl. 18-20, kommer Baby Woodrose på besøg i radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid). I fjor udsendte bandet et af årets bedste album 'Chasing Rainbows'. I år er Baby Woodrose´s debut 'Blow Your Mind' blevet genudgivet. Det er ikke sket uden problemer, fordi det tyske trykkeri, der skulle trykke coveret nægtede, da det mente det var pornografisk. Baby Woodrose spiller i Stengade 30 d. 30. april. Før det, gælder det dog Mod Strømmen. Lyt med torsdag, kl. 18.

onsdag den 2. april 2008

Pilgrimsfærd

Will Rigby er nok bedst kendt som trommeslager i den fine powerpopkvartet The dB’s. Bandet, der har fået prædikat af, at være ’the missing link’ mellem Big Star og R.E.M. Rigby har også lavet et par soloplader, ligesom han har spillet sammen med Steve Earle, Matthew Sweet og Laura Cantrell. Her fortæller han om en rejse til Memphis, som han foretog i 1978. Målet var at finde resterne af Big Star.

tirsdag den 1. april 2008

The Bakersfield Sound

Hvis man skal sætte navn på en musiker, der er indbegrebet af The Bakersfield Sound, er det Buck Owens. Da Owens stod på toppen af karrieren i midten af 1960’erne, blev den californiske arbejderklasseby, blandt fans, ikke kaldt andet end ”Buckersfield”. Owens slog igennem i begyndelsen af årtiet. I Nashville havde tendensen gennem nogle år været producerstyret, sukkersød country med store strygerarrangementer. Væk var 1950’ernes honky-tonk. Owens Telecaster-drevne guitarlyd appellerede derfor til et publikum, der kunne lide energisk og kantet country. Som koncertplakaten herover giver et vink om tog selv hippierne i San Francisco Owens til sig. ’Loves Gonna Live Here’ blev efter alt at dømme Owens største hit. Han døde d. 25. marts 2006.