“Have I mentioned my parents are getting back together again. It's been 25 years…”

Blue-eyed soul eller white soul er vist ét fedt.  Overskriften stammer fra ’The Charging Sky’ med Jenny Lewis with The Watson Twins fra albummet ’Rabbit Fur Coat’, der udkom i 2006. Jenny Lewis første udgivelse udenfor Los Angeles’ indiebandet Rilo Kiley.

Det er min IPod, der er skyld i, at dette mere end ti år gamle nummer dukker op her i dag. Forleden shufflede den forbi sangen. Tilbage i 2006, blev Jenny Lewis leg med blue-eyed soul overskygget af Cat Powers fuldfede, ægte soul-groove på ’The Greatest’, som blev udsendt kun en uge efter ’Rabbit Fur Coat’. Anyway, genhøret med ’The Charging Sky’ skabte en form for euforisk glæde i den lille bil. Udsigten til sjællandske landeveje og et forårslandskab badet i sol, spillede muligvis også en rolle.

Roskilde 2017 med bookerne Thomas Sønderby Jepsen og Peter Hvalkof i Mod Strømmen

Mod Strømmen holder snuden i sporet fra sidste uges udsendelse. Heri forsøgte redaktionen at lede lyttere gennem dette års Roskilde-program med en række anbefalinger fra opvarmingsdagene til finalen, natten mellem lørdag og søndag. Hovedvægten i udsendelsen var lagt på rockmusik og de afskygninger den fremstår i for tiden, selvom der også blev tid til at præsentere verdensmusik, polsk neofolk og dansk avantgarde-jazz.  

Nu på torsdag tager vores to-times liveradio formentlig en anden musikalsk drejning. Vi får besøg af Roskilde-bookerne Thomas Sønderby Jepsen og Peter Hvalkof, der sammen med den øvrige bookinggruppe, har brugt det seneste år, hvis ikke mere, på at sætte et så varieret, udfordrende og populært musikprogram sammen som muligt. Thomas Sønderby Jepsen er rimelig ny i gamet som Roskilde-booker, festivalen beskriver ham som havende ”elektroniske toner på hjernen og hiphop i hovedet”. Hvalkofs Roskilde-CV strækker sig mere end tredive år tilbage. Han er om nogen manden, der ihærdigt og vedholdende har arbejdet på at få den såkaldte verdensmusik integreret som en naturlig del af Nordens største musikfestival.

Stil ind, torsdag d. 1. juni, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte stream

Summertime Blues #5 (2017). Spilleliste, mandag d. 29. maj.

”Den tid på året igen. Radio Bluestime er taget på sommerferie. Det vil sige, at Mod Strømmen overtager mandage mellem kl. 18 - 19.30 på Christianshavns Kanal. Hvad der kommer til at ske, må tiden vise. Det eneste, der er sikkert for nuværende, er, at det bliver one-time udsendelser. Der bliver altså ingen mulighed for at genhøre programmet.

Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via TuneIn eller den direkte stream”

Pre-Roskilde 2017. Playliste 25. maj.

1. The KutiMangoes - Fire (2014)

2. Tvivler - Træfælder (2015)

3. Pardans - Roared With Delight (2016)

4. ShitKid - RnR Sally (2016)

5. The Love Coffin - New Morning Light (2016)

6. Idles - White Privilege (2017)

7. Marching Church - Florida Breeze (2016)

8. Kevin Morby - Aboard My Train (2017)    

9. Rag'n'Bone Man - Bottom Of A Bottle (2012)

10. Julia Jacklin - Coming Of Age (2016)

11. The Savage Rose - Dear Little Mother (1972)

12. Ksiezyc - Mglista (2015)

13. Shame - Tasteless (2017)

14. Elza Soares - Pra Fuder (2016)

15. Erasure - Phantom Bride (1988)

16. Viagra Boys - I Dont Remember That (2016)

17. High On Fire - Turk (2007)

18. The Jesus And Mary Chain - Facing Up To The Facts (2017)

19. ’68 - This Life Is Old, New, Borrowed And Blue (2017)

20. Afenginn - Ralli In D-Minor (2010)

21. Svin - Færgen Ellen (2016)

22. Alex Cameron - Real Bad Lookin’ (2014)

23. Boujeloud - Lady Dance For Ladies (2016)

24. Moon Duo - Cold Fear (2017)

25. Pig Destroyer - Lost Cause (2004)

26. Priests - JJ (2017)

27. Baby Woodrose - Red The Signpost (2016)

28. Oranssi Pazuzu - Komeetta (2011)           

29. Sort Sol - Shapes Of Summer (1987)

"You gotta try harder and work harder for stuff, when you're in places like that."

Da Mod Strømmen i begyndelsen af året sendte et program om australsk rockmusik, der kommer flere, bare rolig, var vi kort inde på, hvad forskellen var på de store Oz-byers musikscene. Brisbane Times kommer her med et bud på, hvad der gør Brisbane ”so different, so appealing”.

Ed Kueppers ’Electrical Storm’ går igen hos et par af de folk, avisen har talt med:

Roskilde 2017 i Mod Strømmen

Jeg ved ikke med jer, men jeg glæder mig hvert år til at dykke ned i alle de orkestre, solister, ensembler osv., som Roskilde Festivalens bookere finder over hele verden. De senere år har festivalen tilmed offentliggjort programmet så tidligt, at jeg har haft god tid til virkelig at komme rundt i det. Kritikken har, omend ikke haglet ned over årets line-up, så dog været massiv, i de kredse jeg bevæger mig i. Om den har været retfærdig, skal jeg ikke udtale mig om. Blot konstatere, at Gloria- og Pavilionscenen byder på så mange spændende acts, at jeg nok skal føle mig mere end mæt, når festivalen klinger ud natten mellem den 1. og 2. juli.

Nu på torsdag, Kristi himmelfartsdag, tager Mod Strømmen-redaktionen på en længere færd i årets program. Hvad er værd at høre og hvorfor? Hvor er vi ikke at finde og hvorfor? Hvad er det, der stadigvæk gør Roskilde Festivalen til årets mest interessante musikevent og hvorfor?

Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via TuneIn eller den direkte stream

Summertime Blues #4 (2017). Spilleliste, mandag d. 22. maj.

”Den tid på året igen. Radio Bluestime er taget på sommerferie. Det vil sige, at Mod Strømmen overtager mandage mellem kl. 18 - 19.30 på Christianshavns Kanal. Hvad der kommer til at ske, må tiden vise. Det eneste, der er sikkert for nuværende, er, at det bliver one-time udsendelser. Der bliver altså ingen mulighed for at genhøre programmet.

Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via TuneIn eller den direkte stream”

Dirty realism eller på godt dansk…

…beskidt realisme, er vist den gernebetegnelse som Jonas T. Bengtsson selv foretrækker om sin nye roman, ’SUS’. Desværre kunne jeg ikke rigtigt komme ud af døren i torsdags, da der var reception for bogen i Husets Teater på Halmtorvet. Det medførte, at jeg ikke fik hørt skuespilleren Jens Albinus læse op fra bogen. Med en snas fantasi, kan man selv prøve at forestille sig Albinus stemmeføring, i dette stykke fra ’SUS’, der faktisk svarer til, hvor jeg satte bogmærket ind i bogen, da jeg lagde mig til at sove i går aftes:

”Røde mursten, tre fløje, en stor græsplæne med gule pletter.

   Det her er Sus’ gamle skole. Sådan tænker hun i hvert fald på den, også selvom hun ikke har været her så meget. De første par år selvfølgelig, før hun rigtig blev stemplet som vanskelig, dengang det værste hun kunne gøre var at pisse i bukserne eller smadre en rude. Og senere når et nyt sted i Jylland havde opgivet hende, eller hendes forældre havde brug for børnepengene og fik hende sendt hjem.

   Sus går ind ad hovedindgangen. Det er lige før dagens første frikvarter, ingen har lyst til at købe hash når de lige er vågnet, men her lidt i ti burde der være en mulighed for at sælge et par gram. Hun har overvejet hvad hun skal svare hvis der er en lærer der spørger hvad hun laver på skolens område, men egentlig ved hun godt at det er ret usandsynligt, det er en stor skole, og ingen lagde mærke til da hun gik her, kun når hun ødelagde noget, så hoverfor skulle de begynde nu.

   Sus har en slidt rygsæk på ryggen, med en telefonbog for at fylde den ud, jernrøret og hash.

   Hun ser efter sin bror, men ikke i mere end et splitsekund, hun ved selvfølgelig godt han ikke er her, at han ikke har været her længe, at hun ikke går i de små klasser og skal finde ham. Hun ved godt at han ikke har noget til hende, en Yankie Bar hugget fra den nærmeste kiosk, eller en smøg hvis hun tigger og beder og lover ikke at begynde at ryge fast. Ingen grund til at se efter ham eller vennen Danny. Det er bare hendes dumme øjne der ikke ved det, der leder, dumme fucking øjne”

Jonas T. Bengtsson læser i øvrigt op fra ’SUS’, kl. 15.00, i dag, i Thiemers Magasin, Tullinsgade 24, København V. I juni besøger han endvidere Mod Strømmen.

The Rayguns. Playliste 18. maj 2017

1. The Rayguns - Marianne Librarian (2017)

2. Television Personalities - A Picture Of Dorian Gray (1980)

3. Julian Cope - Reynard The Fox (1984)

4. The Monotones - (Who Wrote) The Book Of Love (1958)

5. Willie Alexander And The Boom Boom Band - Kerouac (1978)

6. The Velvet Underground - Venus In Furs (1967)

7. The Rayguns - Monster (2017)

8. The Damned - Dr. Jekyll And Mr. Hyde (1980)

9. Peter Laugesen & Singvogel ‎- Apparatets Skygge (2005)

10. Hawkwind - Silver Machine (1972)

11. Spillemændene - Til Minde Om Dyrene i Hakkebakkeskoven (mastereret af Goodiepal) (2013)

12. The Rayguns - Have A Nice Day (2017)

13. The Rayguns - Marianne's Appendix (2017)

Sikken roster

Venture Bookings, 1985-86.

Martin Newells Oddcast...

…is a casual adventure in listening from the man who brought you the underground wonderground of The Cleaners from Venus.”

Herhjemme er Martin Newell mest kendt for netop nævnte The Cleaners From Venus. Hans fine og til dels oversete hjemmestudie- og kassettebåndsprojekt, som han dannede i begyndelsen firserne, efter at være blevet taget godt og grundigt i røven af et stort pladeselskab. Indenfor de seneste år, har han også arbejdet under navnet, ligesom flere af de tidlige kassetter er blevet genudgivet. I England er han mest ligeså kendt for at være bidragsyder af poesi til The Sunday Express, have en ugentlig klumme i East Anglian, digtsamlinger, erindringer, samt hans samling af anekdoter og historiske oplysninger om hans elskede Wivenhoe, en lille by i det nordøstlige Essex.

For et års tid siden, havde han premiere på et af sine seneste tiltag,  Martin Newell's Oddcast. Og ja, podcasten er sær i ordets allerbedste betydning. Musikvalget er en blandet landhandel, så at sige. Dr. Feelgood over Edith Piaf, Toots Thielemans, Focus og The High Llamas til Pink Fairies, Elvis Costello og Ian Dury & The Blockheads.

Bliv klogere her.

Raymond Carver

The Rayguns i Mod Strømmen

Det er længe siden, at jeg har studeret et pladecover så nærgående som The Rayguns nye album, ’Wake Up Calls & Lullabyes’. Ikke alene har udgivelsen et tema om opvågning / søvn, men der ligger også en gennemgående grundtanke om at læse flere bøger. Eller som det hed i en invitation, jeg modtog: “The album is musical bookshelf full of cult fiction, with the wonderfull Marianne Librarian at the center of all things, an intellectual superhero on a mission to save our screwed up world with quality literature.” Hvilket man burde fornemme på album-forsiden herover. På bagsiden finder man titler af blandt andet Henry Miller, H. P. Lovecraft, Susanna Clarke, Spike Milligan, Sylvia Plath, Robert Louis Stevenson med videre.

Tidligere på året var jeg til generalprøve på gruppens release, den egentlige udgivelsesfest foregik ude i Karens Minde Kulturhus, en uges tid senere.  Førstnævnte fandt sted i bogkælderen under Islands Brygge Bibliotek, et velvalgt og spændende venue, by the way. The Rayguns siger selv, at de i tre årtier har tjent garagerocken med afstikkere til psykedelika og punk- og indieterritorier. Under koncerten i bogkælderen, tog jeg dog mig selv i flere gange i at tænke på britisk pubrock og Dr. Feelgood. 

Om det er noget om mine tankespind, ved jeg ikke. Men jeg fremlægger gerne overvejelsen overfor bandet, når det besøger Mod Strømmen, nu på torsdag, d. 18. maj. Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via TuneIn eller den direkte stream”

Her ’Kelvin Flats’ fra ’Wake Up Calls & Lullabyes’:

Summertime Blues #3 (2017). Spilleliste, mandag d. 15. maj.

”Den tid på året igen. Radio Bluestime er taget på sommerferie. Det vil sige, at Mod Strømmen overtager mandage mellem kl. 18 - 19.30 på Christianshavns Kanal. Hvad der kommer til at ske, må tiden vise. Det eneste, der er sikkert for nuværende, er, at det bliver one-time udsendelser. Der bliver altså ingen mulighed for at genhøre programmet.

Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via TuneIn eller den direkte stream”

Fright Eye. Playliste 11. maj 2017

1. Fright Eye - Breakfast (2017)

2. Ol' Dirty Bastard - Pop Shots (prod. by DJ Premier) (2005)

3. Nobunny - Eat It (2013)

4. Fossil Fuel - Things I Don't Like (1990-1995/2008)

5. Fat Pat ‎- Tops Drop (1998)

6. The Spits - Pain (2009)

7. Teengenerate - Boy From Nowhere (1994/2013)

8. Wu-Tang Clan - Da Mystery Of Chessboxin (1994)

9. Häxxan - Spin (2015)

10. Lost Kids - Rådden Dig (1979)

11. Happy Hookers For Jesus - Stab You (2013)

12. Cola Freaks - Farvel (2011)

13. Rooster - New Pants (2015)

14. Yung - Miss That Tree (2014)

15. Johnny Concrete - Johnny, Johnny (1980)

16. Bed Bugs - A Sniff Of Joy (2013)

17. Smertegrænsens Toldere - Dolker Dit Ansigt (2015)

18. Fright Eye - Frontside Grind (2015)

19. Nas feat A.Z. - Life's A Bitch (1994)

20. Rik And The Pigs - Life's A Bust (2016)

21. Unnatural Axe - They Saved Hitler's Brain (1978)

22. Ol' Dirty Bastard - Dirty Dirty (feat. Rhymefest) (2005)

23. DD Owen - Gimme Head Till You're Dead (2016)

24. Angkor Wrack - Bolivian Ants (2011)

25. Mobb Deep - Survival Of The Fittest (1995)

26. Fright Eye - Babe Shades (demo) (2017)

The Hüskers. Denver. Maj 1987

Hauges SPOT

Torsdag, d. 18. maj, kommer garagerock-bandet The Rayguns forbi Mod Strømmen. Sanger og mundharmonikaspiller Hauge Marple, der også er medarrangør af Klub Soja, hvor han blandt andet står for det idérige grafiske design af flyers og plakater, var på SPOT i sidste weekend. Her Hauges anbefalinger til fremtidige koncertoplevelser efter to dage i Aarhus.

”The New Family kom helt bag på mig. Tre søskende, alle klædt i hvidt, smukke flerstemmige kor i tresser-folkarrangementer, lidt ligesom Nicos debutplade eller soundtracket til ’The Wicker Man’. De udgav deres debutalbummet uden ståhej på youtube sidste år. Det er optaget i en lejlighed på Vesterbro, live med én mikrofon. Oplev dem gratis med deres nye backingband i Pumpehusets Byhave, d. 19. maj, kl. 15.00. Eller hør debutskiven her:

Jeg kom gående forbi musikværtshuset Fatter Eskil, da jeg pludselig hørte noget, der mindede kraftigt om The Growlers, one of my favourites. Indenfor fandt jeg fire vilde Grenådrenge i mexicanske jakkesæt, a la et mariachi-orkester. Pacific Swell, som kvartetten hedder, spiller garage/surf med høj cigarføring og hæse vokaler. Videoen herunder yder dem ikke rigtig retfærdighed. De er meget bedre live. Vi må lokke dem til KBH.

Stella Lugosi synger quirky folk/bluessange med en mørk og knirkende stemme. Tempoet er langsomt og stemningen som et soundtrack til en ultrahip indiegyser. Stella Lugosi er sej, hun spiller harpe som en engel, og guitar som en djævel. Eller måske minder hun mere om en chilledout udgave af Anna Calvi. Stella og bandet bliver omtalt som arty og kommer fra Malmø.

Pogo Polis er et ungt dansk karrierekanon band med en smitsom energi. Sangerinden har en ordentlig kæft med tilhørende kraftig vokal, men jeg faldt for pladask for guitaristen, som hyggede sig totalt med dejlige enkle støjriff og gentagende små figurer, der fik hele neo postpunk/powerpop-festen til at svinge. Deres radiohit ’Seatrain’ er her:

På to år er Communions gået fra at være Mayhems neopunkscenes nye darlings til ambitiøse musikere, der spiller storslået pop med kant. Forsangerens stemme er markant og superlys, sangene er catchy og velskrevne. Drengene ser ovenikøbet ret godt ud. Der var i hvert fald mange unge piger, som gjorde sig til ved deres show. Lur mig, om de ikke snart bliver så store i udlandet, at det ender med, at danskerne også kan lide dem. Hør Communions seneste album, ’Blue’.

Derudover nød jeg BaBa ZuLa, en psykedelisk frihedskæmper fra Tyrkiet, Bellhound Choir, dusty desert-man plays the blues, Sundays, klassisk folkpop, Hudna, altid en fornøjelse, Anders Hjernø fra Aftenrutine, mærkelige digte fuld af væmmelse ved musikbranchen, Death Machine, easy listening for de deprimerede eller Hymns From Nineveh uden Gud og sukker, Lydmor, wowpop med neonsminke, Excelsior, Anja T. Lahrmann fra Ice Cream Cathedral med fine nye sange, plus den fantastiske udtryksfulde bassist Ida Duelund Hansen, der også spiller i Silvester, inspirerende spilleglæde, Ida Kudo, en storslået entertainer, Afsky, jeg så kun lidt, men hell yeah, det var tungt og godt, Red Lama, op at køre ung psychrock med arabisk/ørkenblues elementer.”

Øverst er det Pacific Swell.

Fright Eye i Mod Strømmen

Jeg var til punkrock i Kødbyen fredag aften. Et par timer blev det til. Gå-i-byen Kødbyen er én ting, den overlader jeg til andre. En anden er, at Bakken er begyndt at arrangere koncerter igen. Kurateret af Troels W. Thomsen fra Lappland, så det borger for en vis kvalitet. Fredag spillede københavnske Jævndøgn og aarhusianske Fright Eye. Og, ja, det var punkrock uden dikkedarer. Jeg blev blæst godt og gedigent igennem. Og kunne fornøjet forlade Kødbyen, uden at skulle forholde mig til clubbing, aggressive dørmænd, drinks-køer, dollargrin i kolonnekørsel, food-trucks og feststemte, unge mennesker med hvert deres par lejede høretelefoner, der lyste i forskellige farver, mens de dansende rundt i hver deres verden. Partybussen så jeg gudskelov ikke noget til.

Formiddagen efter, havde jeg sat Fright Eye stævne på Christianshavn. Trioen har lige været på en længere Europa-turne, den talte vi blandt andet om. Hovedparten af udsendelsen kom dog til at dreje sig om de mange 7”ere gruppen havde medbragt og en musikgenre, som Mod Strømmen gennem årene har behandlet temmelig stedmoderligt.

Aarhus Stiftstidende bringer herunder en længere reportage fra Fright Eyes tour rundt i EU.

Stil ind, nu på torsdag, d. 11. maj, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein.

Summertime Blues #2 (2017). Spilleliste, mandag d. 8. maj.

"Den tid på året igen. Radio Bluestime er taget på sommerferie. Det vil sige, at Mod Strømmen overtager mandage mellem kl. 18 - 19.30 på Christianshavns Kanal. Hvad der kommer til at ske, må tiden vise. Det eneste, der er sikkert for nuværende, er, at det bliver one-time udsendelser. Der bliver altså ingen mulighed for at genhøre programmet.

Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein"

Stones 373 bedste sange

Det må have været et stort, ja, hvis ikke ligefrem fuldkommen overvældende arbejde at rangere og kommentere samtlige The Rolling Stones sange. Det er ikke desto mindre, hvad David Marchese fra The Vulture har sat sig for. Læs og bedøm selv hans facitliste her

The Telenovelas. Playliste d. 4. maj 2017

The Telenovelas debutplade ‘Winona, Forever’, er fra i dag tilgængelig på diverse streamingtjenester

1. The Telenovelas - Ventriloquist (2017)

2. Big Star - September Gurls (1974)

3. The Undertones - Teenage Kicks (1978)

4. The Telenovelas - Remind Me Again (2017)

5. The Jesus & Mary Chain - Head On (1989)

6. Teenage Fanclub - Don’t Look Back (1995)

7. Orange Juice - Dying Day (1982)

8. The Telenovelas - Winona, Forever (2017)

9. Car Seat Headrest - Drunk Drivers/Killer Whales (2016)

10. The New Pornographers - Whiteout Conditions (2017)

11. The Lemonheads - If I Could Talk I'd Tell You (1996)

12. The Telenovelas - Future Echoes (2016)

13. Ramones - Don't Come Close (1978)

14. Buzzcocks ‎- Promises (1978)

15. Pavement - Date With Ikea (1997)

16. The dB's - Black And White (1981)

17. The Telenovelas - Make It A Holiday (2017)

18. Elvis Costello - (What's So Funny 'Bout) Peace, Love, And Understanding (1978)

Alex Chilton

Kanhænde jeg er kommet til at love for meget. Reelt ved jeg jo ikke, om The Telenovelas, der kommer på besøg i Mod Strømmen i aften, overhovedet har tænkt sig at præsentere en masse powerpop. Mit udsagn forleden var ønsketænkning, et håb, en forventning. Måske går min lille drøm i opfyldelse? Anyway, her er Alex Chilton.

”Vi havde kun en betingelse. Vi skulle selv bestemme, hvad vi ville præsentere på TAPE”

I morgen begynder Spot 2017. I den forbindelse, har jeg talt med Jeppe Hofmeister Berg, der er én af de syv initiativtagere til spillestedet TAPE, Mejlgade 53. Det uafhængige, nonprofit koncertsted i Aarhus har knapt halvandet år på bagen. Folkene bag mente, at der manglede et sted for alternative musik i byen. Et venue, hvor lokal musik kunne blive præsenteret i en ramme, der var mere nærværende for publikum. Og dét ser ud til, at deres fornemmelse var rigtig. Der var et hul at fylde ud.

”De fleste kender historien om Rolling Stones-journalisten David Fricke og The Raveonettes. Den historie popper op igen og igen, men det er efterhånden en del år siden, at Sune Wagner og Sharin Foo blev hypet via deres optræden på SPOT. Hvilken udvikling har SPOT taget de seneste år. Hvordan kan man mærke i byen, at festivalen finder sted og hvad fik TAPE til at medvirke?”

”Først og fremmest kan man mest mærke, at festivalen finder sted i musikmiljøet. I de mere etablerede dele af branchen er SPOT en vigtig begivenhed. Festivalen er slet ikke forankret i bybilledet, da man jo hovedsageligt benytter spillesteder og Musikhuset.

Sidste år sad vi på TAPE med en fornemmelse af, at der var rigtig mange interessante, nye danske artister, der ikke rigtig kom i SPOTs søgelys. Dels på grund af ansøgningsmåden, den tiltaler bare visse artister/bands, og dels på grund af et manglede fokus på den mere alternative del af musikbranchen. Dette miljø, interesserer os på TAPE, og derfor følte vi det naturligt at gå i dialog med SPOT omkring at være en del af festivalen. Vi havde kun en betingelse. Vi skulle selv bestemme, hvad vi ville præsentere på TAPE. Til forskel fra de andre spillesteder, hvor SPOT bestemmer programmet. Det er netop vigtigt for os, at vi kan styre det musikalske udtryk på TAPE, og at vi derved havde en indgangsvinkel, for alle de bands som ellers ikke kom frem. Man kan sige, at dette miljø, vel netop er dét, der har allermest brug for en festival som SPOT. Bands, der ikke i forvejen har en agent, et pladeselskab osv.”

”Hvis vi kigger lidt nærmere på årets SPOT-program på TAPE. Hvilke tanker har I så gjort jer, da I skulle sætte det sammen?”

”Vi har fortrinsvis arbejdet med at præsentere helt nye danske artister. Det er egentlig her, at vi kan tilbyde noget til SPOT. Altså bidrage med navne, som ellers ikke ville få chancen for at spille på festivalen. Derudover har vi sammen med SPOT, arrangeret en aften med elektronisk musik, som altid har været underrepræsenteret på festivalen. Vi synes, at det er vildt fedt, at der er kommet et større fokus på denne genre. Nu må vi håbe, at de besøgende har det på samme måde. Ellers er tankerne simpelthen bare at præsentere musik, som vi mener er interessant og relevant i år 2017”

Hvad glæder du dig selv mest til at høre i den kommende weekend og hvorfor?

”Jeg glæder mig ret meget til at høre en hel del af "vores eget" program. Torsdag, hvor Tots, San Pedro, Spines og LØD er på programmet, bliver helt sikkert fremragende. Disse fire navne er nogle af de bedste bud på, hvor dansk rock er på vej hen i 2017.

Tots og San Pedro er lokale aarhusianske navne, der på hver sin måde, har den her ungdommelige tilgang til rockmusikken. Spines er simpelthen bare et af Danmarks allerbedste livebands. Vanvittig stramt og intenst. LØD har lige udgivet en rigtig god plade, ’Folder’, på Part Time Records, og jeg glæder mig til at se den foldet ud live. 

Derudover, synes jeg, at der er et par sjove ting rundt omkring. Blandt andet bliver det interessant at høre Marching Church i den store sal på den her gigantiske scene i Musikhuset. Jeg glæder mig også til alt muligt andet. Modest, som er aktuelle med en ny 7” i næste uge. Yung, der er ved at indspille deres næste album. Get Your Gun, der ikke har spillet i Aarhus siden Flux 2015. Eli, som er sindssygt lovende. God pop fra Franske Piger og Hong Kong, samt at have en fest med Ecstasy In Order natten til lørdag. Vores eget lørdags program, hvor vi hylder alle de seje elektroniske artister, vi har i landet, ser jeg også meget frem til. Jeg tror især, at det bliver fedt at høre Rosen & Spyddet igen, Central, Sortlegeme og Rune Bagge.”

The Telenovelas i Mod Strømmen

"Winona grew up in Petaluma, California. She’s my first love, my last and the one who got away. She’s an actor and a kleptomaniac. Even though I knew it was wrong – or maybe because of that – she stole my heart, when she danced with her friends to ‘My Sharona’ by The Knack. She was a glimpse in time, but she lasted forever."

- Carl Juul Nielsen, The Telenovelas

På torsdag gælder det noget så umoderne som powerpop. Hvis powerpop altså nogensinde har været hip, jo måske, dengang The Knack hærgede hitlisterne med ’My Sharona’. Men det er snart fyrre år siden. The Telenovelas kommende debutplade kommer til at hedde ’Winona, Forever'. Det kan kun være en hilsen til Winona Ryder, jævnfør citatet foroven.

’Winona, Forever' var annonceret til at udkomme sidste efterår. Siden blev det udskudt til foråret. Albummet er endnu ikke kommet. Jeg ved ikke, hvad der er gået galt i processen. Vi kan dog fryde os over, at The Telenovelas allerede har udsendt to singler fra pladen.

Stil ind, nu på torsdag, d. 4. maj, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein.

Summertime Blues #1 (2017). Spilleliste, mandag d. 1. maj.

"Den tid på året igen. Radio Bluestime er taget på sommerferie. Det vil sige, at Mod Strømmen overtager mandage mellem kl. 18 - 19.30 på Christianshavns Kanal. Hvad der kommer til at ske, må tiden vise. Det eneste, der er sikkert for nuværende, er, at det bliver one-time udsendelser. Der bliver altså ingen mulighed for at genhøre programmet.

Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein"