Teater- og musikkollektivet Nationalteatern har været gennem flere inkarnationer. Det begyndte i Lund i slutningen af 60’erne og spiller stadig en snes koncerter om året. ’Barn Av Vår Tid’ kom i 1978. Det er renskuret hardcore 70’er socialrealisme. Når det er sagt, så har tracket dog ikke tabt mening i dag. Tag blot et vue udover flere af Europas storbyer.
Første gang jeg stødte på ’Barn Av Vår Tid’ var på Nationalteatern-hyldestpladen ’Nationalsånger - Hymner Från Vågen Och EPAs Torg’ fra 2002, hvorpå Fjodor (tidligere bassist i Ebba Grön), Dogge (hip-hop artist) & Diamond Dogs (med medlemmer fra The Hellacopters, Maryslim og Wilmer X) giver en stærk version.