Fra Aksel Schiøtz over Bed Wettin' Bad Boys og Ifriqiyya Electrique …? Hvilke grupper/solister blev spillet flest gange i Mod Strømmen i 2017?

Time’s up. Årets sidste dag. Status 2017. 914 sange fordelt over 53 udsendelser. I år fik Copenhagen Psych Fest endnu engang særbehandling med en særudsendelse. Kedeligt nok måtte festivalen dreje nøglen om, fordi billetsalget gik megasløjt. Kvartetten, som løb med det hele, blev spillet mere end dobbelt så mange gange som trioen, der kom ind som nummer to. Ellers afspejler listen naturligvis, hvilke gæster, der har besøgt Mod Strømmen i årets løb. Godt nytår.

To gange:

Aksel Schiøtz, Alex Cameron, Alice Coltrane, Before, Birds In Flight, Bryllupsband fra Bobo Dioulasso, Captain Beefheart & His Magic Band, Car Seat Headrest, Chuck Prophet, Chud, Clarissa Connelly, Codeine, Creedence Clearwater Revival, Crime & The City Solution, Debre Damo Dining Orchestra, Dirty Beaches, DJ Fukboi, Echo & The Bunnymen, Ed Kuepper. Elevatorfører, Fairport Convention, feedtime, Fribytterdrømme, Gene Clark, Gnags, Hunger, HVASS, James Chance, Jefferson Airplane, Khun Narin's Electric Phin Band, Ksiezyc, Kyuss, Laffing Gas, Lee ‘Scratch’ Perry, Less Win, Link Wray, Mark Mulcahy, Mink DeVille, Morrissey, My Bloody Valentine, Nils Gröndahl, Nirvana, Niss Stricker, Ol' Dirty Bastard, Olesen-Olesen, P.J. Bonneman, Paul Westerberg, Pissed Jeans, Red House Painters, Robert Forster, Robin Williamson, Sheer Mag, Siouxsie & The Banshees, Songs: Ohia, Sparklehorse, Suicide, Television, The Beatles, The Clash, The Dream Syndicate, The Dwarfs Of East Agouza, The Love Coffin, The Only Ones, The Rangoons, The Saints, The Soft Boys, The Velvet Underground, The Who, This Heat, TJ & The Reasons To Live, Tobin Sprout, Trevor og Uranium Club

Tre gange:

Angry Skeletons, Bed Wettin' Bad Boys, Brian Eno, C.V. Jørgensen, David Bowie, Drone Of The Dragonfly, Elza Soares, Fright Eye, Gasolin', Himmelrum, Hüsker Dü, Ifriqiyya Electrique, Klimaforandringer, Leonard Cohen, Marching Church, Nick Cave & The Bad Seeds, Peter Laugesen, Peter Perrett, Ramones, Roxy Music, Sort Sol, Spines, Talking Heads, Terremoto, The Bats, The Brotherhood Of Sonic Love, The Damned, The Jesus & Mary Chain, Thin Lizzy og Visitor Kane

Fire gange:

Afenginn, Bob Dylan, Keine Fear For Flanger, Sonic Youth, The Rayguns, The Rolling Stones og Tom Petty

Fem gange:

Big Mess, Bleach Blondes, Collider, CS Nielsen, Dead Moon, Iggy Pop & The Stooges, Labrador, Lotus Krokus, Neil Young, Sweet Pete & The Land Band, The Monoliths, The Telenovelas og Townes Van Zandt

Ni gange:

0%

Tyve gange:

The Replacements

Har du set dokumentarfilmen ’The Go-Betweens: Right Here’ fra i år?

Hvis ikke, så ligger den nu som betalingsstream via Vimeo. Det koster sølle, kr. 31.50.

Her et stykke fra The Guardians anmeldelse af filmen:

“There’s a wonderful moment when Morrison pauses as she recalls what Forster was wearing after he returned from a period in the UK. It’s the first truly cinematic moment of the film, where the camera lingers just long enough to capture the wistfulness in her expression. But Right Here does not depend on cinematography. It’s all about the words, the rhythms and the melodies of the stories being told, whether by the band or those close to them.

An early turning point is a gig in Brisbane as part of a triple-header with the Laughing Clowns and the Birthday Party. Ed Kuepper, of the former, comments on the Go-Betweens’ lack of “anything remotely like time keeping”. Later there’s a great story about the Birthday Party’s Nick Cave trying, but failing, to wring a tune out of the guitar McLennan wrote Cattle and Cane on – the song Forster says propelled him to “cut out all this cut-up poetic nonsense” and write more direct songs.”

Tak til Jan D.

Nytårsshoot. Saxofoner en masse. Playliste 28. december 2017

1. Roy Haynes Quartet - Moon Ray (1962)

2. James Chance & Pill Factory‎ - That's When Your Heartaches Begin (1979)

3. The Sonics - Strychnine (1965)

4. H-Bomb Ferguson - She's Been Gone (1953)

5. The Stooges - 1970 (I Feel Alright) (1970)

6. Bed Wettin' Bad Boys - Turn The Page (2017)

7. Gasolin' - Katten (1973)

8. Morphine - Test-Tube Baby / Shoot'm Down (1992)

9. The Psychedelic Furs - I Wanna Sleep With You (1981)

10. The Lounge Lizards - I Remember Coney Island (1981)

11. Roxy Music - Editions Of You (1973)

12. Joe Henderson feat. Alice Coltrane - Water (1973)

13. Elisabeth - Hud Mod Hud (1984)

14. Essential Logic ‎- Wake Up (1979)

15. Half Japanese - Too Bad About Elizabeth (1985)

16. Otis Redding - (I Can't Get No) Satisfaction (1965)

17. Mark Mulcahy - Geraldine (2017)

18. The Laughing Clowns - As Your Bridges Burn Behind You (1983)

19. Leonard Cohen - Ain't No Cure For Love (1988)

Blusen fra Radio Syd

For nogle år siden eller mere, var jeg kort forbi The Rolling Stones besøg på piratradioen Radio Syd, der sendte fra et skib, der lå ud for kysten ved Malmø. I 2016 kom bogen ’Piraterna på Öresund: Vi minns Radio Syd – Skånes egna radio’, der fortæller historien om Skånes pendant til danske Radio Mercur, der sendte fra 1958–1962. Radio Syd eksisterede dog en del år længere, idet piratstationen først blevet lukket af den nytiltrådte kommunikationsminister, Olof Palme, i 1966. På det tidspunkt havde Radio Syd været i æteren siden 1958.

I går, da jeg famlede rundt i mere eller mindre blinde på internettet, faldt jeg, over dette billede, hvor Brian Jones har iklædt sig den gave, han fik af Radio Syd i juni 1965.

Elvis Costello & The Attractions. Dominion Theatre 1978

Julen 1978 var travl for Elvis Costello & The Attractions. Efter at have spillet syv koncerter i Dominion Theatre på Tottenham Court Road i London fra d. 18. til 24. december, havde bandet fri første og anden juledag eller for at blive i den engelske terminologi Christmas Day og Boxing Day.

I dag for 39 år siden, gik turen videre til Brighton, hvorefter koncertrækken fortsatte næsten hver aften frem til den 29. januar 1979. På plakaten var Portsmouth, Bath, Canterbury, Oxford, Hemel Hempstead, Ipswich, Birmingham, Derby, Liverpool, Manchester, Bradford, Newcastle, Glasgow, Aberdeen, Dundee, Edinburgh, Carlisle, Preston, Sheffield, Hanley, Leeds, Coventry, Leicester, Oldham, Taunton, Exeter, Cardiff, Bristol og Southampton. Undervejs bestod opvarmningen af Richard Hell And The Voidoids, samt new wave-poeten John Cooper Clarke.

Og ikke nok med det. Den 5. januar 1979, udkom Elvis Costellos tredje lp, ’Armed Forces’.

Saxofoner en masse i Mod Strømmen

“My Springsteen problem is just that saxophones don’t belong in rock & roll. They just don’t belong”, er Courtney Love citeret for at have sagt. Her på Mod Strømmen-redaktionen er vi bogstaveligt talt lodret uenige med fru Love.

At saxofonen ikke er blandt messingblæseren, men er klassificeret som en træblæser, beror ene og alene på, at saxofonbladet typisk er lavet af træ. Og uden det kan man ikke få en lyd ud af instrumentet. Saxofonens fødselsdag kan man stedfæste til 1846, da den blev patenteret af den belgiske opfinder Adolphe Sax. Selvom nyere kompositionsmusik har taget blæseinstrumentet til sig, så led Saxs opfindelse en krank skæbne tilbage i midten af 1800-tallet. De klassiske orkestre havde ingen intentioner om at bruge den. Og det var ikke før den ad omveje havnede i USA, at den for alvor fik en plads i populærkulturen. Mest kendt er instrumentet selvfølgelig i jazzsammenhænge, men den var også meget vigtig i tidlig rockmusik. Om vi når forbi disse stilarter på torsdag vil tiden vise. Men lur mig, om vi ikke nok skal nå garagerock, krypto- og postpunk, mens det efter alle stjernetegn at dømme nok kommer til at knibe med klæbrig firsersax.  

Stil ind, kl. 18.00, nu på torsdag d. 28. december, på enten 98,9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Juledagsblues

Radio Bluestime, der normalt sender på Christianshavns Kanal, mandag mellem kl. 18.00 - 19.30, er på en kombineret jule- og nytårsferie, så jeg har tilladt mig at fylde deres sendetid ud med nogle plader fra i år. Dels nyudgivelser, men også et par reissues. Mon ikke dagens udsendelse bliver fulgt af en nytårsdagsblues om en uge? Radio Bluestime er nemlig først tilbage i æteren igen, d. 8. januar 2018

Habibi Funk

"It's music from the late-'70s to the mid-'80s where musicians from the Arab world tried to bring together musical influences from their regions with influences from the outside and created this hybrid sound. So you've got this distinctive Arabic experience through the language and certain sounds but you'll also get a funk guitar lick that you recognize from elsewhere."

- Jannis Stürtz, dj, vinylsamler og pladeskabsdirektør, til Noisey, om opsamlingen ’Habibi Funk: An Eclectic Selection Of Music From The Arab World’, der udkom i begyndelsen af december.

Og ja, de energiske og til tider fuldstændig vanvittige takes på funk, soul etc. fra lande som Marokko, Algeriet, Tunesien, Egypten, Sudan og Libanon, har bjertaget mig så meget her i julemåneden, at jeg til tider næsten ikke har vidst, hvor jeg skulle gøre af mig selv.

Årets julestue. Playliste 21. december 2017

1. Marching Church - Christmas On Earth (2017)

2. 0% - I Can Never Be Important To Anyone (demo) (2017)

3. Bob Dylan - Must Be Santa (2009)

4. Mona & Per - The Confessions Of An Elf (2017)

5. The Ronettes - Frosty The Snowman (1963)

6. Elza Soares - Pra Fuder (2016)

7. Orcas - Jeg Har Glemt Noget (2016)

8. James Chance - Christmas With Satan (1982)

9. Myreskær - Hånd I Hånd (demo) (2017)

10. P.J. Bonneman - De Sagde Det Var Koldt (2017)

11. Elmo & Patsy - Grandma Got Run Over By A Reindeer (1979)

12. Magnus Knudsen - Dagdrømmeri (demo) (2017)

13. Hüsker Dü - Chinese Rocks (rehearsal) (1980)

14. The Long Ryders - Christmas In New Zealand (1985)

15. Rat-P & The Gluelickers - Strange In Here (demo) (2017)

16. Darlene Love - Walking In A Winter Wonderland (1963)

17. Dead Moon - Time Has Come Today (1989)

18. Frank Zappa - I'm So Happy I Could Cry (1965)

19. Magi - Drømmer Du? (demo) (2017)

20. Gasolin' - Endelig Jul Igen (1977)

  

          

Julestue med gæster en masse i Mod Strømmen

Hvis man ikke er helt bekendt med udtrykket julestue, kommer her en forklaring fra henholdsvis Den Danske Ordbog og fra Wikipedia

”Privat eller offentligt julearrangement med forskellige lege, mad, drikke m.m. i ældre tid især kendt for sin løssluppenhed”

”En julestue var et julegilde, hvor der blev spist, festet og drukket tæt. Det var først og fremmest de unge, der førte an i løjerne, der blev afholdt hver anden eller hver tredje aften og nat gennem hele juleperioden. For den ældre generation var det dog maden frem for leg og druk, der var i fokus.”

Stil ind i morgen, torsdag d. 21. december, kl. 18.00, på 98.9 FM eller via enten TuneIn eller den direktel ivestream.

Deborah Harrys screentest til ‘Union City’

Det foresvæver mig, at jeg har set den amerikanske kriminalfilm, ’Union City’, fra 1980. Foresvæver, skriver jeg, fordi jeg har nogle uklare billeder af Debbie Harry på nethinden, der minder lidt om, hvordan hun ser ud i filmen. På tidspunktet, hvor Harry blev castet til filmen, var Blondie stadigvæk et forholdsvis ukendt band. Det ændrede sig undervejs i filmindspilningen, da ’Heart Of Glass’ gik til tops på den amerikanske hitliste. Af kontraktmæssige årsager måtte Harry ikke synge i filmen, men mon ikke Blondie-singlen ’Union City Blue’, på den ene eller anden måde er inspireret af filmen? Popsangerinden Pat Benetar medvirker i øvrigt også i ’Union City’.

“Since releasing the song “Smoko” The Chats have gone viral!”

Med disse ord bliver The Chats præsenteret til den nytårsfest, de skal spille til i Noosa, nord for Brisbane i Queensland, Australien. Selv kalder de deres musik for pubpunk. Det er der selvfølgelig noget om.

Tak til Carl Coleman fra Palace Winter for tippet. Som han skrev: ”It's pretty hilarious! Good one for your show”

Beat 2017. Playliste 14. december 2017

1. Chuck Prophet ‎- Bad Year For Rock And Roll (Bobby Fuller Died For Your Sins)

2. The Bats - Not So Good (The Deep Set)

3. The Feelies - Flag Days (In Between)

4. Michael Chapman - Memphis In Winter (50)

5. 0% - Colours (God Hates Young People)

6. Milk Music - Twists & Turns & Headtrips (Mystic 100's)

7. Pissed Jeans - Love Without Emotion (Why Love Now)

8. Peter Perrett - Man Of Extremes (How The West Was Won)

9. Mark Eitzel - The Last Ten Years (Hey Mr Ferryman)

10. Robyn Hitchcock - Mad Shelley's Letterbox (Robyn Hitchcock)

11. Trevor - Dickman-Jones (The Trevor Chest CS)

12. Bed Wettin' Bad Boys - Stunned (Rot)

13. Mark Mulcahy ‎- Jimmy (The Possum In The Driveway)                            

14. Tobin Sprout - Future Boy Today/Man Of Tomorrow (The Universe And Me)

15. Big Mess - 2 Of U (Try To Enjoy It)

16. Nikki Lane - Foolish Heart (Highway Queen)

17. The Dream Syndicate - Out Of My Head (How Did I Find Myself Here)

18. Sheer Mag - Expect The Bayonet (Need To Feel Your Love)

19. Uffe Lorenzen - Høj Som Et Højhus (Galmandsværk)

“Angry Skeletons are so perfectly out of step with the current punk trends…”

Kort dialog fra udsendelsen med Angry Skeletons:

Lasse: ”Jeg bliver nødt til at spille Pissed Jeans. Jeg synes simpelthen, at det er så fedt et band. Mange af teksterne er egentlig lidt dumme. Det er fjollet, samtidig med at det er smadret, det er hardcore og det er punket. Der er så mange sange med Pissed Jeans man kunne spille. Og da vi smed den 7”er ud tilbage i februar, så var forsangeren fra Pissed Jeans den eneste, som gad anmelde”

HH: ”Nå, han anmeldte den?”

Lasse: ”Ja, det gjorde han på sin blog Yellow Green Red, tror jeg, den hedder. Så det var et massivt boost, at han godt gad lytte til den.”

Jeppe: ”Ja, jeg kan huske, at der var meget stille i den periode, så kom den dér. Du var meget glad”.

Lasse: ”Ja, det var jeg. Jeg tror, at jeg på et tidspunkt kunne den ord for ord”

Her anmeldelsen fra Matt Korvettes blog:

”I’m quick to bemoan the many ways in which punk and hardcore bands are formulaic or generic, but I don’t want to give off the impression that it’s invariably a negative trait. Look at Copenhagen’s Angry Skeletons, for instance: their band name has me wondering how it wasn’t already taken a dozen times over, but it’s almost so overly generic as to be skipped over, a sort of generic sweet-spot. Musically, while the rest of the Copenhagen underground is trading in their black-metal post-punk tapes for experimental techno 12″s, Angry Skeletons sound like a mix of The Sex Pistols and The Vines, with pleasingly basic Chuck Berry riffs and the whiny sneer to match. Angry Skeletons are so perfectly out of step with the current punk trends that their lack of distinctiveness is what ends up making them so distinctive, brandishing their proudly-rote garage-punk without a care in the world. I’m not sure I’ll end up listening to this self-released 7″ all that much (although it’s an enjoyable spin when I do), but I’m glad to see three young punk dudes acting on their own behalf without concern for underground trends, follows or likes.”

Beat 2017 i Mod Strømmen

Først som sidst, hverken War On Drugs, LCD Soundsystem, Slowdive eller andre store langsomme stjerner optræder på min bruttoårsliste for 2017. Jeg kan selvfølgelig kun tale på mine egne vegne. Hvilke udgivelser de andre redaktionsmedlemmer fra Mod Strømmen medbringer nu på torsdag, har jeg en idé om, men om de inkluderer ovennævnte, tvivler jeg på. Men man kan jo altid blive overrasket.

Jeg har hørt mange plader i år. Alt for mange, faktisk. Flere når jeg aldrig at vende tilbage til, selvom det første gennemlyt egentlig fortjener bedre. Dét har jeg forsøgt at rette op på i den seneste måneds tid. Altså at lytte til 2017-udgivelser, der fangede min interesse, men som jeg ikke har fået sat på anlægget igen. Jeg har også forsøgt at genhøre adskillige af de album, som jeg har afskrevet ved første gennemlyt. I de fleste tilfælde, burde jeg formentlig bare have fulgt min første indskydelse, men ting ændrer sig jo undertiden.

Stil ind nu på torsdag, d. 14. december, kl. 18.00, hvor redaktionen vil prøve at eskortere lytterne gennem pladeåret 2017. Det sker via 98.9 FM eller på enten TuneIn eller den direkte livestream.

   

’Laughing At The System’

I et stykke tid, har det kun været åbningsnummeret ’Laughing At The System 1’, fra Total Controls nye plade af næsten samme navn, der har været tilgængelig via Bandcamp. Nu ligger hele albummet der. Uden at overdrive kan man vist roligt sige, at australierne endnu engang arbejder med meget varierede udtryksmidler.  

“'Laughing At The System' is bookended by a title track in two parts. The scattered mania of the opener is an unsettling beginning, with cascading madhouse-riffs somehow finding a ricocheting unison. The closing part has the familiar head-charge of Total Control's most gnashing moments, with the guitars balancing the equation between running-too-fast and drinking-too-fast in one queasy commitment. With a brilliantly acerbic wit, we're implored to gather that there's some equivalences here. And it's this kind of impulse that's kept up throughout the 12".

Drizzled with Vinciguerra's fraught fills, which have the rare quality of being unmistakably his in both electronic and acoustic form, this punctuation comes in and out of focus between elegiac moments and breezy experimentation, the latter including the elated instrumental 'Cathie and Marg.' Throughout, Stewart scripts a tumultuous wake for a flatlining reality, forever nudging the listener to second-guess themselves about the sincerity and intent. Far from cynical, but earnestly neurotic, the potency of the atmosphere that Total Control has mustered across 'Laughing At The System' registers as a deeply commanding, though bleak, psychedelicism for the future.”

Lotus Krokus. Playliste 7. december 2017

1. Lotus Krokus - Havblik (2017)

2. Joni Mitchell - Song To A Seagull (1968)

3. Skousen & Ingemann - Kaptajnen (1971)

4. Niss Stricker - Frøet Og Spiren (live i studiet) (2017)

5. Lotus Krokus - Rejsesangen (2017) 

6. Pentangle - Once I Had A Sweetheart (1969)

7. The Incredible String Band - Vishangro (1970)

8. Spirit - Space Child (1970)

9. Lotus Krokus - Efterår (2017)

10. Robin Williamson - Passing By The Signs For Which Our Fathers Died (2012)

11. Maria Stenz - Første Juledag Sankte Martin Mig Gav (1979)

12. Niss Stricker - Hvilken Sang Skal Jeg Nu Synge (live i studiet) (2017)

13. Robin Williamson - Pastime With Good Company (1986)

14. The Gospel Harmonettes - Let's Come In The House (1961)

15. Lotus Krokus - Lykken Er En Underlig Fugl (2017)

16. Three Dog Night - Shambala (1973)

17. Himmelvand - Midnatsvals (2016)

18. Lotus Krokus - Lillain (2017)

Pop-genistreg: 'In Love With Scott Walker'

Martin Newell har en stor plads i mit hjerte. Om det er soloudgivelser eller The Cleaners From Venus er sådan set uden betydning. Hans skæve, humoristiske avantgardepop er for det meste blevet distribueret via selvudgivne kassettebånd. For fem år siden kom der et par box-sæt, der samlede de første udgivelser med The Cleaners From Venus op.

Det ærinde har Newell været ude i før. I 1996 udkom ’Please Don't Step On My Rainbow’, der var tænkt som en form for ‘Best Of’, i 500 eksemplarer. Om man kan kalde udgivelsen en ’Best Of’ i gængs forstand, kan man altid sætte spørgsmålstegn ved. Den består af fire ep’er, postkort, et lille bog med billeder, tekster og en diskografi, samt et linoleumstryk. Musikken er hovedsagligt fra bandets tidlige kassettebånd, men der er også nogle live- og radiooptagelser. Dertil kommer to sange, der ikke havde været ude før. ’The Dark Lovely Daughter Of The Trashman’ og ‘In Love With Scott Walker’. Sidstnævnte følger her:

The Kinks & Mike Nesmith

Lotus Krokus i Mod Strømmen

Lotus Krokus har vist på intet tidspunkt været en konstant størrelse. Det er gruppen heller ikke på de to udgivelser, der endelig ser dagens lys, efter at være indspillet tilbage i 2009. Orpheus Records udsendte i henholdsvis i 2005 og 2006 pladerne ’Drømmenes Formløse Have’ og ’Deva’, der langsomt, men nogenlunde sikkert har fundet fodfæste blandt yndere af psychfolk. ’Om At Rejse Ud For At Finde Hjem Igen’ og ’Søer Du Skal Sejle’, som de nye udgivelser hedder, er dels et værk indspillet med fuldt band, dels et firespors-båndoptager projekt, der blev optaget over nogle enkelte dage. At de har været så længe undervejs, var selvfølgelig ikke hensigten. Hvad gik der egentlig galt? Det spørgsmål og meget andet får vi forhåbentlig svar på nu på torsdag.

Stil ind, kl. 18.00, torsdag d. 7. december, på enten 98,9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Øverst: Coveret til ’Om At Rejse Ud For At Finde Hjem Igen’

Bliver støtteplader anmeldt?

Overskriften er ikke et retorisk spørgsmål. Jeg sidder ikke inde med det store overblik, end ikke et velbegrundet, for ikke at sige velartikuleret svar, kan jeg komme op med. Det overrasker mig bare, at jeg ikke kan finde nogen anmeldelser af den tidligere trommeslager i The Replacements Chris Mars’ første udgivelse i eget navn i mere end tyve år. Nu er det efterhånden fjorten dage siden, at albummet udkom. Hans fire soloplader fra halvfemserne blev immervæk godt modtaget. Om det første ’Horseshoes & Hand Grenades’ fra 1992 lød det endog, at Mars’ i forhold til Westerbergs og Stinsons første plader efter The Replacements opløsning; “nailed the angst and sullen energy of the early 'Mats best with his debut solo album”.

’Popular Creeps’ fra ’Horseshoes & Hand Grenades’

All right, det nye album ’Note To Self’ er udsendt til fordel for velgørenhedsorganisationen Second Harvest Heartland, der uddeler mad til trængende i Minneapolis. Et arbejde, der ligger Mars nær, da ikke kun fattigdom, men også folk med sindslidelser kan have meget vanskeligt ved at klare sig selv. Og netop psykisk sygdom har Mars haft tæt inde på livet, siden han var dreng, hvor hans ældste bror, de var syv børn, blev anbragt på en institution, fordi han var skizofren. Den skam, det bragte over familien og det omkringliggendes samfunds fordomme, har ifølge Mars været med til at danne hans kreative virke. I dag ernærer han sig som billedkunstner, hvor brorens sygdom afspejler sig i de mareridtslandskaber og i de groteske, forvrængede figurer, han maler.

Herunder kan man anskaffe sig ’Note To Self’ ved at donere et beløb til Second Harvest Heartland. Jeg skal hilse at sige, at det er én af de bedste rockplader, jeg hørt i anden halvdel af 2017. 

Angry Skeletons. Playliste 30. november 2017

1. Angry Skeletons - The Future (2017)

2. Nirvana - Smells Like Teen Spirit (1991)

3. Mudhoney - Touch Me I'm Sick (1988)

4. Dead Moon - Parchment Farm (1988)

5. Bikini Kill - New Radio (1993)

6. L7 - Questioning My Sanity (1994)

7. Sheer Mag - Fan The Flames (2015)

8. The Men - Gun (2016)

9. Angry Skeletons - T.V. Freak (2017)

10. Tj & The Reasons To Live - Follow You (2016)

11. Pissed Jeans - False Jesii Part 2 (2009)

12. King Gizzard & The Lizard Wizard - Gamma Knife (2016)

13. The Boomtown Rats - Rat Trap (1978)

14. Iggy And The Stooges ‎- Search And Destroy (1973)

15. Angry Skeletons - Floating Awkwardly (2017)

16. Fang - The Money Will Roll Right In (1983)

17. Townes Van Zandt - Nothin' (1971)

18. Pixies - Debaser (1989)

19. Sonic Youth - Kool Thing (1990)

20. Nirvana - Blew (live) (1992)

Angry Skeletons i Mod Strømmen

Bas, guitar og trommer. Klassisk garagerock line-up. Det lever Angry Skeletons forbilledligt op til, men de er mere end det. Disse få ord griflede jeg ned på et stykke papir for flere dage siden. Længere kom jeg ikke, fordi jeg måtte krybe ned under dynen for at pleje en influenzalignede tilstand. Feberdrømme og kold sved. Jeg er stadig mat i koderne, men mon ikke et par panodiler kan tage det værste. Jeg forsætter i al fald fra, hvor jeg slap. Angry Skeletons er nemlig mere end et tresser-ekko af garagerocken. De bærer på fornem vis faklen videre, og leder ind i nogle garagepunkcirkler, der har været der siden, men for alvor blev synlige igen med Jay Reatard og Ty Segall. Bare for at nævne et par stykker.

For knap en måned siden, kom trioens første ep, ’Slightly Hostile/Real Friendly’:

Stil ind i aften, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Angry Skeletons spiller i øvrigt opvarmning til italienske New Candys, når de rammer landet i næste uge. Det sker i København og Aalborg.

Spinning Coin albumdebuterer

Jeg har virkelig set frem til Spinning Coins debutplade.  Det er jeg åbenbart ikke den eneste, der har. ’Permo’, som albummet er navngivet, har været dagens plade hos BBC6, Bandcamp har fremhævet det, ja, det er blevet omtalt utallige steder. Behøver jeg at sige mere? Jeg stiftede bekendtskab med det unge Glasgow-orkester for nogle år siden, hvor jeg hørte deres selvudgivne første kassette. Båndet indeholdt blandt andet sangen, ’Albany’, som senere kom på 7”er på The Pastels pladeselskab, Geographic Music.

Udover at Spinning Coins kommer på The Pastels label, så deler begge bands ligeledes mange af de samme musikalske træk. Det er utilpasset, catchy popmusik med jangle-guitar, der både er introspektiv og søgende. Giver det mening? Hvis ikke, så lad mig prøve med en anden sammenligning. Det er the sound of young Scotland, sloganet for pladeselskabet Postcard Records, filteret gennem amerikansk alternativ rock fra begyndelsen af halvfemserne. Bag mixerpulten har de haft ingen ringere end Edwin Collins fra Orange Juice, et af de toneangivende orkestre på Postcard Records.

Her fire pragtfulde sange fra ’Permo’:

Big Mess. Playliste 23. november 2017

1. Big Mess - Double-Edged (2017)

2. Jonathan Richman & The Modern Lovers - Abominable Snowman In The Market (1976)

3. Peggy Seeger - Whistle, Daughter, Whistle (1955)

4. Meat Puppets - Paradise (1987)

5. Dead Moon - Can't Help Falling In Love (1988)

6. Fairport Convention - Percy's Song (1969)

7. Thin Lizzy - Do Anything You Want To (1979)

8. Big Mess - 2 Of U (2017)

9. Morbid Angel - Immortal Rites (1989)

10. Helloween - Eagle Fly Free (1988)

11. Creedence Clearwater Revival - Lookin' Out My Back Door (1970)

12. Tiger Trap - Puzzle Pieces (1993)

13. Dolly Collins & Shirley Collins - Rambleaway (1969)

14. Cigaretteman - Stay (1998)

15. Crass - Systematic Death (1981)

16. Big Mess - Montage Feeling (2017)

17. Djeli Moussa Diawara - Fote Mogoban (1983)

18. Creedence Clearwater Revival - Effigy (1969)

19. Jean Martin - Save The Last Dance For Me (1964)

Gene Clark

Promotion-foto til ’Two Sides To Every Story’, 1977.

’Nedspildt spruttende af syre’

På en eller anden måde, har jeg bildt mig selv ind, at dette digt af Johannes L. Madsen, for længst har været at finde her på siden. Det burde det have været, men det har det ikke…  

”nedspildt spruttende af syre

og med alle tanker antændt fægtende

i delte mandariner

skilt og fuldmoden laprende

i grønt lys og flugt

med ligegyldige anslag

suget gennem minuttet

sydende af saft og nedspildt

fra hinkesten og mandariner

hoppende på blomsten

i kejtede kredse over

spejlblanke vandpytter ind

i et ansigt af røg og ingen

ild antændt spruttende

af mandariner men et ansigt

rygende af syre blink

og ætsende i nogens hornhinder”

- fra digtsamlingen ’Nedspildt spruttende af syre, 1969.

Big Mess i Mod Strømmen

På torsdag bliver det anden gang indenfor omtrent et år, at Big Mess sætter sig til rette i vort spartansk indrettede radiostudie. Senest var de forbi med pladen ’You Know I Care’. Om et par dage, tager de det nye album ’Try To Enjoy It’, der udkom på Indisciplinarian Records i september, under armen. Deres første rigtige udgivelse var drønhamrende god, men tro det eller ej, den anden er faktisk endnu bedre. Jeg ved ikke hvorfor, men når mine tanker strejfer Big Mess, kommer jeg uvilkårligt til at tænke på et arbejdsraseri af en anden verden. Dét er nok ikke sådan. Der er trods alt næsten to år mellem pladerne, men bandet spiller utrolig mange koncerter. Flest i København, men landets næststørste by er også kommet med. Måske bliver Norge det næste? Musikmagasinet The Wilhelmsens fremhæver i al fald Big Mess som særligt interessante i en anmeldelse, hvor kvartetten figurerer blandt etablerede navne som Sort Sol, Bisse og Uffe Lorenzen:

”Årets største overraskelse fra Danmark kommer fra inntil nå ukjente Big Mess. Kvartetten fra København spiller punk med melodiøst anslag, og det gjør de så kult og heftig at jeg lett kårer dette til en av årets fineste lytteropplevelser. Punk ligger hjertet mitt nærme, og klassisk UK-punk type Clash, Jam, Buzzcocks og tidlig Stranglers kan aldri bli feil. Melodiene er ikke kompliserte, dette er ikke musikk for konservatorieutdannende feinschmeckere, men lekre, sing-along-rakkere som hadde blitt vorspielfavoritter hadde jeg bare fortsatt holdt på med sånn.Lyrikken, derimot, framføres av frontmann Tobias Bendixenpå et vis som får meg til å tenke på en pur ung Robert Smith (The Cure), og det funker usedvanlig bra.”

Jeg ville nok selv have fokuseret på nogle andre inspirationskilder, men hvad pokker. Her er den nye plade:

Og her playlisten fra gruppens seneste besøg i 2016.

1. Big Mess - Perfect (2016)

2. Big Star - September Gurls (1974)

3. Talulah Gosh - Steaming Train (1987)

4. Heavenly - C Is The Heavenly Option (1992)

5. The Replacements - Favorite Thing (1984)

6. Jawbreaker - Chemistry (1995)

7. Big Mess - Twenties (2016)

8. Leonard Cohen - Jazz Police (1988)

9. Minutemen - History Lesson - Part II (1984)

10. Cock Sparrer - I Got Your Number (1982)

11. Sori Choi - Seoljanggu (live) (2014)

12. Huastecan Aztec Ritual Dancers, Violinist & Guitarist - Xochipitsauak (19??)

13. Thomas Helmig & Anne Linnet - Venner (1985)

14. G.L.O.S.S. - Give Violence A Chance (2016)

15. Metallica - Whiplash (1983)

16. Milk Music - Beyond Living (2010)

17. Torpedo Zombies - Lemmer Over Alt (2012)

18. Abba - The Winner Takes It All (1980)

19. Green Day - Basket Case (1994)

20. Television Personalities - Look Back In Anger (1981)

21. Big Mess - One More Year (2016)

Hør udsendelsen herunder. Og stil ind nu på torsdag, 23. november, kl. 18, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

“Ed Sullivan said that I was one of the first colored boys to ever double-cross him”

I dag er det 62 år siden, at den amerikanske tv-vært, Ed Sullivan, fortalte Bo Diddley, at han var en døgnflue, at hans karriere allerhøjest ville vare et halvt år. Udtalelse kom efter, at Sullivan havde hørt Diddley gå rundt at synge Tennessee Ernie Fords ’Sixteen Tons’, i et afslappet øjeblik i omklædningsrummet før det uhyre, populære tv-show. Sullivan dikterede nu, at den ene af de to sange som Diddley skulle optræde med skulle være giganthittet. Bo Diddley foretrak dog i stedet at spille ’Bo Diddley’. Dét fik Ed Sullivan til at fare i flint og nægte Diddley videre adgang til at optræde den aften. Efter udsendelsen fik Bo Diddley yderligere at vide, at han var bandlyst fra alle fremtidige besøg på det folkekære underholdningsprogram, fordi som Bo Diddley senere hen huskede det: ”I was one of the first colored boys to ever double-cross him”

Birds In Flight og Mayflower Pussyfarm. Klub Soja. Lørdag, d. 18. november.

Spines. Playliste 16. november 2017

1. Spines - Self-Inflicted (2016)

2. Echo & The Bunnymen - Heaven Up Here (1981)

3. Goat - Talk To God (2014)

4. The Camberwell Now - Working Nights (1986)

5. Horse Lords - Truthers (2016)

6. Spines - Nectar (2017)

7. Housewives - Exc. 281016 (2017)

8. Tugboat - Home (2017)

9. Lifetones - Good Side (1983)

10. Less Win - I’m The Shore (2015)

11. Brian Eno & David Byrne - The Jezebel Spirit (1981)

12. Spines - Fatal Outcome (2017)

13. Liquid Liquid - Optimo (1983)

14. This Heat - A New Kind Of Water (1981)

15. Belinda Carlisle - Heaven Is A Place On Earth (1987)

Spines i Mod Strømmen

For et års tid siden, udsendte Spines deres skarptskårne debut-12”, ’Lymph Nodes’, via Subsurburban. En fængende, dyster, jordslået udgivelse med en benhård og til tider kold lyd. Akkurat som skal det være. Trioen er nemlig en del af den florerende postpunk-scene i København, der de senere år er vokset kraftigt i omfang og har opnået international opmærksomhed. 

I løbet af efteråret har Spines været i studiet for at indspille materiale til en opfølger til ’Lymph Node’. Produktionen er nu så langt fremme, at gruppen har premiere på en ny sang i Mod Strømmen, nu på torsdag. Hvilken kurs de nye kompositioner har taget, ved jeg ikke, men her er pladen fra sidste år.

Spines spiller i København og Aarhus, fredag og lørdag i denne uge. Fredag præsenterer Klub Double Dip bandet sammen med Tugboat på Bakken i Kødbyen, og dagen efter gælder det Tape i Aarhus, hvor Tugboat og Tots også optræder.

Før det besøger trioen Mod Strømmen. Stil ind, kl. 18.00, nu på torsdag, d. 16. november, på enten 98,9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Årets sidste Klub Soja.

Efter flere tilløb skulle det være ganske vist. Mayflower Pussyfarm og Birds In Flight spiller til årets sidste Klub Soja, nu på lørdag, d. 18. november, i KIB på Islands Brygge.

“If you sit around and take yourself seriously, you end up a complete fuckhead”

Selvom overskriften stammer fra et gammelt interview, så har Bed Wettin’ Bad Boys på ingen måde slækket på eller gjort udtalesen til skamme på deres nye plade, ’Rot’. Der er ikke så meget pis, som man godt kunne blive fristet til at tro. Sengevædere er de ingenlunde. 1-2-3-4. Snottet rock’n’roll fra Sydney.

På et tidspunkt, læste jeg, en anmeldelse af kvartettens debutalbum ’Ready For Boredom’, hvor de blev sammenlignet med Paul Westerberg i hans prime. Hvis man tager Westerbergs opvækst med Faces og glamrock med i beregningen, har jeg intet at brokke mig over. Før den egentlige debut, havde Bed Wettin’ Bad Boys udgivet et par ep’ere og et kassettebånd, der udelukkende bestod af Kiss-covers. Selv siger de, at musikken de spiller genspejler livet på godt og ondt. Et statement, som Paul Westerberg formentlig ville skrive under på, uden at kny. Når alt dette er sagt, så er de måske blevet en kende mere modne og afklarede på det nye album. Bedøm selv…

”Mr. Bowie?”

   

   ”En lille måned efter gav David Bowie to koncerter i Falkoner Teatret. For Michael Strunge var det den oplagte lejlighed til at cementere den forbindelse, han i perioder inderligt troede eksisterede imellem dem. Han fik Poul Borum til at oversætte de to digte fra ’Livets Hastighed’: Titeldigtet, som blev til ’With The Speed Of Life’, og ’Det Kommende’, som oversattes til ’Things To Come’. Planen var at give digtene til Bowie, som så forventeligt ville bruge dem som tekster på sin næste plade.

   Sammen med Inge Guldal Pedersen stillede Michael Strunge sig op foran Hotel Plaza, hvor David Bowie boede, tæt på Hovedbanegården og Tivoli. Og ventede. Efter et par timer rullede en limousine op, samtidig med at Bowie drejede ud af hotellets svingdør. Strunge afskar ham vejen i en glidende bevægelse og rakte den brune konvolut frem: ’Mr. Bowie’, begyndte han, men inden han nåede at sige mere, havde David Bowie allerede fremskaffet en kuglepen, griflet sin signatur, klappet ham på skulderen og var hastet videre til næste autografjæger. Strunge var lamslået over misforståelsen, men genvandt hurtigt fatningen og fik skubbet kuverten og resten af sætningen om hans oversatte digte tilbage i hænderne på forbilledet. Bowie tog smilende imod, og stjernesmilet hang stadig for Strunges indre blik, da Bowies lange bil gled videre mod Falkoner Teatret og lydprøve. Michael Strunge og Inge Guldal Pedersen stod noget tid og fulgte den med blikket. Så grinede de af den spøjse episode og gik ud i byen inden aftenens koncert. De næste uger hang Strunge hver dag ved postkassen i håbet om takkebrev og invitation fra David Bowie. Det kom aldrig, og længe holdt han postvæsenet mere ansvarlig end Bowie selv”

- uddrag af ’Michael Strunge - digtning og virkelighed’ af Peter Rewers. Gyldendal 2015

Billede: Hotel Plaza, 1. juni 1978

Sweet Pete & The Land Band. Playliste 9. november 2017

1. Sweet Pete & The Land Band - Perfect Place (premix) (2017)

2. Gene Clark & Carla Olson - Gypsy Rider (1987)

3. The Flying Burrito Brothers - Hot Burrito #1 (1969)

4. Neil Young - L.A. (live) (1973)

5. Sweet Pete & The Land Band - Country Underground (premix) (2017)

6. Ron Elliott - All Time Green (1969)

7. Sweet Pete & The Land Band - Same But Different (demo) (2017)

8. Quiet Spring - A Dying Fire (2015)

9. Sweet Pete & The Land Band - Big Sombrero (premix) (2017)

10. The Grateful Dead - Friend Of The Devil (1970)

11. Sweet Pete & The Land Band - Our Land (premix) (2017)