Tematorsdag om fodtøj. Playliste 29. september 2016

1. Little Feat - Sailin' Shoes (1972)

2. The Cramps - Dames, Booze, Chain And Boots (1991)

3. The Ex - Shoes (1982)

4. X - Anyone Can Fill Your Shoes (1987)

5. De Høje Hæle - De Høje Hæle (2008)

6. Stillettos - Death Disco (1973)

7. Alex Chilton - Boogie Shoes (1979)

8. Neil Young & The Shocking Pinks - Betty Lou's Got A New Pair of Shoes (1983)

9. Peoples Temple Choir - Walk A Mile In My Shoes (1973)

10. Cornelis Vreeswijk - Somliga Går Med Trasiga Skor (1968)

11. Bo Carter & The Mississippi Sheiks - Old Shoe Blues (1935)

12. Feedtime - Shoeshine Shuffle (1986)

13. Spacin'- Sunshine No Shoes (2012)

14. Pissed Jeans - Loubs (2013)

15. The Briefs - New Shoes (2000)

16. Luna - Buffalo Boots (2004)

17. Paul Simon - Diamonds On The Soles Of Her Shoes (1986)

18. Mink DeVille - Italian Shoes (1985)

19. Boozoo Chavis - Paper In My Shoe (1954)

20. Howe Gelb & A Band Of Gypsies - Cowboy Boots On Cobblestone (2012)

21. Black Sabbath - Fairies Wear Boots (1970)

22. Run–DMC - My Adidas (1986)

23. Tommy Tucker - Hi-Heel Sneakers (1964)

24. Bobby Bland ‎- Shoes (1967)

Nyt fra Aarhus og opland

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg hørte om Ebeltoft-duoen Ærkenbrand, første gang. Jeg har sjusset mig frem til, at det må være gennem medlemmer af Narcosatánicos. Enten, da de var på besøg i Mod Strømmen i december 2013, eller via interview og deslignende, som de har delt på nettet. Narcosatánicos kommer i øvrigt forbi radioen senere på året. Det sker i forbindelse med udgivelsen af pladen, ’Body Cults’, som Bad Afro sender på gaden i begyndelsen af november.

Her førstesinglen fra ’Body Cults’, ’Vile’:

Ærkenbrands har allerede en ny plade ude. ’Earthen Head’, som den hedder, er mastereret af Peter Peter, og udsendt af det aarhusianske label, Mastermind Records, sidste fredag. Jeg er nok ikke helt på afveje, hvis jeg kalder det gotisk-folk. Altså gotisk forstået som hvas, tilspidset og i høj grad kantet, underlig og aparte musik. Hvilket pladecoveret jo egentlig anskueliggør ganske fornemt (se op eller ned). Materialet er indspillet fra 2012 til 2014 på Bagergården på Djursland. I samme periode har Ærkenbrand udsendt albummene, ’Barabtalo's Dream’, ’Ualueria’ og seneste ’Stimager’, der kom i april i år. Noget af et output efter dagens målestok. Om de nyudgivede indspilningerne holder samme fine niveau, som de, der allerede er udsendt fra samme tidsrum, må I selv bedømme…

Jeg har været der før. Nu er jeg der igen...

”Jeg havde en masse jobs på havnen i Los Angeles, fordi min familie var fattig og min far var død. Mit første job var som grøftegraver i en kort tid, da jeg var færdig med high school. Hver nat var det mig umuligt at sove for rygsmerter. Vi lavede en udgravning på en byggetomt, der var ingen skygge, solen stod lige ned fra en skyfri himmel, og jeg stod nede i hullet dér og gravede med to store tampe, som gravede med fryd, og som hele tiden grinede og fortalte vittigheder, grinede og røg bitter tobak. Jeg begyndte med at grave som en rasende og de grinede og sagde jeg nok sku´ lære et og andet efter en tid. Så blev hakken og skovlen tunge. Jeg pattede på bristede blærer og hadede de mænd. En dag ved middagstid blev jeg træt og satte mig og gloede på mine hænder. Jeg sagde til mig selv, hvorfor skipper du ikke déther job før du dør af det?

   Jeg rejste mig og drev skovlen i jorden.

   ”Gutter”, sagde jeg. ”Jeg er færdig. Jeg har besluttet at tage imod et job hos Havnevæsenet”

   Derefter blev jeg opvasker…”

- anslaget til John Fantes roman ’Vejen Til Los Angeles’. Første bind i den såkaldte Bandini Kvartet. Skrevet mellem 1933-1936, men først udgivet i 1985. På dansk ved Jan Bredsdorff. 

“…we stoned ourselves into a one-note state of mind.”

“It had been billed as “an evening of contemporary sitar music”, which was perhaps slightly misleading in that none of us had ever seriously played a sitar, nor had we brought one with us. Ideally, Sonic Boom would have brought along his saz, which is a Turkish instrument that reverberates pleasingly around drones and which can occasionally produce Eastern-sounding scales. Unfortunately, that particular instrument had been stolen from him by some music killer and nefarious shit.”

- pluk fra Will Carruther´ erindringsbog ‘Playing the Bass With Three Left Hands’. The Guardian, dags dato.

Læs det redigeret uddrag fra The Guardian. God julegave idé, i øvrigt.

”Jeg længes efter en større, en / næsten uhørlig / musik”

Søren Ulrik Thomsen var i Jazz & Co i formiddags.

Måneskjold. Playliste 22. september 2016

1. Måneskjold - Hun Bor I En Jernpyramide (2016)

2. Monster Magnet - I Control, I Fly (1995)

3. On Trial - Mountain (2006)

4. Black Sabbath - Into The Void (1971)

5. Elevatorfører - Tæppet (2016)

6. Butthole Surfers - Whirling Hall Of Knives (1986)

7. Farflung - Endless Drifting Wreck (2008)

8. Skogen Brinner - Speed Freak (2013)

9. Hawkwind - Lost Johnny (1974)

10. Måneskjold - Dødsdrom (2016)

11. Roxy Music - In Every Dream Home A Heartache (1973)

12. Dragontears - Hobbittens Drøm (2007)

13. Hul - Døde Fisk (2001)

14. Floor - Tales Of Lolita (2010)

15. URAN GBG - Voice Of Uran (2014)

16. Måneskjold - Bilspil (2016)

Måneskjold i Mod Strømmen

Space-punk er formodentlig den genrebetegnelse, der passer bedst på den københavnske kvintet, Måneskjold. Bandet bruger den selv, men termen er ligesom gået kritikerne forbi, når de har skrevet om debutpladen, ’Kometen Kommer’. Her lægger de fleste, i de mestendels rosende anmelderser, op til sammenligninger med Hawkwind, hvilket heller ikke er helt forkert.

Albummet, der er ude på Kommun 2/Svensk Psych Aften, er på vej i 2. oplag. De femhundrede eksemplarer, der blev lavet i første omgang er for længst udsolgt.

Stil ind på torsdag, d. 22. september, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream

Velkrydret gryderet / The Dwarfs Of East Agouza

The Dwarfs of East Agouza spiller på Global, lørdag d. 15. oktober. Men den internationale trio kunne ligeså vel havde optrådt på Festval Of Endless Gratitute. Eksperimenterne og legen med forskellige stilarter har de til fælles med flere af de orkestre, jeg hørte på den netop overståede festival.

The Dwarfs of East Agouza består af egyptiske Maurice Louca, organ, synth, beats, der blandt sagkyndig længe har været betragtet som én af de mest spændende musikere på den alternative musikscene i den arabiske verden. Udover udgivelser i eget navn, har han indspillet med Karkhana, Orchestra Omar, Alif og Bikya, ligesom han har samarbejdet med adskillige egyptiske billedkunstnere. Bassist, saxofonist og vokalist, Alan Bishop, vil nogen måske nikke genkendende til fra det amerikanske eksperimenterende rockorkester, The Sun City Girls. Sidste mand er den canadisk-egyptiske komponist og guitarist Sam Shalabi, der er et populært navn på Montreals impro-scene. Han har deltaget på indspilninger med Detention, Molasses og A Silver Mt. Zion.

Trioens debuterede med dobbelt-lp’en, ’Bes’, i april i år. Af mangel på bedre, vil jeg kalde pladen en vildtsmagende og yderst lækker nordafrikansk gumbo. Braiseret på de mangefacetterede musiktraditioner som området indeholder, og smagt til med et lag syret outsiderock, en spids field-recordings, ethno-folk og allehånde pulserende electronica.

Lyt selv, det er fedt.

Enighed om den nye Famnies-plade…

Sms-korrespondance fra fredag eftermiddag. For anonymitetens skyld, kalder jeg bare de involverede for A og B.

(kl. 14.36) A: ”Hvad synes du så om Værket?”

(kl. 14.58) B: ”Jeg fandt aldrig rigtigt ud af, hvad de ville mig. Og ved ikke om det er godt eller skidt”

(kl. 15.01) A: ”Diplomat. Jeg synes det var noget lort. Til gengæld er den nye Famnies-plade genial”

(kl. 15.18) B: ”Haha. Kender ikke det, du nævner”

(kl. 15.20) A: ”Jo, du gør”

(kl. 15.30) B: ”Famnies?”

(kl. 15.32) A: ”Fannies. Bær over med min stavekontrol”

(kl. 15.33) B: ”Ahh ja. Det er spitzenklasse”

(kl. 15.34) A: ”Sådan. Enig. Endelig”

Her ’Thin Air’ fra det nye Teenage Fanclub-album, ’Here’

Efteråret 2016 på Global med booker Peter Hvalkof. Playliste 15. september 2016.

1. Volosi - Polka Ostateczna (2011)

2. Kottos - Fantasy On A Folk Song From Bornholm (2016)

3. Söndörgő - Jozo (2014)

4. Noura Mint Seymali - Arbina (2016)

5. Driss El Maloumi - Moudaaba (2013)

6. Trio Da Kali - Dissa (2015)

7. April Werch - Midnight Wheeler (2015)

8. Maia Castro - Lluvia Inerte (live) (2009)

9. Renata Rosa - Marcha Do Donzel (2008)

10. Tulipa Ruiz - Prumo (2015)

11. Moreno Veloso - Um Passo À Frente (2014)

12. Metá Metá - Corpo Vão (2016)

13. Pato Machete - Soy (2012)

14. Chouk Bwa Libète - Kouzen Zaka (2015)

15. The Kondi Band - Belle Wahallah (2016)

16. The Dwarfs Of East Agouza - Clean Shahin (2016)

17. Fanfare Ciocărlia - Moliendo Café (2001)

18. Bitori - Nha Bibinha (2016)

MC 5, 1971

Fingerpicking Bonneman

“So let's get started with Peter Bonneman and Justin Pigott before I get to Anthony Pasquarosa aka Crystalline Roses. Bonneman seems to be some cult figure of the Danish/Swedish punk scene. Best known (and unknown to me) as founding member of Gorilla Angreb. For this release, Bonneman provided a handful of really nice fingerpicked guitar songs accompanied by lyrics, sung in danish. It's really charming and reminds me a bit of Mirel Wagner in tone and mood, just more lo-fi. This split won already my heart with this opener by Peter Bonneman.”

- Dying For Bad Music, 28. juli 2014

Jeg har købt en endagsbillet til Festival Of Endless Gratitude. Den giver adgang i morgen, hvor Peter Bonneman og Magnus Knudsen spiller et sæt med Bonneman-sange fra den split-cd-r, som han udgav sammen med Justin Pigott og Crystalline Roses i 2009.

Her åbningsnummeret fra cd'en: "Jeg Var Allerede Gået":

Ellers ser morgendagens program således ud:

17:00: Dørene åbner

18:00: Ted Lee & Guests

18:45: Performance: George Koutsouris

19:15: Gulddværg

20:30: Peter Bonneman med Magnus Knudsen

21:45: Gate

23:00: Værket

Festival Of Endless Gratitude løber til på lørdag.

Efterår 2016 på Global med booker Peter Hvalkof i Mod Stømmen

I oktober fejrer Global ti års fødselsdag. Det sker med rabalder på selve dagen, d. 14. oktober, hvor funaná-artisten Bitori fra Kap Verde, den danske afrobeat-sekstet The Kutimangoes og djs fra pladeselskabet Analog Africa, der har specialiseret sig i at indsamle og udgive rå, funky og psykedeliske musik fra Afrika og Latinamerika fra 60'erne og 70'erne, optræder. Ikke nok med det. Hele oktober har spillestedet også valgt at have åbent om torsdagen.

Nu på torsdag, d. 15. september, kommer booker Peter Hvalkof atter forbi Mod Strømmen, for at fortælle nærmere om Globals program. Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream. 

Duet mellem John Doe & Debbie Harry

Jeg har slet ikke anbefalet John Does fantastiske album fra april i år. Til trods for, at det har bjergtaget mig henover sommeren. ’The Westerner’, som det hedder, har Doe selv kaldt en “psychedelic soul record from the Arizona desert”. Det udsagn, tager jeg nu med et gran salt. John Doe er ikke begyndt at spille psych eller soul. Tværtimod bevæger han sig rundt i ét, for ham, velkendt musikalsk terræn. Der er både rock’n’roll ala X, countrytwang og eminente singer-songwriter kompositioner.

Duetten med Debbie Harry, ‘Go, Baby, Go’, hører til i første kategori. Altså et rocknummer, der ikke kammer over, men snarere holder lidt igen. Videoen er instrueret af Does ene datter, Elena. Desuden medvirker flere medlemmer fra den trup, som hans anden datter, Amelia, danser i.

Paste Magazine kårer de 50 bedste New Wave plader

For en måneds tid siden, udarbejdede Paste Magazine en liste med de halvtreds bedste alt-country plader, efter deres betragtning. Den gav mening. Det gør de 50 bedste New Wave plader dybest set også, selvom bladet, efter min ringe holdning, måske lige breder genren rigeligt ud. Hvad laver The Go-Betweens, a-Ha og Madness eksempelvis dér. Paste om dét.

Der er nu stadigvæk mange sjove og tankevækkende betragtninger i beskrivelserne af de 50 udvalgte. Jeg vidste ikke, at The Cars spillede en væsentlig rolle i udviklingen af Pixies unikke lyd. Som guitarrist Joey Santiago, er citeret for at sige:

“I think the Cars did it right… Charles and I really like the Cars. That’s where we got our chugging sound.”  

Der er også dette morsomme signalement af Robyn Hitchcock:

“Frontman Robyn Hitchcock is basically just Elvis Costello without the need to appear at every all-star jam. Underwater Moonlight sounds like the best bar band in the world playing hits from a world that’s better than our own.”

Her er listen.

Historien om verdens værste sang. Fortalt af de implicerede

“The original song was… a very dark song about how club life in L.A. was being killed off and live acts had no place to go…”

- Bernie Taupin

“I was such an asshole for a while, I was trying to make up for it by being sober, which I was all during the '80s, which is a bizarre decade to be sober in. So I was trying to make it up to the band by being a good girl. Here, we're going to sing this song, “We Built This City on Rock & Roll.” Oh, you're shitting me, that's the worst song ever.”

- Grace Slick

Læs videre her 

Gorilla Angreb. Playliste 8. september 2016

1. Gorilla Angreb - På Patrulje (2006)

2. Negative Trend - Mercenaries (1978)

3. Sado-Nation - Mom And Pop Democracy (1980)

4. John Yager - Benson, Arizona (Dark Star Soundtrack) (1974)

5. Young Marble Giants - Choci Loni (1980)

6. The Eat - Mary, Mary (1979)

7. The Wipers - Pushing The Extreme (1981)

8. Memphis Minnie & Kansas Joe McCoy - I Called You This Morning (1930)

9. The Shangri-Las - Remember (Walking In The Sand)(1964)

10. ESG - UFO (1981)

11. Beat Happening - I Let Him Get To Me (1985)

12. Rokker - Who's A Punk (Your Mother!) (1979)

13. Chelsea Wolfe - Moses (2010)

14. Gorilla Angreb - Mit Lille Sorte Æg (2004)

15. Uncle Dave Macon - All In Down and Out Blues (1937)

16. Anorexia - Rapist In The Park (1980)

17. Link Wray - Rumble (1954)

18. The Nixe - Man Under My Bed (1980)

19. Unnatural Axe - The Creeper (1978)

Fra indbakken: ’Lovely Lady Of The Roses’

I en mailkorrespondance, der har kørt med ujævn frekvens siden april 2014, dukkede forleden en fortolkning af ’Lovely Lady Of The Roses’ op. Nummeret blev oprindeligt lanceret af det engelske komikerpar Peter Cook og Dudley Moore tilbage i 1965.

Versionen, der har fundet vej til min indbakke, blev indspillet i Studio D'Hennuyères i Bruxelles, og udkom på minialbummet, ’Lunga Notte’, som det kortlivede, belgiske band, Des Airs, udgav i 1982. Gruppen var kun sammen i få år, selvom det ikke skortede på kærlighed fra hjemlandets presse. Hvor Cooks og Moores original er en sludrevorn, fordrukken kærlighedssang, så er der straks mere stil og attitude, coolness anno 1982, over Des Airs. De hænger kort sagt med mulen på den helt rigtige måde. Det er ikke desto mindre en meget fornem udgave, de har sat sammen…

dada dada

Gorilla Angreb i Mod Strømmen

Da Gorilla Angreb overraskende gik på scenen ved K-Town Hardcore Fest i Ungdomshuset i juni, var det ni år siden, at kvartetten seneste havde optrådt live. Genforeningen var allerede annonceret på det tidspunkt. Den afstedkom et run på Musik Loppens billetbureau, da spillestedet gik ud at fortalte, at bandet ville spille et show i slutningen af september. Det ene show blev hurtigt til to. Nu er vi oppe på tre.

Gendannelsen bunder vistnok i, at K-Town-koryfæerne var inviteret til at spille ved Berserktown Festval i Los Angeles. En tre-dags festival, der går mange rygter om. Ét af de mere vedholdende er dét om, at den bliver arrangeret af en rigmandssøn med fri adgang til farmands guldkort. Hvilket han så bruger på at flyve bands ind fra hele verden. I de få år Berserktown har eksisteret, er det lykkedes at genforene bands som danske, No Hope For The Kids, der spillede sidste år, plus Royal Trux og Dead Moon. L.A.-punkpionererne The Zeros og The Weirdos har også stået på scenen. I år optrådte Gorilla Angreb blandt andet sammen med Psychic TV, The Men, The Kids, Hank Wood & The Hammerheads, Marching Church, Anasazi, Brainbombs, Warthog og Destruction Unit.

Virakken, der har været om Gorilla Angrebs reunion og turen til Los Angeles, kommer vi helt sikkert til at høre mere om, nu på torsdag, d. 8. september, hvor bandet kigger forbi Mod Strømmen. Det er i øvrigt ikke første gang, at de gæster programmet. Tilbage i april 2005, udmøntede deres tilstedeværelse sig i denne playliste:

1. Gorilla Angreb - Motorsavsmasahahakren (2005)

2. The 13th Floor Elevators - You've Gonna Miss Me (1966)

3. Young Marble Giants - Searching For Mr. Right (1980)

4. Flipper - Nothing (1981)

5. Keggs - Girl (1967)

6. Johnny Moped - No-One (1977)

7. X - Universal Corner (1981)

8. Suicide - Frankie Teardrop (1977)

9. The Real Money Makers - Belli The Wolfman (A Tribute To Da Legend)(2002)

10. Black Randy & The Metrosquad - Trouble At The Cup (1977)

11. Nai Bonet - Jelly Belly (1966)

12. Death Token - Where´s The Anarchy (2004)

13. Huggybear- February 14th (1993)

14. Tiny Tim´s - We Love It (1968)

15. Blondie - Hanging On The Telephone (1978)

16. Chain Gang - Son Of Sam (1979)

17. The Crystals - Then He Kissed Me (1963)

18. Jane Birkin - Di Doo Dah (1973)

19. P.J. Harvey - Man-Size (1992)

20. Deadbeats - Let´s Shoot Maria (1978)

21. Gorilla Angreb - Livstid (2000)

Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

”Well The Soul Rides…”

Jeg kan ikke følge med i alle de projekter som Howe Gelb involverer sig i. Det være sig solokarrieren, Giant Sand eller Giant Giant Sand, som Giant Sand hed i en periode. Måske hedder bandet det endnu? Dertil kommer grupper som Arizona Amp & Alternator, The Band Of Blacky Ranchette og OP8. Men man må give ham, at hans tilgang til musik er samarbejdsorienteret.

Udgivelsen, jeg vil slå et slag for, stammer fra 2006. Den tog sin begyndelse tre år tidligere, hvor Gelb skulle spille et solojob ved en bluesfestival i Ottawa i Canada. Jobbet var klemt inde mellem et par gospelkor, hvis fængslende optræden og interaktion med publikum, gav ham idéen til albummet, ’Sno Angle Like You’. Inden aftenen var omme, fangede han, korensemblet Voices of Praise, og forelagde dem tanken om at indspille sammen.

Gelb skrev otte nye sange, specielt til samarbejdet med gospelkortet, der lagde deres egne vokalarrangementer henover dem. Udover kom tre gamle Giant Sand numre, samt tre styk, skrevet af Rainer Ptacke. Gelbs gamle ven fra Arizona, som han, havde dannet Giant Sandworms sammen med i slutningen af halvfjerdserne og som døde af en hjernetumor i 1997.

Nedbarberet alternativ countrytwang tilsat gospelkor lyder sikkert ikke særligt funky. Men tro mig, det er dét. ’Sno Angle Like You’ er faktisk et charmerende, lille mesterværk. Jeg har en fornemmelse af, at det har været et sjovt at lave. Jeg ved ikke, om man kan betegne det som et spirituelt album? Religiøst er det ikke. Og så måske alligevel. Set i forhold til de gamle Mississippi Delta-bluessangere, hvor, der for det meste, intet håb var. Eller frelse, for den sags skyld, kun fordømmelse og fortvivlelse, så er pladen fuld af forventninger til det gode i livet.

Her ‘Howlin' A Gale’, én af de nye sange som Gelb, skrev til albummet:

Big Mess. Playliste 1. september 2016

1. Big Mess - Perfect (2016)

2. Big Star - September Gurls (1974)

3. Talulah Gosh - Steaming Train (1987)

4. Heavenly - C Is The Heavenly Option (1992)

5. The Replacements - Favorite Thing (1984)

6. Jawbreaker - Chemistry (1995)

7. Big Mess - Twenties (2016)

8. Leonard Cohen - Jazz Police (1988)

9. Minutemen - History Lesson - Part II (1984)

10. Cock Sparrer - I Got Your Number (1982)

11. Sori Choi - Seoljanggu (live) (2014)

12. Huastecan Aztec Ritual Dancers, Violinist & Guitarist - Xochipitsauak (19??)

13. Thomas Helmig & Anne Linnet - Venner (1985)

14. G.L.O.S.S. - Give Violence A Chance (2016)

15. Metallica - Whiplash (1983)

16. Milk Music - Beyond Living (2010)

17. Torpedo Zombies - Lemmer Over Alt (2012)

18. Abba - The Winner Takes It All (1980)

19. Green Day - Basket Case (1994)

20. Television Personalities - Look Back In Anger (1981)

21. Big Mess - One More Year (2016)

The Byrds, 1965