Van Morrison fylder 75 år i dag.

Norge uden nordmænd. Næsten.

Et samarbejde, der indirekte begyndte i Norge. Det er muligvis en kende søgt i forhold til det lille team om Norge (læs her og her). Ikke desto mindre, så fortæller Norman Blake fra Teenage Fanclub i et interview, at hans duovirksomhed med Joe Pernice fra The Pernice Brothers og The Scud Mountain Boys. Sidstnævntes 1996 Sub Pop-udgivelse ’Massachusetts’, bliver i dag betragtet som en klassiker indenfor den alternativ country. Et opfattelse, jeg aldrig helt har forstået. Siger ikke, at pladen er fløjtende ligegyldig, men halvkedelig.  

Tilbage til det samarbejde, som blev til The New Mendicants. Ifølge Blake begyndte det, som nævnt, i Norge, hvor han arbejdede sammen med Robyn Hitchcock og den tidligere trommeslager i The Pernice Brothers, Patrick Berkery. Berkery har blandt andet også spillet med War On Drugs, John Wesley Harding, Danielson og ja, norske I Was A King. Og var netop under indspilningen af I Was A Kings ’You Love It Here’, der udkom i 2012, at Blake og Berkery mødte hinanden. Både Blake og Hitchcock var med til at producere albummet, mens Berkery slog på trommer.

Det korte af det lange er, at Patrick Berkery fortalte Norman Blake, at Joe Pernice boede Toronto, som Blake var på vej til at flytte til med sin canadiske kone. Black skrev til Pernice. Derfra gik der ikke lang tid før, de livedebuterede i Toronto, siden gik turen til England, Spanien og Australien. I 2013 kom ep’en ’Australia’. Året efter kom fuldlængde-debuten ’Into The Lime’, der mestendels består af sange, som Blake og Pernice skrev til en filmatisering af Nick Hornbys 2005-roman ’Langt Nede’, men filmens producenter brød sig ikke om musikken og kasserede den.

Her en optagelse fra ABC Radio National, Australien, hvor The New Mendicants spiller The Go-Betweens ‘Finding You’, plus ‘Follow You Down’, en af de sange, de ikke kunne bruge i ’Langt Nede’, eller som bogen/filmen hedder på engelsk, ’A Long Way Down’:

Spillestedet Alice. Sensommer og efterår 2020. Playliste 27. august 2020

1. Lula Pena - Ausencia (2017)

2. Barmer Boys - Neighbour (2020)

3. Smag På Dig Selv - Dunkelkraft (2020)

4. Alasdair Roberts - Ice Age (2020)

5. The Great Park - The River Of Men Flows Without End (2019)

6. The Bulgarian Voices Angelite - Ergen Deda (2019)

7. Lubomyr Melnyk - Son Of Parasol (2018)

8. Gabestok - Omklamret af mørke (2020)

9. Bleeder - Demon Detour (1997)

10. SlimO med Maria Dybbro - Tamo Daleko (Moonbreak) (2020)

11. Sutari - Kośniczki (2020)

12. Felix Kubin - Hello (2004)

13. YEK - 128 -10 (2020)

14. Himmelrum - Beograd (2018)

15. Slowburn - Skær (2020)

Spillestedet Alice. Sensommer og efterår 2020 i Mod Strømmen

Jeg har billet til den portugisiske sangerinde, guitarist og digter Lula Pena på Alice på søndag. En koncert, der på grund af myndighedernes anvisninger og en begrænset kapacitet, kommer til at foregår i gården, foran spillestedet. Pena kommer alene med sin guitar, og det er formentlig årsagen til, at det overhovedet kan lade sig gøre. Det er straks noget andet, når det støjende rockorkester Bleeder besøger Alice torsdag og fredag i næste uge. Besøger og besøger er nok for meget sagt. Alice er nemlig på udkig efter en anden lokation. Hvor det bliver, ved jeg ikke. Selvom spillestedet tidligere har lejet sig ind i lokaler rundt omkring i byen, så kan man vist ikke kalde situationen for holdbar. Men der er vist ingenting, der er holdbart i musikbranchen for øjeblikket. Selv ikke det koncertprogram, Alice har lagt ud, kan man have fuld tillid til. Med andre ord, den kendte sætning, "med forbehold for ændringer", kan vise sig at være mere end en slidt floskel dette efterår.

Meget mere om det nu på torsdag, d. 27. august, kl. 18.00, hvor der er besøg fra Alice. Stil ind på enten på FM 98.9 eller via et af disse link: TuneIn / den direkte livestream.

Swell Maps (+ Slade). Årstal ukendt.

Rettet d. 25. august 2020

Billedet er taget i Manchester, d. 22. september 1979. Udover Slade ses Gary Glitter og Pere Ubu

J. Fen Happens. Playliste 20. august 2020

1. The Oblivians - The Leather (1996)

2. Neil Young - Walk On (1974)

3. Bisse - Seks Hjerter (2016)

4. The Stone Roses - Elephant Stone (1988)

5. J. Fen Hapens - 22 Skidoo (2020)

6. No Knox - Slagsang For Roere (live) (1982)

7. BC Camplight - I Only Drink When I'm Drunk (2020)

8. Philip Glass - A Gentleman's Honor (1983)

9. Ty Segall - My Lady's On Fire (2018)

10. Fred Åkerström - Två Tungor (1972)

11. J. Fen Hapens - Sundays (2020)

12. Bobby Womack - Across 110th Street (1972)

13. Silver Convention - I'm Not A Slot Machine (1976)

14. The Smiths - Cemetry Gates (1986)

15. Spider Babies ‎- Creep Like Me (1997)

16. Daniel Johnston - Walking The Cow (1983)

J. Fen Hapens i Mod Strømmen

”Kompositorisk stærke sange”, ”pirrende og kløgtige instrumenteringer” var nogle af de ord, som Klub Soja brugte i beskrivelsen af J. Fen Hapens, da de skulle spille i efteråret 2019. Gruppens musikalske territorie kaldte vi ”sfærisk indie-pop”. J. Fen Hapens foretrækker vist selv termerne ”romantic sounds” eller ”new lo-fi pop-music”.  Men det ene udelukker vel ikke det andet.

Uanset hvad, så udsendte bandet en ny kassette-single (hedder det dét?) i juni på det nye label Forlaget Kornmod. Spøjst navn. De nye sange '22 Skidoo´/’Sundays’ er blevet til under og efter en rejse til USA, der foregik under sidste præsidentvalg. En rejse, hvor det for alvor gik op for Calvin Bailey og Felix Havstad Ziska, ”hvor vigtigt det er at være god, sød og ordentlig over for hinanden – uanset hvem man er, hvad man er eller hvor man er. Det skal vi alle sammen blive meget bedre til.”

I forbindelse med J. Fen Hapens debutsingle, der udkom på Shordwood Records sidste år, var de på besøg i Mod Strømmen. Det kom der denne playliste ud af:

1. J. Fen Hapens - Getting Later (2019)

2. Reigning Sound - Falling Rain (2014)

3. The Fall - Victoria (1988)

4. Metronomy - The Look (2011)

5. The Spits - All I Want (2011)

6. Morning Teleportation - The Code (2017)

7. Tom Bailey - There Will Come A Day (1971)

8. Nick Drake - River Man (1969)

9. Henryk Szeryng ‎- J.S Bach: Sonatas & Partitas For Solo Violin. Sarabande (1956)

10. Echo & The Bunnymen - The Cutter (1983)

11. J. Fen Hapens - Troubled (2019)

12. MGMT - Time To Pretend (2007)

13. Mac Demarco - Let My Baby Stay (demo) (2014)

14. Microbes - Plastic Heroes (2016)

15. Time Shatter - Ümlaut (2018)

16. Cola Freaks - Hva' Du På? (2010)

Nu på torsdag, d. 20. august, spiller J. Fen Hapens et intimt show på Omnikbh, Dronningens Tværgade 52. Saigon Bookings står bag. Før det kan man dog høre dem i Mod Strømmen. Det sker, kl. 18.00, på enten FM 98.9 eller via et af disse link: TuneIn / den direkte livestream.

Foto: Jens Raadal

BEBO Music & MS presents…

Fredag d. 4. september sker der kodylt meget. Denne side anbefaler selvfølgelig dette arrangement:

“ARON

A live set from the the prolific Morten Aron, known from Vilde Græs, Spids Nøgenhat, On Trial & Quiet Spring.

Morten Aron: guitar, sanger

Theis Boisen Hansen: bas, kor

Christel Vinther Voldby Winther: violin, kor, mundharpe

Henrik Lysgaard Madsen: guitar, mandolin, lab steel, kor

MEN & HEALTH

Men and Health is a Danish/Spanish band from Copenhagen that plays simple & urgent guitar pop with drum machine. They have released 2 Eps in a tape called Devil in A Suitcase & Jesus in a Pocket.

OSKAR KRUSELL (from Kogekunst)

Delicious and annoying. Love and hate. There will be something for everyone’s taste, even the tasteless.

DJ MOD STRØMMEN

A rare live Dj set from the legend host behind Mod Strømmen radio!

Mod Strømmen is the city's most curious radio program. Whether it is a hundred-year-old French, peculiar avant-garde tune or tomorrow's fad that is being played, the outlook is the same. Or so, at least, the editors imagines the cultural perception of the program. Several people probably have a different opinion.

Mod Strømmen broadcasts from a small studio on the 2nd floor in Christianshavns Beboerhus.”

- eventbeskrivelse fra Facebook

Yune. Playliste 13. august 2020

1. Yune - Unna (2020)

2. Alex G - Gretel (2019)

3. Broadcast - Come On Let’s Go (2000)

4. Low - Fly (2018)

5. RP Boo - U​-​Don’t No (2018)

6. Bruce Springsteen - Racing In The Street (1978)

7. Paolo Conte - Sparring Partner (1983)

8. Yune - Running Down The Hourglass (2020)

9. Fabiana Palladino - Shimmer (2018)

10. Miley Cyrus - Unholy (2019)

11. Connan Mockasin - Charlotte's Thong (2018)

12. Michael Jackson - Get On The Floor (1979)

13. Yune - Odd One Out (2020)

Yune i Mod Strømmen

Det må være en omkring en måned siden, at jeg seneste hørte Yunes debutplade ’Agog’ i fuld længde. For et par timer siden, satte jeg atter albummet på anlægget, og dét fik mig til at føle mig godt tilpas. Om det så er meningen, ved jeg ikke, eftersom jeg, undervejs begyndte at læse anmeldelser af pladen, der beskriver teksterne som lettere depressive og omhandlende store eksistentielle spørgsmål. Hvis det virkelig forholder sig sådan, så gik det mig henover hovedet. Måske spiller de temperaturer landet har været velsignet af de seneste dage mig et puds? Jeg havde i al fald en fornemmelse af, at numrene og musikken på ’Agog’, fletter sig ind og ud af hinanden i en form for flimrende varmedis. Uden at nå frem og så alligevel. Velsammensat og samtidig flagrende. En smuk produktion.

Gruppen har selv nævnt, at ørkenen er et gennemgående tema på albummet, så det er måske dét, jeg har fanget? Varmedis og solflimmer. Ikke, at jeg har det store kendskab til ørkenlandskaber, selvom jeg har dog har besøgt i Wadi Rum i Jordan og Mojaveørkenen i det sydvestlige USA. En anden ting, der gik igen i et par af de anmeldelser, jeg læste af pladen, var, at kritikerne har besvær med at skelne det ene nummer fra det andet. Det flugter måske meget godt med den helhedsoplevelse, jeg forsøger at skildre ovenfor.

Stil ind i morgen, torsdag d. 13. august, kl. 18.00 på på enten 98.9 FM eller via TuneIn eller den direkte livestream.

Yune spiller i øvrigt i Pumpehuset Byhave, fredag d. 21. august, ligesom de optræder under CPH:DOX ved visningen af Palle Demants film om Yunes pladeselskab Crunchy Frog, ‘25 Years of Crunchy’. Det er i Empire Bio, d. 27. august.

Summertime Blues #11 (2020)

Sommerens sidste Summertime Blues. Undervejs afspillede jeg anden del af 1950’erne i Troels Panilds føljeton om bluesmusikkens historie. På mandag er Radio Bluestime tilbage fra ferie. Jeg går stærkt udfra, at Panild fortsætter fejringen af hundredeåret for den første bluesindspilning. Uanset hvad, så var det i går, d. 10. august, hundrede år siden, at vaudeville-veteranen Mamie Smith gik i OKeh-studiet i New York, og sammen med sit backingband Jazz Hounds optog ’Crazy Blues’. Da sangen udkom i november 1920, solgte den i løbet af de to første måneder henved 75.000 eksemplarer! ’Crazy Blues’ var ikke det første nummer, der brugte blues i titlen. Det var meget almindeligt op gennem 1910’erne, men den første optagelse, hvor alle de medvirkende var afroamerikanere.

Derudover bar udsendelsen præg af, hvad der kommer til at ske i Mod Strømmen i den kommende tid. Begyndende på torsdag, d. 13. august, hvor det aarhusianske band Yune kommer på besøg. Kvintetten, der blandt andet består af folk fra Astronaut, I Just Came From The Moon og Røgsignal, debuterede i juni på Crunchy Frog med albummet ’Agog’.

1. The Rolling Stones - Criss Cross

2. Yune - Running Down The Hourglass

3. J. Fen Hapens - Sundays

4. The Bleeder Group - Joe Meek Shall Inherit The Earth

5. Men And Health - I Can See My House From Here

6. Swell Maps - Harmony in Your Bathroom

7. Howlin' Wolf - No Place To Go

8. Elmore James - Long Tall Woman

9. Sonny Boy Williamson II - Don't Start Me Talkin

10. B.B. King - When My Heart Beats Like A Hammer

11. Bobby ‘Blue’ Bland - Further On Up The Road                  

12. Junior Parker - Mother In Law Blues

13. Otis Rush - My Love Will Never Die

14. Chuck Berry - Johnny B. Goode

15. Little Willie John - Home At Last

16. Five Royales - When You Walked Through The Door

17. Tvivler - Vold

18. Big Mess - Frog Or Fraud

19. Oskar Krusell - Falder På Plads

20. The Just Joans - Hey Ho, Let's Not Go

Skitser til forlagte Teenage Fanclub-sange.

Jeg har modtaget et tip om et andet norsk band, der har taget ved lære af Fannies. Tusind tak. Band er ikke den rigtige beskrivelse, da det i bund og grund kun drejer sig om Tomas Dahl, der, som jeg læste et sted, spiller henved 95% af al musikken på pladerne. Dahl kalder projektet Caddy. Nogen vil måske kende ham fra Turbonegro og The Yum Yums, hvor han lejlighedsvis slår på trommer? 

Tomas Dahl har selv peget på inspirationer som The Shadows og The Beach Boys. De gnægger da også løs i baggrunden på det album, der fulgte med tippet, nemlig ’Ten Times Four’, som udkom for et par år siden. Dét mest slående, er imidlertid, at mange af sangene lyder somom, at han har fundet nogle skitser til forlagte Teenage Fanclub-sange, og har gjort den til sine egne. The Shoes og The Posies stikker dog også snuden frem i melodimaterialet

Her ’Secret Hiding Place’ fra ’Ten Times Four’:

Hvor det norske orkester I Was A King (som jeg blandt andet skrev om herunder) har forbindelse til Fannies Norman Blake, så har Dahl arbejdet sammen med den australske powerpop-kapacitet, Dom Mariani. I 1994 kunne man opleve ham med bandet DM3 på Roskilde Festival. Mariani har siden begyndelsen af firserne optrådt i mange forskellige konstellationer. Måske ringer der en klokke, når jeg nævner The Someloves, som han dannede med Darryl Mather fra The Lime Spiders i anden halvdel af nævnte årti. Men hvorom dette handler, så skrev Mariani og Dahl sangen ’No Sudden Moves’, der kom på Caddy-albummet ’The Better End’:

Caddy har også udsendt en ny plade i år. Den hedder ’Electric Hero’, men den er jeg ikke nået til endnu.

Besøg af Jeppe Greve fra spillestedet Stairway og digter Jesper B. Korndal. Playliste 6. august 2020

1. Van Morrison - Vanlose Stairway (1982)

2. The Marcels - Blue Moon (1961)

3. Chorus Grant - Grass Snake (2019)

4. Santo & Johnny - Sleep Walk (1959)

5. Sweet Pete & The Land Band - Big Sombrero (2019)

6. Otto Brandenburg - Twilight Time (1960)

7. Povl Dissing - Der Er Ikke Noget Som Damer (1967)

8. Sublime - Santeria (1996)

9. Mazhar Ve Fuat - Adımız Miskindir Bizim (1973)

10. Halshug - Fantasi (2019)

11. Slowjoint - Stagger Me (2019)

12. Sort Sol with Lydia Lunch - Boy-Girl (1983)

13. Torrpedorr - Graf-Graffiti (2008)

14. The Doors - The Severed Garden (Adagio) (1978)

15. Pligten Kalder - Toves Galleri (2018)

16. John Mogensen - Ensomhedens Gade Nr. 9 (1975)

17. Elevatorfører - Søvngænger (2016)

18. The Spaniels - Goodnight, Sweetheart, Goodnight (1954)

“We’re huge there at the moment”. Fannies og Norge.

Det er som sådan ikke nyt for mig, at der har været et bond mellem Teenage Fanclub og Norge. Når jeg har delt Fannies-sætlister fra København på denne side, har det sædvanligvis genereret mange besøgende oppe nordfra. Men det var først med billedet af promo-cd-singlen fra foråret 1998 (se op), med koncerter i Bergen, Tromsø, Trondheim og Oslo, at jeg bestemte mig for at undersøge det lidt nærmere.

Overskriften stammer fra et Norman Blake-interview i NME fra februar 1998. Anledningen var, at Teenage Fanclub medvirkede på en hyldestplade til Big Star. Til slut blev Blake dog også spurgt om, hvordan humøret var i Fannies-lejren, hvortil han replicerede, at de var ved godt mod og at de var ved at planlægge en tour til Norge, eftersom “We’re huge there at the moment”. Som fotoet ligeledes afslører, er det med pragtstykket ’Songs From Northern Britain’ fra 1997, der måske er et konceptalbum om hjemve, kærlighed og det skotske højland, at bandet drog på Norgesturné.

Men hvad vil det egentlig sige at være store i Norge? Fire koncerter er en del. I Danmark ville orkestret ganske sikkert kun have spillet et show? ’Songs From Northern Britain’ er dét Fannies-album, der har ligget længst på den norske album-hitliste. Pladen fik elleve uger, hvor højeste placering var som nummer tolv. Alle andre Teenage Fanclub-plader har maks. været repræsenteret på albumlisten i en uge eller to. Noget af svaret må befinde sig dér.

Den gode forbindelse mellem Fannies og Norge ender dog ikke dér. Eller rettere sagt, forbindelsen mellem Norman Blake og Norge. Nu kan det selvfølgelig godt være, at min viden og netresearch er manglefuld. At nogen vil mene, at jeg hurtigt springer et tiår over. Men i anden halvdel af nullerne, sker der noget i Egersund i Rogaland Fylke i den sydvestlige del af Norge, som må have haft betydning for det blivende forhold.  I Was A King begyndte at røre på sig. Norman Blake må på en eller anden måde have fået nys om, at I Was A King havde skrevet en tribut til ham med titlen ’Norman Bleik’. Om Blake allerede var bekendt med gruppen før, ved jeg ikke. Indie-topnavne som Sufjan Stevens, Daniel Smith fra Danielson, Gary Olson fra The Ladybug Transistor og Emil Nikolaisen fra Serena Maneesh og producer Nick Terry, der blandt andet kan skrive samarbejder med Primal Scream og The Libertines på cv’et, havde nemlig været med til at lave albummet med Egersund-gruppen.

Anyway, siden da har Blake arbejdet sammen med I Was A King adskillige gange. De har optrådt sammen og Blake har produceret for dem. Senest ’Slow Century’ fra 2019, som Blake tilmed roste i et interview med Drowned In Sound, hvor han ligeledes fremhævede Anne Lise Frøkedals fra I Was A King soloplade, ’How We Made It’, fra 2018. Og før jeg glemmer det, var der også forlydender om, at Norman Blake skulle have været med på scenen hos The No Ones, der var et af de orkestre, jeg havde sat et tydeligt kryds ud for på dette års aflyste Roskilde Festival. The No Ones består af medlemmer fra R.E.M., The Minus 5 og netop I Was A King.

Summertime Blues #10 (2020)

Næstsidste Summertime Blues for i år. I Troels Panilds serie om bluesmusikkens historie, som Radio Bluestime begyndte at sende først på året, og som jeg har krydret sommerens udsendelser med, tog jeg hul på halvtredserne. Panild mener, at det er ”det mest klassiske årti”, når man taler om blues. Så der er noget at se hen til, hvis ikke man stillede ind i går.

Mageløse Dion viste frem mod det kommende Mod Strømmen-program. Jesper B. Korndal, der for et par uger siden udsendte digtsamlingen ’Doo-Wop’, kommer forbi. Dion DiMucci og doo-wop, behøver jeg at sige mere? Men ikke nok med dét. Elevatorfører og Orcas, spillede jeg, da der på torsdag også kommer besøg fra spillestedet Stairway. De to orkestre + meget andet, kan man opleve i Vanløse, hvor det nye venue har hjemme. På næste mandag kommer anden del af halvtredserne i bluesmusikkens historie. Og så er det sgu slut med Summertime Blues for i år.

1. St. Peter And The Holy Men - Bofoo Beye Abowa Den

2. Less Win - History Of Hope

3. Yorkstone/Thorne/Khan - Thumri Bhairavi

4. Mr. Oizo - Flat Beat

5. Dion - Drip Drop

6. Elevatorfører - Edderkoppehuset               

7. Orcas - Nu Er Jeg Høj

8. Wynonie Harris - Sittin' On It All The Time

9. Roy Brown - Hard Luck Blues

10. Amos Milburn - Bad, Bad, Whiskey

11. Little Esther - Aged & Mellow Blues

12. Clarence ‘Gatemouth’ Brown - Boogie Uproar

13. Big Mama Thornton - Hound Dog

14. Professor Longhair - Mardi Gras In New Orleans

15. Guitar Slim - The Things That I Used To Do

16. Lazy Lester - They Call Me Lazy

17. Muddy Waters - I'm Ready

18. Little Walter - Sad Hours

19. The Movement - Rudie

20. Debre Damo Dining Orchestra - 3DO III