Chilensk kraut og Papir release

New York-selskabet Sacred Bones kommer sandelig vidt omkring. The Holydrug Couple og Föllakzoid, to af de seneste signings, er af alle steder samlet op i Chile, hvor selskabet har været på rov på psych-rock scenen i Santiago. At det så ikke er til at høre, de kommer fra Sydamerika, kan selvfølgelig også have noget med det at gøre? Sidstnævnte sværger i den grad til krautrock af den gamle skole. Ash Ra Tempel og Amon Düül ligger ligefor at nævne.

Föllakzoid (foll-ack-zoid) taler ligefrem om, at man i Sydamerika finder en slags tyngdekraft, der gør det muligt at komme i ”direkte dialog med andre steder, tider og dimensioner”. Det kan man sådan set ikke fortænke dem i, når man hører deres andet album, ’II’. Det er som taget ud af en kunstskole et sted i Tyskland for en halv menneskealder siden.

Danske Papir kan noget af det samme. Og dem er der tilmed mulighed for at høre i morgen aften på Drone, Nørrebrogade, hvor de fester for den nye Papir-plade, der er på gaden via El Paraiso Records, d. 11. februar.

Dagens fødselarer. I udvalg

1688 - Emanuel Swedenborg, religiøs leder

1737 - Thomas Paine, essayist/revolutionær

1749 - Kong Christian VII af Danmark

1843 - William McKinley, præsident, USA

1866 - Romain Rolland, forfatter

1874 - John David Rockefeller Jr, filantrop

1876 - Carl Nielsen, komponist

1880 - W C Fields, komiker

1895 - Muna Lee, poet/feminist

1898 - Karl Bjarnhof, journalist/forfatter

1915 - Halfdan Rasmussen, poet

1918 - John Forsythe, skuespiller

1939 - Germaine Greer, feminist

1939 - O P Kolomitsev, kosmonaut

1942 - Claudine Longet, sangerinde mv.

1945 - Tom Selleck, skuespiller

1947 - David Byron, sanger (Uriah Heep)

1948 - Bill Kirchen, guitarist (Commander Cody & Lost Planet Airmen)

1952 - Tommy Ramone, trommeslager

Handsome Dick og Iggy

1954 - Dick Manitoba, sanger

1954 - Oprah Winfrey, tv-vært

1964 - Roddy Frame, sanger (Aztec Camera)

1966 - Romário, fodboldspiller

1968 - Edward Burns, skuespiller

1975 - Lorraine Magwenzi, Miss Universe, 1997

1980 - Ivan Klasnić, fodboldspiller

Feberforkølelse. Skousen i HQ.

Under dynen, halvt siddende, halvt liggende. Feberdøsig. Mandag formiddag. Brudstykker fra en fjern radio. Noget om gødningsbiller, der orienterer sig efter stjernehimmelen. Legende børnehavebørn i baggården. Skousen og Ingemann. ’Herfra Hvor Vi Står’ i en koncertoptagelse fra forrige år, hvor Niels Skousen fejrede fyrre år i dansk rock. En aften, jeg ikke fik købt billet til. Jeg var for sent på den. Gæstesolister i andet sæt. ”Skønhed, kort som natten i din arm”

Frem til d. 8. februar har DR jubilæumskoncerten oppe til streaming.

Første del: Skousen & Ingemann,’Herfra Hvor Vi Står’.

1. Isabel

2. Svært at Nå Frem

3. Fodbold

4. Kaptajnen

5. Sangen Om Knud Lavard

6. Herfra Hvor Vi Står

Anden del: Skousen med band.

1. Middelvejen

2. Daddy Longleg

3. Sorte Huller (Christian Hjelm)

4. Lad Ham Gå

5. Go Aften Danmark

6. Det Sker (Peter Sommer)

7. Roser Og Sne

8. Lyt Til Din Coach

9. 68

10. Grænser

The Movement i Mod Strømmen

Tandhjulene der griber ind i hinanden. Billedsproget er ikke til at tage fejl af. Bevægelse = The Movement. De store og små hjul spiller sammen ellers kommer der ikke fart i maskineriet. Men hvad er det for en bevægelse, der skal sætte det i gang?

The Movements nye plade ’Fools Like You’, der kom sidste efterår, handler om politik og kærlighed. Den er lige dele Motown og Paul Weller, men også meget andet. Med andre ord, The Movement som mange kender dem fra de to foregående album, hvor det seneste daterer sig tilbage til 2006. Det er altså også et comeback for Lukas Scherfig og co. Et comeback med et budskab, der ikke er blevet mindre aktuelt, siden vi hørte fra bandet sidst.

”There’s a new and constantly growing generation of young kids interested in political questions, expressing deep fundamental critic and rejection of the global effects of capitalism and its mechanisms of exploitation, war and oppression – young people searching for truth and enlightenment in times of total manipulation, lie and darkness.

This Band is dedicated to all of them.”

Nummeret ”We Got Marx”, fik mig til at tænke på det dilemma som adskillige tyske digtere stod med efter Anden Verdenskrig. Hvordan skulle de nogensinde kunne bruge ordet Buchenwald igen, efter Hitlers udryddelseslejr af samme navn? På den anden side, så er det hverken bøgeskoven eller Karl Marxs skyld, at det flere generationer efter giver ubehagelige associationer.

Med Marx er vi tilbage ved tandhjulet. Industrialiseringen, massebevægelse. ”Love, Hope and Marx”, som The Movement selv udtrykker det. Velfærdsstaten synger på sidste vers, den globale økonomi er i ruiner. Det er fint at sikre sig astronomiske summer i bonusser og gyldne håndtryk, samtidig med at man giver halvdelen af arbejdstyrken sparket. Kunsten at trampe på de svagere uden at føle en skid. Og det foregår ikke kun blandt griske pengemænd, tværtom, det står som en kile ned fra de øverste politiske lag og har efterhånden spredt sig til det meste af samfundet. Hver mand/kvinde sin egen ø.

Hvad er det så The Movement vil sætte i stedet? Det og meget andet kommer vi forbi, når Lukas Scherfig besøger Mod Strømmen, torsdag d. 31. januar, kl. 18-20 (98.9 FM / 98.8 Hybrid)

Gunni Torp. Playliste 24. januar 2013

1. Gunni Torp - Det Smitter (2012)

2. Vladimir Vysotsky - Nol' Sem' (1974)

3. Dan Fägerquist - Vargjakten (2000)

4. Tom Waits - Make It Rain (2004)

5. Rickie Lee Jones - Spring Can Really Hang You Up The Most (1991)

6. Gunni Torp & Nitterne - Farvel (2008)

7. Romica Puceanu - S-a Strans Lumea Toata (1977)

8. Esma Redzepova - Djelem Djelem (1976)

9. Rusty Baathorns - Spaniern (live) (2000)

10. Klepti Klepti - Horsepåp (2013)

11. Cannonball Adderley Sextet - Primitivo (live) (1962)

12. Gunni Torp - Træk Nallerne Til Dig (2012)

13. Trille - Hej Søster (1977)

14. Otto Brandenburg - Min Elskling, Du Er Som En Rose (1982)

15. Cornelis Vreeswijk - Saskia (1968)

16. Hamza El Din - Mwashah (1978)

17. Fairuz - Ya Ana Ya Ana (1972)

18. Gunni Torp - De Næste 100 År (2012)

Gunni Torp by Hhsiig123 on Mixcloud

Doublestone. Kvit og frit på bandets foranledning.

I går offentliggjorde Roskilde Festival de tre første navne til Pavilion Junior-scenen. Blandt disse var Baby In Vain, der består af tre unge danske piger, de er ikke fyldt tyve endnu, der spiller tung, hård rock. Eller det var i det mindste det udtryk, jeg lærte genren at kende under. Siden har den forgrenet sig i en hel del subbetegnelser, som jeg ikke skal forfølge her. Men de har nok alle har deres berettigelse. Om ikke andet, for at adskille sig fra andre nærliggende termer, der enten spiller hurtigere, langsommere eller højere, hvor påklædningen afviger en smule eller instrumentering er en kende anderledes.

Før jeg begiver mig ud på dybere vand, må jeg nok hellere skride til værket. For en lille uge siden udsendte det københavnske plademærke, Levitation Records, Doublestones tredje ep. Den omhyggelige læser har nok allerede gættet, hvor Doublestone befinder sig på det musikalske landkort. Det er tung, hård rock af den historietyngende slags. Ikke at det umiddelbart lader til at tynge trioen, tværtimod. Doublestone har om den nye plade fortalt, at idéen var at tage deres musik ”længere tilbage i tiden” og at den derfor blev indspillet ”live på bånd”. Det er de sluppet godt fra. I en genre, der i sig selv er konservativ, er de veget behændigt udenom de værste faldgruber. Musikken er mørk og grumset. Visse steder minder den om Black Sabbath, uden dog at blive lige så mareridtståget. Tiden står trods alt ikke stille.

Den 21. februar kommer Doublestone på besøg i Mod Strømmen. Hent pladen her.

Frilæsning

Wilko Johnson

Dengang jeg hørte Costello

Jeg har dyrket Elvis Costello intenst. Jeg har købt live-bootlegs på kassettebånd, når de var til at finde hos specielt én sælger på Christiania. Costello fortalte mig også, at det var cool nok at lytte til countrymusik i begyndelsen af 1980’erne, da han udgav ’Almost Blue’. Ikke at forveksle med nummeret af samme navn fra ’Imperial Bedroom’. Det seneste Costello-album, jeg har investeret i er ’Brutal Youth’. Det kom helt tilbage i 1994.

Det hele begyndte her. Det er længe siden:  

Norman Blake / Yo La Tengo Hanukkah Show 2012

Stillestående, frostklar søndag. Flere af bydelens kirkeklokker blander sig i skrivende stund i den fornemme, akustiske koncertoptagelse med Norman Blake fra Teenage Fanclub, som jeg, via NYC Taper, lige har hentet fra Yo La Tengo’s Hanukkah Show, d. 15. december 2012. Det skulle du også tage at gøre.

1. It’s All In My Mind

2. Dark and Lonely Night

3. I Don’t Want Control of You

4. You Was Me

5. Did I Say

6. When I Still Have Thee

7. Start Again

8. Everything Flows

9. He’d Be A Diamond

Don’t Always Look For Comfort in a Song har flere nyheder om Blake.

Gunni Torp i Mod Strømmen

Vigerslev Allé

”Rigtig mange steder, blandt andet i hiphop, 60'er jazz, 70'er musik som du også nævner, arabisk musik og balkan, ja al verdensmusik. Tom Waits er én af de musikere og sangskrivere, som jeg bliver ved at vende tilbage til. Jeg hæfter mig tit ved sangere med rå, karakteristiske stemmer, som P.J. Harvey og Rickie Lee Jones. Fra Balkan er det blandt andre Esma Redzepova og Romica Puceanu som har betydet meget for mig. Stilhed er også en væsentlig inspiration for mig, så får jeg mulighed for at lytte til, hvad sker indeni.”

- Gunni Torp til Lydtapetet på spørgsmålet om, hvorfra hun henter musikalsk inspiration?

Det var Magnus Knudsen fra De Høje Hæle, der introducerede mig for Gunni Torp. Det skete da Hælene seneste var på besøg i Mod Strømmen. Så vidt jeg erindrer, foregik det med ordene, "her er der en spændende pige fra den københavnske balkanmafia med noget på hjerte", da han satte titelnummeret fra Torps solodebut, ’Det Smitter’, på.

Min først tanke var: "Hov, hvad er det for noget? Det er jo ligeså ordrigt og mindst ligeså dansevenligt, som mange af de dansksprogede dancehall-fænomener, der hærger radiobølgerene. Hvorfor har jeg ikke hørt om det før?" Da jeg efterfølgende hørte hele pladen, åbnede der sig et mere nuanceret univers med lige dele lyriske og absurde tekster, svøbt ind i cirkusmusik, balkan, kabaret og undertiden nordisk folkevisetradition. Det smitter!

Lyt med på torsdag, d. 24. januar, mellem kl. 18-20 på 98.9 FM / 98.8 Hybrid. Dagen før kan man opleve Gunni Torp på Blågårds Apotek, kl. 21.00

Global, vinter og forår 2013. Playliste 17. januar.

Pinkunoizu

1. Travelling Tribes - VW (2012) (19. januar)

2. Pinkunoizu - Everything Is Broken Or Stolen (2012) (25. januar)

3. Pinkunoizu - Myriad Pyramid (2012) (25. januar)

4. Sierra Leone's Refugee All Stars - Gbara Case (2012) (1. februar)

5. Kaba Joseph & le Groupe Rythmique Ngoma - Bana T’atomic Jazz (195?)

6. Tchade. Mariola & Oliveira - Canta Del Negro (195?)

7. Baloji with Royce Mbumba - Le Jour D'Après/Siku Ya Baadaye (Indépendance Cha-Cha) (2011) (16. februar)

8. Konono No. 1 - Mama No Bana (2010) (13. april)

9. Klezmofobia - Firn Aheim (2012) (2. marts)

10. Koby Israelite - Shmekerig (2008) (9. februar)

11. Boogie Balagan - Biomekaniecamel (2006) (8. marts)

12. Kristi Stassinopoulou & Stathis Kalyviotis - Matia San Kai Ta Dika Sou (2012) (3. maj)

13. Söndörgö – Sinoé (2011) (6. april)

14. The Cambodian Space Project - Chnam oun Dop-Pram Muy (2011) (18. maj)

15. Akalé Wobé – Mata (2012) (23. februar)

Datoerne med fed skrift henviser til den dag kunstnerne spiller på Global, Nørre Allé 7, 2200 N.

Global, vinter og forår 2013 by Hhsiig123 on Mixcloud

Bertha Butt & The Butt Sisters

1972. Blomstermagt er afløst af begavede unge fra middelklassehjem, der ser sig selv som revolutionens spydspids. Kvindefrigørelse og kvindekamp. Guerillaromantik og propagandaplakater. Borgerrettigheder og repressiv tolerance.

1972 var også året, hvor The Jimmy Castor Bunch solgte over en million eksemplarer af singlen ’Troglodyte (Cave Man)’ fra albummet ’It’s Just Begun’. Titelnummeret spillede vi i øvrigt i sidste uge i Mod Strømmen, da vi hyldede de musikere, der gik bort sidste år. Bunch begyndte som doo-wop sanger i New York i midten af halvtredserne. I 1957 erstattede han Frankie Lymon i The Teenagers. Det holdt ikke længe. I 1960 skiftede han til saxofon og medvirkede på en lang række plader op gennem årtiet. Det var dog ikke før, at han i 1972 introducerede Bertha Butt & The Butt Sisters i ’Troglodyte (Cave Man), at han begyndte at spinde guld på musikken. Søstrene går igen i en del senere numre. Der skulle smedes mens jernet var varmt, så at sige.

’Troglodyte (Cave Man) er blevet samplet af et hav af hip-hop artister. Det ligger da også ligefor med introlinien "What we're gonna do right here is go back, way back, back into time", der senere bliver fulgt op af "Gotta find a woman" og "Sock it to me", som bliver gentaget i det uendelige. Klippet herunder stammer fra en Lil John Rinaldi sketch. Det er morsomt og det samme er en af de tilknyttede kommentarer, hvor det lakonisk lyder ”Damn that little guy can boogie”:

Sartre

Global, vinter og tidligt forår 2013 i Mod Strømmen

Det skulle ikke mere end et hurtigt, granskende blik nedover Globals program for de første måneder af 2013, før jeg begyndte at sætte kryds i kalenderen. Det første blev sat ud for Pinkunoizu. Den congolesiskfødte belgier, Baloji, som jeg så for fuld udblæsning på Roskilde 2012, vil jeg også gerne høre igen. Og, hvad skal jeg lægge i den aften, der hedder ’Planken Ud med Passive/Aggressive’, som må være kurrateret af bloggen med næsten samme navn? Tyrkiske Babu Zula, som jeg husker fra en Roskilde-plakat, kan jeg heller ikke komme udenom.

Men, hvad med resten af navnene på plakaten? Dem og ligesindede har booker, Peter Hvalkof, nok et ord eller flere at fortælle om, når han nu på torsdag, d. 17. januar, kl. 18-20, kigger forbi Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid). Glæd Jer, kære lyttere!

Her Hvalkofs top-fem over de bedste udgivelser sidste år:

1. The Alaev Family & Tamir Muskat – The Alaev Family & Tamir Muskat

2. Ukandanz & Asnake Guebreyes – Yetchalal

3. Baloji – Kinshasa Succursale

4. Meridian Brothers – Desperanza

5. Bomba Estereo – Elegancia Tropical

Se hele listen.

”jeg hører ham tale jeg hører ham hvor ingen andre lytter jeg lytter”

”Så sidder jeget fanget igen

på en høj skammel mellem

blinkende lysrør og taler

dybt med alle ansigterne

på pengesedlerne overfor

rummet stråler af asiater

persere sorte europæere

krigshelte opdagede af nye

verdener stjernenavigatører

landskaber vandløb bjerge

en løve en fugl et højhus

alle taler de det samme

sprog og står hver især

på muligheden for at

vælge frit og jeget siger

at de er hædersmænd

og de er deres eget ideal

men jeg er ikke bygget

til den slags ensomme

systemer mere og jeg

har brug for en familie

og jeg tror på pludselige

venskaber åbne arme

overalt jeget er beruset

og helt tabt i selskabet

jeg hører ham tale jeg

hører ham hvor ingen

andre lytter jeg lytter

jeg hører ham tale

jeg hører ham”

- ’Barstol’ fra Nicolaj Stochholms nye digtsamling ’Ødelagt Rim’, som jeg har læst med stor fornøjelse og med tiden kommer til at læse med endnu større fornøjelse. ’Ødelagt Rim’ falder i tre dele, ”en jeg-deling, det sete på ny og det erindrede”, som det hedder i pressematerialet fra Gyldendal. ’Barstol’ hører til i anden del. Det afsnit, der i samlingen er navngivet, ’Byerne i havet’.

“You said you're goin' to Denmark?! Oh....that's such a shock!”

Nu har jeg hørt den nye Sylvain Sylvain single, ’Leaving New York’, fem gange i streg. Jeg behøver næppe nævne New York Dolls. Den er forrygende. I opbygningen minder den mig lidt om Nikki Suddens tilbageskuende ballade ’Green Shield Stamps’. Vist et af de sidste numre som Sudden indspillede. Men som korsangerinderne Angie Primm og Gayle Mayes tager mere og mere over bliver det gospel. ”We Gotta Get Out Of Here / Statue Of Liberty We Gotta Say Bye Bye”

De nøgne og de døde 2012. Playliste d. 10. januar

Hopla. Går fuldstændig bersærk i collager. Øverst fra højre: Etta James, Joe South, Jimmy Castor, Dory Previn, Ravi Shankar, Jon Lord, Ed Cassidy, Davy Jones og Doc Watson.

1. Gary Numan - Metal (Cedric Sharpley) (1979)

2. Donna Summer - I Feel Love (1977)

3. The Beastie Boys - Cooky Puss (Adam Yauch aka MCA) (1983)

4. The Jimmy Castor Bunch - It’s Just Begun (1972)

5. Terry Callier - You Goin' To Miss Your Candyman (1973)

6. Joe South & The Believers - Walk A Mile In My Shoe (1969)

7. Sir Douglas Quintet - Lawd, I'm Just A Country Boy In This Great Big City (Johnny Perez) (1969)

8. Spirit – Morning Will Come (Ed Cassidy) (1970)

9. Thomas Mera Gartz - Busspassagerarens Sång (1976)

10. The Doobie Brothers - Long Train Running (Michael Hossack) (1973)

11. Etta James with Richard Berry - Roll With Me Henry (Etta James & Johnny Otis) (1955)

12. Jimmy McCraklin - The Walk (1958)

13. Dory Previn - With My Daddy In The Attic (1970)

14. Aretha Franklin - I Say A Little Prayer (Hal David) (1968)

15. Levon Helm - Take Me To The River (1978)

16. Fleetwood Mac - Bright Fire (Bob Welsh & Bob Weston) (1973)

17. Doc Watson - Talk About Suffering (1964)

18. Lester Flatt & Earl Scruggs - Foggy Mountain Breakdown (Earl Scruggs) (1949)

19. Dillard & Clark - So Sad (To Watch Good Love Go Bad) (Doug Dillard) (1969)

20. The Monkees – Daydream Believer (Davy Jones) (1967)

21. Dragontears - Mennesketvilling (Ralph A. Rjeily) (2010)

22. Deep Purple – Space Trucking (Jon Lord) (1972)

23. The Bee Gees - I've Gotta Get A Message To You (Robin Gibb) (1968)

24. The Flying Burrito Brothers – Hot Burrito #1 (Chris Ethridge) (1969)

25. Ravi Shankar – Gat Kirwani (1964)

De nøgne og de døde 2012 by Hhsiig123 on Mixcloud

De nøgne og de døde 2012. (bilag 1 til 4)

Der er problemer med at uploade Mod Strømmens hyldestudsendelse om musikere og andre fra branchen som vi mistede sidste år. Indtil jeg får fikset det, her de rundt regnet 90 numre, som vi tilsammen havde medbragt. Der er et par dubletter. Vi skar det ned til 25 sange i det endelige program.

Bowie alle vegne. Næsten...

På sådan en dag, hvor Bowie-menigheden, nye som gamle, er rullet om på ryggen og har lagt sig værgeløst ned med poterne ud til siden, savlende med våde øjne og struben blottet, er det nok noget nær gudsbespottende at tænke på Dr. Feelgood. Der er ikke desto mindre, hvad jeg har bedrevet. Jeg er ingenlunde blind overfor Bowies kvaliteter. Slet ikke. Men de seneste tredive års Bowie, plus/minus, har været tomgang. Decideret tomgang.

Den nye single ’Where Are We Now?’ med det junkieromantiske flashback til Berlin-årene er ikke dårlig. Her kunne jeg godt have brugt slet ikke endnu en gang, men jeg nøjes med at konstatere, at enlig svale gør ingen sommer. Og venter derpå med at udtale mig mere om Bowie, indtil det nye album, ’The Next Day’, er på gaden til marts. Et tillykke med de 66 år i dag, skal han dog have.

Hos Dr. Feelgood er der ingen gådefulde tegn og kryptiske entiteter. Det er straight rock’n’roll. Debutpladen ’Down By The Jetty’ fra januar 1975, dansende de navne, der kom til at tegne CBGB-scenen i årene der fulgte, rundt til i tomme fabrikslokaler og kolde loftrum og hvor de eller havde råd til at slå sig ned i New York i midten af halvfjerdserne. Her 'Roxette' i et klip fra The Old Grey Whistle Test fra 1975, med den oprindelige line-up bestående af Lee Brilleaux, guitarist Wilko Johnson, bassisten John B. Sparks og trommeslageren John ’The Big Figur’ Martin.

The World Music Mixtape af Goat

Sveriges nok mest omtalte orkester i anden halvdel af 2012, allestedsnærværende Goat (eller er det bare mig, der har tunnelsyn?), har sammensat dette inspirationsmix for musikbloggen og pladeselskabet, PNKSLM (Punk-Slime).

Chrissy Zembo Tembo & Ngozi Family - Troublemaker

Evil Army – I Must Destroy You

Ofo & The Black Company – Allah Whakbar

Alexander ”Skip” Spence – War In Peace

Carlos Garnett - Banks Of The Nile

Marijata - No Condition Is Permanent

Robert Drasnin – Chant Of The Moon

Ify Jerry Crusade – Everybody Likes Something Good

Darkthrone – Land of Frost

Arbete och Fritid – Petrokemi (det kan man inte bada i)

Alice Coltrane - Blue Nile

City Boys Band – Nya Asem Hwe

Liket Lever – Levande Begravd

Uran GBG – Straalskadad 

Hijack - Hijack the terrorist Group

Orchestre Poly-Rythmo De Contonou – Minsato Le, Mi Dayihome

J.C. Satan – Odyssey of Love

Los Ovnis - Ya No Escucho Tu Voz

Witch - Strange Dream

Yuya Uchida and the Flowers - Summertime

Slowgold - Havet

Björn Olsson -  Låt i H moll

Dorothy Ashby – Soul Vibrations

Shiny Darkly: Into the Shade

Politiken kaldte i fredagens IBYEN-tillæg Shiny Darkly, for et ”kulsort rockband”. Jeg tror godt, jeg ved, hvad de mener… 

Glemt, tilføjet, overset

Thomas Løppenthin, parttime-studievært og bidragsyder til Beat 2012, har i en kommentar, føjet ”300 hz, Aron, Black Mountain og Pollards "Jack Sells The Cow"”, til sin ellers omhyggelige bruttoliste over de bedste udgivelser fra 2012. Hvilket minder mig om, at jeg også burde lægge kortene på bordet og vise, hvilken album, der var inde i mine overvejelser, før jeg besluttede mig for en top-14. For ikke at gøre det alt for besværligt, nævner jeg kun de plader, der ikke kom med, da det endelige regnskab blev lagt frem.

Woods - ’Bend Beyond’, Sonny & the Sunsets - ‘Longtime Companion’, De Høje Hæle - ’Kold Og Træt Og Bange’, Swans - ’The Seer’, Simone Felice - ’Simone Felice’, Ty Segall - ‘Twins’, Ry Cooder - ‘Election Special’, Ruby Velle & the Soulphonics - ‘It's About Time’, John Doe & Exene Cervenka - ‘Singing And Playing’, Kris Kristofferson -‘ Feeling Mortal’, The Orb (feat. Lee Scratch Perry) -‘The Orbserver In The Star House’, Thee Oh Sees - ‘Putrifiers II’, Bill Fay - ‘Life Is People’, Black Bananas - ‘Rad Times Xpress IV’, Cornershop - ‘Urban Turban’, Teen - ‘In Limbo’, One-Eyed Mule - ‘When Tomorrow Comes’, Richard Hawley - ‘Standing At The Sky's Edge’, Andrea Schroeder - ‘Blackbird’, Bad Brains -‘Into The Future’, Jay Farrar, Yim Yames, Will Johnson & Anders Parker - ‘New Multitudes’, Dexys - ‘One Day I'm Going To Soar’, The Sufis - ‘The Sufis’, Bob Mould -‘Silver Age’, Cheap Time - ‘Wallpaper Music’, Lee Ranaldo - ‘Between The Times & The Tides’ og King Tuff - ‘King Tuff’

Måske sidder der en læser eller to og undrer sig over, hvad damen og herren eller for den sags skyld blikfanget, øverst oppe, har med denne lange opremsning at gøre? Det kommer jeg til nu. Det er Mac Demarco og én, for mig, ukendt kvinde. Ligeså ukendt, som Mac Demarco var indtil Ole Lindved Sværke gav hans plade ’2’, disse ord med på vejen i sit vue over 2012:

”En samling skæve popsange, der kører derudaf som en stenet udgave af tidlig Dire Straits. Selv om det indimellem kan virke kitschet, så har sangene alligevel en fortællermæssig og musikalsk kvalitet, og når de fungerer bedst kan de måle sig med en tidlig Jonathan Richman”

Vokadin. Playliste 3. januar 2013.

1. Vokadin – Wild Youth (2013)

2. Led Zeppelin – When the Levee Breaks (1971)

3. Pissed Jeans – False Jesii (Part 2) (2010)

4. The Sandmen – Bombing For Peace (2006)

5. Vokadin – My Fix Before Yours (2013)

6. L7 – War With You (1999)

7. Beurre Noir – Froggy (demo) (2012)

8. Iggy & The Stooges – Search & Destroy (1973)

9. The Clash – Brand New Cadillac (1979)

10. Blur – Bugman (1999)

11. Disneyland After Dark – Isn’t That Wild (1987)

12. Vokadin – Red.Hot.Rehab (2013)

13. Dial Zero – I Hate (2005)

14. The Greenhornes – It Returns (2005)

15. Doors – Five To One (1968)

16. Vokadin – Inside Ride (2013)

17. Queens Of The Stone Age – Feel Good Hit Of The Summer (2000)

18. Rage Against The Machine – Sleep Now In The Fire (1999)

19. Nirvana – On The Guilt (1993)

20. Vokadin – Dope (2013)

Vokadin by Modstroemmen on Mixcloud

‘Willpower’. ‘Mats / Bill Callahan

"On the inside of The Shit Hits The Fans cassette, it said, “Write to Bill Callahan. Believe it or not, there’s a fanzine about us.” I couldn’t believe someone would have a fanzine just about the Replacements. So I wrote Bill Callahan a letter and sent him some stamps. The ‘zine was called Willpower, and he did six issues. They were really funny—they’d have cartoons about the Replacements he drew, and it was extremely comedic. We’d write back and forth—it wasn’t like a super-detailed pen-pal thing, but we were friendly—and eventually he started doing another ’zine and I went to college. I don’t remember how I put two and two together, but years later I discovered he was the guy in Smog."

- Craig Finn, Hold Steady 

'Color Me Obsessed: A Film About The Replacements''