’Psychedelic Woman’

Vedkommende, der har lagt ’Psychedelic Woman’ med Honny and The Bees Band ud på nettet, må have været i ligeså meget vildrede, som denne bloggerkugle, da han gik på jagt efter oplysninger om nummeret. I hvert fald, bliver det amerikanske drone-doom band Earth’s 2008 plade, ’The Bees Make Honey In The Lion’s Skull’, brugt som baggrundsbillede for optagelsen.

Honny and The Bees Band stammer fra Ghana. I 1970’erne var det et af adskillig lokale band, der med udgangspunkt i den vest-afrikanske guitar-orienterede dansemusik, Highlife, begyndte at eksperimentere med den lyd, der de foregående år, var strømmet ud fra Muscle Shoals studierne og Haight-Ashbury.

I aften

Ingen udredninger, ingen teori, ingen nonsens. Bare en opfordring til at tage på Loppen i aften for at se The Pierced Arrows. Plus et forsinket tillykke til Fred Cole, der fyldte 61 år i fredags.

All In My Mind i Mod Strømmen

”Mind refers to the aspects of intellect and consciousness manifested as combinations of thought, perception, memory, emotion, will and imagination, including all of the brain's conscious and unconscious cognitive processes. "Mind" is often used to refer especially to the thought processes of reason. Subjectively, mind manifests itself as a stream of consciousness.”

Ovenstående er en del af Wikipedias definition af ordet MIND. Lyt med, når radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid), forsøger at indkredse det nærmere. Det sker torsdag, 3. september, mellem kl. 18-20. Eneste regel er at MIND, skal indgå i titlen på de sange vi vælger. Som en påvirket mand engang sagde: ”Elementært, min kære Watson. Free Your MIND And Your Ass Will Follow!”

For god ordens skyld. Maleriet er Glenn Ligon’s ’In My Mind’

(Barry / Greenwich / Spector)

Påmindelse

Senere. Samme sted.

Jeg vil være sort

"Jeg vil være sort
Have naturlig rytme
Skyde syv meter sperm, ja
og give jøderne tørt på
Jeg vil være sort
Jeg vil være en Panter
Have en pige som hedder Samantha
Og en hel stald fuld af lækre ludere
Åh ja jeg vil være sort
Jeg er træt af at være en snotforvirret, middelklasses universitetsstuderende
Jeg vil bare have en stald fuld af lækre små ludere
Ja ja jeg vil være sort

Jeg vil være sort
Jeg vil være som Martin Luther King
og blive skudt mens det er forår
Og lede en hel generation ja
Og give jøderne tørt på

Jeg vil være sort, jeg vil være som Malcolm X
og kaste forbandelser over Kennedy’s grav
Og også have en stor pik, ja

Jeg er træt af at være en snotforvirret, middelklasses universitetsstuderende

Jeg vil bare have en stald fuld af lækre små ludere

Ja ja jeg vil være sort"

- Bo Green Jensens danske gendigtning af Lou Reed’s ’I Wanna Be Black’. Citeret fra ’Mellem tanke og udtryk. Udvalgte tekster af Lou Reed’. Rævens Sorte Bibliotek, 1992

’Two Sunsets’

Skotske The Pastels behøver ingen introduktion. Det samme er nok ikke tilfældet med japanske Tenniscoats, selvom det har spillet flere gange i Danmark, bl.a. sammen med den udsyrede jazzsekstet, Big Bombastic Collective. Tenniscoats består af Saya & Takashi Ueno og har udsendt seks plader siden 2000. Musikalsk har de fået påhæftet ord som længselsfuld psych-folk og avantgarde. De har begge medvirket på indspilninger og turneret med Maher Shalal Hash Baz, som måske var den første af de nyere japanske grupper, der upåagtet sneg sig verden rundt og skabte begejstring for ørigets sammensmeltningen af pop, folk, psychedelia og free jazz. I 2008 indspillede Saya endvidere one-off pladen, ’OneOne’, med Satomi fra Deerhoof.

Two Sunsets er indspillet i Glasgow over en periode på to-tre år. Eller sagt på en anden måde, så blev der reserveret studietid hver gang Tenniscoats var i nærheden. Udover den hårde kerne af The Pastels, Stephen McRobbie og Katrina Mitchell, dukker andre stolte skotter som Gerard Love og Norman Blake fra Teenage Fanclub, m.fl., op her og der, på pladens tolv numre.

Allerede på de første to skæringer, ’Tokyo Glasgow’ og ’Two Sunsets’ fornemmer man, hvordan dobbeltheden bliver dyrket og undersøgt. At der bliver sunget på begge modersmål, giver et fint anstrøg af noget oversanseligt, der tillagt de optimistiske melodier og klange af biler, fugle og træers raslen i en blid sommerbrise, igen giver indtryk af varme og intimitet, der nærmest lydløst glider over i en inciterende tro på at verden er smuk. Og for fanden, hvor er verden smuk, når The Pastels / Tenniscoats begiver sig ud i The Jesus and Mary Chain’s livsalige efterårsode, ’About You’.

”I can see
That you and me
Live our lives in the pouring rain
And the raindrops beat out of time to our refrain
And you and me
Will win you'll see
People die in their living rooms
But they do not need this God almighty gloom
There's something warm about the rain
There's something warm
There's something warm
There's something warm in everything
I know there's something good
About you about you
I know there's something warm
There's something warm
Good about you”

Hagiologi

"John (Lennon) has taken poetics pretty far in popular music. A lot of his work is overlooked, but if you examine it, you'll find key expressions that have never been said before to push across his point of view. Things that are symbolic of some inner reality and probably will never be said again."

- Bob Dylan, marts 1978

The Song & Dance Man

Undertegnede har ladet sig fortælle, at når Bob Dylan på det seneste, har spillet på en søndag på den igangværende ’Never Ending Tour’, er det også ensbetydende med, at publikum får et nummer fra en af de tre gospelplader. Det holder ikke stik. Nyd dog alligevel denne udgave af ’Gotta Serve Somebody’, anno 2009.

Shoot From The Hip #3 (2009) i Mod Strømmen

Torsdag d. 27. august, kl. 18-20, er radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM/98.8 Hybrid) tilbage ved udgangspunktet. Det vil sige, at den faste stab, tager en bunke musik med. Der er intet tema, ingen regler, bare den musik, som redaktionen finder relevant i det givne øjeblik. Lyt med.

Senere på aftenen, kan man finde os i Drone Bar på Nørrebrogade 184, hvor vi vil følge op på det dansksprogede neohippieorkester Nicolai Vilhelm Tell & The Teacompany's livesæt med et dj-sæt, som vi ikke helt kan garantere, kommer til at befinde sig indenfor husets rammer af ”rock’n’roll, garage, surf, psych, neo-psych, experimental og kraut”. Eller for at bruge et Miles Davis’ citat: ”In improvisation, there are no mistakes”. Nicolai Vilhelm Tell & The Teacompany går på præcis, kl. 21.

Skrevet ud af historien

”Dear Mom and Dad,

I'm having a fucking great time on the road! We're drinking lots of whiskey and screwing whores in every town. My dick is oozing green pus but don't worry, we're all getting penicillin shots soon. I can't wait to tell you about the rest of the things we've done. See you in a week!

Love, David”

- aldrig afsendt brev, gengivet fra bogen ’The Lost Beach Boy’ af David Marks og Jon Stebbins, 2007.

I den officielle historie om The Beach Boys, hedder det, at rytmeguitaristen David Marks trådte til i et par måneder, da Al Jardine skulle tilbage på skolebænken. I virkeligheden spillede Marks med fra 1961-63, han deltog på de tidlige tours og medvirkede på de fire første LP’er. Han nåede at smage succesen med ’Surfin’ USA’, før et slagsmål med manager Murray Wilson, far til Brian, Dennis og Carl Wilson, og kendt for at holde bandet i kort snor med lige dele tyranni og manipulation, kostede ham jobbet. De sidste indspilninger Marks havde del i var til singlen, ’Be True To Your School / In My Room’.

”I Want So Bad To Be / A Flower Child You See...

...But I'm Allergic To Flowers”

- Jefferson Handkerchief, 1967

Det er ikke mange oplysninger nettet kan tilbyde om Jefferson Handkerchief. Umiddelbart ser det ud som om, at de kun udsendte ’I'm Allergic To Flowers’, som promotional single i 1967. I 1979 fandt den dog vej til sampleren, ’Pebbles, Vol. 3: The Acid Gallery’. Mon ikke bandnavnet er en spøgefuld henvisning til en af scenens højtelskede grupper?

Samfundssind mv.

Det officielle Danmark, dets parlamentariske grundlag og det spin-efterabende og vaklende Socialdemokrati, har det med at gøre sig ubehageligt bemærket, ikke kun herhjemme, men så sandelig også i udlandet. Senest med rydningen af Brorsons Kirke. I morgen stiller en række af de musikere, der under hele miseren, har vist deres støtte til de afviste irakiske asylansøgere, op til en koncert på Rådhuspladsen i København. Oplev bl.a. Mikael Simpson, Trentemøller, Niels Skousen, Nikolaj Nørlund m.fl. Det begynder kl. 17.

Onsdag fejrer den danske americana eller nordicana-gruppe, som flere aktuelle anmeldelser plæderer for, at det er gået hen og blevet, Homesick Hank, udgivelsen af dets tredje album ’Ghost’ med en koncert på Jolene Bar i Kødbyen. Samme sted, dagen efter, holder neopsykedeliske Elephant Riders release på dets debut-ep, mens det mere tungtrockende Late Night Venture nogenlunde samtidig, spiller på Drone Bar på Nørrebrogade i forbindelse med udgivelsen af ep’en ’Illuminations’, som det har indspillet sammen med svenske Magnus Lindberg fra Cult of Luna.

Jim Dickinson, 1941-2009

”1966: Cuts the song “Cadillac Man” for Sun Records, attracting the interest of his idol, Sam Phillips.
1969: Plays piano on “Wild Horses” for The Rolling Stones in Muscle Shoals, Ala.
1975: Produces Big Star’s dark masterpiece Third/Sister Lovers. It eventually is named one of Rolling Stone magazine’s “500 Greatest Albums of All Time.”
1986: Rowdy Minneapolis rockers The Replacements come to Memphis to record the critically-acclaimed Pleased to Meet Me with Dickinson producing.
1997: Plays on Bob Dylan’s Grammy-winning “comeback” album Time Out of Mind.
2009: Releases his swan song, Dinosaurs Run in Circles, a collection of old pop standards”

Stones, Big Star, ’Mats og Dylan, siger vist alt. Hvis ikke, kan vi ligeledes nævne Aretha Franklin, The Flamin Groovies, Willy DeVille, Green on Red, Ry Cooder, Mojo Nixon, Tav Falco's Panther Burns og Screamin' Jay Hawkins. Ej heller at forglemme solodebuten ’Dixie Fried’ fra 1972. Hvil i fred, Jim Dickinson

Med Mod Strømmen i haven

Blomster og bier, træer og fugle, hårdt arbejde og grønne fingre, symbolik og beskidte negle, vegeteren og selvforsyning. Lyt med, når radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid), torsdag 20. august, kl. 18-20, for en dag lader alverdens tumult være tumult, og tager dig med på en rundtur i de dejligste haver og dertil relaterede emner.

Neil Young - Country Home 1976
Uploaded by Yedi. - Explore more music videos.

Les Paul, 1915-2009

’Can’t Hardly Wait’

Enhver som er bekendt med The Replacements 'Can’t Hardly Wait' fra pladen 'Pleased To Meet Me', bør læse dette interessante blogindlæg om hvordan sangen fik liv. Husk at få kommentarerne med.

’No Sign Of A Sign’ - og så alligevel.

Plademærket Orpheus Records kalder ham en dansk Syd Barrett. Nu på fredag, d. 14. august, kan man selv drage sine konklusioner, når Morten Barfoed holder release på debutalbummet ’No Sign Of A Sign’, der er indspillet på en firesporsbåndoptager i en lejlighed i København Nordvest i midten af 1980’erne, men altså først foreligger nu.

Det sker, kl. 16.00, i Repo Man Records, Fensmarksgade 37, 2200 København N. Senere på året kommer Morten Barfoed forbi radioprogrammet Mod Strømmen.

NB: Minikoncerten med Barfoed er aflyst, men Orpheus giver øl

’Suicide’

At The Raveonettes er foreviget med Martin Rev fra Suicide herover er udelukkende en kuriositet. Det har ingen verdens ting at gøre med bandets nye udspil ’Suicide’, som man kan hente uden beregning via Vice Records. Det kommende album, ’In & Out Of Control’, er på gaden i oktober.

Conference Of The Byrds

Fra venstre mod højre: Doug Dillard, Gene Clark, Gram Parsons, Michael Clarke, Richie Furay (siddende), Jon Corneal, Rusty Young, Chris Hillman, Sneaky Pete Kleinow, Gene Parsons, Clarence White

Back On The Air / Shoot From The Hip #2 (2009) i Mod Strømmen

Torsdag 13. august, kl. 18-20, begynder radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) den nye sæson. Der er intet tema, ingen regler, bare den musik, som redaktionen finder relevant i det givne øjeblik. Lyt med.

Omsider / Sommertilbud, kr. 24.95

”* ang. at Doppler sagde, at det var en krig

Dette henviser til slutningen af den forrige bog, hvor man fik det indtryk, at Doppler var på vej ud i verden for at bidrage til at gøre den bedre. Det er en krig, det derude, sagde han. Og netop sætningen ’Det er en krig’ bidrog til at afslutte den forrige bog i en lidt inderlig og derfor tiltrækkende tone, og i lyset af hans engagement dengang kan det for nogen sikkert virke skuffende, at han nu sidder i Värmland og ryger hash”

- en blandt mange noter i nordmanden Erlend Loes rare, og for længst og mangen andetsteds højt anbefalede bog, ’Volvo Lastvagnar’.

Selvdisciplin

Edvard Weie: ’Selvportræt med stråhat’, 1907-08

Claus Carstensen: ’selv / dobbelt’, 1999

Peter Carlsen: ’Et majestætisk selvportræt’, 2009

Udstillingen ’I midten af værket. Selvportrætter i dansk kunst fra 1900 til i dag’ løber frem til 20. september på Rønnebæksholm.

20th Century Man

”You keep all your smart modern writers
Give me William Shakespeare
You keep all your smart modern painters
I'll take Rembrandt, Titian, Da Vinci and Gainsborough,

Girl we gotta get out of here
We gotta find a solution
I'm a twentieth century man but I don't want to die here”

Der er intet at betænke sig på. Køb ’Muswell Hillbillies’ med The Kinks fra 1971. Hvis man skal lede efter en form for tema, må det være, hvorledes Ray Davies ser barndommens London forvandle sig omkring ham, for at give plads til velfærdsstatens arkitekt-tegnede spekulationsbyggerier, bredere veje, så bilerne kan komme frem, og hvordan menneskene midt i dette kaos tager på charterferie og/eller drukner deres sorger i alkohol. Selv den moderne digtning står for skud. ”I’m a twentieth century man but I dont wanna be here”

Nattevagter

”Det er den afklarede ro, hverken feber eller træthed, på sengen eller på engen.
Det er vennen, hverken ildfuld eller svag. Vennen.
Det er den elskede, hverken besværlig eller besværet. Den elskede.
Luften og verden som jeg aldrig søgte. Livet.
- Det var altså det?
- Og drømmen frisker op.”

- Arthur Rimbaud. Fra ’Illuminationer’. På dansk ved Erik Knudsen.

'Satan Said Dance'/'Exploding Plastic'

Hidført af en samtale, som denne signatur, havde for et par måneder siden, har en af sommerens store fornøjelser været et genhør med Clap Your Hands Say Yeah’s to plader. Tidligere i år blev det meddelt, at orkestret havde opgivet alle planer om at gå i studiet for at indspille album nummer tre. I stedet ville det tage en pause , så de enkelte medlemmer kunne forfølge sideprojekter. Siden har gruppen dog lagt et nyt nummer, ’Statues’, ud som fri download.

Big Star, Alex Chiltons dagligstue, 1971

“Chris’s band was already in place when I joined. And they weren’t very big on R&B, or black music, at all. So I just sort of did what the original concept of their band was. I tried to present things that were compatible with the concept of this group that was already in place. When I say ‘they,’ I guess I’m really referring to Chris. I just tried to get with Chris’s stylistic approach as well as I could. And then, even after he left the band, I sort of stayed with the basic concept that he originated.”

- Alex Chilton om Chris Bell og Big Star. Bell forlod bandet efter debutpladen, ’#1 Record’. Læs resten af interviewet med Chilton.

Dead Man’s Hand

I dag er det 133 år siden, at Wild Bill Hickok blev skudt i baghovedet under et spil poker i Nuttal & Mann’s Saloon i Deadwood i Black Hills, Dakota Territory (det nuværende South Dakota). Anekdoten fortæller, at han sad med et par esser og ottere på hånden. Den fatale kombination er siden blevet kendt som ”Dead Man’s Hand”. Eller som den 21-årige Bob Dylan opbyggeligt konkluderer i ’Ramblin' Gamblin' Willie’ fra 1962.

”So all you rovin' gamblers, wherever you might be,
The moral of this story is very plain to see.
Make your money while you can, before you have to stop,
For when you pull that dead man's hand, your gamblin' days are up.
And it's ride, Willie, ride,
Roll, Willie, roll,
Wherever you are a-gamblin' now, nobody really knows”.

Mind Blowing!

Før

Efter