Fortrin

Føromtalte bog ’New York Rocker….’ flyder over med gossip. Gary Valentin fortæller bl.a. historier om, hvilke selvbestaltede privilegier rockens superstjerner, mener at have. Valentine har et par gange oplevet, at et kaffebrød af en bodyguard har ryddet et herretoilet før Bob Dylan eller Mick Jagger, skulle bruge det. Om det så er en del af den pris en rockstjerne må betale - ikke at kunne lade vandet, mens andre kigger med - eller de havde et andet ærinde derude er ufortalt.

Anbefaling

I juli sidste år hørte denne skribent Mavis Staples i Glassalen i Tivoli. Det blev en af året 2007’s store koncertoplevelser. Den 1. maj er Staples tilbage i Danmark for at spille ved Odense Roots Fest. Just omtalte The Band fremfører her ’The Weight’ i selskab med The Staple Singers.

Studentafton med Garth Hudson

The Band’s organist, Garth Hudson, kommer i fint selskab, når han d. 6. maj, skal holde en forelæsning med efterfølgende koncert på Lund Universitet. Han er inviteret af foreningen Studentafton, der indenfor de seneste hundrede år blandt andet har haft besøg af Louis Armstrong, Ingmar Bergman, Albert Schweitzer, J. B. Priestley, Pink Floyd, Jose Saramago, Count Basie, Ray Charles, Dronning Margrethe, Ella Fitzgerald, Dag Hammarskjold, Duke Ellington, Piet Hein, Muddy Waters, Oscar Peterson, Bertrand Russell, Jaques Tati, Frank Zappa og Jimi Hendrix.

Duck & Cover i Mod Strømmen

Instrumenteringen er guitar, double bass, steelguitar, maracas og vokal. Stilen er klassisk country. Wanda Jackson alias Fujiyama Mama er et idol. Bandet hedder Duck & Cover. Torsdag d. 3. april, kl. 18-20, kommer det forbi radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) for at spille egne numre, inspirationer og favoritter. Tjek dette klip fra TV2 Lorry. Duck & Cover fortæller det meget bedre selv, mens vi er ved det, så læs også denne artikel fra Politiken, hvor sangerinde Johanne Mortensen fra Duck & Cover, udtaler sig om countrygenren.

Vi ser frem til et par timer i muntret selskab.

Jimmy Carter says Yes

Lad nu være med at glæd Jer for tidligt. Dette indlæg har nemlig intet at gøre med The Allman Brothers Band. Tværtimod skal vi have fat på en groovin’ soul-disco kuriositet fra engang i 1970’erne. Teksten er skrevet af Waskey Elwood Walls Jr., og sat i musik af og indspillet af Gene Marshall, a.k.a. Gene Merlino. Her følger en tekststump.

"Can our government... be competent?
Jimmy Carter say 'Yes'
Jimmy Carter say 'Yes'
Can our government....be honest?
Jimmy Carter say 'Yes'
Jimmy Carter say 'Yes'!!
Can our government....be decent and open?
As the 39th president, he has spoken yes...
Jimmy Carter say 'Yes'!!"

Ifølge dette klip har forfatteren ikke fortrudt. Køb sangen på iTunes.

Kan jeg høre dit hjerte?

Aidan Moffat eller Aidan John Moffat, som der står på hans dåbsattest, var den småsnakkende og til tider mumlende halvdel af den skotske post-folk duo Arab Strap. Før han fandt sammen med Malcolm Middelton i Arab Strap i midten af halvfemserne, havde han ikke helt kunne beslutte sig for om han skulle spille i gruppen The Angry Buddhists eller i ditto Bay. I 2002 indspillede han solodebuten ’Hypnogogia’ under navnet Lucky Pierre. I efteråret 2006 gik Middelton og Moffat hvert til sit med beskeden om, at Arap Strap havde ”run its course”.

I februar i år udsendte Moffat’s albummet ’I Can Hear Your Heart’. Et album i gængs forstand er der ikke tale om. Gennemsnitstiden på numrene eller rettelig lyriske tekstbidder er omkring et minut, og Moffat anbefaler at læse novellen ’Poop’, der følger med udgivelsen, før man går til musikken, der har undertitlen ’Loop’. Om de 24 numre, er små vignetter, spoken word eller noget helt tredje, må være op til den enkelte lytter. Musikalsk har Moffat mixet minimale beats, skrattende støj og nattejazz sammen i et sovekammerkosmos. Som man måske kan forvente af en mand, hvis tidligere orkester var opkaldt efter en erektionsring, er sex det primære emne. Albummet er blevet kaldt ”Portrait of the Artist as a Young Hard-on”, men der står langt mere på spil, som der så ofte gør i slige situationer, hvis der er et ønske om at få kærligheden med.

Lyt med i morgen, torsdag d. 27. marts, hvor Mod Strømmen (98.9 FM /98.8 Hybrid) fra kl. 18, sender anden afdeling om musik fra Skotland.

Fra Rimbaud til Rambo

Den franske fodboldspiller Eric Cantona, blev engang af en engelsk journalist, spurgt om, der var nogle mennesker han beundrede? ”Rimbaud” lød svaret. Da Cantona et par dage efter åbnede avisen og slog op på sportssiderne lød overskriften ”Cantona loves Rambo”. At sportsjournalisten fik Rimbaud til Rambo er ikke svært at forstå. Smag på ordene. Sprogforbistringen passede imidlertid perfekt til det billede, som de britiske mediers tegnede af franskmanden. Da Cantona senere forsøgte, at rette op på miseren, var der ikke nogen der gad lytte.

Bloggerkuglen her, har brugt noget af påsken på, at læse bogen ’New York Rocker. My Life In The Blank Generation. With Blondie, Iggy Pop And Others 1974-1981’ af, den første bassist i Blondie, Gary Valentine. Under læsningen kom undertegnede i tanke om hin barokke avishistorie, fordi Valentine metaforisk mener, at det var hvad der overgik rockklubben CBGB i New York fra medio 1975 til sommeren 1976. De fleste er nok bekendt med, at CBGB var det spillested, hvor The Patti Smith Group, The Ramones, Television, Talking Heads, The Heartbreakers og Blondie debuterede.
Valentine betegner disse grupper som det første og eneste rigtige CBGB-kuld. Band som The Dictators og The Dead Boys kom først til senere. Med sig havde de en helt anden attitude og holdning til rockmusik. Ifølge Valentine var deres hovedtese ”fuck art, let’s rock”. En vigtig del af The Dead Boys look var hage-, jernkors og militærstøvler. Inspirationen fra poesien var væk. Endnu værre blev det, da den engelske variant af punk kom til byen. Ingen nævnt, ingen glemt. Antiæstetikken stod i blomst. Topmoden i miljøet blev sikkerhedsnåle gennem kinderne, spyt og bræk og pis, allerhelst op og ned af hinanden. Scenen var forandret. Rimbauds skygge havde taget flugten.

Skotland II i Mod Strømmen

Efter et påskeafbræk sender Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) igen torsdag 27. marts, kl. 18-20. Dagens tema er anden afdeling af musik fra Skotland. Undervejs i den første udsendelse blev redaktionen enig om, at visse orkestre fortjener at blive repræsenteret to gange. Det blev til del for The Jesus & Mary Chain for små fjorten dage siden, hvor både 'Sometimes Always' og 'You Trip Me Up', kom med på den endelige playliste. Se mere herunder. Vi mangler stadig at spille mange skotske kunstnere. Den yngre generation behandlede vi således såre stedmoderligt i det første program. Stay tuned for more scottish pop.

1. Spearmint - Scottish Pop (2001)
2. The Vaselines - Jesus Wants Me For A Sunbeam (1988)
3. Josef K - Chance Meeting (1981)
4. Orange Juice - Louise Louise (1981)
5. Belle & Sebastian - Dress Up In You (2006)
6. Donovan - Love Floats (2004)
7. Marmalade - I See The Rain (1967)
8. Middle Of The Road - Chirpy Chirpy Cheep Cheep (1971)
9. Stealers Wheel - Stuck In The Middle With You (1973)
10. The Sensational Alex Harvey Band - Faith Healer (1973)
11. Average White Band - Pick Up The Pieces (1974)
12. Frankie Miller - Highlife/Brickyard Blues (1974)
13. Lulu - Here Comes The Night (1964)
14. Lonnie Donegan - Rock Island Line (1955)
15. Primal Scream - Rocks (1994)
16. Nazareth - Bad Bad Boy (1973)
17. Teenage Fanclub - Song To The Cynic (1993)
18. The Waterboys - Has Anybody Here Seen Hank? (1988)
19. Sons & Daughters - Johnny Cash (2004)
20. The View - Comin' Down (2007)
21. The Pastels - Baby Honey (1985)
22. The Delgados - Coming In From The Cold (2002)
23. The Blue Nile - From Rags To Riches (1983)
24. The Jesus & Mary Chain - Sometimes Always (1994)
25. The Jesus & Mary Chain - You Trip Me Up (1985)

Roser og sne

Snefnug under gadelampens skær
tusinde stjerner
smelter på din læbe
skønhed
kort som natten i din arm
Dine øjne er natblå invitationer
et kys fra dig får en tjørnehæk væk

Roser, roser og sne
alt det der ikke varer ved

Caféen hvor vi sad
kys som regn der falder
sender mig af sted
derud
hvor posten ikke længere når
Du er et katalog over drømme og brudte løfter
Der er skibbrud om hjørnet hvor du træder ind

Roser, roser og sne
alt det der ikke varer ved

En bildør smækker og du forsvinder
i gadens larm
jeg mærker efter og jeg
mærker dig
stadig i min arm
Du er springflod, du er katastrofer
dit smil får min verden til at gå itu

Roser, roser og sne
alt det der ikke varer ved

© Niels Skousen (2006)

Rejsetaske

Undertegnede tager disse bøger med på landet i Påsken.

Skærtorsdag i Mod Strømmen

Radioprogrammet Mod Strømmen sender ikke Skærtorsdag, dvs. d. 20. marts.

(illustrationen herover er Kurt Trampedachs nadverbilled fra 1969, det tilhører Nordjyllands Kunstmuseum)

"Bo Diddley, Bo Diddley...

...have you heard? My pretty baby said she was a bird".

Devisen på et radioprogram

“We’re like the New England weather - if you don’t like what you’re hearing, stick around. It’ll change in a minute.”

- sagt af Bob Dylan i det allerførste af hans ugentlige dj-show ’Theme Time Radio Hour’.

De 100 bedste skotske album.

I 2003 udarbejdede avisen The Scotsman en liste over de 100 bedste skotske album.

1. Primal Scream - Screamadelica
2. The Proclaimers - This Is the Story
3. Average White Band - AWB
4. Blue Nile - Walk Across the Rooftops
5. Teenage Fanclub - Bandwagonesque
6. John Martyn - Solid Air
7. The Jesus and Mary Chain - Psychocandy
8. Bert Jansch - Bert Jansch
9. The Waterboys - This Is the Sea
10. The Incredible String Band - The 5000 Spirits
11. Lloys Cole and the Commotions - Rattlesnakes
12. Aztec Camera - High Land High Rain
13. The Associates - Sulk
14. Texas - White on Milk
15. Belle and Sebastian - Tigermilk
16. The Sensational Alex Harvey Band - Next
17. Deacon Blue - Raintown
18. The Cocteau Twins - Heaven or Las Vegas
19. Travis - The Man Who
20. Simple Minds - New Gold Dream
21. Teenage Fanclub - Grand Prix
22. The Blue Nile - Hats
23. The Orange Juice - The Orange Juice
24. The Proclaimers - Sunshine on Leith
25. The Waterboys - Fisherman's Blues

Hvis du også vil se nr. 26-100, så rul lidt ned på denne side. Lyt med i morgen, hvor radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid), kl. 18-20, kun spiller skotsk.

Kill Bob Seeger, right now!

Endnu en musikvideo. Og én af dem, hvor man umiddelbart får færten af punkgruppen Buzzcocks i årene 1977-1978, og tænker, at det til alt held ikke har levet forgæves. Hvis man da nogensinde, har haft det indfald? ’Silver Bullet’ med Seattle-bandet The Briefs fra albummet ’Hit After Hit’ fra 2002. Forbilledligt set-up og drengekor.

Twilight Princess

Baby Woodrose første musikvideo fra albummet Chasing Rainbows. Bad Afro Records har lagt flere levende billeder ud her.

Black & Blue

Skrig, råb, tramp i gulvet, protester, gør lige hvad du vil! Det hjælper ikke. ’Black and Blue’ med The Rolling Stones er et fremragende album, og samtidig et interessant tidsdokument over bandets midthalvfjerdser transition. Mick Taylor's afgang - det er nok ikke er hans kvikkeste karrierevalg, men det var nødvendig på grund af helbredet, ifølge et interview - tvang Stones til, at prøve forskellige guitarister under indspilningerne. Med på albummet, der blev udsendt i 1976, kom amerikanerne Wayne Perkins og Harvey Mandel og ’the good old english geezer’ Ron Wood, der som bekendt fik jobbet. Rygtet vil også vide, at Jeff Beck var til en showcase, men da han blev ved med at fornærme rytmesektion, blev han verfet ud.

Beklageligvis er YouTube ikke leveringsdygtig i alle numrene fra albummet. Udgaven af ’Melody’ er med Bill Wyman & The Rhythm Kings, men det lugter da også lidt af fisk. Wyman har siden sagt, at ’Melody’ alene var Billy Preston's komposition. Ellers var der jackpot. Navnene i parentes henviser til ’gæstemusikere’ og hvem der spiller uvante instrumenter på pladen.

Hot Stuff (Harvey Mandel, guitar, Billy Preston, piano) / Hand Of Fate (Wayne Pekins, guitar, Billy Preston, piano) / Cherry Oh Baby (Ron Wood, guitar, Nicky Hopkins, organ) / Memory Motel (Jagger, piano, Richards, Fender Rhodes electric piano, Preston, ARP string ensemble, Perkins, akustisk guitar, Mandel, el-guitar) / Hey Negrita (Wood, guitar, Preston, piano) / Melody (Preston, piano) / Fool To Cry (Jagger, Fender Rhodes electric piano, Hopkins, piano, Perkins, guitar) / Crazy Mama (Jagger, rytmeguitar, Richards, bas)

’Black and Blue’ er desuden originaltitlen på en roman fra 1997 af den skotske krimiforfatter Ian Rankin.

Skotland i Mod Strømmen

Når Mod Strømmen (98.9 FM/98.8 Hybrid) går i luften, torsdag d. 13. marts, kl. 18-20, bliver det med temaet ’Skotland’. Med få ord spiller vi kunstnere fra Skotland. Det er et emne vi har vendt og drejet flere gange på redaktionen. Dels på grund af at én af os er skotte. Dels på grund af at vi alle har favoritorkestre, der har rod i det skotske.

En lille forsmag kan være Teenage Fanclub med ’Ain't That Enough’ fra albummet ’Songs From Northern Britain’ fra 1997. Derforuden er det muligt, at få et overblik over skotsk pop/rock siden 1950érne hos Scots Pop. Glæd jer!

Forvirring og genudsendelse.

Af ukendte årsager dukkede Don't Go To New York ikke op til det aftalte radioprogram i Mod Strømmen i dag. Det er sket én gang tidligere for os, at et band ikke er kommet. Dengang havde vi det på fornemmelsen, og havde derfor tilrettelagt et alternativ. Sådan var det ikke i dag, eftersom signaturen herunder, så sent som i går, havde kontakt til Don't Go To New York. Nu må vi håbe, at der ikke er sket noget alvorligt.

I stedet måtte vi tage en hurtigt beslutning, der faldt ud til fordel for Lily Electric, som vi havde på besøg d. 8. juni 2006. Lily Electric spiller iøvrigt til South By Southwest Festivalen i Austin, Texas, onsdag d. 12. marts. Held og lykke.

The Girls Guide To Elvis

”I’d rather kiss three black girls than a Mexican”

- citat Elvis Presley.

Norton 45 x 45!

Årets indtil videre fedeste indkøb er ’I Hate CD’s. Norton Records 45 RPM Singles Collection vol. 1’. Det er ikke alene fedt, det er kanonfedt!

1.The Dictators - Who Will Save Rock and Roll?
2. The Ready Men - Shortnin' Bread
3. The Legendary Stardust Cowboy - I Hate CD's
4. Bunker Hill - The Girl Can't Dance
5. Herbie Duncan - Hot Lips Baby
6. Andre Williams - The Monkey Speaks His Mind
7. The Incredible Kings - The Limp
8. Screaming Joe Neal - Rock and Roll Deacon
9. Dale Hawkins - Number Nine Train
10. The Ramones - I Want to Be Your Boyfriend
11. Don "Pretty Boy" Covay - Switchen In the Kitchen
12. The 5.6.7.8's - Harlem Shuffle
13. Daryl Britt and the Blue Jeans - Lover Lover
14. Jack Starr - Chicken
15. Mary Weiss - A Certain Guy
16. Screamin' Jay Hawkins - I Hear Voices
17. Wade Curtiss & The Rhythm Rockers - Puddy Cat
18. Kid Thomas - Rockin' This Joint To-Nite
19. The Shades Of Night - Fluctuation
20. Big Star - September Gurls
21. The Triumphs - Surfside Date
22. Johnny Clark and the Four Playboys - Jungle Stomp
23. Doug Sahm and The Pharoahs - Slow Down
24. Reign - Zippered Up Heart
25. Esquerita - Rockin' the Joint
26. Hasil Adkins - Chicken Shake
27. The Sonics - Busy Body
28. Danny Zella and The Zell Rocks - Sapphire
29. Johnny Powers and The A-Bones - New Spark
30. The Monacles - I Can't Win
31. Long John Hunter - Hey Mrs. Jones
32. The Real Kids - All Kindsa Girls
33. The Ramones - Judy Is a Punk
34. Scotty McKay - Bad Times
35. Question Mark and The Mysterians - Are You for Real?
36. Roy Loney and The A-Bones - Stop It Baby
37. Stud Cole - The Witch
38. The Alarm Clocks - Marie
39. The Creations - Better Watch Out
40. The Sabres - My Hot Mama
41. The Hentchmen - Hot Rod Millie
42. Jerry McCain and His Upstarts - A Cutie Named Judy
43. Unknown Group - I've Had Enough
44. The Neanderthals - Twinkle Toes
45. Link Wray And The Raymen - Vendetta

Krigen er forbi

Naivt er nok ordet mange ville bruge i dag. Den tanke lå formentlig folkmusikeren Phil Ochs fjern, da han i november 1967 indrykkede denne annonce i Village Voice: ”Does protesting the war leave you tired and upset? Does civil disobedience leave you nervous and irritable?…Is everybody sick of the stinking war? In that case, friends, do what I and thousands of other Americans have done - declare the war over…If you are surprised the war is over, imagine the incredulity of the administration when they hear about it” I samme åndedrag opfordrede Ochs alle til at møde op i Washington Square Park 25. november.
Nok er budskabet fyldt med ironisk bid. Ikke desto mindre, var håbet at få 5000 lastbiler til at køre gennem New Yorks gader, hvorfra meddelelsen om at krigen i Vietnam var forbi, skulle råbes ud. Det kunne måske få præsident Lyndon B. Johnson til at gå på tv for at fortælle, at det absolut ikke var tilfældet. På selve dagen samles hen ved 2000 mennesker, der anført af Ochs og beatpoeterne Allen Ginsberg og Gregory Corso, begav sig hujende og begejstrede gennem lower Manhattan’s gader. Med sig havde de bannere med det glade budskab, folk stoppede op, adskillige troede på udmeldingen, der blev vinket og bifaldsjublen tog til. Der gik dog ikke længe før, den rette sammenhæng gik op for mængden, at det de i virkeligheden overværede var en happening eller med et bedre udtryk absurd teater. Efterfølgende kom det til nogle ondsindede angreb på optoget. Med lidt god vilje, kan man altså sige, at fredsparaden blev en karikatur af Vietnamkrigen.

Hvorfor denne lange smøre? Dels fordi, denne bloggerkugle gang på gang vender tilbage til denne tid, hvor man turde drømme. En tid, hvor man troede på kollektive forandringer. En tid, hvor alt ikke var egoisme, konsum og teknologi. Dels fordi, at der i vore dage er en politisk tillid til, at hvis et budskab bliver gentaget mange gange nok, så er det sandt. Og det ved vi jo forhåbentlig alle sammen ikke er rigtigt. Så før dette indlæg går hen og bliver en parodi på en parodi, er der kun at sige krigen er forbi.

Københavnermaleren

Til trods for, at visse nærer en vis afsmag ved gadelivsmaleren Paul Fischer, ikke mindst når han bliver sammenlignet med hans samtidige kollega Albert Gottschalk, vil undertegnede gerne lægge et godt ord ind for udstillingen ’Københavnerdrømme. Paul Fischers København - og vores’ på Øregaard Museum. Den løber frem til 24. marts.

Valg og Fravalg i Mod Strømmen V

Dagene op mod nytår 2007/2008 blev her på bloggen brugt til at gøre en smule status. Vi havde en mindre gæstesamlplerserie, der i al korthed, gik ud på, at lave en oversigt over indholdet på de cd’ere, som redaktionen havde fået af de medvirkede radiogæster i løbet af 2007. Vel at mærke samplere, som var kreeret med henblik på en to timers udsendelse. Det var så op til hver enkel læser, at sammenligne indholdet med Mod Strømmens playlister. Således at I kunne få et indtryk af, hvilken retning programmet ligesåvel kunne have taget.

På det tidspunkt var den sampler redaktionen fik af forfatterparret Bernt & Matthews, der besøgte programmet 17. maj 2007, pist væk. Den er nu dukket op. Den er i øvrigt udklækket i samarbejde med Per Götz fra Strohm.

1. Suicide - Ghost Rider
2. The Raveonettes - Do You Believe
3. Strohm - Hvisk Det Til Mig
4. Madrugada - Only When You’re Gone
5. The Stooges - Penetration
6. My Beloved - After The Speechless Head
7. Rod Stewart - Sailing
8. Speaker Bite Me - Lights And Buildings
9. Martin Hall & Aud Wilken - Colour Of The Moon
10. Boris - Death Of Rock’n’Roll
11. Tommi Lindell - Baby, I Love U
12. Biosphere - Algae & Fungi Part 1
13. Eskobar - On My Side
14. Under Byen - Byen Driver
15. Pan Sonic feat. Alan Vega - Endless
16. Lulu Ziegler - Sidste Turist i Europa

Sammenlign selv her. Søg efter dato.