Thåström - Roskilde / Malmø / Ungdomshuset

Det er ikke hr. "hvem-som-helst", som Ungdomshuset, Jagtvej 69, 2200 København N, har formået at få til at spille ved en manifestation for huset, fredag 22. september. Når man nævner svensk punkrock, dukker navnet Ebba Grön altid op. Og det er der en væsentlig grund til, om end Ebba Grön ikke var Sveriges eneste punkband, så var det det fineste af slagsen!

Proveniensen til Ebba Grön skal man finde i bandet Helt Sonika, som Thåström, eller Pimme som han bliver kaldt, dannede sammen med Lennart "Fjodor" Eriksson. Kort tid efter mødte de Gunnar "Gurra" Ljungstedt og ændrede navnet til The Haters. Historien om The Haters er ikke lang og er nok bedst fortalt af Thåström selv i nummeret af samme navn fra albummet "Skebokvarnsvägen 209" fra 2005.

"Det var vi som föddes nån gång på den tysta tiden

Det var vi som kom från söder om stan

Det var vi som måste skrika livet ur oss

Bara för å veta att vi finns och va

Det var vi som skulle stå längst fram

när hela skiten bara sa pang pang pang

Det var vi som skulle skriva vår egen bibel

Det var vi som hette Haters i en dag

Vi byggde vår stil på en helig allians

av tre ackord och sur Tirnave

Det sistnämnda var Systembolagets

just då billigaste medicin

med en pikant smak av terpentin

Vi hade en blond basist som höll på Gnaget

Han var den hårdaste grabben jag mött

Vi jobbade på Scholl fotvårdslager

Det var där vi startade bandet han och jag

Vi träffade en trummis med en

Sex Pistols-platta under armen

Han ville vara med i pakten, å sen så var det klart

Det var vi tre mot resten av hela världen

Basisten räkna in och vi drog ut i krig

Vi byggde vår stil på en helig allians...

Vi gjorde vår första platta, en fördagsmiddag i mars

Vräkte ner våra liv på två och en halv minuter plast 

Vi betala 1500 spänn vi fick 500 ex

500 ex sjutums singel svart vinyl 

Det var vi som var The Haters i en dag

Det var vi som var The Haters i en dag"

Til trods for Thåströms kunstneriske frihed, så hed bandet The Haters i mere end "en dag". Det blev til præcis 10 dage, før de skiftede navn til Ebba Grön. Inspirationen fik de fra den meget omtalte sag fra 1976, den såkaldte Operation Leo, hvor den tyske terrorist Norbert Kröcher planlagde at kidnappe den socialdemokratiske politiker og minister af flere omgange, Anna-Greta Leijon. SÄPO's kode for pågribelsen af Kröcher hed Ebba Grön.

Efter fem år var det i 1983 slut med Ebba Grön. Da punken i begyndelsen af 1980'erne var for nedadgående, forsøgte bandet sig med en anden lyd og det var denne som blev videreudviklet i orkestret Rymdimperiet, som senere blev til Imperiet. Før det havde Ebba Grön afsendt det siden hen så berømte afskedsbrev til telegrambureauerne.

Okey here it is: (skickat till TT / REUTER mfl ! ! ! ! ( sant )

EBBA GRÖN slutar!

Efter fem års spelande lägger vi av.

Beslutet är taget med största enighet och i

största samförstånd.

Alla planerade produktioner och turnéer inställs.

Beslutet gäller med omedelbar verkan.

All rycktesspridning i frågan är osann.

Ebba grön vill ge ett speciellt tack till Mona Tumba,

Zarah Leander, Efel Records, Gud, Krigsmakten och

systemet för all inspiration.

Ebba grön tackar också den publik som svettats med

genom alla åren.

Kampen går vidare!

1, 2, 3, 4, SLUT!!!!!

Gurra, Fjodor, Thåström, Stry och Mistlur

Selv om Imperiet blev en institution på den svenske rockscene, havde det også kun en årrække i sig. 11. september 1988 spillede orkestret dets sidste koncert på Ritz i Stockholm. Året efter udgav Joakim Thåström sin første soloplade "Thåström", hvorpå man finder publikumsfavoritter som "Alla Vill Til Himlen" og "Karenina". I 1991 kom albummet "Xplodera Mig 2000". Derpå flyttede Thåström til Amsterdam, hvor han forsøgte sig med endnu et retningsskifte over mod den elektronisk imdustrimetal i bandet Peace, Love And Pitsbulls.

I 1997 var Peace, Love And Pitsbulls fortid og Thåstrøm genoptog solokarrieren. I 1999 kom "Der Är Ni Som E Dom Konstiga Det Är Jag Som E Normal", i 2002 "Mannen Som Blev En Gris", i 2003 liveudspillet "Thåström På Röda Sten", og endelig i 2005 allerede omtalte "Skebokvarnsvägen 209".

Siden har Thåström turneret flittigt. Den 1. juli 2006 besøgte han Roskilde-Festivalen med disse numre:

1. Brev till 10:e våningen
2. Fanfanfan
3. Tittar på TV
4. Vacker död stad
5. The Haters
6. Sønder Boulevard
7. Österns röda ros
8. Främling överallt
9. Kriget med mig själv
10. Karenina
11. Ingen sjunger blues som Jeffrey Lee Pierce
12. Ungefär så här
13. Alla vill till himlen
14. Stjärna som är din
-----------------------------------------------
15. Släpp aldrig in dom
17. Du ska va president
-----------------------------------------------
18. Bara om min älskade väntar

Fjorten dage senere stod han på scenen i Folket Park i Malmø:

1. Brev till 10:e våningen
2. Fanfanfan
3. Sönder Boulevard
4. Främling Överallt
5. Kriget med mej själv
6. Vacker död stad
7. Karenina
8. Keops pyramid
9. Tittar på tv
10. Ungefär så här
11. Ingen sjunger blues som Jeffrey Lee Pierce
12. Alla vill till himlen
13. Ingen neråt sång
14. Stjärna som är din
---------------------------
15. Kaos passageraren
16. Österns röda ros
17. Bara om min älskade väntar
----------------------------
18. Släpp aldrig in dom
19. The haters
20. Du ska va president

Nu gælder det altså Ungdomshuset på fredag kl. 21.30 (vær der præcis).

Link til Ungdomshuset

Link til Thåström

Pitchforks 60's i Mod Strømmen

Præmissen for ugens program på Mod Strømmen torsdag den 21.september, er at sangen er at finde på Pitchforks Top-200 liste over de bedste numre fra 1960'erne. Da vi af gode grunde ikke kan nå at høre alle 200 numre, vil vi ene og alene spille favoritter fra listen. Når du nu stiller ind på 98.9 (FM) eller 98.8 (Hybrid) præcis kl. 18, kan det være, at Sam Cooke dukker op, ligesåvel som at der nok bliver plads til Velvet Underground og The Sonics, for ikke at nævne Irma Thomas, The Who, The Shangri-Las, The Band, Harry Nilsson, Sly & The Family Stone, Merle Haggard og mange, mange flere.

Link: Mod strømmen
Link: Pitchforks The 200 Greatest Songs of the 1960s

Treasures From The Folk Den

Af: HH Siig

Roger McGuinn kommer forbi Amager Bio tirsdag den 3. oktober. Det kan man kun glæde sig til, selvom der nok er nogen der vil mene, at han forlængst har givet køb på det, han stod for i 1960'erne.

McGuinn er født i Chicago i 1942. På dåbsattesten lyder han fornavnet James Joseph, det var først senere og efter en del flirt med Subud-religionen, at han ændrede sit dåbsnavn til Roger. I 1961 debuterede han på plade med The Chad Mitchell Trio. Han var dog ikke tilfreds med den begrænsede rolle han havde i orkestret, så da Bobby Darin var begyndte at lægge planer om at lægge rocken på hylden til fordel for folkmusik, og stod og manglede en guitarist, sprang han til. I samme periode var McGuinn studiemusiker for Hoyt Axton, Judy Collins og Tom & Jerry. Sidstnævnte skulle snart blive kendt som Simon & Garfunkel.

Det var imidlertid ikke nok for McGuinn, han begyndte at spille solojob rundt omkring i Los Angeles. Her mødte han Gene Clark og David Crosby, de slog kludene sammen under navnet The Jet Set, senere udsendte de med det nye bandnavn The Beefeaters en singel, som droppede fælt. Uheld eller musikalsk uforstand, lad det være usagt. Succesen kom da de rekrutterede bassisten Chris Hillman og trommeslageren Michael Clarke, ændrede navn til The Byrds og indspillede en folkrock udgave af Dylan's "Mr. Tambourine Man". Resten er rockhistorie.

Nu står McGuinn altså på samme scene, som hans gamle bandmate Chris Hillman, stod på i foråret. På dette sted er der plads til en marginalnote, efter som McGuinn og Hillman har arbejdet sammen efter Byrdsdagene. I 1979 udsendte de i selskab med Gene Clark "McGuinn, Clark & Hillman", som kastede et mindre hit af sig med "Don't You Write Her Off". Samarbejdet fortsatte, men da Gene Clark forlod ensemblet under indspilningerne til den næste plade "City", der udkom i 1980, blev albummet alfabetiseret under bandnavnet "Roger McGuinn and Chris Hillman featuring Gene Clark" i alverdens pladeforretninger. Til trods for Clarks afgang forlængede McGuinn og Hillman makkerskabet med endnu en lp "McGuinn/Hillman" fra 1981.

Når McGuinn står i Amager Bio har han ikke alene den 12-strengede Rickenbacker med, men i baggagen finder man også 4-cd-boksen "The Folk Den Project". Siden 1995 har McGuinn månedligt indspillet en traditionel folkesang fra den engelske-irske-amerikanske sangskat. Resultatet af bestræbelserne, har han lagt ud på sin hjemmeside, hvor man desuden kan læse et kort essay om nummerets historie og om hvordan han lærte det at kende.

God fornøjelse i Amager Bio. Spillestedet er faktisk bedre end dets rygte.

 

Late Night Venture i Mod Strømmen

I maj i år udkom den københavnske kvartet Late Night Venture's selvbetitlede debutskive på Quatermain Records. Debut er måske for meget sagt. Late Night Venture udgav nemlig i 2003 under navnet Flying Virgins albummet "Your Spectacular Light".

I pressemeddelelsen til den aktuelle plade hedder det, at Late Night Venture "udforsker spændingsfeltet mellem støjens poesi og lysende melodiforløb". Om der er noget om dette statement kan I få at høre, hvis I lytter med torsdag d. 7. september fra kl. 18 til 20 på Mod Strømmen på Christianshavns Kanal (98.9 FM / 98.8 Hybrid). Samtidig vil bandet formentlig give svar på om dEUS, Mercury Rev og sågar The Cure er så store inspirationskilder, som visse anmeldere har skudt orkestret i skoene.

Late Night Venture

Quartermain Records

I Am Not Afraid of You and I Will Beat Your Ass

Så er der nyt fra Yo La Tengo. Albummet med den dejlige titel I Am Not Afraid of You and I Will Beat Your Ass udkommer på mandag d. 4. september, men indtil da kan du bruge weekenden på at lytte til et par af de nye sange, hvis du da ikke allerede har hørt dem (ellers hør dem igen!).

Nok så glædeligt er det, at de giver koncert i Vega d. 5. november.

Sangene er her:
MP3: Yo La Tengo: Pass the Hatchet, I Think I'm Goodkind
MP3: Yo La Tengo: Beanbag Chair

Tjek også albumsiden iamnotafraidofyouandiwillbeatyourass.com, hvor en række fans har fået sig selv, hinanden og tilfældige på gaden til at recitere albummets titel og filmet det til youtube.

De 20 bedste Rolling Stones-numre

Så er der kun få dage til, at Rolling Stones skal give koncert på pløjemarken med navnet Forum Horsens Outdoor, hvor Madonna i sidste uge hoppede rundt på storskærm i gymnastiktøj. Det er ved at være et stykke tid siden, at Mick Jagger har optrådt i den slags outfit og med tanke på hans halsproblemer må vi håbe, at han klæder sig fornuftigt på i den kolde danske sensommer.

Nok om pløjemarker og gymnastiktøj - musikken er jo også ganske vigtig – og der er ikke mange nulevende kunstnere, der kan optræde med et bagkatalog som The Stones. Her er deres setlist fra koncerten i Cardiff d. 29. august: JJ Flash, It's Only Rock And Roll, Oh No It's Not You Again, Let's Spend The Night Together, Live With Me, Streets Of Love, Midnight Rambler, Tumblin' Dice, Slipping Away, Before They Make Me Run, Miss You, Rough Justice, Start Me Up, Honky Tonk Woman, Sympathy, Paint It Black, Brown Sugar, Can't Always Get What You Want og Satisfaction. Min ekstase ville nok være størst ved Midnight Rambler/Tumblin’ Dice og sektionen fra Sympathy til Can’t Always Get what you want. 19 numre fordelt på det meste af karrieren. Når man ser den liste kommer man naturligvis også til at tænke på de numre, der mangler og som man personligt ville savne til en sådan koncert.

Det fik mig til at lege med idéen om en liste med mine 20 favorit Rolling Stones-numre. Den ser lige nu sådan her ud:

1 Gimmie Shelter
2 Street Fighting Man
3 Wild Horses
4 Sympathy For The Devil
5 You Can’t Always Get What You Want
6 Bitch
7 Moonlight Mile
8 Can’t You Hear Me Knocking
9 Parachute Woman
10 Sway
11 Paint It Black
12 Sister Morphine
13 Midnight Rambler (Live november 1969)
14 Jumpin’ Jack Flash
15 Brown Sugar
16 Shine A Light
17 Miss You
18 No Expectations
19 Tumbling Dice
20 (I Can’t Get No) Satisfaction

Navnet på min blogger taget i betragtning er det vel ikke så overraskende, hvad nummer 1 er. Der mangler naturligvis en masse og i morgen syntes jeg sikkert, at rækkefølgen burde være anderledes, men sådan er det med lister. Hvordan ser jeres ud?

God fornøjelse til dem, der skal til Horsens?

Dansk rock i Mod Strømmen

Torsdag d. 31. maj kl. 18.00 får Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) besøg af repræsentanter fra de danske rockbands The Amaranths, Lily Electric, Lanarose og Sensuous. Hovedårsagen er at alle fire orkestre spiller for sølle 50 kr. i Pumpehuset lørdag d 9. september.

Når det er sagt, så glæder vi os til at høre egne numre + inspirationer. Hvis programmet kommer til at minde bare en smule om den torsdag i juni, hvor Lily Electric var på gæstevisit, vil lytterne blive præsenteret for Television, Sonic Youth, My Bloody Valentine m.v.

The Pixies rockumentary

I følge The Guardian, så er Frank Black og resten af det nu igen hedengangne Pixies ikke helt tilfredse med den rockumentary, der blev lavet i forbindelse med deres comebacktour i 2004. Filmen loudQUIETloud fokuserer ifølge Black lidt for meget på de negative sider af bandets tilbagekomst. "I've got nothing against the film or the film-makers, but they manipulated the whole thing. They wanted a story, and that story became this tension within the band, how awful we got along, and Dave's downward spiral." Læs artiklen her.

Om filmen kommer til Danmark kan man som sædvanlig kun gisne om. Mon ikke der er størst chance for, at den dukker op til NatFilm - ellers kan Svensk TV2 vel redde os.

Mod Strømmen

Husk at lytte til Christianshavns Kanal hver torsdag fra 18-20, hvor programmet Mod Strømmen leverer den gode musik med modhager. Programmet kan høres på 98,8 på Hybrid og 98.9 på FM.

På torsdag d. 24/8 vil programmet være dedikeret til alle de store (og små) kvinder i rocken og poppens verden. God fornøjelse!

Hvis du vil checke tidligere playlister kan du klikke her eller på det pæne banner.

Best of 60's

Pitchforkmedia har offentliggjort deres 200 favoritsange fra 60'erne. Tidligere har de leveret lister over deres favorit-albums fra henholdsvis 70'erne, 80'erne og 90'erne, men denne gange er det altså sange frem for albums.

Listen toppes af en af mine egne favoritter: The Beach Boys' "God Only Knows" og det er der vel ikke den store overraskelse i. Mere overraskende er det vel, at numre som "Satisfaction", "My Generation" og vel også "Strawberry Fields" ikke er på listen. Det skal så siges, at der er sat en begrænsning, der hedder fem numre pr. kunstner.

Mine 10 favoritter fra listen må være (1 nummer pr. kunstner):

Beach Boys: God Only Knows (nr. 1)
Sam Cooke: A Change Is Gonna Come (nr. 3)
Bob Dylan: Like A Rolling Stone (nr. 4)
The Ronettes: Be My Baby (nr. 6)
Rolling Stones: Gimme Shelter (nr. 12)
The Stooges: I Wanna Be Your Dog (nr. 16)
The Beatles: I'm The Walrus (nr. 26)
Serge Gainsbourg: Bonnie & Clyde (nr. 56)
Velvet Underground: Sunday Morning (nr. 59)
Zombies: She's Not There (nr. 161)

Klik på Stranddrengene for at se listen










/Ole