I forbindelse med Brian Wilson’s nye album ’That Lucky Old Sun’, har der været nogle interviews med ham rundt omkring. I musikmagasinet The Word bliver han spurgt, om han stadig mener, at brormand Dennis Wilson’s soloplade ’Pacific Ocean Blue’ fra 1977, er det mesterværk, som han tidligere, har fortalt journalisten, at det er? Svaret er kort, ”I never listened to it, to tell you the truth”.
Ad bagveje bringer dette svar os tilbage til 1977, hvor The Beach Boys en tre måneders tid før Dennis Wilson’s debutplade kom på gaden, udsendte ’Love You’. Et album, der var store forventninger til, fordi Brian Wilson var tilbage i producerstolen og som sangskriver, efter alt for mange år i tågerne. Oprindeligt var pladen tænkt, som et Brian Wilson soloalbum med titlen ’Brian Loves You’.
Fik de håbefulde fans, så det de kom efter? Både-og. Albummet har sin egen charme. Hvis man var ude efter den klassiske The Beach Boys-lyd, var der ikke meget at hente. Tekstuniverset havde imidlertid ikke mistet meget af den troskyldige naivitet, som prægede bandet i 1962. Nogle mener endog, at det er på ’Love You’, at man for alvor kan høre, hvor beskadiget Brian Wilson's psyke var. Selvom han var et godt stykke over de 30 år, havde han stadigvæk mange teenageromantiske overvejelser om livet. I andre sange, som ’Roller Skating Child’, ’Airplane’ og ’Solar System’, får man ligefrem en mistanke om, at han er gået i barndom. Pladens store nummer er den besynderlige hyldest til tv-værten i The Tonight Show, Johnny Carson. ”Who's a man that we admire? / Johnny Carson is a real live wire”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar