T.S. Høeg i Mod Strømmen

Meget T.S. Høegsk var den første tanke, der faldt mig ind, da jeg hørte Dane TS Hawks nye dobbelt-lp, ’Can I Share This With You’, der udkom i august. Dane TS Hawks er et af de mange navne saxofonist, komponist, forfatter mv. Thorsten Sehested Høeg optræder under. Når jeg skriver T.S. Høegsk, forbinder jeg dét, med ord som burlesk, eksperimental, mangesidig, original, overrumplende mv., og ikke mindst betegnelsen outertainer, som han vist selv har fundet på.  

Høeg skriver selv om pladen, at den er ”ekskursioner ud i sopposed to be punkrock, jazz, funk, hiphop, klassisk kompositionsmusik, hvis ikke high life, mambo og salsa eller i det hele taget et soundtrack til vores globale & hybride liv.”

På jazzbloggen Jazznyt, mener Niels Overgaard, at ’Can I Share This With You’, ”er et højdepunkt i TS Høegs lange karriere. Det er et højdepunkt i dansk jazz”. Overgaard skriver endvidere, at han ”aldrig hørt noget lignende i dansk eller international jazz”.

Stil ind, nu på torsdag, d. 12. november, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via stream, som man kan finde herunder. Måske er vi så heldige, at T.S. Høeg også medbringer en tekst eller to som han læser op fra?

Countermarch i Mod Strømmen

En nyfortolkning af klassisk blues med synthesizers, computere og trommemaskiner. Har det overhovedet sin gang på jord? Er det muligt, uden det kommer til at lyde alt for forstilt? Gennem årene har jeg hørt adskillige elektroniske takes på bluesmusik. Meget af det faldt fuldstændig til jorden, men jeg husker dog Add N To (X)s ’King Wasp’, der har lånt stykker fra Slim Harpos ’I'm A King Bee’, som ganske effen.  

Countermarch består af Martin Funder og Arsene Survie, der til daglig spiller sammen i københavnske Deadpan. I pressematerialet, skriver de, at de vil ruske op i den musik, navne som Howlin’ Wolf, Lightnin’ Hopkins, John Lee Hooker og Albert King har immortaliseret. Bringe den et andet sted hen, men dog stadig være tro mod de ”følelser og elementer, den gamle blues byder på.”. Fredag d. 6. november, kommer duoens debut-ep, ’The Blues According To Logic’, der blandt andet rummer et cover af Albert Kings ’Born Under A Bad Sign’, og den dansksprogede ’Onde Ting’, hvor Fritz Fatal tager sig af vokalen.

Før det kommer Countermarch forbi Mod Strømmen. Stil ind i morgen aften, d. 5. november, kl. 18.00, på enten FM98.9 eller via stream, som man kan finde herunder. Tak.

Kørfirs Records i Mod Strømmen

”Filosofien er helt klart at gøre det selv og udgive i små oplag og bruge dem på forskellige, kreative måder. Der findes mange skjulte regler indenfor at udgive vinyler – især hvis man virkelig skal score kassen, men jeg sørger for at hovedparten af pladeoplaget sælges til pladeforretningerne. Det kan jeg mærke, at de virkelig synes er fedt. Der er noget helt unikt, nærværende og taktilt i at gå ned og aflevere 30 plader med Sneglefeber, Skiven og Pis eller Nabla og så vide at det er en tredjedel af det samlede oplag.”

- pladeselskabsdirektør i Kørfirs Records, Peter Ole Pedersen, til Solidaritet, 4. september 2020.

I overmorgen kommer radioprogrammet til at handle om det nyetablerede pladelabel Kørfirs. I marts kom selskabets første udgivelse, ’Hvor tids hest’, med rapgruppen Skiven & Pis. Henover sommeren er der yderligere kommet vinyler med Aarhus Jazz Orchestra og Signe Bisgaaard feat Bjørn Svin & Ida Nørholm, Nabla og Sneglefeber. Fire skiver med fire vidt forskellige udtryk. Hvilket også er en klart defineret del af Kørfirs. Her er der ingen hellige køer, ingen stilart man værner specielt om. Ikke, at alt er ét fedt. Men dét og meget andet, forventer jeg, at vi kommer til at tale mere om, nu på torsdag, d. 22. oktober. Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via et af disse link: den direkte stream / TuneIn.

Torsdagens Shoot-udsendelse er helliget countrymusik

 Ifølge Merriam-Webster online-ordbog er country:

”Music derived from or imitating the folk style of the Southern U.S. or of the Western cowboy

especially : popular vocal music characterized by simple harmonies, accompaniment by stringed instruments (such as guitar, fiddle, banjo, and pedal steel), repeated choruses, and often narrative lyrics

— called also country, country and western

First Known Use of country music: 1942”

På Dictionary.com lyder definitionen:

“a style and genre of largely string-accompanied American popular music having roots in the folk music of the Southeast and cowboy music of the West, usually vocalized, generally simple in form and harmony, and typified by romantic or melancholy ballads accompanied by acoustic or electric guitar, banjo, violin, and harmonica.”

På netop citerede side, kan man dog klikke sig videre til beskrivelser med mere kød på:

What comes to mind when we say country music? Pickup trucks and cowboy hats? Garth Brooks and Patsy Cline? How about West African string instruments and Atlanta-based hip-hop? Past and present, country music—and what gets to be called country music—is far more complex than many realize.

What is country music?

Country music is defined as “a style and genre of largely string-accompanied American popular music having roots in the folk music of the Southeast and cowboy music of the West, usually vocalized, generally simple in form and harmony, and typified by romantic or melancholy ballads accompanied by acoustic or electric guitar, banjo, violin, and harmonica.”

The regional influences of the genre are likely how it came to be known as country music in the first place. The word country itself is old, however, recorded in English in the 1200s. By the early 1500s, country was being used to denote rural areas and things in distinction to urban ones. There’s even evidence of the phrase country music in the late 1500s, though the name for the modern music genre, alongside country and western and country-western, isn’t recorded until the 1940s.

What about the actual music the phrase describes? Most people think country music began with the cowboys who sang campfire songs out on cattle drives, but its true origins are far older and more diverse that.

For instance, the banjo—an instrument prominently featured in country and bluegrass music and, as a result, associated with white people—is based on instruments black slaves brought from West Africa. As Pamela Foster, author of My Country: The African Diaspora’s Country Music Heritage (1998), explained in the Chicago Tribune: “In the antebellum South, banjos, fiddles and harmonicas were the dominant instruments played in black culture. Unfortunately, history has distorted these facts to make people believe jazz, blues and spirituals were the staples of black culture at that time when, in fact, it was country.”

After slavery was abolished, segregation and Jim Crow laws meant that music was often separated into genres by race. White folk music became country music while music by black artists, including blues, gospel, and rhythm and blues, was labelled “race” music. But, black and white artists worked together in music studios more often than is thought. Patrick Huber, a professor of history and political science at Missouri University of Science and Technology, notably identified around 50 black artists who played on white “hillbilly” records, as they have been called, before 1932.

Nevertheless, the erasure of black artists has long been a problem in what we popularly understand as country music. Many people know Johnny Cash, for example, but they don’t know DeFord Bailey, a black musician, best known for his harmonica playing, who was an early superstar of the Grand Ole Opry in the 1920s. Such erasure continues today, as we see with Atlanta rapper Lil Nas X (Montero Lamar Hill), who can’t seem to get his own hit country song recognized by the music industry.”

Læs videre herunder

Ovenstående er efterhånden blevet en lang og forudsigelig smøre, så jeg undlader at citere Den Store Danske Lexs definition af countrymusik. I virkeligheden handler dette opslag også bare om, at man på torsdag, d. 15. oktober, skal stille ind på Mod Strømmen. Her vil Jan Damage Petersen, Thomas Løppenthin, Lars Krogh og undertegnede, divertere med nedslag i countrymusikkens lange historie. Stil ind, kl. 18.00, på enten FM 98.9 eller via et af disse link: den direkte stream / TuneIn. Tak for opmærksomheden.

Big Oil Recording Company i Mod Strømmen

Jeg blev en kende overrasket, da jeg så, hvor længe pladeselskabet Big Oil Recording Company, har eksisteret. Det er næsten ti år siden, at det udsendte [OIL001], eller ’In the Belly of the Whale’ af ticktock. Bag ticktock stod én af de personer, der stadigvæk driver labelet. Måske Big Oil Recording Company i begyndelsen var tænkt som en vej til at få egen musik ud? Jeg ved det ikke. Uanset hvad, så udsendte selskabet i de følgende år grupper og solister som Ocean View, Battle, Less Win, Will Stratton, Sekuoia, Gents mv.

Antallet af udgivelser har efterhånden rundet de fyrre. Senest en spændende udgivelse med Tettix Hexer og støttealbummet ’Liminal Works 2020’, hvor navne som BishBusch, School of X, Polly Jean, Chorus Grant, Bona Fide og Anders Bach har bidraget med materiale. Overskuddet går til organisationen Together We Push, der arbejder for at forbedre vilkårene for familierne på Udrejsecenter Sjælsmark. Og så venter der faktisk endnu en interessant plade lige om hjørnet. Himmelrums ’Vand, Død & Ensomhed’. Men meget, meget mere om dét, nu på torsdag, d. 8. oktober, hvor et par repræsentanter fra selskabet kommer fordi radiostudiet. 

Stil ind, kl. 18.00, på enten FM 98.9 eller et af disse link: den direkte livestream / TuneIn.

Digter Nicolaj Stochholm i Mod Strømmen

Stochholms nye digtsamling ’De III Aldre’, der udkom på Forlaget Escho i august, er komponeret i tre dele, der repræsenterer fortid - nutid - fremtid.

 ’Reinkarnation’ fra fortidsdelen: ’Blomsternes børn’

”Nu har jeg siddet usædvanligt

stille og røget en cigaret

i min vindueskarm og

set pigen overfor klæde sig

af og på og nærmest støde ind

i den fest der kørte ved

siden af, så begyndte

overboen at smide tøjet

en enlig kvinde som gør

det hver gang jeg sidder

her svimmel over afstanden

ned og tabt i rummet mellem

overboen der tager de selvsiddende

på og underboen i slåbrok

der nu skændes med sin kæreste

er jeg den eneste med gardiner

der også bor alene i denne by

festen som bare fortsætter og

mig her svævende mellem alt dette

og mit næste omtrentlige liv”

 

’Mellem blanke stene’ fra nutidsdelen: ’Børn af de tabte blade’

”Nu kender jeg flere som ligger ned

og jeg kan stadig næsten mærke

blomsterne, men jeg savner at høre

nyt fra de døde jeg ved godt at når

jeg taler med dem så er det kum

min egen erindring om dem jeg

samtaler med tiden er løbet fra

Blatvatsky og ånden i glasset jeg

tror kun jeg har en erindring

tilbage at tale med dem om jo det

er et savn, måske vil jeg erfare nyt

fra dem når jeg selv dør, måske

bliver døden den egentlige udfrielse

fra selvet som styrer dette digt er

jeg rede til at kuldkaste min historie

med dens prægning og detaljerigdom

nu er digtet godt på vej til at kæntre

hvad vejer min dansende kærlighed

hvor er min levende glæde blevet af

nu samles griffene omkring Yahyas bål

ned i smørhullet med ham ligesom med

alle os andre skal jeg også sande at glæden

er blevet tabt på vejen hen til dette

øjeblik eller findes den stadig på bunden

af havet som en rød pille i et af Michael

Strunges digte eller findes den som et

rumskib højt oppe over det blå, har

mine sanser nu igen foregøglet mig at

glæden altid vil kunne findes i mit bryst”

 

Og til slut ’#13 Klikkende rundt mellem liv’ fra fremtidsdelen: ’Postkort fra fremtiden’.

”En kløen bag venstre øre bliver

omgående besvaret af min venstre

hånd, jeg glæder mig over min krop

nu er hurtig og jeg kan arbejde

og tage på lange ture ud i det nye

landskab omkring den by hvor

vi bor, mit forhold til driften er

også ny og den er aldersbestemt

jeg bruger meget tid på at registrere

de ydre forandringer fordi de er

så enorme og livsomfattende

det er som om jeg ikke har

tid til at se indad og betragte

hvad alle de begivenheder

har gjort ved min sjæl, denne

nytilflytter i kroppen, jeg tror

den er i chok og det er tydeligt

nu hvor strømmen er kommet

tilbage, jeg så den første nyheds-

roman i går og de ord de brugte

 var ikke mine og det var det

ene fravær efter det andet jeg

har ikke åbnet skærmen siden

i dag længes jeg efter mit gamle sprog.”

Stil ind på Mod Strømmen i morgen, torsdag, d. 1. oktober, kl. 18.00. FM 98.9 eller via Tunein eller den direkte livestream.

Tak til Jan Sneum. Musikformidler af Guds nåde (1945-2020)

Torsdag aften kom den umådelig triste nyhed om Jan Sneums alt for tidlige død. Jeg har kendt Sneum i mange år. Jeg har blandt andet bidraget med opslag til ’Politikens Store Rockleksikon’ under Sneums kyndige vejledning og redaktion. Gennem årene er jeg flere gange blevet opfordret til at invitere Sneum forbi Mod Strømmen. Når jeg mødte Jan Sneum til koncerter, hændte det også, at vi talte om, at det snart var på tide, at han kom på besøg. Men jeg var måske lidt for benovet? Hvad havde jeg at tilbyde? Det blev ved ordene i lang tid. Indtil december sidste år. På det tidspunkt var erindringsværket ’Sneums Kalejdoskop’ lige udkommet, og jeg øjnede endelig en legitim grund til at invitere Sneum i studiet. Som om, at der skulle være en legitim grund til at invitere ham forbi?  

Samtidig udsendte radioens egen Thomas Løppenthin hans fortælling om Kliché, ’Supertanker – Kliché, 1977-85’. En bog, Jan Sneum leverede billedemateriale til, og ligeledes havde været behjælpelig med viden og opmuntring til, når det store bogprojekt var ved at glide Løppenthin af hænde under den vanskelige fødsel.  

Så, hvorfor ikke sætte Sneum og Løppenthin sammen i en udsendelse? Deres bøger strefjer trods alt hinanden et par gange eller fem undervejs. Som sagt, så gjort. Tungefærdigheden fejlede ikke noget hos de to, seks musikalske indslag blev det til på to timer.

Hvil i fred, Jan Sneum.

Uffe Lorenzen i Mod Strømmen

Magisk realisme, kender jeg, som et litterært begreb. Dét er også titlen på Uffe Lorenzens nye plade. Indenfor litteraturen opstod begrebet i halvfjerdserne, tror jeg, med udgangspunkt i værker af latinamerikanske forfattere som Gabriel García Márquez, Jorge Luis Borges mv. Ikke forfattere, jeg har læst til hudløshed, men mon ikke et par af deres bøger, har været forbi mit natbord? Anyway, en genredefinition kan være en realistisk fremstilling med elementer af magi, mystik, det overnaturlige og drømme, hvor grænserne er flydende og det kan være vanskeligt at skelne virkeligheden fra det overnaturlige. Eller det transcendente, om man vil. Eller hvilke ord, man nu engang ynder at bruge om slige fænomener. 

Ovenstående har selvfølgelig ulmet i min underbevidsthed ved gennemlytningerne af Lorenzens nye plade. En norsk anmelder brugte ordene ”Eminente rock-noveller” om ’Magisk Realisme’. Jeg ved ikke om mit norsk er godt nok, men mon ikke det betyder det samme som på dansk? I så fald er jeg ikke den eneste med litterære referencer. Hvad vil jeg så sige med det? Det ved jeg ikke. På den anden side, så er den magiske realisme måske slet ikke ny i Lorenzens sangskrivning, når jeg tænker tilbage, så husker jeg både danske og engelske tekster, der foregår på flere bevidsthedsplaner. 

’Magisk Realisme’ er et alsidigt album. Rent musikalsk trækker det tråde tilbage til utallige af Uffe Lorenzens projekter. Det er blevet kaldt Baby Woodrose på dansk, men det er meget mere end det. I omtalte norske anmeldelse, der i øvrigt er aldeles glimrende, sammenfatter kritiker Egon Holstad det på denne måde: ”Skivas styrke er variasjonen i låtene, og hvordan han elegant har stablet dem sammen til et sterkt, sammenhengende reisver”. 

Stil ind på Mod Strømmen, nu på torsdag d. 24. september, kl. 18.00, på enten FM 98.9 eller et af disse link: den direkte livestream / TuneIn.

Tema om Nikki Sudden i Mod Strømmen

I 1986 udpegede det tyske musikmagasin ’Spex’ Nikki Sudden, som årets mest velklædte musiker foran Nick Cave. Den kåring, vender Nikki Sudden, tilbage til et par gange i selvbiografien ’The Last Bandit. A Rock’n’Roll Life’. I det hele taget er der temmelig mange gentagelser i bogen. Men, hvad fik magasinet til vælge Sudden? Ifølge Sudden var kunsten at vælge det rette tørklæde til den rette jakke, allerhelst af velour, og så ellers på med et par Chelsea-boots. Påklædningen skal også være nogenlunde ens, privat som på scenen. Den skal ikke være et kostume, man trækker på. Det var altså opskriften, som ’Spex’ faldt for. Bladet konkurrerede i øvrigt med britiske musikmagasiner som New Musical Express og The Face om at være det mest læste i Tyskland, hvad angik punk og new wave i de år.

Men hvorom dette handler, så foreslog Matthew Moller fra Less Win, for snart lang tid siden, at vi skulle lave et program om Nikki Sudden. Ligesom han også har været inde over udsendelser om Australien og The Go-Betweens mv. Jeg greb idéen med Sudden, og spurgte, om vi ikke skulle invitere Kristian Alexander Pedersen fra The Love Coffin med, da jeg vidste, at han var fan af Sudden? Intet problem, replicerede Matthew Moller, han kendte allerede til deres fælles passion. Siden har radioens egen Jan Damage Petersen også meldt sin ankomst. Vi bliver altså fire ildsjæle (var jeg tæt på at skrive, jeg kan selvfølgelig ikke tale på alles vegne) i studiet til at nå gennem Nikki Suddens oeuvre. Fra de unge dage i Swell Maps, over de første soloplader, The Jacobites, endnu flere soloplader, alskens samarbejder og halvfærdige projekter til de sene rockalbum. Sudden døde i 2006.

Stil ind, nu på torsdag d. 10. septemer, kl. 18.00, på enten FM 98.9 eller et af disse link: den direkte livestream / TuneIn. Tak.

Men & Health i Mod Strømmen

Men & Health var om ikke den sidste livemusik, jeg hørte, før landet lukkede ned, men meget tæt på. Det foregik i en krybekælder under et sidegadegalleri på Nørrebro. Folk stod tæt, luften var tung. Onsdagen efter blev dansk kulturliv lukket ned. På fredag kan man høre den spansk/danske trio igen. Under helt anderledes forhold med restriktioner, begrænsninger, faste siddepladser, men dog live. Mere om dét om lidt.

Men & Health udsendte to kassettebånd i slutningen af januar. ’Jesus In A Pocket’ og ’Devil In A Suitcase’, hedder de. Om dem, og en livekoncert i Mayhem, skrev jeg:

“Trioen beskriver sig selv som en afart af poppunk. Lad nu være med at tænke på den poppunk, der slog igennem i midten af 1990’erne og blev eksponeret på kommercielle radiostationer og MTV. Dét er slet ikke den vej, vi skal. Med to guitarer, bas og en rytmeboks er Men and Healths musik langt mere minimalistisk. Flere af deres numre er vel nærmest surf-prægede instrumentale vignetter, som fletter sig ind mellem de uimodståelige, åbne og ligefremme sange, der ofte er bygget op omkring en enkelt sanglinje”

Nu på fredag, d. 4. september, har Mod Strømmen fået lov til at sætte en aften op i Christianhavns Beboerhus. Her kan man opleve Men & Health, Oskar Krusell fra Kogekunst møder op med solomateriale + Aron med band. Husk at købe billet i forsalg. Første koncert begynder ved 20-tiden.

Allerede på torsdag, d. 3. september, kommer Peter Larsen, Javier Molina, Ángel Herrera, der udgør Men & Health, forbi Mod Strømmen. Stil ind, kl. 18.00, på enten FM 98.9 eller et af disse link: den direkte livestream/TuneIn.

Spillestedet Alice. Sensommer og efterår 2020 i Mod Strømmen

Jeg har billet til den portugisiske sangerinde, guitarist og digter Lula Pena på Alice på søndag. En koncert, der på grund af myndighedernes anvisninger og en begrænset kapacitet, kommer til at foregår i gården, foran spillestedet. Pena kommer alene med sin guitar, og det er formentlig årsagen til, at det overhovedet kan lade sig gøre. Det er straks noget andet, når det støjende rockorkester Bleeder besøger Alice torsdag og fredag i næste uge. Besøger og besøger er nok for meget sagt. Alice er nemlig på udkig efter en anden lokation. Hvor det bliver, ved jeg ikke. Selvom spillestedet tidligere har lejet sig ind i lokaler rundt omkring i byen, så kan man vist ikke kalde situationen for holdbar. Men der er vist ingenting, der er holdbart i musikbranchen for øjeblikket. Selv ikke det koncertprogram, Alice har lagt ud, kan man have fuld tillid til. Med andre ord, den kendte sætning, "med forbehold for ændringer", kan vise sig at være mere end en slidt floskel dette efterår.

Meget mere om det nu på torsdag, d. 27. august, kl. 18.00, hvor der er besøg fra Alice. Stil ind på enten på FM 98.9 eller via et af disse link: TuneIn / den direkte livestream.

J. Fen Hapens i Mod Strømmen

”Kompositorisk stærke sange”, ”pirrende og kløgtige instrumenteringer” var nogle af de ord, som Klub Soja brugte i beskrivelsen af J. Fen Hapens, da de skulle spille i efteråret 2019. Gruppens musikalske territorie kaldte vi ”sfærisk indie-pop”. J. Fen Hapens foretrækker vist selv termerne ”romantic sounds” eller ”new lo-fi pop-music”.  Men det ene udelukker vel ikke det andet.

Uanset hvad, så udsendte bandet en ny kassette-single (hedder det dét?) i juni på det nye label Forlaget Kornmod. Spøjst navn. De nye sange '22 Skidoo´/’Sundays’ er blevet til under og efter en rejse til USA, der foregik under sidste præsidentvalg. En rejse, hvor det for alvor gik op for Calvin Bailey og Felix Havstad Ziska, ”hvor vigtigt det er at være god, sød og ordentlig over for hinanden – uanset hvem man er, hvad man er eller hvor man er. Det skal vi alle sammen blive meget bedre til.”

I forbindelse med J. Fen Hapens debutsingle, der udkom på Shordwood Records sidste år, var de på besøg i Mod Strømmen. Det kom der denne playliste ud af:

1. J. Fen Hapens - Getting Later (2019)

2. Reigning Sound - Falling Rain (2014)

3. The Fall - Victoria (1988)

4. Metronomy - The Look (2011)

5. The Spits - All I Want (2011)

6. Morning Teleportation - The Code (2017)

7. Tom Bailey - There Will Come A Day (1971)

8. Nick Drake - River Man (1969)

9. Henryk Szeryng ‎- J.S Bach: Sonatas & Partitas For Solo Violin. Sarabande (1956)

10. Echo & The Bunnymen - The Cutter (1983)

11. J. Fen Hapens - Troubled (2019)

12. MGMT - Time To Pretend (2007)

13. Mac Demarco - Let My Baby Stay (demo) (2014)

14. Microbes - Plastic Heroes (2016)

15. Time Shatter - Ümlaut (2018)

16. Cola Freaks - Hva' Du På? (2010)

Nu på torsdag, d. 20. august, spiller J. Fen Hapens et intimt show på Omnikbh, Dronningens Tværgade 52. Saigon Bookings står bag. Før det kan man dog høre dem i Mod Strømmen. Det sker, kl. 18.00, på enten FM 98.9 eller via et af disse link: TuneIn / den direkte livestream.

Foto: Jens Raadal

BEBO Music & MS presents…

Fredag d. 4. september sker der kodylt meget. Denne side anbefaler selvfølgelig dette arrangement:

“ARON

A live set from the the prolific Morten Aron, known from Vilde Græs, Spids Nøgenhat, On Trial & Quiet Spring.

Morten Aron: guitar, sanger

Theis Boisen Hansen: bas, kor

Christel Vinther Voldby Winther: violin, kor, mundharpe

Henrik Lysgaard Madsen: guitar, mandolin, lab steel, kor

MEN & HEALTH

Men and Health is a Danish/Spanish band from Copenhagen that plays simple & urgent guitar pop with drum machine. They have released 2 Eps in a tape called Devil in A Suitcase & Jesus in a Pocket.

OSKAR KRUSELL (from Kogekunst)

Delicious and annoying. Love and hate. There will be something for everyone’s taste, even the tasteless.

DJ MOD STRØMMEN

A rare live Dj set from the legend host behind Mod Strømmen radio!

Mod Strømmen is the city's most curious radio program. Whether it is a hundred-year-old French, peculiar avant-garde tune or tomorrow's fad that is being played, the outlook is the same. Or so, at least, the editors imagines the cultural perception of the program. Several people probably have a different opinion.

Mod Strømmen broadcasts from a small studio on the 2nd floor in Christianshavns Beboerhus.”

- eventbeskrivelse fra Facebook

Yune i Mod Strømmen

Det må være en omkring en måned siden, at jeg seneste hørte Yunes debutplade ’Agog’ i fuld længde. For et par timer siden, satte jeg atter albummet på anlægget, og dét fik mig til at føle mig godt tilpas. Om det så er meningen, ved jeg ikke, eftersom jeg, undervejs begyndte at læse anmeldelser af pladen, der beskriver teksterne som lettere depressive og omhandlende store eksistentielle spørgsmål. Hvis det virkelig forholder sig sådan, så gik det mig henover hovedet. Måske spiller de temperaturer landet har været velsignet af de seneste dage mig et puds? Jeg havde i al fald en fornemmelse af, at numrene og musikken på ’Agog’, fletter sig ind og ud af hinanden i en form for flimrende varmedis. Uden at nå frem og så alligevel. Velsammensat og samtidig flagrende. En smuk produktion.

Gruppen har selv nævnt, at ørkenen er et gennemgående tema på albummet, så det er måske dét, jeg har fanget? Varmedis og solflimmer. Ikke, at jeg har det store kendskab til ørkenlandskaber, selvom jeg har dog har besøgt i Wadi Rum i Jordan og Mojaveørkenen i det sydvestlige USA. En anden ting, der gik igen i et par af de anmeldelser, jeg læste af pladen, var, at kritikerne har besvær med at skelne det ene nummer fra det andet. Det flugter måske meget godt med den helhedsoplevelse, jeg forsøger at skildre ovenfor.

Stil ind i morgen, torsdag d. 13. august, kl. 18.00 på på enten 98.9 FM eller via TuneIn eller den direkte livestream.

Yune spiller i øvrigt i Pumpehuset Byhave, fredag d. 21. august, ligesom de optræder under CPH:DOX ved visningen af Palle Demants film om Yunes pladeselskab Crunchy Frog, ‘25 Years of Crunchy’. Det er i Empire Bio, d. 27. august.

'This Is Copenhagen. A Punk Rock Manifesto 2009-2019'.

“Throughout the 90’s and into a large part of the 00’s the punk-scene had a predisposition to cater to very, very specific bands or tastes. I would be lying if I said it still didn’t to an extent, but it has become more common to see line-ups where the many punk sub-genres are mixed with eachother, as well as with others. More venues have popped up (even though some of these have been short-lived), and it has become more accepted to have a shit-ton of bands/projects, that don’t sound alike - but can still occupy the same stage, in their own right”

Aktivist og booker mv., Korana Jelaca, i et miniessay om den københavnske punkscene i de seneste ti år, i det teksthæfte, der følger med den lp, 'This Is Copenhagen. A Punk Rock Manifesto 2009-2019', som Mod Strømmens sommerradio kommer til at kredse om i morgen.

Initiativtagerne til tilbageblikket Rune Magelund Alexandersen fra Elektriske Plader og Mathias Lodahl fra Rusted Teeth er gæster. Da vi optog udsendelsen tilbage i juni var coveret til kompilationen endnu ikke helt på plads, men jeg fik dog et hurtigt håndskrevet stykke papir med indholdet på lp’en.  

Whistler i Mod Strømmen

”Whistler er et nyt rockband fra København med tråde til bla. Lower og Marching Church. Med unægtelig forbindelse til rockhistorien fokuserer bandet på simple og umiddelbare kompositioner med melodisk omdrejningspunkt og rytmisk, ekstrovert fremdrift. Whistler er berøringsparat overfor temaer som materiel og metafysisk kollaps og spekulative løsninger på naturproblemet.”

En Soundcloud, en Bandcamp og et demo-kassettebånd er vist alt, som er tilgængeligt med Whistler. Jeg har ikke set et foto af bandet, ikke hørt dem live. Ikke desto mindre, skulle de have optrådt ved opvarmningsdagene på Roskilde Festival, ligesom de skulle have spillet support for det australske band Good Morning på spillestedet Alice. Beskrivelsen af Whistler øverst stammer fra denne koncert, der lig med Roskilde blev aflyst.

 
Soundvenue mener i øvrigt, at Whistler spiller postpunk. Men hvad mener de selv? Dét og meget mere, får vi formentlig svar på, når bandet besøger Mod Strømmen i morgen, torsdag d. 25. juni. Stil ind kl. 18.00 på enten 98.9 FM eller via TuneIn eller den direkte livestream

Booker Peter Hvalkof i Mod Strømmen

På denne tid af året, har der i mange år været reserveret en dato til et program om Roskilde Festival i Mod Strømmen. Som regel har vi haft besøg af en booker eller to, der har anbefalet koncerter til årets festival. Der er ingenting, der er normalt i år. Men vi skal måske tale en lille smule festival i morgen, hvor Roskilde-booker Peter Hvalkof er gæst. De to timer er dog primært afsat til spillestedet Alice, som Peter Hvalkof var med til at søsætte for snart mange år siden, og hvor han har sidste arbejdsdag d. 1. august.

Lyt med i morgen, torsdag, d. 18. juni, kl. 18.00, på enten 98.9FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

BlackieBlueBird i Mod Strømmen

Dreampop eller drømmepop? Umiddelbart, synes jeg, at udtrykket er dækkende både på engelsk og dansk. Klemmen, jeg sidder i, er dog, om ordene giver de samme associationer?  Det spørgsmål har jeg endnu ikke fundet svar på. En definition af dreampop lyder, at den udøvende musiker er mindst ligeså optaget af de mentale billeder en række lyde eller måske bedre en række atmosfæriske lydlandskaber, skaber hos lytteren, som de er af melodi og tekst. Om denne indkredsning af genrebetegnelsen giver mening i forhold til BlackieBlueBird bliver interessant at høre.

BlackieBlueBird består af Heidi Frederikke Lindahl på vokal og guitar og veteranen, det må man efterhånden godt kalde Nils Lassen på guitar, bas, mandolin og lap steel guitar. I marts kom duoens anden plade 'Goodbye in July', der fik internationale anmeldere til at tænke på navne som Mazzy Star, This Mortal Coil og Cowboy Junkies. Om der er noget om snakken, kan man selv bedømme herunder. Ellers kan man stille ind på Mod Strømmen nu på torsdag, d. 11. juni, kl. 18.00 på 98.9 FM eller enten via TuneIn eller den direkte livestream.

The Natural Disasters i Mod Strømmen.

Jeg formoder, at der ligger en konceptuel idé bag The Natural Disasters. Måske ikke helt fra begyndelsen, men den har taget form undervejs. Tre album henne. Tre album opkaldt efter naturkatastrofer: ’Terremoto’ betyder jordskælv på spansk, ’Maremoto’ er en tsunami, mens den nyeste udgivelse, ’Tormenta’, har navn efter storm. Ganske vist, kaldte The Natural Disasters altoverskyggende hovedmand Alioscha Brito-Egaña (President Fetch, Java Skull, ex. C.A.P.S.), bandet for TerreMoto ved udgivelsen af den første plade, men ligheden mellem TerreMoto og The Natural Disasters er slående.  Og det gælder ikke kun navngivningen af albummene. Musikken er umiskendelig, dyster gothrock med arvegods fra grupper som Sisters of Mercy, Fields of The Nephilim og Killing Joke.

Lyt med i morgen, torsdag, d. 4. juni, kl. 18.00, på enten 98.9FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Forår med Don Stener i Mod Strømmen

De fire årstider ifølge Don Stener aka. Mikael Cygan Hansen synger så småt på sidste vers. Kristi himmelfartsdag skal det handle om forår. Nu er det allerede sent forår. Den første sommermåned juni står lige for døren. Det er med andre ord, på et hængende hår, at vi når denne herlige årstid, hvor vinden gerne skulle være blød og mild. Hvilket den så sandelig ikke har været i de seneste dage, jeg bruger stadigvæk vanter og halstørklæde, når jeg er ude at cykle. I juli 2017 lavede vi en sommerudsendelse, derfra gik vi til efterår i 2018, vinter i 2019, og nu er vi altså nået frem til forår. Et forår, der ret beset skulle vise sig at blive meget underlig, hvis ikke ligefrem surrealistisk.

Lyt med nu på torsdag, d. 21. maj, kl. 18.00, på enten 98.9FM eller via Tunein eller den direkte livestream.