Det er ikke sindssygt store forventninger, der har præget denne bloggerkugle, siden Roskilde Festivalen løbende begyndte at offentliggøre navne til i år. Det ændrer på den anden side ikke ved, at forventningens glæde alligevel er begyndt at tage over indenfor de seneste dage. Vejrudsigten har sikkert også noget, at skulle have sagt.
En ting, er de store koncerter. En anden, de små, hvor man bare dropper forbi og bliver hængende i det forhåbentligt afsvedne græs, fordi der er et-eller-andet, som appellerer til én. Det har de fleste festivalgæster formentlig prøvet.
Det var sådan en oplevelse undertegnede fik til irske The Thrills i 2003. Når ret skal være ret, så var det ikke fuldstændig jomfruelig jord, vi satte fod på. Der var blevet lyttet ret så flygtigt til bandets modernisering af den amerikanske West Coast-lyd fra 60'erne og 70'erne. Denne tidlige søndag eftermiddag, flød bandets optræden imidlertid noget nær over af herlige harmonier, laid-back vokal og iørefaldende, enkelte uptempo melodier. Navnlig numrene fra albummet ’So Much For The City’ stod stærkt. Hvilket de i øvrigt fortsat gør.
Hvis man skal pege på en enkelt sang, der siden hen er blevet stående som et klokkeklart sommerhit, i det mindste hos signerede, er der ingen vej udenom den banjo-riff drevne ’Big Sur’. Heri genfortolker The Thrills fantasifuldt teksterne fra temaet til tv-serien ’The Monkees’. ”Hey, hey you're The Monkees / People said you monkeyed around, but nobody's listening now."
Flere af den slags overraskelser i år, tak.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar