Endnu en dag med få, men sikre krydser i programmet. Det tuaregiske beduinorkester, Tinariwen, har længe stået højt på ønskeseddelen. Bandet har skabt en lyd, der er deres, og deres alene. Kombinationen af elektriske guitarer, rullende og støvede bluesgrooves, tunge roterende rytmer og den uforståelige, og til tider, nærmest hypnotiske vokal, kan gå hen at blive festivalens største oplevelse. Arena, kl. 16.00
Som altid er Roskilde Festvalen fuld af valg. Det går i år udover C.V. Jørgensen, der bliver fravalgt til fordel for Wooden Shjips fra San Francisco. Noch einmal er det tranceagtige, langtrukne klangflader, der attraherer. Tidsånd?. I dette tilfælde er det dog med klare referencer til tressernes psykedeliske rock. Pavilion, kl. 19.00
”Like all the finest African bands, Staff Benda Bilili's swirling complexity removes the option to do anything but dance ... Havana cantina, Kinshasa slum, psychedelic club or London arts centre – this crack outfit would tear the roof off anywhere."
- Independent
Et band bestående af polioramte congolesiske gademusikanter i rullestole. Debutalbummet, ’Tres Tres Fort’, fra 2009, er en forunderlig blanding af afro-rumba, latinske rytmer og fornemme vokalharmonier. Dertil kommer, at pladen er optaget udendørs, hvilket giver de forskelligartede numre en rå autenticitet. Cosmopol, kl. 00.15.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar