I går var det femårsdagen for, da Hurricane Katrina var på sit højeste over New Orleans. Anledningen brugte en anden af USA’s musikinstitutioner, radioudsendelsen The Grand Ole Opry, til at fortælle, at de nu er ved at være så langt fremme med genopbygningen af The Grand Ole Opry House, efter de massive oversvømmelser, der var forårsaget af, at Cumberland River i maj løb over sine bredder, at man vil genoptage live-transmissionerne allerede i slutningen af september.
The Grand Ole Opry har om noget været grunden til at Nashville, har kunne kalde sig ’The Music City, USA’. Programmet begyndte i 1925 og har sendt en gang om ugen siden. De første år var præget af de hvide landarbejderes form for countryblues eller hillbilly, som det rettelig hedder. Senere kom western swing og bluegrass til, mens radiolytterne i årene efter Anden Verdenskrig blev præsenteret for honky-tonk med Ernest Tubb og Hank Williams.
I 1960'erne forfægtede udsendelsen sit fastsnørede og konservative image. En bemærkelsesværdig undtagelse var dog The Byrds, der i marts 1968, var i byen for at arbejde på albummet, ’Sweetheart Of The Rodeo’. Til Gram Parsons erklærede begejstring entrede bandet scenen, men blev mødt af spottende tilråb, der hurtigt tiltog i styrke og gik over i ”tweet, tweet”. Helt galt gik det, da The Byrds brød med konventionen og i stedet for at spille Merle Haggard’s annoncerede ’Life In Prison’, gik i gang med Parsons’ ’Hickory Wind’.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar