Realitetstjek

1. Man Chau Po Orchestra - ‘Sealed With A Kiss’

Det forekommer ikke indlysende at begynde med en showstopper. ‘Sealed With A Kiss’ eller ‘SWAK’, som sætningen ofte bliver nedbarberet til nederste i et kærlighedsbrev, handler reelt set om det sidste, vemodige sommerkys og farvel. Man Chau Po Orchestra var et populært danseorkester i Malaysia og omegn i slutningen af tresserne.

2. The Wailers - ‘Summertime’

Inspireret af en god vens playliste med i nærheden af tredive forskellige versioner af Gershwin’s ’Summertime’. Der var dog ikke blevet plads til denne 1966-udgave med proto-garagerockbandet The Wailers fra Tacoma, Wasington State. Hammond-soloen er udsøgt..

3. The Electric Flag - ‘Grooving Is Easy’

Udtrykket grooving havde sin storhedstid i sluttresserne. Ordet dækkede dog stadigvæk ganske godt over mine sommerintentioner, da jeg for en måneds tid siden, blev spurgt om, hvad jeg skulle lave i min ferie. Det har været sværere end først antaget, navnlig på det seneste.

4. Roger McGuinn & Gene Clark - ‘Feelin' Higher’

Fra 1977-livegig. Clark-kompositionen kan godt minde om det materiale, måske endog være et outtake fra hans solomesterværk ’No Other’ fra 1974. ’Feelin’ Higher’ kom med på studiealbummet ’McGuinn, Clark and Hillman’, som de tre gamle The Byrds-medlemmer udgav i 1979. Denne sjælfulde, akustiske udgave overstråler dog alt fra den plade.

5. Little Beaver - ‘I Can Dig It Baby’

Begynder som en ordinær soulballade, lidt ala Stevie Wonder. Den funky guitaroutro har dog fået mig til at vende tilbage til ‘I Can Dig It Baby’, gentagende gange i løbet af juli. Hvad andet kan man også forvente, når man har med en studiemusiker af Willie Hale’s format at gøre. Før tilnavnet Little Beaver begynder at give forkerte associationer , så lad os slå fast, at det ene og alene henviser til hans markante tandsæt, intet andet.

6. The Strange Boys - ‘Baby Please Dont Go’

The Strange Boys fra Austin, Texas, har jeg lobhudlet før. En herlig, loose udgave af den gamle bluesstandard, som Big Joe Williams var den første til at indspille i 1935.

7. Sic Alps - ‘Do You Want To Give $$?’

Sic Alps har lidt af det samme som The Strange Boys. En forunderlig leg med fortiden
8. Dennis Wilosn - ‘Dreamer’

Dennis var den mellemste i Wilson-søskendeflokken med alt det, som det indebærer. Det aspekt lader vi psyko- og familieterapeuter tage sig af. Med ’Pacific Ocean Blue’ fra 1977, blev han ikke desto mindre den første af The Beach Boys, der udsendte en soloplade. Sangene blev hovedsagligt skrevet under bægerklang med svirebroren Gregg Jakobson. ’Dreamer’ er et forsøg på at indkredse essensen af Jesus Kristus på lidt over fire minutter.

9. Baby Woodrose - ‘I Feel High’

Den engelske forfatter Thomas de Quincy, har i bogen ‘En Engelsk Opiumsbrugers Bekendelser’, fra 1845, kaldt stoffet “lykkens hemmelighed, som filosofferne havde skændtes om i så mange århundreder”*. Der er mange måder at blive høj på. Jeg har ingen anelse om, hvad Baby Woodrose har taget på denne B-side fra 2008, men jeg har da haft mine frydefulde øjeblikke her i sommer i glimt af solpletter.

10. George Guzman - ‘Banana Freak Out’

New York-boogaloo anno 1968. George Guzman var en af datidens bedste congas-spillere, Fra debutpladen ’Introducing George Guzman’, der emmer af doven sommerdag. ’Banana Freak Out’ fanger den frie atmosfære, kønnene og stofferne imellem, som tresserne havde, eller i det mindste, som de der oplevede dem, prøver at bilde os ind, de havde.

11. The Dead Milkmen - ‘Get Off Of My Cloud’

Tør ikke sige om The Dead Milkmen, har skelet til The Rolling Stones Bo Diddley-inficerede indspilning af Buddy Holly’s ’Not Fade Away’. Hvorom alting er, så lyder ’Get Off Of My Cloud’ ikke spor af Stones, det minder derimod betænkeligt meget om The Velvet Underground. Demo, årstal ukendt.

12. King Tuff - 'So Desperate'

Albummet ‘Was Dead’, har afgjort været en favoritplade denne sommer. 'So Desperat' lander et sted mellem The Undertones og T.Rex. Dog med en vis hældning til sidstnævnte, der oven i købet bliver citeret mundret.

13. Zipper - 'Bullets'

Fred Cole’s hard rock-projekt fra midten af halvfjerdserne er et nyt bekendtskab. Dead Moon og Lollipop Shoppe er gamle venner. Kompromisløsheden lyser som altid ud af ham, selv om hans stemme kan forekomme en anelse skinger, andre vil nok bruge ordet unik. Det er mig lige fedt.

14. Pineapples From The Dawn Of Time - 'Too Much Acid'

Mere og mere tid spenderet på ryggen foran fjernsynet. Skønt jeg har set interessante naturprogrammer, en dokumentarfilm om Dizzy Mizz Lizzy (var de virkelig så store?), flere afsnit af Columbo, har jeg det efterhånden som om, at jeg er ved at gå i frø. “I’m A Vegetable / A Walkin’, Talkin’ Vegetable”.

15. The Dharma Bums - 'Woodstock Lukker'

Var sommeren endnu en flygtig drøm? Fra kompilationen ’Christiania Forever’, der kom i 2004.

Lyt til hele molevitten. Det er som skabt til en arbejdscomputer. Spilletid én time.

*Weekendavisens bogtillæg: ‘Den mørke afgud’ af Ole Grünbaum. 22. juli 2011, s. 14.