En playliste, foromtale af en
koncert eller to, som jeg ikke ser, den kommende uges radioprogram, ny plade på
vej, Bob Dylan, et billede, et stykke musik (nyt eller gammelt) med en ledsagende
tekst (kort eller lang, rippet eller formuleret til lejligheden). Bloggen har
efter seks år helt sin egen inerti.
Nu kan nogen måske forledes til
at tro, at dette er en gravskrift. Et requiem for bloggen i dens nuværende form.
Ingenlunde. Indimellem kan det være svært at holde gejsten oppe, når rutinen
tager over. Ikke sådan forstået, at der ikke er emner nok at skrive om. Det er
det mindste problem. Kanhænde jeg bare trænger til fornyelse? Til at se verden
med nye øjne? Noget andet råmateriale? På den anden side, så ved jeg jo godt,
at jeg eksempelvis ikke begynder at dybdeanalysere de seneste hip-hop acts,
fodboldlandsholdet eller dissekerer værterne på TV2 News. Mad og mode er også
udelukket. Politik til dels.
Jeg holder af de ting, jeg
skriver om. Hvis det er uinteressant, ser jeg ingen grund til at beskæftige mig
med dem. Hvorfor omtale et dårligt album, når der eksisterer så mange gode?
Selvfølgelig kan og skal min skuffelse skinne igennem, når jeg støder ind i noget
bras. Det skal dog ikke være det, der driver værket...
Før dette begynder at
minde alt for meget om en programerklæring eller målsætning, som det velsagtens
hedder i dag, tror jeg bare jeg vil meddele, at jeg tager på ferie. På gensyn
om en uges tid eller mere. Kevin Gjedde og David Peter Jørgensen overtager frekvensen
på torsdag, d. 18. oktober.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar