Americana er en vildledende genrebetegnelse.
Indenfor de seneste fem-seks år, er stilarten blevet korrumperet af følsomme indiekids,
mainstream og konformitet. Den har sluppet taget i mig eller også er jeg mere
eller mindre ubevidst stået af. Højtelskede navne som Band Of Horses, Fleet
Foxes og Bon Iver siger mig ingenting. Nu
er det formentlig nogen, der vil spørge om det er americana? Tjah? Det ved jeg
ikke, men det er ikke desto mindre etiketten, det bliver solgt under. For mig
har forannævnte orkestre, allerhøjeste været med til at udvande begrebet. Jeg
kan med andre ord ikke høre de grupper, der skrev det Americana-manuskript, som
jeg orienterede mig efter i mange år. Jeg er desværre også bange for, at det
samme er ved at ske med psykedeliske musik eller psykedelia, der om noget har
været ordet, de seneste par år. Senest ved, at et stort varehus i København har
afholdt ”psykedelia-dage”!
Tilbage til americanaen. I dag
søger jeg mere mod underkategorierne, folk, country, blues, rhythm’n’ blues,
rock’n’roll, bluegrass m.v., Det betyder dog, at jeg fx har hyr med at gruppere
Beachwood Sparks’ fremragende comeback-plade, ’The Tarnished Gold’ og Simone
Felice’s første album under eget navn, begge fra i år. Ganske enkelt fordi, at det
er hvad jeg forstår ved americana.
Det er lidt nemmere på den
hjemlige scene. De artister som musikjournalisterne med et bekvemt snuptag propper
under americana-hatten, vedkender sig i de fleste tilfælde ældre traditioner. J.
Tex & The Volunteers spiller en form for countryrock med elementer fa backwoods
blues og hillbilly, mens The Haunted Brothers, der snart har en ny ep ude, lægger
sig tæt op af den mere traditionsbundne bluegrass.
Hvis man har hang til den rene og besudlede vare med bestanddele som død, ødelæggelse, fortvivlelse og desperation, så kig forbi Råhuset i Kødbyen, nu på torsdag, d. 29. november. Det begynder kl. 20 og koster kr. 50.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar