Den nærværende læser har sikkert set forbindelsen mellem de seneste dages indlæg. Jeg ved godt, at linket til Paris var spinkelt, meget spinkelt. Men det var trods alt i Paris, at White Fence spillede ’City Of Fun’. Hvis jeg havde brugt en madanmeldelse fra en fransk restaurant, et afsnit af den amerikanske forfatter Anaïs Nins dagbøger, en grotesk eller en bid fra et af André Breton surrealistiske manifester, såsom ”Jeg tror på en fremtidig forening af de tilsyneladende modstridende tilstande drøm og virkelighed i en slags absolut realitet, en surrealitet”, havde jeg måske ramt tonen bedre i Jan Sonnergaards to parisernoveller i den nye bog. For det er jo det posterne har handlet om. Jeg har været forbi Berlin, Amager, krigshistorie fra Saint-Nazaire og Paris, ’City Of Fun’, siger da en hel del. Rom og Prag når jeg ikke.
Nu tager jeg til Tbilisi i Georgien og det bjergmassiv, der rejser sig over højt over byen. Deroppe ligger der en kirkegård:
”Lidt længere oppe startede gangstierne op til De Døde Digters Bjerg. Det var hende der havde vist ham det, og han havde ikke tal på hvor mange gange de havde været der sammen. Bjerget hvor landets berømteste digtere og matematikere og dramatikere lå begravet ved kæmpemæssige, imposante monumenter. Det var her de unge poeter gik op og skuede ud over byen for at blive inspireret, her de unge elskende sad på klippestykker og holdt i hånd mens de erklærede deres følelser for hinanden. Digternes Bjerg.”
- fra ’Forræderen i Tbilisi’
Stil ind på 98.9 FM eller stream udsendelsen med Jan Sonnergaard, kl. 18, i dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar