Blogger Widget

søndag den 1. juni 2014

Ugens fem mest spillede numre (ifølge min last.fm)


"I use it more like a rhythm thing, as an electricity stick.”

- Arto Lindsay til The Guardian, om den måde han spiller guitar.

Amerikanske Arto Lindsay skal optræde to gange på årets Roskilde Festival. Dels med den støjduo, han har sammen med norske Paal Nilssen. Dels med Arto Lindsay Band, der trækker på bossanova og tropicália. Lindsay havde egentlig ambitioner om at blive forfatter: Sådan skulle det ikke gå. Han var på det rette sted på det rette tidspunkt, så at sige, da New Yorks No Wave-scene begyndte at folde sig ud sig i slutningen af halvfjerdserne. Ikke alene var han med til at danne den banebrydende gruppe DNA, han medvirkede også på indspilninger med John Lurie, The Lounge Lizards og Golden Palominos. ’Reentry’, som er med på ugens top-fem, er af langt nyere dato. Det er ren bossanova.

Resten af listen er nem at gå til. Det er et og samme samarbejde. Nemlig Sun Araw, M. Geddes Gengras, The Congos og deres fænomenale ’Icon Give Thank’, som jeg skrev disse ord om i december 2012:

”Jeg har ledt med lys og lygte efter et album, der kunne repræsentere verdensmusikken anno 2012.  Eksperimenterende dub er muligvis det, der kommer tættest på. Cameron ’Sun Araw’ Stallones står i spidsen for ’Icon Give Thank’. Producer/mixer M. Geddes Gengras er mest kendt for at udgive, nærmest uopdrivelige kassettebånd. The Congos behøver forhåbentlig ikke yderligere præsentation. De fleste kompositioner er bygget op af enkle gentagelser, indenfor hvilke The Congos vokalharmonier, chanting er nok et bedre ord, har frit spil. Det svajer, det dirrer, det vibrerer, det beruser, det har et psykedelisk skær og så minder det ikke om noget, jeg har hørt før.”

1. Sun Araw, M. Geddes Gengras, The Congos – Happy Song
2. Sun Araw, M. Geddes Gengras, The Congos – Invocation
3. Arto Lindsay – Reentry
4. Sun Araw, M. Geddes Gengras, The Congos – Jungle
5. Sun Araw, M. Geddes Gengras, The Congos – Thanks & Praise


1 kommentar:

Unknown sagde ...

Hej Am fru, Morgan debra Am en legitim och tillförlitlig lån långivare ger ut lån
på ett tydligt och begripligt villkor på 2% ränta. från
$ 12.000 till $ 7.000.000 USD och Euro bara. Jag ger ut Business lån,
Personliga lån, studielån, billån och lån för att betala räkningar. om du
behöver ett lån vad du behöver göra är att du kontaktar mig direkt
på: morgandebra1986@gmail.com
Gud Välsigne Dig.
Hälsningar,
Morgan debra
E-post: morgandebra1986@gmail.com


Obs: Alla svar måste skickas till: morgandebra1986@gmail.com