På lørdag, d. 28. maj, åbner Club
Braincorp og TAMOTUA endnu engang dørene til et af deres arrangementer. Denne
gang på Lygtens Station. Mød op kl. 21.00.
Jeg har talt med et par af
folkene bag, Kristine Haffgaard og Tommy B-Kuhlmann, om deres interesse for
især industrial, som har været drivkraften bag deres indtil videre fem aftener
med livemusik. Lørdagens koncert er med belgiske Monolith og tyske Talvekoidik,
der for begges vedkommende, er første gang de spiller på dansk grund.
Hvordan fik I idéen til at
reetalere en scene (industrial), som jeg i al fald forbinder med Tyskland og
England i slutningen af 70’erne og begyndelsen af 80’erne?
Tommy B-Kuhlmann:
”Industrial har rigtignok sit udspring i '70'erne, i forlængelse af
punken, men er i dag en betegnelse, der dækker en lang række meget aktive
elektroniske subgenrer. Industrial er således langt fra død. Det, vi gerne vil
med TAMOTUA, er, at præsentere en rød tråd i genren, fra det tidligste industrial
til de navne, der i dag regnes for bannerførere og avantgarde inden for genren.
Det vil vi gøre ved at lave koncerter med både nye og gamle navne, som vi mener,
repræsenterer hhv. det gamle og det interessante nye, vise film, der fortæller
historien om industrial og elektronisk musik i det hele taget, samt holde
artist talks.
TAMOTUA handler dog ikke kun om industrial. Vi er en kulturforening med
et bredere fokus på alternativ undergrundsmusik og -kunst, og vil også
arrangere koncerter inden for andre genre, såsom neoclassical, neofolk, dark ambient
og andre elektroniske genrer, m.m. Så længe vi mener at kunne se en relevans i
forhold til det, der bobler i undergrunden, og ligger inden for genrer, vi kan
stå inden for, er vi interesseret. Industrial fylder dog en del i den
sammenhæng, som den brede genre, den i dag er.
En anden af foreningens målsætninger er, at indgå i samarbejde med
andre undergrundsarrangører og -klubber og i fællesskab skabe nogle
arrangementer, der rækker ud til et bredere publikum, end de normalt fanger.”
Hvis vi tager Cabaret Voltaire
fra Sheffield som eksempel, i og med, at I fornyelige havde besøg af Stephen
Mallinder fra gruppen, hvordan vil I så beskrive udviklingen indenfor
industrial? Al den tunge industri, stålværkerne osv., er jo nærmest lukket ned
i dag...
Kristine Haffgaard:
”Ja, det var en stor fornøjelse at kunne præsentere Stephen Mallinder
til det arrangement, som TAMOTUA holdt her i marts sammen med Københavns Hovedbibliotek
og Jazzhouse. Det var sådan en slags tre trins-raket hvor vi viste
dokumentarfilmen ’Industrial Soundtracks for the Urban Decay’, Mallinder holdt
så en artist talk og bagefter var der koncert med Wrangler, Mallinders nye band.”
Live-video fra Wranglers koncert
i Jazzhouse, 12. marts 2016. Meget passende med titlen, ’Modern World’
”Jeg tror, det er vigtigt at huske, at industrial ikke som sådan
udsprang af den tunge stålindustri, men mere af afslutningen på industrialiseringen.
De tidlige industrial-musikere var inspireret af teknikker fra kunstverdenen
især dadaismen, og brugte cut up og sampleteknikker. Det industrielle udtryk
har nu blandet sig med andre stilarter, som metal og rock, og bliver fx brugt
af bands som Nine Inch Nails, Ministry og Laibach – og selvfølgelig Rammstein.
Desuden ser vi også en stor interesse for mange af de teknikker, som de tidlige
industrialbands brugte. Modulærer synths er jo i den grad trendy. Blandt andet,
fordi de er lette og billige at købe online, så musikkere kan kombinere moduler
lige som de vil. Det giver en frihed og mulighed for at eksperimentere med
elektronisk musik.
Stephen Mallinder, der efter Cabaret Voltaire tiden tog en ph.d., underviser
nu i elektronisk musik på universitetet i Brighton. En af de ting, han fremhævende som arven fra
den tidlige industrial, er, at genren ændrede den måde, vi lytter til musik i
dag, fordi støj, noise, også bliver opfattet som musik. Mallinder sagde også,
at det nybrud som punken og industrial skabte var: ”Anyone can do it – so go do
it!” Altså at man ikke behøver at være uddannet musiker for at lave musik. Det er arven fra de tidligere industrial pionerer.”
Er der forskellige skoler
indenfor industrial og udviklede genren sig forskelligt i Europa og USA?
Tommy B-Kuhlmann:
”Der er rigtignok forskellige skoler inden for industrial. Overordnet
set udviklede den amerikanske og den europæiske industrial sig ret forskelligt.
Generelt kan man sige om de amerikanske bands, at de gik i en lidt mere rocket
retning, med flere metalelementer inden over musikken, hvor de europæiske i
højere grad bevægede sig mod en mere klub-orienteret lyd. Alle var de dog
inspireret af '70'ernes tidlige elektroniske eksperimenter med at skabe en
industriel lyd, de mente afspejlede det samfund, de levede i.
De tidlige europæiske bands som fx Kraftwerk, Deutsch Amerikanische
Freundshaft (DAF), Die Krupps, Throbbing Gristle, Test Dept. og Einstürzende
Neubauten fik stor betydning for, at industrial blev udbredt og videreudviklet
på de to kontinenter"
Old school industrial med Test Dept, ‘Total
State Machine’
"Kraftwerk og DAF fik især stor betydning for den mere klub-orienteret del, som senere udmøntede sig til genrer som fx ’electronic body music’, typisk forkortet EBM, techno og house/acid-bølgen. Udtrykket ’electronic body music’ blev faktisk anvendt første gang af Ralf Hütter fra Kraftwerk i et interview fra 1978, da han skulle beskrive deres stilskabende lyd på albummet ’Die Mensch-Maschine’. Betegnelsen blev taget op igen af det belgiske band Front 242 i 1984, og siden da har det været en gængs betegnelse for den mørkere del af den mere klub-orienterede industrial. Især Belgien blev kendt for stilen i '80'erne, da der kom en bølge af betydende bands herfra.
Hvorfor det lige skulle blive Belgien, som kom til at betyde så meget
for videreudviklingen af den industrielle lyd i Europa, forklarede Front 242 på
et tidspunkt i et interview med, at Belgien ikke havde nogen selvstændig
kultur, så de måtte skabe den selv ud fra det industrielle samfund, de levede
i. Lidt det samme argument hørte man fra Kraftwerk, når de talte om, at skabe
en ny, moderne folkemusik i efterkrigstidens Tyskland. Herhjemme blev
EBM-stilen ofte omtalt som "dommedagsdisko", naturligvis med et glimt
i øjet, men faktisk ikke en helt skæv beskrivelse.
I løbet af 80'erne og '90'erne eksploderede det i det hele taget med
bands der tog udgangspunkt i industrial, hvilket naturligvis også hang tæt
sammen med den hastige udvikling af elektroniske instrumenter, som blev stadig
mere avancerede og billigere. Fra midt-'80'erne begyndte den industrielle musik
også at blande sig i hitliste-musikken, især pga. Depeche Mode, som begyndte at
inddrage tungere og mere industrielle lyde i deres musik, og dermed åbnede
genren for et nyt publikum.
I Amerika dukkede der en række bands op, som gerne blandede flere rock-
og metalelementer ind i musikken. Bands som Skinny Puppy, Front Line Assembly,
Ministry og senere Nine Inch Nails fik stor betydning for udviklingen af den
amerikanske industrial. Især i starten kunne man tydeligt høre forskellen
mellem den europæiske og den amerikanske industrial. Hvor de europæiske bands i
høj grad forkastede det gamle og søgte at skabe en helt ny musik, fornægtede
rocktraditionen sig ikke i den amerikanske musik. Den amerikanske stil
inspirerede dog også europæiske bands, hvor især Rammstein og Oomph! tog den
amerikanske industrial-metal-lyd til sig og var med til at skabe ’Neue Deutsche
Härte’-genren.
Sideløbende har Industrial-lyden inspireret til en lang række genrer
inden for den elektroniske musik; fra det vildt eksperimenterende til dansable
genrer, hvor fokus især er på den tunge, maskinelle industri-rytme. Den klassiske
”old school”-industrial lever dog i bedste velgående, og har faktisk fået lidt
en renæssance i de senere år. Vi ser flere af de gamle bands vende tilbage til
scenen, hvor de hyldes for deres betydning. Senest har vi fx set en fantastisk
koncert med gendannede Test Dept., da de spillede til Wave Gotik
Treffen-festivalen i Leipzig i sidste uge. Det var klassisk industrial, hvor
der blev slået løs på gammelt metal til marchtrommer og skrækbilleder af det
industrielle samfunds skyggesider.”
Et sidste spørgsmål. Hvorfor skal
jeg komme på lørdag?
Tommy B-Kuhlmann:
"På lørdag præsenterer vi to moderne sub-genrer af industrial-musikken,
nemlig IDM (intelligent dance music) og power noise. De to kunstnere, der kan
opleves, er belgiske Monolith og tyske Talvekoidik.
IDM-betegnelsen kan måske virke lidt fjollet og selvfed, men navnet
udspringer fra en elektronisk mailingliste, hvor folk i starten af ‘90’erne
diskuterede elektronisk musik, der ellers kunne være svær at klassificere,
såsom Aphex Twin og Autechre. IDM er typisk instrumental, filmisk musik, som
blander smukke klangflader med sitrende, rå industrielle beats, og det er en
stil, som nyder stor interesse i dag.
Talvekoidik har ikke lavet nogen officielle
videoer til deres seneste album 'Spitzbergen', der kom i 2015. Her ’Falcon Eyes’
lagt ud af en fan
”Tyske Talvekoidik er en af stilens fremmeste kunstnere, og vi er
derfor glade og stolte over, at kunne præsentere Talvekoidik for et dansk
publikum.
Power noise er en anderledes kontant genre, hvor der især er fokus på
den repetitive, maskinelle rytme. Det er en kropsorienteret musik, der
appellerer til dans, hvor IDM mere taler til hovedet. Monolith udgøres af
belgiske Eric Van Wonterghem, som er en af industrial-musikkens pionerer. Han
var med i den tidlige, belgiske bølge af industrial/electro-bands, og har
således været med i industrial-bandet The Klinik, EBM-bandet Insekt og synth-bandet
Absolute Body Control. I dag arbejder Eric Van Wonterghem især med power noise,
hvor han ud over Monolith også er med i bandet Sonar, som vi præsenterede i
Kbh. sidste år. Eric Van Wonterghem er altså en alsidig herre, som i dag lever
og arbejder som producent i Berlin.”
Monolith med ’Construct’, 2016
”Så hvis man ønsker at opleve et par af de fremmeste navne inden for
komtemporær industriel musik, og samtidig få en oplevelse til både hovedet og
kroppen, bør man altså dukke op på lørdag.
Udover musikken, vil vi også sørge for at skabe den rette industrielle
stemning med dekorationer og visuals skabt af videokunstnerne ASGRR, Palimpsest
Photo og Manchine.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar