Oliver's Army

Fruen her i huset har en forårsplade. Det er Elvis Costello’s tredje album ’Armed Forces’ fra 1979, og det nummer der bliver skruet højest op for er Oliver’s Army.

Umiddelbart er det en kåd popsang, hvis klaverhooks og vokalharmonier, Abba burde have været grønne af misundelse over. Der hører sammenligningen imidlertid op. Teksten er en beskt kommentar til, hvordan en letpåvirkelig ungdom bliver brugt som kanonføde af politikerne, hvis dagsorden ikke har noget som helst at gøre med de ting der rør sig på gaden.

Den snart 30-årige sang er åbenbart evigtgyldig.

Alverdens Byer i Mod Strømmen

Der er skrevet mangen en sang om byer. Tænk bare på ‘I Love Paris’ af Caterina Valente eller ‘Se Din By Fra Tårnets Top’ af Gasolin. Førstnævnte har byens navn i titlen, sidstnævnte ved vi alle handler om København.

Når Mod Strømmen går i luften, torsdag d. 29. marts, kl. 18-20 (98.9 FM / 98.8 Hybrid) kommer det til at handle om kærlighedserklæringer, dets lige og dets værre til alverdens byer. Vi har dog sat os den begrænsning, at byens navn SKAL indgå i titlen på nummeret.

Vi skal hilse og sige, at der er rigtig mange sange der handler om New York. Måske den by skal have en udsendelse for sig selv en dag?

Action Painting. Nummer For Nummer.

Den danske støjrockkvartet Speaker Bite Me er tilbage med albummet 'Action Painting'. Følgende er nappet fra releasematerialet, og fortæller lidt om hvilket univers teksterne omhandler.

FISTFUL OF AIR

Venner, dreng/pige, med pot i kroppen har bevæget sig ud i gadebilledet. Let fremmedgjorte og ret lykkelig fjollede bevæger de sig rundt og kræver byen som deres egen film. Uskyld og fornemmelsen af udødelighed leger de småfilosofiske tanker frem. Sammen udfordrer og fryser de omgivelsernes tempo. Kalder utopierne frem i kroppens bevægelser og leder efter spor der kan vise den rigtige retning at gå. Stop op...

CRAZY HORSE

Crazy Horse, indianeren. En sindsygeanstalt. En tankeflugt. Et sammensurium af inspirationer skaber den indlagte persons forsøg på at leve med sig selv. Overleve. Kate Bush, gloria gaynor, Napoleon 16. Tre sider af poppens væsen, den kloge, den sofistikerede og den vanvittige...

BELLE de BOSKOOP

Paradisets have på jorden. Et sødmefuldt møde mellem pigen og drengen, de voldsomme første stød af liderlighed. Underliv og varme kinder. Barok og airbrush.

WAR IS OVER

Selvom det er svært at forstå, så var der jo en kvinde der forelskede sig i Hitler. Eva Braun står i døråbningen til hans kontor. Vi er i bunkeren. Det er øjeblikket inden selvmordet. Som en alvidende fortæller står hun og synger om fortidens kærlighed, nutidens angst for døden og fremtidens fald. Måske en umulig musical, en aldrig optaget sort/hvid film?

BONGO BIZARRE

Drillende og blidt flyder melodien og tekstens forsøg på at få mennesket væk fra altid at sætte sine tanker op i firkantede modsætningsforhold. Sort/hvid, himmel og helvede, varm/kold. Gaven kunnen blive et mindre forudsigeligt liv.

LANDSCAPES CAN MOVE THEMSELVES

Det er ikke nogen hemmelighed. Naturen er mennesket overlegent. Alligevel glemmer vi det gang på gang. Denne kølige ode til naturen styrke og menneskets skrøbelige væsen hvæses, synges og spilles som et surrealistisk groovy samleje. Kontinetalplader forskubbes støjende. Bølgers meditative gentagelse gynger. Et godt nummer at læne sig tilbage til og i...

WHERE HAVE ALL THE FLOWERS GONE?

Den gode gamle hippie-slager. Pete Seeger, der meget ironisk var manden der rasende ville hive stikket ud af Bob Dylans elektriske guitar på en folk-festival, har skrevet denne antikrigssang. Mere revolutionær var han åbenbart heller ikke. I hænderne på Speaker Bite Me, bliver den en legesyg sag. En uhøjtidelig og måske endda dansabel protestsang?

WHATABOUTYOU

Det totale opgør med den liberale individualisme, og den nu efterhånden uendeligt opkørte frihedstanke. Vi er ikke ret meget mere end os selv, når vi kun er os selv. Fællesskaber gør trods alt mennesker til mere end blot individer. Vi mødes på dansegulvet, med hænderne over hovedet. Et kampråb kan også være en fest.

TEACH ME TIGER

Måske er det April Stevens barnebarn der er ved at nå den alder hvor hun gerne vil vide mere om verdens og kroppens landskaber. Og så må man jo finde en læremester. I hendes bøn til tigeren klinger sex og katastrofe, på nethinden hænger scener fra Rumrejsen 2001 og Abernes planet. Hvordan lærer man at alting forgår og sikkert også genopstår?

SEAGULLS CHASING CARS

Bredde boulevarder. Måger og biler på vej væk, ud. Manden har mistet sin modstandskraft for længe siden. Nu har han slået hovedet, måske skævt. Han er fanget i byen, fanget af sig selv, kan ikke frigøre sig fra pulsen og kan ikke blive en del af den. Hvor hans ben bærer ham hen, er umuligt at vide. Men måske vil selv det at give op, være en bevægelse mod et bedre sted.

BALCONY GIRLS

Altanpigerne. Et smukt og billedskabende udtryk fra Sverige. Men det bruges til at beskrive den horrible situation invandrerpiger i arrangerede ægteskaber kan blive udsat for. Hvis de ønsker skilsmisse giver familien dem valget mellem at blive slået ihjel eller begå selvmord, for at redde familiens ære. Fravalg af disse to muligheder betyder et liv i frygt og på evig flugt. Om denne sangs pige er i live, midt i et fald eller død, vides ikke. Måske er sangen et forsøg på at få livet til at gå baglæns.

De 100 bedste nulevende sangskrivere

Musikbladet Paste Magazine har kåret de 100 bedste nulevende sangskrivere. Nedtællingen begynder her:

100. T Bone Burnett
99. Andre Benjamin & Antwan Patton (Outkast)
98. Jay Farrar (Son Volt, Uncle Tupelo)
97. Josh Ritter
96. Jimmy Cliff
95. Patti Smith
94. Sam Phillips
93. Joseph Arthur
92. Alejandro Escovedo
91. Drive By Truckers (Patterson Hood, Mike Cooley, Jason Isbell)
90. Nick Cave
89. Victoria Williams
88. Parliament (George Clinton, Bootsy Collins, Bernie Worrell)
87. Lyle Lovett
86. Sam Beam (Iron & Wine)
85. David Bazan (Pedro the Lion, Headphones)
84. John Linnel & John Flansburgh (They Might Be Giants)
83. Fleetwood Mac (Lindsey Buckingham, Stevie Nicks, Christine McVie)
82. John Darnielle (Mountain Goats)
81. Wayne Coyne & Steven Drozd (Flaming Lips)
80. Pink Floyd (Syd Barrett, Roger Waters, David Gilmour, Richard Wright, Nick Mason)
79. Stephen Malkmus (Pavement, Silver Jews)
78. Robert Pollard (Guided By Voices)
77. Bruce Cockburn
76. Will Oldham (aka Bonnie "Prince" Billy, Palace Music, etc.)
75. Ron Sexsmith
74. Linford Detweiler & Karin Bergquist (Over the Rhine)
73. Julie Miller
72. Michael Jackson
71. Vic Chesnutt
70. Alex Chilton (Big Star, The Box Tops)
69. Merle Haggard
68. Allen Tousaint
67. Conor Oberst (Bright Eyes)
66. Charles Thompson (aka Frank Black, Black Francis) (Pixies)
65. Bill Mallonee (Vigilantes of Love)
64. Andy Partridge (XTC, Dukes of Stratosphear)
63. Richard Thompson (Fairport Convention)
62. Sting (The Police)
61. John Hiatt
60. Jimmy Webb
59. Jack White (White Stripes, Raconteurs)
58. Sly Stone (Sly & the Family Stone)
57. Morrissey (The Smiths)
56. James Brown
55. Dolly Parton
54. Aimee Mann
53. James Taylor
52. Paul Westerberg (The Replacements)
51. Dan Penn & Spooner Oldham
50. Public Enemy (Chuck D, Flavor Flav, Hank Shocklee, Eric Sadler, et al)
49. Cat Stevens
48. Gillian Welch & David Rawlings
47. Sufjan Stevens
46. David Byrne (Talking Heads)
45. Jackson Browne
44. Al Green
43. Ryan Adams (Whiskeytown)
42. Loretta Lynn
41. Ray Davies (The Kinks)
40. Burt Bacharach & Hal David
39. Led Zeppelin (Jimmy Page, Robert Plant, John Paul Jones, John Bonham)
38. Kris Kristofferson
37. Smokey Robinson
36. Beck Hansen
35. Steve Earle
34. John Fogerty (Creedence Clearwater Revival)
33. Pete Townshend (The Who)
32. Jerry Leiber & Mike Stoller
31. Carole King
30. John Prine
29. Tom Petty
28. Robbie Robertson (The Band)
27. Radiohead (Thom Yorke, Jonny Greenwood, Colin Greenwood, Ed O'Brien, Phil Selway)
26. R.E.M. (Peter Buck, Bill Berry, Mike Mills, Michael Stipe)
25. Chuck Berry
24. Jeff Tweedy (Wilco, Uncle Tupelo, Golden Smog, Loose Fur, etc.)
23. Elton John & Bernie Taupin
22. Lucinda Williams
21. Lou Reed (Velvet Underground)
20. Van Morrison
19. Patty Griffin
18. U2 (Bono, The Edge, Larry Mullen Jr., Adam Clayton)
17. Holland-Dozier-Holland
16. David Bowie
15. Willie Nelson
14. Stevie Wonder
13. Paul Simon
12. Mick Jagger & Keith Richards (The Rolling Stones)
11. Randy Newman
10. Prince
9. Joni Mitchell
8. Elvis Costello
7. Brian Wilson (The Beach Boys)
6. Leonard Cohen
5. Paul McCartney (The Beatles, Wings)
4. Tom Waits & Kathleen Brennan
3. Bruce Springsteen
2. Neil Young (Buffalo Sprinfield, Crosby, Stills, Nash & Young)
1. Bob Dylan

Count Your Bleessings

I marts nummeret af musikmagasinet Mojo er der en flot anmeldelse af den danske americanaduo Munck//Johnson‘s album ‘Count Your Bleessings’. Mojo stikker anbefalingsstjerner ud til de enkelte plader, og hvis de er til at stole på, så har ’Count Your Bleessings’ fået fire styk. Hvilket betyder, at albummet er ‘Brillant!’. I øvrigt er det, det samme antal stjerner, som det nye The Arcade Fire album ‘Neon Bible’ får.


“Rewiewing an album as hushed and hypnotic as this slo-core beauty from Camilla Munck and Moogie Johnson almost guarantees a Pseuds Corner spot. But their second album really is as weightless as a feather tapping a bubble, the fusion og their airy voices (Last Wish) less duet than sigh. The minimalist beauty Slavesong will delight insomniacs, miserabilists will love the wheezy mournful organ and chilling vokal of The Streets.”

Silver City i Mod Strømmen

Torsdag 22. marts, kl. 18-20 (98.9 FM - 98.8 Hybrid), kommer Silver City forbi Mod Strømmen. Gruppen har lige været i studiet, vi glæder os meget til at høre resultatet. Selv siger Silver City, at de er inspireret af The Great American Songbook, som den tog sig ud mellem 1920’erne og 1970’erne. Når det er sagt, søger bandet at kombinere datidens folk, country og rock i et mestendels akustisk udtryk.

Lyt med på torsdag kl. 18.00

Shot By Boths Sides

I anledning af at Magazine’s fire album, ‘Real Life’ (1978), ‘Secondhand Daylight’ (1979), ‘The Correct Use Of Soap’ (1980) og Magic, Murder And The Weather (1981), er blevet genudgivet, i det mindste i England, følger her fortællingen om gruppens første single ‘Shot By Both Sides’.

Før vi når dertil, skal vi dog lige runde sjakbajsen Howard Devoto’s tid i punkbandet Buzzcocks. Hvis man læser sig ind i punkens historie i Storbritannien, kan man få indtryk af, at Devoto medvirkede på adskillige Buzzcock’s indspilninger. Det har intet på sig, det blev til EP’en ‘Spiral Scratch’, der udkom på denne blogsmørers 12-års fødselsdag, den 29. januar 1977, og som også blev den første do-it-yourself udgivelse i punkens kronologi.

Det nummer, der siden er udødeliggjort som et af de fineste eksempler på tidlig punk ‘Boredom‘, var også grunden til, at Devoto valgte at forlade Buzzcocks. Han var træt af punkens ubøjelighed og tre akkorder, træt af støjen, og mente at det der drev ham var den negative del af punkens etik. Altså, at være konstant skiftende, undgå fortygget selvtilfredshed og hele tiden at gøre det uacceptable. Modige og visionære ord i februar 1977, men kunne Devoto leve op til hans egne kunstneriske aspirationer?
Svaret må være både-og. ‘Shot By Both Sides’, der udkom i begyndelsen af 1978, havde Devoto skrevet sammen med Pete Shelley fra Buzzcocks. Grundidéen til sangen havde Devoto fået et par år tidligere, da han under en diskussion med en socialistisk veninde, havde spillet djævlens advokat og hele tiden havde svaret “Jamen, hvad nu hvis…? Det havde tilslut fået hende til at respondere, “Oh, you’ll end up shot by both sides” . Denne replik blev nærmest et credo for Devoto. For ham var det et kunstnerisk standpunkt ikke at tage et standpunkt, ligesom han følte at det måske var den sværeste ideologiske lokalitet at befinde sig i i et England, der i den grad var politisk polariseret i slutningen af 1970’erne.Kernen i ‘Shot By Both Sides’ er alt andet end det punken hyldede. Sangen er kampsky og ikke involverende, måske nærmest en fanfare til dem som ikke solidariserede sig med nogen af de politiske fløje. Dem som forsøgte at bibeholde en smule af sig selv, når det gik løs i massedemonstrationer. Med Devoto’s ord “I wormed my way into the heart of the crowd / I was shocked by what was allowed / I didn’t lose myself in the crowd”

Kirsten Ketsjer The Rockband i Mod Strømmen

”Hop ud fra broen og ned i en stormflod af skrattende bølger, hvor liflige guitar-rifs, fuglekvidder og får dukker frem bag dybe troldmands droner fra de norske skove. Pladen "ffffoo k tsscch" spænder vidt, fra helt simple akustiske sange til længere kompositioner, hvori sommerrock, fri improvovisation, støj, børnesang og klaviatonisk virvar afløser hinanden på overraskende, og til tider flabet, maner.”

Således præsenteres det andet album ’ffffoo k tsscch’ fra Kirsten Ketsjer The Rockband på bandets hjemmeside. Er der overhovedet noget sandhed i disse ord? Lyt med torsdag d. 15. marts, kl. 18-20, hvor Kirsten Ketsjer The Rocband besøger Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid)

Til slut et link til Danmarks Radio, hvor man både finder en anbefaling af albummet, ligesom det er muligt at høre tre numre.

Vulcan Gas Company

Som nævnt flere gange tidligere, giver vi os ikke af med at anmelde plader. Vi tilråder i stedet læsere til at opsøge musikken selv. Når det er sagt, betyder det dog ikke, at vi ikke tolker og kommenterer musikmediernes strøm af ord.

I dagens tilfælde er det bladet og internetsiden Soundvenue’s anmeldelse af Viva Vertigo’s andet album ’Vulcan Gas Company’, der har pikeret denne blogskribler. I anmeldelsen hedder det bl.a.; ”Resultatet er en samling fængende sange, der desværre hæmmes noget af en ganske passionsforladt vokal, som yderligere snubler over en lige lovlig danskinficeret artikulation. Konsekvensen er, at det i større grad er billeder af sovs og kartofler, frem for åbne, benzindunstende amerikanske highway-landskaber, som køres i stilling i den indre drive-in biograf.”

Det er naturgivent at være uenig, men i dette tilfælde lugter anmeldelsen dog langt væk af, at Soundvenue i dets overdimensionerede beundring for alt nyt fra Storbritannien, måske helt skal holde sig fra at anmelde rockplader, der trækker referencer længere tilbage end postpunken.

For det er netop hvad denne plade gør. Titlen hentyder til den famøse rockklub ’The Vulcan Gas Company’ i Austin, Texas, der i sidste halvdel af 1960’erne åbnede dørene for navne som The Velvet Underground, 13th Floor Elevators og selveste Muddy Waters. Samtidig var klubben en modvægt til de repressive foranstaltninger, som staten Texas statuerede overfor det spirende alternative miljø.

I det hele taget bryder anmelderen sig ikke om psykedelisk musik. Om Baby Woodrose, som gæster albummet, lyder det, at de i et ”kortvarigt øjeblik har lagt hashpiben på hylden og suppleret et par numre med nogle overraskende ikke-psykedeliske guitar- og korsekvenser.”. Det, der i virkeligheden overrasker her, er som sådan ikke animositeten, men mere en mulig manglende viden om, hvilken indflydelse den psykedeliske scene havde på den del af 1980’er musikken, der er i vælten i dag.

Nok om det. Et par af numrene er cadeauer til to amerikanske forfattere, der begge levede på overdrevet. ’Love Is A Dog From Hell’ er tilegnet Charles Bukowski, mens ’Saltshaker’ er dediceret til Hunter S. Thompson. Yderligere medvirker Lise Cabbel fra forlængst opløste Miss B. Haven på nogle skæringer.

Viva Vertigo spiller på Loppen på Christiania nu på fredag d. 9. marts. Ligesom hovedmanden Simon Beck kommer forbi radioprogrammet ’Mod Strømmen’ d. 3. maj. Mere om det senere.

Be My Baby

Det er den tid på året, hvor der uddeles hædersbevisninger. Hvornår er det efterhånden ikke det?

Langt om længe, bliver der nu plads til The Ronettes i The Rock And Roll Hall Of Fame. Ronnie Spector er stolt, og det har hun også alt mulig grund til. Læs mere her.

What's Playing, Pussycat?

Når radioprogrammet Mod Strømmen går i luften, torsdag 8. marts kl. 18-20 (98.9 FM / 98.8 Hybrid), kommer det fuldt ud til at foregå på de tre studieværters præmisser. Det vil altså sige, at der ikke er gæster på besøg, ligesom vi heller ikke er bundet op af et tema.

På tegnebrættet har vi valgt at kalde udsendelsen ‘What's Playing, Pussycat?’ Hvad det så indebære er et andet spørgsmål, som du kun kan få svar på ved at stille ind næste torsdag.

Udsolgt II

Den 31. oktober 2006 havde vi en feature om udsolgte koncerter i København frem til begyndelsen af januar 2007. Nu, hvor vi er i slutningen af februar og dagene er blevet mærkbart længere, følger nedenstående op.

Koncertstederne, der indgår i vor lille undersøgelse, er Vega, Pumpehuset, Loppen, Rust, Stengade 30 og Amager Bio. Som sidst er det ikke alt sammen rar læsning.

Vega:

Onsdag 14/3 - Dave Matthews Solo
Tirsdag 20/3 - Brett Anderson
Onsdag 21/3 - Fall Out Boy
Torsdag 22/3 - Damien Rice
Fredag 23/3 - Bonnie ‘Prince’ Billy
Fredag 6/4 - Nine Inch Nails
Onsdag 18/4 - Vaya Con Dios
Fredag 20/4 - Rugsted Kreutzfeldt
Fredag 27/4 - Danser Med Drenge
Mandag 30/4 - Blog Party
Fredag 18/5 . OneTwo.

De andre fem steder melder til gengæld ikke udsolgt til nogen koncerter pr. dags dato.

Her er dog en anbefaling. Fredag 16/3 spiller The King Khan & BBQ Show i Stengade 30. Tag lige at tjek deres album fra sidste år, ‘What’s for Dinner?’.

West

Lucinda Williams har netop sendt et nyt album ’West’ på gaden. I stedet for at denne skrivekugle skal have besvær med, at diagnosticere Williams sindsstilstand, under udarbejdelsen af pladen, kan man hoppe forbi hendes pladeselskab Lost Highway, for at høre pladen selv.

Eller også kan man tage Lucinda Williams egne ord om tilblivelsen af sangene for gode varer: “The songs deal with a chapter in my life and they definitely tell a story, It’s probably been the most prolific time in my life as a writer. I’d been through so many changes -- my mother’s death and a very tumultuous relationship that ended badly-- so obviously there’s a lot of pain and struggling, but it ends with a look towards the future.”

Lucinda Williams blev født 26. januar, 1953, i Lake Charles, Louisiana. Hendes far, Miller Williams, var litteraturprofessor, med nogle digtsamlinger i bagagen, samtidig var han vild med Delta Blues og Hank Williams. Familien flyttede rundt efter farens arbejde, så som barn nåde Lucinda Williams, at bo i Louisiana, Mississippi, Georgia, Arkansas, Mexico City og Santiago i Chile.

Undervejs opdagede hun folkmusikken. Et af hendes første idoler var Joan Baez, men det var dog først efter at have hørt Dylans ’Highway 61 Revisited’, at hun begyndte at lave skitser til eget materiale. I og med at hun voksede op i et collegemiljø, var det også svært ikke at undgå, at navne som Leonard Cohen og Joni Mitchell kom til. I 1969 blev hun smidt ud fra high school, fordi hun nægtede at sværge den såkaldte Pledge of Allegiance ed, der i bund og grund handler om troskab og loyalitet overfor fædrelandet. Det næste års tid brugte hun på at læse sig igennem en liste af bøger, som hendes far havde affattet.

’West’ er produceret af Hal Willner, der for mange står som opfinder af det moderne tributealbum. For eksempelets skyld er her nævnt, ’Stay Awake: Interpretations of Vintage Disney Films’ og ’September Songs: The Music of Kurt Weill’. Yderligere medvirker guitaristerne Bill Frisell og Doug Pettibone, på violin hører man Jenny Scheinman, mens bassisten fra Dylan’s band Tony Garnier og trommeslageren Jim Keltner udgør rytmesektionen.

LARM på Information

Dagbladet Information har åbnet musikloggen LARM. Skribenterne tæller Anita Brask Rasmussen, Ralf Christensen og Klaus Lyngggaard.

Således bliver webloggen præsenteret:

"Larm er kærligt ment. For denne blog handler om musik, især den rytmiske variant, som vi elsker så højt og larmende som overhovedet muligt.

Larm er med andre en blog om den musik, der gør mest væsen af sig. Og den musik, som vi mener fortjener størst ståhej. Den musik vi elsker og den vi hader, den vi har store forventninger til – og den vi har store bekymringer for.

For med internettets komme er musik også blevet et spørgsmål om kriminalitet og borgerrettigheder, og det kan vi ikke ignorere.

Hvordan skulle vi kunne det? Vi elsker jo al den larm."

Pocket Life i Mod Strømmen

Torsdag d. 1. marts, mellem kl. 18-20, får Mod Strømmen (98.8 FM / 98.9 Hybrid) besøg af århusianske Pocket Life. Gruppen har tidligere gæstet programmet og det har altid været med en mængde rockarkæologi i kufferten. Med andre ord, kan lytterne forvente, at høre inspirationer som Neil Young, Nick Drake, The Band, The Walkabouts, Badly Drawn Boy, Wilco, Element Of Crime, Bob Dylan, Nikolaj Nørlund, Eels, Shirtsville etc.

Pocket Life har et album på vej. Der er endnu ikke fastsat en udgivelsesdato, men mon ikke vi får smagsprøver derfra alligevel? Desværre kommer udsendelse til at foregå uden bandets sangskriver og guitarist, Ole Luk Sørensen. Kort før jul og bedst som aftalerne om mixning af det nye album var begyndt at tage form, døde Ole Luk Sørensen , som følge af uheldige omstændigheder i forbindelse diabetes.

Bandet er nu i gang med mix af det nye album, sammen med tekniker og co-producer Jakob Berthelsen, der tidligere har arbejdet med bl.a. Under Byen, Howe Gelb & Giant Sand, Delicia Mini, Peter Sommer, Antophones og Marie Frank.

I øvrigt vil Pocket Life give koncert i Christianshavns Beboerhus efter udsendelsen d. 1. marts. Mød op kl. 21.

Pocket Life er i dag:

Palle Jensen (vokal, guitar)
Jakob Schmidt (tangenter, guitar, mundharpe, kor)
Kim Eland (bas)
Rasmus Fink Lorentzen (trommer)