Gimme Indie Rock

Apropos causeriet herunder, tjek så lige musikbladet Blender’s guide til de 100 bedste indie-rock plader.

Smøger og møder

Der er emner, navne, genstande etc., der beskæftiger denne blog mere end andet. Det forekommer, at disses, lad os kalde dem kæpheste, afveje krydser hinanden. Det skete bl.a. i denne uge, hvor Bob Dylan’s Theme Time Radio Hour, havde temaet ‘Smoking’, og Dylan ved den lejlighed spillede The Replacements ‘More Cigarettes’ fra albummet ‘Sorry Ma, Forgot To Take Out The Trash’.

Her en anekdote om første gang Dylan og The Replacements mødtes.

"Don't look back, Paul Westerberg thought to himself the first time he crossed paths with Bob Dylan. It was early 1990, and the Replacements were wrapping up a long, boozy session at Hollywood's Ocean Way studios. Having learned that Dylan was ensconced in another part of the building, they were cutting a shambolic version of "Like a Rolling Stone" called "Like a Rolling Pin."As a hoarse Westerberg, his back to the control room window, brought the whole mess to a crashing halt, he still hadn't noticed the visitor who'd dropped in to check out the strangely familiar racket: Dylan himself, in proto-Unabomber hood and sunglasses, head cocked quizzically. But the other Mats had, and their jaws dropped. Westerberg finally turned around. For a moment they stood face-to-face, the two storied Minnesota songwriters, each hailed in his heyday as rock's preeminent poet, separated by only a pane of glass."

Hvis ovenstående er dig en smule for højstemt, så lad være med at læse resten af artiklen.

Mod Strømmen i æteren igen

Ganske kort, Mod Strømmen er tilbage i æteren. Vi lagde fra land med Simon Gylden.

Her er hvad, der blev spillet:

1. Simon Gylden - Pro-Am Superstar (The Money Making Boogie) (2007)
2. Uncle Dave Macon - Way Down Old Plank Road (1924)
3. Woody Guthrie - Oregon Trail (1941)
4. Beck - Together We Found Misery (demo) (1988)
5. The Strangeloves - I Want Candy (1965)
6. The Carter Family - Chewing Gum (1927)
7. Melanie - Brand New Key (1972)
8. All Girl Summer Fun Band - Video Game Heart (2003)
9. Takako Minekawa - Fantastic Cat (1996)
10. Simon Gylden - Girlfriend's Last Bikini (You Eat The Clay On Your Feet) (2007)
11. Malcolm McLaren - Buffalo Gals (1983)
12. The Flying Lizards - Money (That's What I Want) (1979)
13. Tony Basil - Micky (1982)
14. Clyde Mcphatter - Lover Please (1962)
15. Rudy Vallee - Stein Song (1930)
16. Daniel Johnston - Casper The Friendly Ghost (1983)
17. Simon Gylden - Passed Around (Anna Ravn) (2007)

Næste uge kommer Riffelsyndikatet.

Amerika på dansk

Der skal lige slås et slag for festivalen 'Nye Rødder', som finder sted i Huset i Magstræde fra torsdag d. 15. november til lørdag d. 17. november. Hvad rør der sig på den danske scene, når omdrejningspunktet er americana, alt.contry, blues, folk og bluegrass? Det kan vi måske få svar på.

Programmet er interessant:

Torsdag: Marie Fisker m. Rune Kjeldsen, Cody og Mark Olson.

Fredag: Munck/Johnson, Marie Laurette Friis/Palelia Kurstin, Rumspringa, Benny Holst Trio, Southern Gothic Tales og Young Comets.

Lørdag: Il Tempo Gigante, Maria Viskonti m. Rune Kjeldsen & J. Rathie, Jackson m. Nis Bysted, CS Nielsen, Mads Mouritz & Vi Der Valgte Natten, One Eyed Mule og Ned Ferm feat. Nikolaj Nørlund & Venner.

Undertegnede hælder mest til fredag.

We Are All Products

Forbavset over, at se Bobby Gillespie og konen i en reklame for et japansk tøjmærke? Næ, egentlig ikke. Er det ikke bare et produkt af den samfundsindretning, vi har valgt? I England viser de en smule forargelse.

Dreams To Remember

Valgdag og bragesnak. I dag er vi naive.

I Dreamed I Saw Joe Hill Last Night

I dreamed I saw Joe Hill last night,
Alive as you or me
Says I, "But Joe, you're ten years dead,"
"I never died," says he
"I never died," says he

"In Salt Lake, Joe," says I to him,
Him standing by my bed,
"They framed you on a murder charge,"
Says Joe, "But I ain't dead,"
Says Joe, "But I ain't dead."

"The copper bosses killed you, Joe,
They shot you, Joe," says I.
"Takes more than guns to kill a man,"
Says Joe, "I didn't die,"
Says Joe, "I didn't die."

And standing there as big as life
And smiling with his eyes
Joe says, "What they forgot to kill
Went on to organize,
Went on to organize."

"Joe Hill ain't dead," he says to me,
"Joe Hill ain't never died.
Where working men are out on strike,
Joe Hill is at their side,
Joe Hill is at their side."

"From San Diego up to Maine,
In every mine and mill,
Where workers strike and organize,"
Says he, "You'll find Joe Hill,"
Says he, "You'll find Joe Hill."

I dreamed I saw Joe Hill last night,
Alive as you or me
Says I, "But Joe, you're ten years dead,"
"I never died," says he
"I never died," says he

© Alfred Hayes (1925). Sat til musik af Earl Robinson (1936)

Rock'n'Roll Revolution II

Som opfølger på indlægget Rock’n’Roll Revolution er her John Lennon & Yoko Ono’s sang til John Sinclair hin decemberaften 1971. Tak til James Mason.

Nu hvor vi bevæger os indenfor genren oprørske rockstjerner, skal musikjournalisten Peter Doggett´s nye bog 'There’s A Riot Going On. Revolutionaries, Rock Stars And The Rise And Fall Of ‘60s Counter-Culture', have et par ord med på vejen. Ganske kort må Peter Doggett´s hovedpointe være, at den skrøbelige forbindelsen mellem rockmusik og politisk radikalisme er historien om utopien, der blev svigtet af kommercielle interesser. Hvornår og hvorfor det skete, er straks vanskeligere at pinde ud, men Doggett har nok fat i den lange ende, når han nævner, at Richard Nixon´s genvalg i 1972, blev et vendepunktet for mange af de revolutionære rockmusikere. De ledende skikkelser vendte enten blikket indad eller også søgte de andre stimuli. Sagt på en anden måde, så lagde Bob Dylan i disse år grunden til mesterværket ’Blood On The Tracks’, mens John Lennon gav sig i kast med ’The Lost Weekend’. Her en anmeldelse fra The Independent.

Masters Of War

Hvis du har otte minutter til gode, så tag at brug dem på Philadelphia hip-hop/R&B ensemblet The Roots ferme liveversion af Bob Dylans 'Masters Of War'.

Simon Gylden i Mod Strømmen

Redaktionen på Mod Strømmen modtog i går en mail, hvor hovedbudskabet var, at i løbet af i dag (søndag 11. november) vil de sidste komponenter blive installeret, således at vi igen kan sende.

Det betyder, at vi torsdag d. 15. november, kl. 18-20 (98.8 FM / 98.9 Hybrid), kan præsentere enmandshæren Simon Gylden og hans blanding af country, folk og pop. Kaster man et blik på Simon Gyldens MySpace-profil, nævner han blandt inspirationerne Woody Guthrie, Maybelle Carter, Jimmie Rodgers, Willie McTell, Mississippi John Hurt, Cliff 'Ukulele Ike' Edwards, Rudy Vallée og Cole Porter. Umiddelbart er det jo navne vi har stor respekt for på redaktionen.

I august i år, udgav Gylden sit fjerde album 'First Man On Venus'. Det har skilt vandene en smule i det danske anmelderkorps. Gaffa mente, at "Gylden er som altid svær at sætte i bås: Det ene øjeblik går han Rolling Stones i bedene, det næste Junior Senior. Grovkornet humor går hånd i hånd med uudgrundelig sanglyrik, mens bagmanden iscenesætter sig selv på alle mulige og umulige måder." Mens diskant.dk fandt, at det aldrig blev "sentimentalt eller sødmefuldt med Simon Gylden, altid ulmer et anstrøg af sarkasme – også når det handler om døden, forliste kærlighedsforhold eller – som i nummeret ”Tracy Lords” om pornostjernen af samme navn – om et ensomt, uforløst liv. Det giver fornemmelsen af, at livet er smukt men grumt, ramme alvor men kun for sjov."

Lyt med og døm selv, torsdag d. 15. november kl. 18.

Drunkard's Blues

Hos CAPAC kan man i dag læse, at countrystjernen Hank 'Play Me Some Beer Drinkin' Music' Thompson er død af lungekræft i en alder af 82 år. Der er ligeledes en mindre biografi, at finde samme sted. Desårsag går vi direkte til en af Thompson’s store sange:



Drunkard's Blues

"Walking slow to the graveyard
I've lost everything I could lose
Now I've even lost my baby
I guess I've got the drunkard's blues

It was down at Big Joe's barroom
on the corner beyond the square
Everybody drinkin' good liquor
the regular crowd was there

So I strolled out on the sidewalk
began to look around
Looking everywhere for my baby
but that sweet woman can't be found

It was down at St. James Infirmary
I found my baby there
Stretched out on a long white table
so cold so pale so fair

So I strolled back down to the barroom
to get another drink of gin
The next thing you know
I'm reeling rocking and drunk again

Sixteen coal black horses
all hitched up in a line
In that pretty buggy she's ridin'
goodbye ol' gal of mine

Walking slow to the graveyard
I've lost everything I could lose
Now I've even lost my baby
I guess I've got the drunker's blues"

© Hank Thompson

Fy fan, nej!

En fan, aficionado eller supporter er et menneske, der har en intens og i nogle tilfælde overvældende kærlighed til en sportsklub, en person, en gruppe af personer, et firma, et produkt, et kunstværk, en idé eller en trend. Fans vil ofte søge sammen om det objekt de værdsætter. De kan finde på at lave en fanklub, holde fankonferencer, kreere fanblade og skrive fanbreve. Af og til kan det tage fuldstændig overhånd og ende i det ekstreme og anormale. Sådan er vi ikke på denne blog.

Jukebox

En af sidste års mest solide plader var ’The Greatest’ med Cat Power. På næsten toårsdagen for det lille mesterværks release, sender Cat Power et nyt album på gaden 22. januar 2008. Albummet, der får titlen 'Jukebox', er den naturlige forlængelse af hendes fine 'The Covers Record' fra 2000. Som dengang, har Cat Power valgt at genindspille eget materiale og lave coverversioner af en lang række prominente kunstnere. Dertil kommer, en ny sang 'Song For Bobby', der er dedikeret til Bob Dylan.

Indholdet følger herunder. Navnene og grupperne i parentes indikerer de artister, som har lavet de kendteste versioner af numrene, og er altså ikke nødvendigvis lig med sangskriveren.

1. New York, New York (Frank Sinatra)
2. Ramblin’ (Wo)man (Hank Williams)
3. Metal Heart (Cat Power)
4. Silver Stallion (The Highwaymen)
5. Aretha, Sing One For Me (George Jackson)
6. Lost Someone (James Brown)
7. Lord, Help The Poor And Needy (Jessie Mae Hemphill)
8. I Believe In You (Bob Dylan)
9. Song To Bobby (Cat Power)
10. Don’t Explain (Billie Holiday)
11. Woman Left Lonely (Janis Joplin)
12. Blue (Joni Mitchell)

'Jukebox' vil også være at få i en deluxe-udgave med disse fem ekstranumre.

1. I Feel (Hot Boys)
2. Naked, If I Want To (Moby Grape)
3. Breathless (Nick Cave)
4. Angelitos Negros (Roberta Flack)
5. She’s Got You (Patsy Cline)

I forhold til tidligere offentliggjorte sange, som Cat Power har indspillet til 'Jukebox', er Creedence Clearwater Revival’s 'Fortunate Son' og James Carr’s 'Dark End Of The Street' droppet ved den seneste redigering. Kanske de dukker op på en ep?

Old Clash Fan Fight Song

Her et par dage før det er valgdag, giver signaturen herunder ordet til Johnny Clash alias Billy Bragg og hans seneste single 'Old Clash Fan Fight Song'. Det er et nummer, der med et smittende punkriff, behandler politiske forhåbninger, muligheden for at forblive tro mod sine idealer og uafhængige radiostationer. I klippet her får vi baggrunden for sangen, og her kan man høre det i studieversionen. Go go, go Johnny go go go!

I danske biografer

Dagens stikord er endnu en gang Dylan. Den, her på siden meget omtalte film, 'I’m Not There', får dansk premiere 23. november. Måske i et biografteater nær dig?

Soundtracket kan iøvrigt anbefales.

Hjemstavn

"Lidt historielæsning kunne lære os, at det er udvikling og sammenblanding, der gør, at en kultur bliver sund og kan forholde sig til omverdenen"

- citat Jens Unmack, Information, 25. oktober 2007, sagt i forbindelse med den snarlige udgivelse af pladeprojektet 'Hjemstavn'.

Som historiker, som denne bloggerkugle, har papir på at være, kan han kun råbe HØRT! 'Hjemstavn' udkommer 12. november, men det er allerede muligt at smuglytte til hele molevitten her. Titlen siger muligvis det hele. Hvis ikke, så indeholder 'Hjemstavn' tretten numre, der på den ene eller anden måde har forbindelse til ‘det derhjemme’. Hvad enten, det så er Ålborg, Vejle, Hørsholm, Amager eller Kbh. V.

Det slår dog undertegnede, at de to projektmagere, Jeppe Krogsgaard Christensen og Morten Sternberg, i de interview, der er dukket op, hele tiden lægger vægt på, at fortælle at det ikke er et 'nationalt' projekt. Er det overhovedet nødvendigt? Bloggeren her vedkender, at glosen hjemstavn både er altmodisch, som henkogt, og i visse kredse decideret lummer. Men hvorfor så ikke prøve, at erobrere ordet eller hjemstavnen tilbage fra dem, der har bemægtiget sig det/den? Det er måske også det, der bliver forsøgt?

Her er de tretten bud på hjemstavnssange:

1: Jens Unmack: Sønder Boulevard
2: Sterling: Liv På Mors?
3: Olesen-Olesen: Den Slags Fik Man Tæsk For Dengang I Min By
4: Thomas Thomsen: KBH
5: Larsen & Furious Jane: Havet Og Henne
6: Mikael K: B 52
7: Dub Tractor: Hørsholm Midtpunkt
8: Breumm: Vejle Af
9: Entakt: Lysene I Roskilde Havn
10: Lise Westzynthius: Sensation
11: Juncker: Pænt Farvel
12: Per Vers: City Of Dreams (Hjemstavn-remix)
13: Mike Sheridan (feat. Frida Brygmann): Stilhed