Beat

I de tidlige 1960’erne, begyndte de første antologier med eksempler på The Beat Generation’s litteratur at dukke op i USA. En af disse var ’Beat Coast East: An Anthology of Rebellion’ fra 1960. Redaktøren Stanley Fisher, forsøgte i introduktionen at finde frem til en definition af ordet beat. Han havde spurgt sig for blandt beatniks på gaden i Greenwich Village. Efter at have hørt de første tyve forklaringer, blev han træt af det.

Tre styk følger her:

”1. A formal desperation which became a rebellion against all political and literary forms
2. A new concept instinctively arrived at - a personal attitude that isn’t in our vocabulary
3. Very tired people - tired of living before one has started living, not being corny…cool.”

Koma

”Mørket kommer listende…”, plus gloser om en måne, en chillumklud og en fest, der er forbi. Det er sidst på året. Denne bloggerkugle er så småt begyndt at gøre status over pladeudgivelserne. Følger forventningsfuldt med i, hvad der foregår på Metacritic, men må med skam meddele, at det ikke er mange af de 30 bedst anmeldte album fra 2008, der har blæst ham omkuld.

Det har Spritualized ’Songs in A&E’, derimod været i stand til indenfor den seneste måned. Her Jason ”Spaceman” Pierce skæve ode til livet, ’Death Take Your Fiddle’. Visse steder er sangen blevet tolket som længsel mod døden, det er diametralt modsat.

Stilhed

Skørtejægeren

”Er denne fedladne yngling virkelig hin Kaj Lykke (1625-99), som enhver skønjomfru ønskede sig? Man ved det ikke med sikkerhed, men Kaj Lykkes kranium har nydt den tvivlsomme ære at blive vist i lærde tidsskrifter for dets lighed med den lavtstående Neandertalmands! Det har næppe været fremragende intellektuelle egenskaber, der gjorde den rige adelsmand til damernes helt. Frederiksborgmuseet”

- billedtekst fra ’Danmarks Historie. Den unge Enevælde. 1660-1721. Politikens Forlag 1964.’

Mere om Lykke

Friday Night (Is Killing Me)

Blandt hardcore fans af amerikanske The Replacements, står Tommy Stinson’s første og eneste soloplade under navnet Bash & Pop ’Friday Night (Is Killing Me)’ fra 1993, som en lysende stjerne. Nogle forfægter ligefrem, at det er det bedste post-’Mats album. Så skråsikker er undertegnede ikke. Titelnumret er fremragende, selv i denne afdæmpede version fra 2005.

Familiar faces…

….reform.

Natmænd og andre strejfere

Hvis man antog, at weekenden løb fra torsdag til et tidspunkt lørdag nat - men det gør den måske allerede? - er der lagt op til en festlig én af slagsen i København i de kommende dage. Torsdag, kl. 12, begynder Gyldendals 12-timers forfattermaraton i forbindelse med arrangementet København Læser. Om aftenen, åbner Nye Rødder, for dette års interessante tre-dags festival i Huset i Magstræde. Fredag, har Jazz Club Loco, Chris Corsano, Paradisets Børn, Alle Med Balloner og Terrasser, samt Nis & Nis på programmet i Husets Teater på Halmtorvet.

Tjek i øvrigt digteren Nicolaj Stochholms alter ego Nick Danger i denne video. Stochholm selv læser op sidst på aftenen ved forfattermaratonen. Det samme gør vor medblogger, Peter H. Olesen. Han er vist den han er.

JoeAndHoney i Mod Strømmen

Efter et par mail og et par telefonsamtaler indenfor åbningstid, kommer radioudsendelsen Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) i luften igen, torsdag 13. november. Med os har vi Honolulu-surf-rockabilly-blues-duoen JoeAndHoney. Vi ser frem til nogle morsomme timer ”med Tarantino på forsædet og Loretta Lynn på bagsædet”, som det hedder om bandet et sted. Stil ind, kl. 18.

Mama Africa

Under dagens bloglæsning dukkede en kedelige meddelelse op hos Capac. Den store sydafrikanske sangerinde, Miriam Makeba, er gået bort. Vi viser hende respekt med ’Do You Remember Malcolm’, som hun indspillede sammen med Mbongi Makeba i 1975. Billedet herover viser Makeba og hendes daværende mand, borgerrettighedsforkæmperen og Black Panther lederen, Stokely Carmichael, som hun var gift med fra 1967-1973. Miriam Makeba blev 76.

’Soul Vacation’ ude

Siden 7. november, har man kunne hente Lukas Sherfey’s lille perle ’Soul Vacation’ på iTunes. Albummet er indspillet med den engelske singer/songwriter James Morrison’s backingband og en række skrappe danske musikere. At Scherfey er begyndt at spille soulmusik, er ikke så langt væk, som man umiddelbart skulle tro, da han var med i mod-trioen The Movement.

Det er vist ingen hemmelighed, at Sherfey har et rigtigt godt øje til Paul Weller, navnlig perioden med The Style Council og dets souleksperimenter i 1980’erne. Ikke hermed sagt, at ’Soul Vacation’ er et ripoff. Aldeles ikke. Albummet er mere en indlysende forlængelse af The Movement's leg med genren, som man bl.a. kan høre på ’A Little Rain’ fra lp’en ’Revolutionarys Sympathies’ fra 2005. I december bør det være muligt, at købe ’Soul Vacation’ i forretningerne.

Wilson & Rumbo

Genudgivelsen af Dennis Wilson’s swamp-funk, debut-lp, ’Pacific Ocean Blue’, fra 1977, har med rette fået megen omtale i år. Det var imidlertid ikke første gang Wilson lod høre fra sig udenfor The Beach Boys. Tilbage i 1970, udsendte han under navnet Dennis Wilson & Rumbo, singlen ’Sound Of Free / Lady’ i UK, Holland og Frankrig. B-siden er en charmerende, tidstypisk kærligheds-ballade, der også er kendt som ’Fallin’ In Love’.

Siden hen har der været talt frem og tilbage om, hvor ’Lady’ egentlig stammer fra. Det uudgivne The Beach Boys album, ’Add Some Music’ er blevet nævnt, det samme er de optagelser, der blev til ’Surf’s Up’. Ingen er vist kommet svaret nærmere. Desværre, har det ikke været muligt, at finde ’Lady’ i singleversionen, men denne udgave, kan man få ved at anskaffe sig en bootlegversion af ’Bamboo’. Wilson’s andet soloalbum, der aldrig kom i handlen. 1970-udgaven kan man tilsyneladende kun finde på ’Under The Influence - A Collection of Musical Influences & Inspirations’, som Super Furry Animals satte sammen i 2005.

Ingen ROD i Mod Strømmen

Beklager, hvis du har prøvet at stille ind på frekvensen i dag. Der er stadig noget galt. Programmet er optaget. Det bliver sendt 20. november 2008.

1. marts 2007 / Loppen i aften.

Radioprogrammet Mod Strømmen har gennem årene haft besøg af århusianske Pocket Life flere gange. Senest 1. marts 2007. Dagen for rydningen af Ungdomshuset. Under udsendelsen stod det klart, at utilfredsheden havde spredt sig til Christianshavn. Gaderne genlød af sirener og kanonslag. Luften var dirrende tyk af røg fra brændende containere og biler. I aften spiller bandet på Loppen på Christiania. Hovednavnet er amerikanske Throw Me The Statue.

Pocket Life’s udvalg, indbefattet en præsidentfrue:

1. Pocket Life - Sailing This Ocean (2007)
2. Element Of Crime - Die Hoffnung Die Du Bringst (2001)
3. Wilco - What's The World Got In Store (1996)
4. Charlie Louvin & Jeff Tweedy - Great Atomic Power (2007)
5. Thindersticks - Another Night In, Rented Rooms (1997)
6. American Music Club - Gratitude Walks (1993)
7. Carla Bruni - Quelqu’un M’a Dit (2002)
8. David Bowie - Amsterdam (1972)
9. Bruce Springsteen - Born In The USA (demo) (1982)
10. Richmond Fontaine - Post To Wire (2003)
11. Pocket Life - A Passion For Trains (2007)
12. BAP - Vum Donnernde Lääve (1999)
13. Rhonda Harris - Think Of Me Naked (1995)
14. Willard Grant Conspiracy - Ballad Of A Thin Man (2005)
15. Bob Dylan - Just Like A Woman (live) (1975)
16. Richie Havens - Just Like A Woman (1967)
17. The Walkabouts - The Light Will Stay On (1995)
18. Neil Young - Are You Passionate? (2002)
19. The Beatles - For No One (1966)
20. Pocket Life - Leave A Message After The Tone (2007)

"It looks like things are going to change now."

Selvom flertallet af de vælgere, der talte ved at stemme på Obama i går, kom til verden, da den forhenværende, nidkære kommunistjæger i HUAC, Komiteen til undersøgelse af uamerikansk virksomhed, Ronald Reagan, sad ved roret i 1980’erne, vil denne bloggerkugle, som så dagens lys, mens Lyndon B. Johnson svedte i Det Hvide Hus, stadig gerne høre hvad den generation, der blev født under Franklin D. Roosevelt, har at sige. Især ham den lille, mærkelige mand, som vi kender som Bob Dylan.

Her en øjenvidneskildring fra Northrop Auditorium i Minneapolis, Minnesota, fra tirsdag aften:

"I was born in 1941," he said, a wavering sentimentality in his scratchy voice. "That was the year they bombed Pearl Harbor. I've been living in darkness ever since. It looks like things are going to change now."

He turned back to his keyboard and led the band in an almost unrecognizable rendition of "Blowin' in the Wind." Throughout most of the set, Dylan opted to keep his voice low and sparse as he half-sang, half-coughed the words into the microphone, but at the end of "Blowin' in the Wind" he strained his voice to hit the high register of the original melody and held onto the words in the chorus as long as he could. When his voice couldn't bear any more, he picked up his harmonica and practically skipped to the center of the stage. Even from my seat in the balcony it was obvious that Dylan was excited, and it only served to further ignite the fired-up crowd.

As the entire sold-out room rose to its feet with praise, Dylan and his bandmates lined up at the front of the stage to take a bow. In his tight tuxedo pants and white wide-brimmed hat, Dylan danced around like a marionette doll, waving his pointer fingers in the air like guns. It was surprisingly charismatic and endearing moment, and it had the whole room roaring with cheers and applause.”

"Obama yeah, yeah, yeah…"

At undertegnede ikke forstår et ord swahili betyder intet. Rytmen og wah-wah guitaren i kenyanske/amerikanske Extra Golden’s cadeau til Barack Obama er nærmest hypnotisk. "Obama yeah, yeah, yeah…"