Yo bootleggers…

…her et tip til at fordrive lette tømmermænd efter en sammen-komst i sommerlandet, mens man venter på nye gæster.

Doug Sahm - vocals, guitar. Leon Russell - vocals, piano. Jerry Garcia - vocals, guitar, pedal steel. Phil Lesh - bass. Jerry Barnett - drums (Shiva’s Headband). Mary Egan - fiddle (Greazy Wheels). Benny Thurman - fiddle (13th Floor Elevator bassist).

Thanksgiving Jam. Armadillo World Headquarters, Austin, TX. November 23, 1972

Set One
High Heel Sneakers [Tommy Tucker] / Wild Side Of Life [Hank Thompson] / Swingin' Doors [Merle Haggard] / Me & Bobby McGee [Kris Kristofferson/Janis Joplin] / Stormy Monday [T-Bone Walker] / That's All Right (Mama) [Arthur Crudup/Elvis Presley] / Come On In My Kitchen [Robert Johnson] / T For Texas [Jimmie Rodgers] / Mr. Tambourine Man [Bob Dylan / Byrds] / (Is Anybody Goin' To) San Antone [Charley Pride] / Sugarfoot Rag [Hank Garland] / I'm So Lonesome I Could Cry [Hank Williams] / Jambalaya [Hank Williams] / Today I Started Loving You Again [Merle Haggard] / Columbus Stockade Blues [Traditional] / Honky Tonkin' > Dear John [Hank Williams]

Set Two
Orange Blossom Special [Bill Monroe] / Kentucky Waltz [Bill Monroe] / Big Boss Man [Jimmy Reed] / Searchin' [Coasters] / Those Lonely Lonely Nights [Earl King] > Shake A Hand [Faye Adams] / Hey Bo Diddley [Bo Diddley] / It Takes A Lot To Laugh, It Takes A Train To Cry [Bob Dylan] / A Hard Rain's Gonna Fall [Bob Dylan] / Wild Horses [Rolling Stones] / Slippin' Into Christmas [Leon Russell] / Money Honey [Drifters/Elvis Presley] / Chug-A-Lug [Roger Miller] / Roll Over Beethoven [Chuck Berry] > Good Golly Miss Molly [Little Richard] > Roll Over Beethoven [Chuck Berry]

”All Aboard the Express Kundalini”

Lige som denne bloggerkugle så småt havde opbygget en forestilling om, at han nok var én blandt få, der i ny og næ, halede en Love & Rockets plade frem fra reolen, dukkede nyheden om et tribute-album op. Engelske Love & Rockets opstod i 1985 på asken af Tones On Tail, som de tidligere Bauhaus-medlemmer Daniel Ash og Kevin Haskins, havde dannet efter, at forsangeren Peter Murphy valgte at pleje en solokarriere i 1983. Ash og Haskins fik fjerdemanden fra Bauhaus, David J, med.

Trioens debut ’Seventh Dream Of Teenage Heaven’ krydsning af psykedelisk soul og glamrock, tilsat et stænk gothrock, fik en blandet modtagelse. Året efter kom ’Express’, der entrede både de engelske og amerikanske hitlister. Lyden er ikke væsensforskellig fra forgængeren. Akustiske guitarerne skærer sig gennem den bastante, dansable, forvrængede lyd, det hårde og groovy basspil er ligestillet med de andre instrumenter, og så skal man spille albummet knaldhøjt. Før undertegnede fortaber sig i pladens neo-psykedeliske glæder, vender vi tilbage til hyldestalbummet, hvorpå ’Express’ for øvrigt er rigt repræsenteret. Som Love & Rockets karriere skred frem blev det et feteret navn på de amerikanske collegestationer. 'New Tales To Tell: A Tribute To Love And Rockets' indeholder da også lutter bidrag fra kunstnere fra USA.

Black Francis - All in My Mind
Puscifer - Holiday on the Moon
War Tapes - Love Me
Blaqk Audio - No New Tale to Tell
Dubfire - I Feel Speed
The Dandy Warhols - Inside the Outside
The Flaming Lips - Kundalini Express
Sweethead - Life in Laralay
Film School - An American Dream
A Place To Bury Strangers - The Light
Monster Magnet vs Adrian Young - Mirror People
The Stone Foxes - Fever
Frankenstein 3000 - No Big Deal
VEX - It Could Be Sunshine
Better Than Ezra - So Alive
Chantal Claret vs Adrian Young - Lazy
Ian Moore - Sweet F.A.
Snowden - No Words No More

Sidste dages anbefalinger

Motorskibet M/S Stubnitz vender snart stævnen mod nye farvande. På falderebet et par anbefalinger. Vi begynder med i aften, hvor støjrockveteranerne 18th Dye, spiller dets eneste koncert i København denne sommer. Udefinerbare Telestjernen & The Highway Riders supporter. Lørdag deler hillbillyfabulanterne Powersolo og punkbandet Cola Freaks scenen. Onsdag, i næste uge, kigger P3-favoritterne The Broken Beats og det skrøbelige popband Dreamjockey ind. Ballet lukker, lørdag 8. august, med den canadiske electronica-duo, Junior Boys. God fornøjelse.

”Spend The Night With Some Sweet Señorita”

Kris Kristofferson, James Coburn, Bob Dylan m.fl. (1973)

’Border Lord’

Hverken publikum eller anmelderkorpset var med den tidligere litteraturstuderende Kris Kristofferson, da han udgav sin tredje plade ’Border Lord’, i februar 1972. Musik-bladet Rolling Stone, der på det tidspunkt havde bevæget sig fra at være et talerør for hippier og modkultur og i retning af nuanceret musik-journalistik, kaldte det gennemgående udtryk på pladen for, ”one of unrelieved boredom” og ”crippling dullness”.

Fra slutningen af 1960'erne var det begyndt at gå stærkt for sangskriveren Kristofferson. Kompositionerne ’Me And Bobby McGee’, ’Help Me Make It Through the Night’ og ’Sunday Morning Coming Down’, havde alle været store hit for andre. Kristofferson havde dog et ønske om at konsolidere sig som udøvende musikere. ’Border Lord’ blev indspillet med et fornemt opbud af Nashville Cats, der bl.a. talte Pete Drake (Bob Dylan, Charlie Rich, Lynn Anderson, Tammy Wynette mm.) på steelguitar, Billy Swan ('I Can Help') bas og backingvokal, Kenneth A. Buttrey (Bob Dylan, Neil Young, Jimmy Buffett, Chet Atkins mm.) som den ene af trommeslagerne, den anden var Jerry Carrigan (Elvis Presley, Johnny Cash, Tony Joe White, Jerry Lee Lewis, Dolly Parton mm.), Charlie McCoy (Elvis Presley, Johnny Cash, Bob Dylan o.s.v.) på mundharmonika, Dennis Linde (skrev bl.a. 'Burning Love' til Presley) på guitar og Kristofferson senere hustru, ’The Delta Lady’, Rita Coolidge, som gæstevokalist.

Tekstmæssigt udfolder Kristofferson sig i vante omgivelser. Her er adskillig sange om faldne kvinder, Gud og fristelser, som noget nyt skildrer Kristofferson livet på landevejene, hvor ikke mindst den bidske titelsang og ’Gettin' By, High and Strange’, gør sig rigtigt godt. Arrangementer er spartanske. Akustiske guitarer, violin og klaver er hovedbestanddelen og der er aldeles ikke behov for mere. Hørt med et tidsspand, der hastigt nærmere sig fyrre år, og med ører, der ikke partout leder efter potentielle hitsingler, så har årene været gunstige ved ’Border Lord’. Den gør ikke en dyd ud af at være andet og mere, end en rustik samling af forbandet gode sange.

John ’Marmaduke’ Dawson 1945-2009

Tirsdag døde den amerikanske guitarist, sanger og sangskriver, John ’Marmaduke’ Dawson. I den brede offentlighed var Dawson formentlig mest kendt for at være medstifter af det psykedeliske countryrock band, New Riders Of The Purple Sage, hvor han bl.a. spillede sammen med Jerry Garcia, Phil Lesh og Mickey Hart, der alle slog deres folder i Grateful Dead. Dawson medvirkede også på Dead-pladerne ’Aoxomoxoa’, ’Workingman’s Dead’ og ’American Beauty’, ligesom han var med til at skrive, ’Friend Of The Devil’. New Riders Of The Purple Sage fik i 1973 en guldplade for ’The Adventures of Panama Red’. Herfra sender vi en tanke til Dawson med omkvædet til ’Lonesome L.A. Cowboy’ fra omtalte album.

”I'm just a lonesome L.A. cowboy
Hanging out, and hanging on
To your window ledge, callin' your name
From midnight until dawn
I been smoking dope, snorting coke
Trying to write a song
Forgettin' everything I know
Till the next line comes along
Forgetting everything I know
Till the next line comes along”

Skræddersyet

”That’s when we saw Fred Cole…”

Subliminalt eller ikke, så har de seneste dage tegnet et mønster. Fred Cole indspillede sin første plade med The Lords i 1964. Siden gik turen over garagerockorkestrene The Weeds og The Lollipop Shoppe. I halvfjerdserne fik Cole tiden til at gå i Zipper og King Bee, før første halvdel af firserne bød på The Rats og old-time country i Western Front og The Range Rats. I 1987 dannede han Dead Moon, der først gik i sig selv i 2006. I dag ejer Fred Cole, Tombstone General Store, i Clackamas, Oregon. Musik spiller han i The Pierced Arrows.

Familiehylden

”Norman is one of my best friends but it's not because of that this track is here. It's just one of the best songs by anyone ever”.

- Duglas T. Stewart fra BMX Bandits om Teenage Fanclub’s ’Did I Say’, der er skrevet af Norman Blake.

Følg linket til de ti eller rettere sagt tolv plader, som Stewart ville tage med på en øde ø. Med tiden fik han lov til at opdatere listen. I modsætning til Brian Wilson herover, har herrerne, som Stewart er fotograferet sammen med herunder, ikke fået plads i kongerækken.

Daniel Johnston

Alex Chilton

”Come back Woody Guthrie, come back to us now.…”

Von hørensagen vil vide, at Joan Baez er på vej ind i varmen igen. I alt fald er hun én efterspurgt kunstner på secondhand markedet, hvor især yngre kvinder er på jagt efter de gamle lp’er. Ovenpå sidste års fine anmeldelser af ’Day After Tomorrow’, der blev produceret af Steve Earle, turnerer hun i øjeblikket i USA. Hun har også andet at fejre, idet 2009 markerer 50-året for hendes debut på The Newport Folk Festival. I søndags spillede hun nedenstående sæt i St. Louis, Missouri:

Lily of the West / Scarlet Tide / God is God / Silver Dagger / Love Song to a Stranger / Farewell Angelina / Old Gospel Ship / Christmas in Washington / Joe Hill / Just the Way You Are / Rose of Sharon / Swing Low Sweet Chariot / Forever Young / Imagine / Long Black Veil / Don't Think Twice, It's Alright / Jerusalem

The Night They Drove Old Dixie Down / Angel Band / Diamonds and Rust

Der er stadig billetter at få til koncerten i Falconer Salen, d. 4. november.

The Rise & Fall of BMX Bandits

Undtagelsesvis lægger vi i dag et godt ord ind for et ’best of’ album. Hvis man enten, har hørt radioprogrammet Mod Strømmen eller kastet et blik på vore playlister, vil man vide, at vi er store beundrere af skotsk popmusik. Og når jangleguitar-pop ensemblet BMX Bandits, der næste år kan fejre 25 års jubilæum i branchen, endelig har en retrospektiv på gaden, der dækker hele karrieren, kan vi ikke lade det gå ubemærket hen.

BMX Bandits blev dannet af Duglas T. Stewart i 1985. Bandnavnet er på sin egen kringlede facon en hyldest til Stewart’s forbillede, Brian Wilson. The Beach Boys er umiskendelig kædet sammen med surfboards, men da Wilson ikke surfede, ledte Stewart efter en forenelig ungdomstrend fra midten af firserne, der kunne give tilsvarende associationer. Han faldt over BMX-cyklen, som han ikke selv havde noget forhold til, men den passede perfekt til formålet.

I de tidlige år var BMX Bandits en musikalsk kravlegård, hvor bl.a. Frances McKee (The Vaselines), Norman Blake (Teenage Fanclub) og Sean Dickson (The Soup Dragons) boltrede sig. Bandets første single ’E 102’ blev udsendt på Stephen Pastel’s (The Pastels) label 53rd & 3rd. Den blev uagtet, at musikmagasinet Sound kaldte den ”possibly the worst single ever made’, et hit på den engelske indiescene, der på det tidspunkt endnu ikke var tømt for indhold. I de næstfølgende år, udgav gruppen en række selvfinansierede singleplader. Den længe ventede debut-lp med den ironiske titel ’C-86’, kom først i 1990. Titlen stammer fra den efterhånden navnkundige kassettebånd-sampler med band fra uafhængige pladeselskaber, som New Musical Express udgav i 1986, og hvorpå BMX Bandits var uforklarligt fraværende.

I 1991 udkom den sørgmuntre, selvbiografiske og misforståede single ’Serious Drugs’, der skaffede bandet en aftale med Creation Records. Her blev det til albummene ’Gettin’ Dirty’ fra 1995 og ’Theme Park’ fra 1996. Sidstnævntes meget fine blanding af power-pop, electronica og bossa-swing blev til dels produceret af tresserpop veteranen, Kim Fowley. Siden hen er der blevet længere mellem udgivelserne, ligesom besætningen har været stadig skiftende. At pophjertet stadig sidder det samme sted, beviste gruppen dog med 2007-pladen, ’Bee Stings’.

Opsamlingen ’The Rise & Fall of BMX Bandits’ indeholder:

E102 / Disco Girl (2008 version) / Your Class / I Can Wait Forever / Right Across The Street / Stardate / Come Clear / Extraordinary / Baby Loves Lovin' / Let Mother Nature Be Your Guide / Rimbaud & Me / Life Goes On / Hey Little Tomboy / The Day Before Tomorrow (2008 version) / Stupid / I Wanna Fall In Love (version 2) / Whirlpool (1995 version) / Tugboat (with Angel Corpus Christ) / Students Of Life / Help Me, Somebody / Intermission (Little Seashell Ear) / Love's Sweet Music / I Don't Wanna Grow Up

Valg, fravalg og rekordforsøg

I april havde radioprogrammet Mod Strømmen besøg af OK Kings. Undervejs begyndte der at gå sport i den og det blev forsøgt, at slå rekorden, som The Setting Son sidder tungt på, for flest spillede numre i de to timer, som udsendelsen løber.

Før vi afslører mere, kommer der et mindre udvalg af de sange, som OK Kings havde med:

1. Bent Fabricius-Bjerre - Slå først Frede
2. The Black Devils - Sandstorm
3. The Cliffters - Django
4. The Cliffters - The Missing Link
5. Gasolin’ - The Last Jim
6. Jørgen Ingman - Apache
7. Jørgen Ingman - The Missing Link (Ukraine)
8. Matadorerne - Relax
9. The Treffters - Tinto
10. The Vanguards - Hi Ho Silver Lining
11. Ambassadors - Big Breaker
12. Anton Karas - The Third Man
13. The Beach Boys - Don’t Worry Baby
14. The Blues Men - Orbit Around The Moon
15. Bo Diddley - Bo Diddley
16. Bo Diddley - Bo’s Guitar
17. Davie Allan & The Arrows - Blues Theme
18. Davie Allan & The Arrows - Funeral Theme
19. Francis Lai - Un Homme et une Femme
20. Henry Mancini - The Pink Panther Theme
21. Jack Nietzsche - The Last Race
22. Jack Nietzsche - The Lonely Surfer
23. John Barry - Beat Girl ( Main Title)
24. Johnny & The Hurricanes - Sheba
25. The Kinks - All Day And All Of The Night
26. Link Wray - Cross Ties
27. Link Wray - Genocide
28. Ray Peterson - Tell Laura I Love Her
29. Santo & Johnny - Sleepwalk
30. The Tornados - Telstar
31. The Tornados - Globetrotter
32. The Trashmen - Bad News
33. The Ventures - Out Of Limits
34. The Ventures - Slaughter On Tenth Avenue
35. The Ventures - Zocko

Slog de rekorden? Se mere her og der.

”Let me tell you about Sweden, only country where the clouds are interesting”

”Tvåtusen Harriet Andersson som ler mot mig i smyg”*

’Sommaren med Monika’ af Ingmar Bergman (1953).

*Tekstbid fra Joakim Thåströms ’Sønder Boulevard’

’Down And Out Blues’

Det er de færreste, de facto nok kun mundharpespilleren, Sonny Boy Williamson II, der har haft Muddy Waters, Willie Dixon, Jimmy Rogers, Fred Below, Otis Spann og Robert Jr. Lockwood, som studiemusikere på sin debut-lp. Williamson havde rundet de 60 år, da Chess Records i 1959 udsendte ’Down And Out Blues’, der med numre som ’Don't Start Me To Talkin'’, ’Fattening Frogs For Snakes’ og ’Your Funeral and My Trial’, lagde rettesnoren ud for elektrisk blues mange år frem. Bare coveret er alle pengene værd.