”I Think I'll Drink Myself Into A Coma…”

Selvom de indledende øvelser så småt er begyndt, så går det først for alvor i gang i morgen og varer december ud.

’I Gotta Get Drunk’ / Åbent brev til Willie Nelson.

Countrymusik og øldrikkeri hænger uløseligt sammen. At livet på landevejen og potrygning også gør det, for i al fald én af genrens største navne, kommer måske bag på nogen. Lørdag fortalte flere medier, at den 77-årige sanger og sangskriver Willie Nelson dagen før endnu engang var blevet arresteret for besiddelse af marihuana. Denne gang drejede det sig om seks ounce (en ounce svarer til 28,34.952 g), som en nidkær grænsebetjent havde fundet ombord på hans tour-bus i Texas. Tilbage i 2006, afslørede en razzia i selvsamme bus, både pot og ’magic mushrooms’. Fredag fik Nelson lov at løbe, efter at have punget ud med den kønne sum af $2,500.

Kære Willie,

Kan du ikke holde op med det pjat og begynde at drikke dig en kæfert på igen, akkurat som du og George ’No-Show’ Jones, havde for vane før i tiden?.

Med venlig hilsen

En ven, der vil dig det godt

’I'm All F**ked On Beer’

I forlængelse af gårsdagens to indlæg, forsætter vi med at lade op til den kommende uges program i Mod Strømmen. ’I’m All F**ked On Beer’ lever ikke op til årstiden. Det er Californien, sommer og strand. Overordnet har sangen dog det vi leder efter.

Og gudskelov for det, eftersom det med stor sandsynlighed har været et af de sidste numre, der blev inkluderet på Admiral Radley’s ’I Heart California’ fra i år. Dets electro-støj stikker nemlig betydeligt ud fra den venligsindede pop, som gruppesammensmeltningen af Grandaddy’s Jason Lytte/Aaron Burtch og Earlimart’s Aaron Espinoza/Aranna Murray, ellers har kreeret med Admiral Radley.

’The Man Who Loved Beer’

Hvor Kurt Wagner nærmest virkede kåd på Lambchop’s debutplade ’I Hope You’re Sitting Down’ fra 1994, tog gruppen tempoet ned på toeren ’How I Quit Smoking’, der kom i 1996. Mens mange band skal bruge flere album for at finde og finpudse en karakteristisk lyd, kan man med lidt god vilje påstå, at Lamchop havde fundet deres, som der ikke er blevet flyttet meget rundt på siden.

Når musikken fungerer allerbedst, som eksempelvis i ’The Man Who Loved Beer’, er det som om, at den poetiske og smukke ramme som den originale kammer-folk giver, også går hen og bliver et perfekt skjulested for Wagner’s bidende samfundskommentarer.

Mod Strømmen slår sig på flasken.

Næste uges tema kan forekomme søgt. Det er det også. De senere år har radioprogrammet Mod Strømmen op mod jul forsøgt sig med en klassisk julestue. Brunkager, æbleskiver og gløgg en masse. I år kaster vi os frådende over julefrokosten og al dens væsen, særlig spiritussen.

Lyt med torsdag, d. 2. december, mellem kl. 18-20, hvor vi vil spille sange, der handler om at bøje armen.

Lesson One: ’Don't F**k Around With Love’

Allerede i midten af 1930’erne markedsførte Apollo Teateret i Harlem sig som stedet, ”where stars are born and legends are made”. Listen over hvem, der har optrådt på den navnkundige scene er alenlang og hvis man ydermere var så heldig at debutere der, var man nærmest selvskreven til en kontrakt. Det var netop hvad, der skete for den sorte vokalgruppen The Blenders, som spillede deres første job nogensinde i Apollo Teater i 1949 og et par dage efter stod med en eksklusiv aftale med det store pladeselskab Decca.

Nogle år efter var gruppen at finde på mærket Jay-Dee, der blev ledet af en af tidens dygtigste uafhængige musikproducenter, Joe Davis. Hvad der var gået for sig i den mellemliggende tid og især op mod The Blenders kontraktudløb med Decca, er der siden hen blevet spekuleret meget i. Det er der ingen grund til at kede nogen med.

I foråret 1953 gik Davis i studiet med The Blenders. Det mest berømte spor fra disse optagelser er singlen ’Don’t Play With Love’. Samtidig indspillede gruppen en alternativ og censureret udgave, som var tænkt som en måde, hvormed man kunne skabe en underhånden interesse hos landets dj’s. Sidstnævnte version, ’Don't F**k Around With Love’ blev først officielt udgivet i 1973, hvor Davis stod og manglede penge. Hør den lige her.

Kontemporær psych-pop

Der er går år og dag mellem, at bloggen her skriver om musik fra England, anno lige nu. Kan faktisk ikke huske, hvornår det sidst er sket? Hvorfor det så er et særsyn, kan der være flere grunde til. Ingen nævnt, ingen glemt, som det hedder i takketaler og deslignende.

The Sails fra London fortjener dog at få nogle rosende ord. Bandet eller rettere sagt Michael Gagliano, der er det samlende punkt, hvorom der har roteret en række løst ansatte musikere, er ikke ny i branchen. Han har tidligere høstet fine anmeldelser med Epic. Med The Sails bevæger Gagliano sig ind i den psykedeliske jangle-pop, med strålende vokalharmonier og masser af fremdrift.

Via The Sails pladeselskab, Rainbow Quartz, er der mulighed for at downloade to fine eksempler på den solide sangskrivning, som det nye album ’A Headful Of Stars’ fra oktober i år, flyder over med. ’I’m Only Bleeding’ er nok det tætteste Gagliano kommer på et hit, det minder bogstaveligt talt om Oasis, da det spillede The Beatles allerbedst, mens ’Travel’ er en sonisk udforskning, der med den gennemgående sitar tager os med til Østen, men bestemt også erindringer os om, hvilket uudsletteligt indtryk George Harrison’s soloplader har gjort på senere generationer.

Find numrene her, hvor der ligeledes er et par stykker med høj jingle-jangle værdi fra The Sails første plade.

Miami Steve. 60 år i dag.

Hvis det ikke skal være i dag, hvornår skal vi så vise dette fotografi frem, som Anders Bruus fra The Breakers tog af Steve Van Zandt og hans all-time favoritalbum (ked af at nævne det, men det er det til højre) i vort radiostudie, for ungefær tre år siden. Time flies. Tillykke med dagen, Little Steven .

Hør for øvrigt show nr. 449 og 450 fra Little Steven’s Underground Garage, hvor Keef optræder på slap line.

Syreregn i Mod Strømmen II

”Thor Boding gæster på torsdag Radio Mod Strømmen - KBH. Stil radioen ind på enten 98.9 FM eller 98.8 Hybrid, og lyt til Hr. Boding, der fortæller om Fly With Us-tour, turen til New York, om den efterhånden meget forsinkede live vinyl, samt dj'er god musik.”

- Facebook-opdatering fra Syreregn, for nogle timer siden. Der mangler vist kun dato og klokkeslæt før den er i vinkel. Stil ind nu på torsdag, d. 25. november, mellem kl. 18-20.

Stilleben med sitcom-stjerner.

Hovedpersonerne fra den amerikanske sitcom, ’It’s Always Sunny In Philadelphia’, positioneret i et nok så kendt pladecover. Forsiden af magasinet Filter fra september 2010.

De sande hippier røg chillum, også på den jyske vestkyst

”Jeg har lige dvalet en chillum ned
Og hopper rundt som en lille ged
For vi har røget noget sort galar
Imens vi griner og ved halur har”

Hvis man ikke har stiftet bekendtskab med den esbjergensiske power-trio Moses' galar-sang 'Skæv' fra pladen 'Changes', der kom i 1971, er muligheden der nu. Rul ned til posten ’Re-Released Into The Wild’ fra d. 16. november.

Nye upload

Flere har bemærket, at listen herude til højre med link til dele af bagkataloget længe har været syg. Nu er den ryddet af vejen og der er taget hul på en ny. Hør de seneste tre programmer med Dragontears, Straight From The Harp og SPEkTR / Manoj Ramdas. Playlisterne finder man stadigvæk her.

Som lovet tidligere bliver der arbejdet på en holdbar model.

Foto: Manoj Ramdas fra gårsdagens udsendelse.

'Deep Fried Fanclub'

Ovenpå den fornemme Teenage Fanclub-koncert i mandags, har undertegnede snart sagt ikke hørt andet. Tirsdag blev det blankslidte eksemplar af 'Deep Fried Fanclub. Early Singles & Rarities' hevet ned fra reolen. Og optagelserne, hvorfra de ældste er indspillet i juli 1989, har siden cirkuleret mellem hjemmets cd-afspillere. Albummet indeholder selvfølgelig bandets to singler med b-sider fra 1990, 'Everything Flows' og 'God Knows It’s True'. Dertil kommer coverversioner af The Beatles, Alex Chilton, Neil Young og Beat Happening.

Foran computeren, har især denne tv-optagelse fra 1996, hvor The Fannies som backingband for Alex Chilton, giver Eddie Floyd’s 'I Never Found Me A Girl' og Rodgers & Hart’s standard 'My Heart Stood Still', taget kegler.

Denne live-koncert fra Glasgow, stadig med Chilton og fra omkring samme tidspunkt, kan heller ikke anbefales nok. Den er i flere afsnit.

Spritny Setting Son single.

Det vil ikke overraske, hvis en læser eller to vil opfatte dette indlæg, som en unødig rygmarvsmanøvre. Skal vi nu høre om The Setting Son igen? Svaret er bekræftende. Bandet har netop udsendt singlen, ’Are You The One?’, med tilhørende video fra en stripklub i Ålborg. Sidstnævnte burde i det mindste kunne trække folk af gårde.

Bag mix og masteringen står Mark Kramer eller bare Kramer. Han kan ikke alene skrive en stak interessante medlemskaber som bassist i orkestre, som Shockabilly med free jazz syrehovedet Eugene Chadbourne, Butthole Surfers, Ween og Half Japanese, på sit CV, men også notere, at han har produceret Galaxie 500’s samlede værker, Low, Daniel Johnston m.v.

Efter sigende var det også Kramer, der gav Nikolaj Nørlund mod på selv at sætte sig i producerstolen, da de i begyndelsen af halvfemserne arbejdede sammen om Trains And Boats And Planes' pladen ’Minimal Star’.

”Hello. We are Teenage Fanclub from Glasgow”

Sætlisten fra The Fannies koncert i Lille Vega, mandag d. 15. november 2010.