Anders Stub og Det Psykedeliska Undervattensorkester

Billedet her dukkede op på Facebook i løbet af i nat. Det blev en fin og kold aften i Dødsmaskinen. Huggorm rundede deres lidt ujævne sæt af med Gasolins ’This Is My Life’, mens det i den grad klædte Anders Stubs hjemmekompositioner at have et fermt orkester, med et par af Danmarks bedste syreguitarister, bag sig. Tak. Ser allerede frem til næste job.

Et par timer efter, at ovenstående blev skrevet, fandt lyd og billede også vej til nettet. ”Hey Hey Bye Bye”

Death Valley Sleepers. Playliste 2. februar 2012.

1. Death Valley Sleepers – Your Face In The Skies (2012)

2. Ananda Shankar - Streets Of Calcutta (1975)

3. Beck – Beercan (1994)

4. Buddy Holly – Love Is Strange (demo) (1958-59)

5. The Chemical Brothers with Noel Gallagher – Let Forever Be (1999)

6. Cornershop – Brimful of Asha (Norman Cook Remix) (1998)

7. Kasabain – Club Foot (2004)

8. Kim Larsen – Det Rager Mig En Bønne (1973)

9. Canned Heat – On The Road Again (1968)

10. Kula Shaker – Sound Of Drums (1998)

11. Oasis – The Hindu Times (2002)

12. Primal Scream – Moving On Up (1991)

13. Death Valley Sleepers – Into My Mind (2012)

14. Serge Gainsbourg  - Requiem Pour Un Con (1968)

15. Spacemen 3 – I Love You (1991)

16. The Warlocks – Baby Blue (2002)

17. The Jesus & Mary Chain – She (1993)

18. The Stone Roses – What The World Is Waiting For (1989)

19. Young Flowers – 25 Øre (1968)

Hør udsendelsen

Mr. Boogaloo

Førstesinglen, ’Nothing Is Real’, fra det kommende Baby Woodrose album, blev sluppet i går. Jeg har endnu ikke nået at høre den. Indtil det sker, nyder jeg for Gud ved hvilken gang, alt det sjældne materiale, som Lorenzo Woodrose, har lagt ud på bandcamp.

Blandt andet denne version af Don Gardner’s 1967-single ’My Baby Likes To Boogaloo’, som Baby Woodrose, har indspillet op til flere gange, men som så vidt jeg ved, kun er at finde på den næsten uopdrivelige lp, ’Live At Gutter Island’. 
  

P.S. Lige en rettelse. 'Nothing Is Real' er ikke førstesinglen, men en såkaldt teaser, som det hedder nuomdage. (4/2-2012)

Death Valley Sleepers i Mod Strømmen

Hvis man har fulgt et minimum med i den danske musikpresse, de seneste fjorten dag, burde man vide, at københavnske Death Valley Sleepers snart er aktuel med dets debutalbum. Flere har sågar spået, at gruppen slår igennem her i 2012. Musikalsk læner Death Valley Sleppers sig op ad engelsk rock fra slutningen af firserne og begyndelsen af halvfemserne. Tilsvarende den scene, har bandet også blikket rettet bagud. Omend, det ikke er helt de samme ting de spejder efter i den klassiske popmusik fra tressere, så mestrer orkestret, ligesom forbillederne, at blande kortene eller byggeklodserne, om man vil, på ny. Death Valley Sleepers er med andre ord, om nogen, et kvalificeret bud på dansk rockmusik anno 2012.

Hvilke inspirationer vi når omkring på torsdag, når bandet besøger Mod Strømmen, tør jeg ikke spå om. Jeg ved dog, at vi har fået lovning på at høre et nummer eller to fra den nye plade. Stil ind på 98.9 FM / 98.8 Hybrid, kl. 18-20, d. 2. februar.

Læs i øvrigt dette interview med frontmanden Tobias Winberg af Christoffer Henneberg.

Rod Stewart lookalikes

Klik på billedet, hvis du vil læse det med småt

'De nøgne og de døde 2011'. Bilag 2

Lige et hængeparti før januar rinder ud. Eller mere korrekt. Meningen var at blive færdig med ’De nøgne og de døde 2011,’ i årets første måned. Det kan jeg ikke nå. Der var ganske enkelt for mange musikere, vi ikke fik med, da vi sendte programmet d. 12. januar. Med andre ord, kommer endnu en omgang, hvor vi ”letter lidt på hatten / for dagen og for natten”, som det hedder i en tekst af Langsyn.

Eugene McDaniels

Det var først sent i researchfasen, at Jamie Mason opdagede, at den amerikanske R&B og soulsanger Eugene McDaniels, var blandt dem vi mistede sidste år. Eugene eller Gene, som han kaldte sig i sine unge år, fik sit første store hit i 1961 med ’A Hundred Pounds of Clay’. Det blev til yderligere et par stykker, før McDaniels vendte opmærksomheden mod borgerrettighedsbevægelsen og begyndte at skrive sange om de forhold, de sorte levede under og boksede med hver dag. Efter mordet på baptistpræsten Martin Luther King følte han, at atmosfæren i USA var blevet så betændt, at han flygtede til Danmark og Sverige, hvor han koncentrerede sig om sangskrivning til et kommende album. Frustrationen han skriger ud på ’Supermarket Blues’ fra ’Headless Heroes Of The Apocalypse’, der kom i 1971, kan altså godt hidrøre fra en brugsforening et sted i Danmark.

Diskobølgen var repræsenteret ved ægteparret/duoen Ashford & Simpsons ’Don’t Cost You Nothing’ fra 1977. Nickolas Ashford døde i august. 70 år gammel. Sanger og sangskriveren Andrew Gold, som jeg ikke kender alverden til, lå parat med ’Never Let Her Slip Away’ fra 1978. Gold blev i øvrigt den første menneskelige stemme hørt på Mars, idet hans tema fra tv-serien ’Mad About You’, blev brugt som en form for wake-up call for rumsonden Mars Pathfinder i 1996.

Trish Keenan

Broadcasts psykedeliske electronica, har desværre ikke opnået så bred appeal, som den faktisk fortjener. Efter sangerinden Trish Keenans alt for tidlige bortgang, har tilbageværende James Cargill fortalt, at der er en plade på vej, som byder på vokaler indspillet af Keenan, kort før hendes død. ’Papercuts’ fra ’The Noise Made By People’ var fundet frem. Hvis jeg skal håndplukke tre musikere, som bluesguitaristen og i perioder automekaniker, Eddie Kirkland, har arbejdet med, så må det blive John Lee Hooker, Muddy Waters og Otis Redding. Vi havde medbragt singlen, der skulle have været den nye dansedille i 1963, ’Do The Hawg’. Nummeret solgte desværre ikke en meter.

I modsætning til netop nævnte, så smagte doo-wop-sangeren Willie Davies på succesen med både The Jacks og The Cadets. De to grupper var identiske, de udkom bare på hvert sit label. Det er ærgerligt, at vi ikke fik spillet ’Stranded In The Jungle’ med The Cadets fra 1956. En passant, tjek New York Dolls version af selvsamme.  Bluegrass-sangerinden Hazel Dickins havde også medvind. I al fald hjemme i West Virginia. Lokalpatriotismen var imidlertid ikke nok til, at vi satte ’Only A Hobo’ fra 1985 på.

Den såkaldte ”Sound of Ashbury Park” mistede ikke kun Clarence Clemons i 2011. Keybordmanden Kevin Kavanaugh, som blandt meget andet medvirkede på den udgivelse, der har ry for at være den bedste Springsteen-plade, Bossen aldrig selv indspillede, nemlig ’Heart Of Stone’ af Southside Johnny & The Dukes. Ved en lidt anderledes planlægning, kunne vi have haft to sange skrevet af Springsteen med i udsendelsen. ’Talk To Me’, fra omtalte Southside Johnny-album, må lytterne foreløbig kikke i vejviseren efter.

Japan 1978. Mick Karn længst til venstre.

Bassist Mick Karn var med i britiske Japan fra den spæde begyndelse, hvor han og David Sylvian vekslede mellem at synge for på Sylvains to-akkorders kompositioner. ’Adolescent Sex’ fra pladen med samme titel, havde passet glimrende ind på playlisten omkring Bush Tetras, sådan skulle det ikke være. Cesaria Evora er ikke et af de verdensmusiknavne, jeg har lyttet allermest til, men det ved jeg, at mange andre har. ’Sodade’ var medbragt.

Bill Pitcock IV spillede leadguitar på de to første, efterhånden legendariske powerpop-plader med Dwight Twilley Band. Til trods for, at det var svært at vælge hvilket nummer, der skulle med – det blev ’Rock And Roll’ fra ’Twilley Don’t Mind’ – blev der ikke plads til ham. Den amerikanske R&B sanger Benny Spellman, kender de fleste nok med Allen Toussaints  ’Lipstick Traces (On A Cigarette)’ fra 1962. Vi havde taget ’Fortune Teller’, som både The Rolling Stones og The Who har lavet blændende fortolkninger af, med. Spellman arbejdede bl.a. sammen med Huey "Piano" Smith, Ernie K-Doe, Wilson Pickett, The Neville Brothers og The O'Jays.

Summa summarum

”Det er CS Nielsens plade nummer to. Pladen hedder ’Man of the Fall.’ CS er en rigtig god ven. Det er fem år siden hans debutalbum kom, så den her plade, har været rigtig længe ventet. Da han spurgte mig, om jeg ville synge med på pladen, kunne jeg slet ikke få armene ned. Jeg elsker hans musik. Det, som CS kan, er, at han er en håndværker. Han kan skrive tekster, som ingen andre kan. Ikke bare i Danmark, men også globalt. Han graver dybt og formår at tage nogle virkelige tunge emner og levere dem elegant og poetisk. Det er simpelthen suiting for the soul”

- sanger og sangskriver, Dianna Dønns, fra Indianna Dawn i Mod Strømmen, torsdag d. 19. januar 2012.

Vi har haft problemer med de udsendelser, som er lagt på nettet. Indianna Dawn kan man dog nu høre herunder.  Hvis, der skulle være nogen, som endnu ikke har et mål for i aften, så spiller Indianna Dawn i Kulturhuset på Islands Brygge, kl. 20.

Gary Heffern, Andrea Schroeder og Jesper Lemkuhl. Playliste 26. januar 2012.

1. Gary Heffern & The Beautiful People – Hand Of The Devil (2011)

2. The Penetrators – Untaimed Youth (1977)

3. The Zeros - Beat Your Heart Out (1978)

4. The Ramones - I Want to Be Your Boyfriend (1976)

5. Tom Waits – Kiss Me (2011)

6. Farmen – Dæmonen (2011)

7.  Willie Nelson - Red Headed Stranger (1975)

8. Gary Heffern (with Mark Lanegan) – All His Children (2008)

9. Gary Heffern – In La La Land (2008)

10. Peter Case - Let's Turn This Thing Around (2006)

11. Andrea Schroeder, Jesper Lemkuhl & Gary Heffern – Death Is Waiting (live i studiet) (2012)

12. Alejandro Escovedo - Sway  (2001)

13. Andrea Schroeder, Jesper Lemkuhl & Gary Heffern – Blackberry Wine (live i studiet) (2012)

14. Iggy Pop - Family Affair (1985)

15. Gary Heffern & The Beautiful People  - Here Comes The Government (2011)

16. The Walkabouts - The Light Will Stay On (1996)

17. Andrea Schroeder & Jesper Lemkuhl  - Winter Day (live i studiet) (2012)

18. Los Lobos - El Canelo (1978)

19. The Penetrators – I’m With The Guys (1980)

Hør udsendelsen

En hugorm er en hugorm, uanset hvor ægget er udklækket

Huggorm

Jeg er så småt begyndt at glæde mig til fredag d. 3. februar, hvor Ungdomshuset på Dortheavej er vært for ’Svensk Psych Aften Vol. II’. Aftenen byder på debutkoncert med Anders Stub og hans Psykedeliska Undervattensorkester. Skønt det lyder meget svensk, så har Anders danske rødder, Ambrosius Stub er vistnok at finde blandt anerne, og backingen, der består af Hobitten, Fuzz Daddy, Aron og Nik, er så vidt jeg ved pæredansk.

På plakaten står desuden Sveriges Kommuner og Landsting, der har et godt tag om den svenske folkemusik, også de mere syrede tildragelser. Plus trioen Huggorm fra Stockholms sydlige forstæder, som i 2011 udsendte dets første plade. Et album af den kantede og energiske slags, der med tekster på modersmålet, lægger sig et sted mellem garage- og punkrock med en snert af svensk progg fra halvfjerdserne. Mød udhvilet op.

The Men, Iceage, Lower, SPEkTR usw.

The Men for et års tid siden.

Hvis det ikke var fordi, jeg for lang tid siden har truffet et valg om at høre The Walkabouts, onsdag aften i Lille Vega, så havde jeg været at finde i KB18 i Kødbyen. Hvor det, for sølle 50 kr., er  muligt at se Brooklyn-bandet, The Men. Kvartettens 2011-udspil med den guddommelige titel ’Leave Home’, var nok gået min næse forbi, hvis ikke den var dukket op på en af de årslister, som nærværende side opererer med hvert år i december.

Her gav Thomas Løppenthin albummet denne anbefaling: ”Vidunderligt lydbillede og en plade der det ene øjeblik gør alt for at ødelægge min dag og næste øjeblik beroligende tager min hånd og reder mit lange hår med en stålkam.” Dertil kan jeg tilføje, at bandet trækker på en nærmest udtømmelige kilde af post-punk, drone, en kende metal, støj-rock, ja, selv Spacemen 3’s feedback-orienterede lydbilleder er der reminiscenser af.

Skønt vi tidligere, har linket til førstesinglen, der har taget navn efter den franske forfatter Georges Bataille, sker det her igen.

The Men - Bataille by sacredbones

Det gør så heller ikke det mindste, at The Men deler scene med Iceage og den nye københavner-trio Lower, som består af folk fra Sexdrome, Girlseeker og Maintitle. Kom tidligt.

Hvor jeg må skyde en hvid pind efter ovenstående, håber jeg at nå releasefesten for SPEkTRs nye plade, ’Personetics’, på Bakken i Kødbyen, torsdag den 26. januar. Det begynder kl. 20. Ved halv-ti tiden spiller orkestret en minikoncert, der bliver fulgt op af dj-sæt af Trentemøller og Lars Top-Galia.   

Gary Heffern, Andrea Schroeder og Jesper Lehmkuhl i Mod Strømmen

The Penetrators. Gary Heffern i midten, flankeret af Country Dick Montana til højre.

Navnene herover er identiske med opvarmingen til amerikanske The Walkabouts koncert i Lille Vega på onsdag. Tyske Andrea Schroeder og Jesper Lemkuhl har tidligere besøgt os. Både når de optræder sammen og hver for sig, befinder de sig indenfor et singer/songwriter folkunivers, der består af lige dele spleen og dagdrømme.

Gary Heffern lod første gang høre fra sig på proto-punk scenen i San Diego i Californien, i slutningen af halvfjerdserne. Her spillede han med Monotone og The Nucleoids, før han fik lokal succes med The Penetrators, der havde det senere Beat Famers medlem, Country Dick Montana, med på trommer. Gruppen spillede bl.a. koncerter med Ramones, The Zeros og The Dils. Siden er det blevet til en række soloplader, hvorpå prominente musikere som Peter Buck, Steve Berlin (Los Lobos), Alejandro Escovedo, Peter Case og Eddie Vedder, gæsteoptræder. Heffern bor i dag i Finland, hvor han har dannet bandet, The Beautiful People.

Andrea Schroeder og Jesper Lehmkuhl

Lyt med torsdag, d. 26. januar, mellem kl. 18-20 (98.9 FM / 98.8 Hybrid)

Cat Power fylder 40 år i dag.

Cat Power har i flere interviews fortalt om, hvordan hendes omskiftelige barndom med hyppige skoleskift, skilsmisser og perioder, hvor hun boede hos sin bedstemor, forberedte hende på det hårde tourliv som musiker. I modsætning til hendes jævnaldrende kammerater, fik hun ikke lov til at købe plader. Hun måtte nøjes med stedfarens pladesamling, som bl.a. omfattede Otis Redding, Creedence Clearwater Revival og The Rolling Stones. En ganske god opdragelse, hvis man spørger undertegnede. Tillykke med dagen. 

“Claudine is back in jail again…”

På engelsk/amerikansk hedder det en ’topical song’. Det vil sige, at tage udgangspunkt i en aktuel politisk eller sociale hændelse, og derudaf skrive en tekst, der som oftest er en blanding af fortælling og kommentarspor.  Det er ikke en genre som The Rolling Stones har bevæget sig særligt meget indenfor. ’Street Fighting Man’ tenderer måske et bud. På bonus-cd’en til nyudgivelsen af ’Some Girls’, finder man ’Claudine’, hvorpå Jagger med vanlig halvfjerdser distance, skildrer retssagen og især fængslingen af den franske sangerinde og danser, Claudine Longet. Jeg skal ikke gøre mig klog på, om de nogen siden har mødt hinanden. Flere ting taler imidlertid for det, de havde eksempelvis begge deres gang i det amerikanske jet-set.

I 1960, hvor Longet var nitten år gammel, giftede hun sig med den fjorten år ældre countrysanger Andy Williams. Det vil nok være for meget at sige, at hendes karriere allerede der var sat på skinner. Hun arbejdede som danser i Folies Bergère revyen på Tropicana Resort & Casino i Las Vegas. Sammen fik de tre børn, før de gik fra hinanden i 1970. De blev endeligt skilt i 1975. På det tidspunkt, havde Longet mødt den olympiske skiløber, Vladimir ’Spider’ Sabich. Efter skilsmissen flyttede hun og børnene ind hos Sabich i hans luksusbolig i det amerikanske ski-resort i Aspen, Colorado.

Idyllen blev kortvarig. I begyndelsen af 1976 havde Sabich fået nok og smed hende ud. Hun kunne allernådiste få lov at blive boende frem til d. 1. april. En ti dages tid før, vendte Sabich hjem fra en træningstur, og tog som han plejede et brusebad. Longet, der havde siddet og tyllet hvidvin på en lokal bar, kom ud til ham på badeværelset med en pistol, for, ifølge hende selv, at spørge om, hvordan den virkede. 

Under den efterfølgende retssag, forklarede Longet, at pistolen var gået af ved et uheld og kuglen havde ramte Sabich i maven. Han døde på vej til hospitalet. Den 14. januar 1977, blev Longet dømt for uagtsomt manddrab. Hun fik 30 dage i Pitkin Country Jail, men afsonede kun i weekenderne, fordi hun i løbet af ugen fik tilladelse til at være sammen med sine børn (deraf overskriften). 

Claudine Longet giftede sig senere med den advokat, som forsvarede hende under retssagen.

Etta James (1938 – 2012)

Indianna Dawn. Playliste 19. januar.

Dianna Dønns, Søren Adolph og Kasper Olsen

1. Indianna Dawn – Somebody’s Dead (2011)
2. Otis Redding – Love Man (1967/1969)
3. Bruce Springsteen  & The Seeger Sessions Band – Oh Mary Don’t You Weep (2006)
4. Alison Krauss & Union Station – The Boy Who Wouldn't Hoe Corn (live)(2002)
5. Davenport – I’d Rather Be Your Man (2006)
6. John Mogensen – Ensomhedens Gade Nr. 9 (1975)
7. Harry Nilsson – Coconut (1972)
8. CS Nielsen – Makeup (2012)
9. Creedence Clearwater Revival - I Put A Spell On You (1968)
10. The Cardigans – You’re The Storm (2003)
11. Indianna Dawn – Oh Nashville (2011)
12. Oh Land – Son Of A Gun (2010)
13. Arcade Fire – My Body Is A Cage (2007)
14. Max Raabe & Palast Orchester – Doktor Doktor (2011)
15. M. Ward – Poison Cup (2006)
16. PJ Harvey - The Words That Maketh Murder (2011)
17. Apparat – Sweet Unrest (2011)
18. The Jesus & Mary Chain – April Skies (1987)
19. Bob Dylan – Simple Twist Of Fate (1975)
20. Indianna Dawn – Katja (2011)

Hør udsendelsen