Blogger Widget

fredag den 31. august 2012

Global. Efteråret 2012 m.v. Playliste 30. august


Et par timer i selskab med booker Peter Hvalkof. De fremhævede datoer viser, hvornår artisterne spiller på Global, Nørre Allé 7, 2200 København N.

1. BinObin - En Tretieti Avec Uti Betidir (2006) (30. august)
2. Von Daler & Low Pressure - Resonate (2012) (31. august)
3. Khaira Arby - Dja Cheickna (2011)
4. Tinariwen - Asuf D Alwa (2011)
5. Terakaft - Imidiwan Sajdate Ahi (2011)
6. Fela Ransome Kuti & Africa '70 - You No Go Die … Unless (1976)
7. Fela Ransome Kuti & Nigeria '70 - Highlife Time (1968)
8. Ebo Taylor & The Afrobeat Academy - Nsu Na Kwan (2012) (2. november)
9. The Whitefield Brothers - Sem Yelesh (2009)
10. Woima Collective - Gidama (2011) (26. oktober)
11. Orchestre National de Babes - Hagda (live) (1997)
12. University Of Gnawa feat. Aziz Sahmaoui - Ana Hayou (2011) (5. oktober)
13. Socalled – Sleepower (2011) (14. september)
14. Kottarashky & The Rain Dogs – Pancho Says (2012) (29. september)
15. Boban I Marko Marković Orkestar - Khelipe E Cheasa (2009)

onsdag den 29. august 2012

‘Hallelujah Rock'n'Rollah’


“Legendary Lars Krogh meets the Flaming Sideburns on the streets of Vordingborg”

- ordene her fulgte med billedet, da det dukkede op på Facebook forleden. Fotografiet er taget sidste fredag umiddelbart før Gutter Island 2012 åbnede portene. (N.B. Det er kommet frem, at billedet er taget på vej hjem fra Gutter Island. Det vil sige søndag, ikke fredag. Og så står der vistnok et stjerneskud og venter på Lars Krogh på et af de nærmeste borde)

Man kan måske ikke aflæse det direkte, men de har en historie sammen. For at få det på det rene, så er det ikke fordi de har samarbejdet om en nyoversættelse af Ovid eller at de alle nærer en altopslugende lidenskab for James Joyce. De ejer heller ikke samtlige numre af litteraturtidsskriftet Heretica. For den sags skyld, debuterer allesammen heller ikke i næste nummer af Hvedekorn. De er vist heller ikke ved at sætte en rockmusical op, selvom det utvivlsomt ville være spændende. Travheste gør de det heller ikke i, skønt de på et tidspunkt havde tegningen til noget stort, der kunne have ført dem ud af det spor.

Den tyske webmagasin Soulseller fortæller under overskriften ’Pushing Scandinavian Rock To The Man’ en lille smule af historien. Ellers kan jeg tilføje, at hvis ikke de seriøse forhandlinger, som Lars Krogh fra Bad Afro, lå i for en ti års tid siden med den engelske pladeselskabsejer, Alan McGee, om en worldwide kontrakt til The Flaming Sideburns, var strandet på økonomien, ja, så ved man aldrig, hvor de havde befundet sig henne i dag. Måske stadig på Algade i Vordingborg?

tirsdag den 28. august 2012

Gutter Island 2012. Kort fortalt.


Jeg går lige til fadet. Det første band, jeg havde fornøjelsen af at høre var københavnske The Felines, der åbnede Gutter Island på Intimscenen inde i Masnedøfortet. Det tog fusen på mig, at de live lå så tæt op ad Maureen Tuckers solomateriale. Det var enkelt, primitivt vil andre nok hævde. Hvad er forskellen?  Men det blev udført med en barnlig naivitet, hvori man hele tiden fornemmede, at der lå nogle mørke, uforløste følelser inde bagved og rumlede.  

Svenske Dean Allen Foyd havde jeg glædet mig meget til. I glimt demonstrerede de et enormt potentiale, men det var som om de ikke helt havde deres lyd på plads, og så vil de måske også alt for meget? Misforstå mig ikke. Det kan jo være det var en enlig svale og deres show på torsdag i KB18 går hen og bliver enestående.

Dean Allen Foyd
Bookinggruppen vidste formentlig, at de løb en risiko med det tyske discoensemble Freddy Fischer & His Cosmic Rocktime Band. De var med en lettere bearbejdning af et gammelt David Johansen omkvæd, funky, funky but cheap. Hverken mere eller mindre. Jeg ved godt, at discobølgen i dag bliver set som en berusende periode, men jeg synes nu også den indeholdt en eller anden form for degenereret tritesse. Det er ikke fordi, jeg nu har tænkte mig at bringe genren op i nogle filosofiske luftlag, hvor den ikke høre hjemme, men alligevel. Det var sjovt, that’s that. Og, det er måske bare det, Freddy Fisher er sat i verden til at videreføre.

Til gengæld kan jeg ikke huske at have set The Good The Bad bedre, nogensinde! Det var eminent. De nye numre er mere syrede, spacy, om man vil, eller hvad den slags nu hedder? Hvis jeg havde givet mig tid til, som jeg senere fik fortalt, at kaste et blik på de guitarer og pedaler som Manoj Ramdas og Adam Olsson havde med, så havde jeg måske anet, at det bar i den retning. Ikke fordi, det er en disciplin, jeg plejer at dyrke, og slet ikke i den tilstand som jeg var i fredag aften. Men det nye materiale klæder den i forvejen altid velklædte trio. Glæder mig til at høre mere.

Amerikanske The Master Plan var straight rock’n’roll. De gjorde det de skulle, det lød rigtigt, men da de var færdige med at spille, havde jeg glemt det hele. Endnu engang må jeg henvise til min omtumlede forfatning.

C.A.P.S.
Lørdag begyndte jeg for alvor med københavnerbandet C.A.P.S. Eller det vil sige, Black Pussy hørte jeg på afstand, men ikke tæt nok til, at jeg vil dissekere noget som helst. Hvad angår C.A.P.S, der tidligere på måneden spillede for fire mennesker på Skanderborg, så har jeg forelsket mig i deres umiddelbare virkemidler, hvor især vokalsamarbejdet mellem Lene Bjarnø og Jon Terje Østberg af og til slår gnister. ”It’s only Rock’n’Roll, but I like it, like it, yes I do!”

Bäddat För Trubbel gav mig alt det, jeg sukkede efter, da jeg hørte dem på Roskilde. Det var tight og punket og så mødte den ene guitarist op i en Wilmer X T-shirt. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det bliver en oplevelse at høre dem sammen med De Høje Hæle og Tumor Warlord i KB18, d. 20. september.
Bäddat För Trubbel
Hvis det skal gå rigtigt til, så hørte jeg det meste af den svenske, hårdrock-halvfjerser, pigetrio Heavy Tiger efter Bäddat För Trubbel. Jeg ved mildest talt ikke, hvad jeg skal mene om de purunge, stockholmske flickor. Jeg kunne dog, navnlig på de mandlige røster rundt omkring på festivalpladsen, senere på aftenen forstå, at de havde vakt begejstring og solgt en del merchandise.

Java Skull er ikke nyskabende. På den anden side, så er de heller ikke lige sådan til at fange i en tidskapsel, med deres tag på den mere blusede rock’n’roll. Jeg var ikke den eneste, der nød den halve time, de spillede på Intimscenen med Kiko Sjöberg fra C.A.P.S. på keys og gæsteoptræden af Mort Harder fra The Defectors. Debutpladen bliver udsendt af Hep Town Records senere på året.

Når man har begivet sig rundt på en festival som Gutter i henved tredive timer, så har man talt med mange mennesker om, hvad man allerede har hørt og hvad det næste bliver. Tankevækkende nok, var der ingen af dem jeg sniksnakkede med, der overhovedet nævnte svenske Sator. Så vidt jeg er orienteret blev de alene booket på deres nye plade, som jeg ikke kender, men den skal være den bedste, de har lavet i mange, mange år. Jeg kan ikke ligefrem påstå, at jeg så dem. På et tidspunkt stod jeg i teltåbningen for senere at sætte mig ved bordene udenfor. Herfra hørte jeg en omgang tilforladelig power-pop, spædet op med en version af Gasolin’s ’This Is My Life’ for det danske publikum.

Sidstnævnte lugter lidt af Christianshavn, så hvorfor ikke lige fortælle, at Lone Kellermanns datter var chauffør på en af busserne, der fragtede deltagerne fra København, og at soulkometen Lukas Grahams far, der bor på Christiania, også var til stede. For slet ikke at nævne min nye bluse med Gas 2 logoet.
   
The Flaming Sideburns
Det sidste, jeg hørte, før jeg mæt af musik, trak mig tilbage, var finske The Flaming Sideburns. Det var lige så forrygende, som rygterne havde fortalt. Inspirationen var stadig entydig The Rolling Stones, men det betyder intet, når man gør det så godt. De kunne med fordel have afsluttet koncerten efter en vild udgave af MC5’s ’Sister Anne’. I stedet fik vi endnu et kvarter, med et halvlunkent ’Lucille’-medley og opfordringer til både at klappe med og sætte os ned i en rundkreds sammen med forsangeren Eduardo "Speedo" Martinez.

Tak for i år.

mandag den 27. august 2012

World på Global i Mod Strømmen

I slutningen af april havde vi besøg af Peter Hvalkof i hans egenskab af mangeårig booker af verdensmusik til Roskilde Festival. Nu på torsdag, 30. august, kigger han forbi igen. Primært kommer udsendelsen til at handle om efterårets program på Global, Nørre Allé 7, 2200 N, som Hvalkof også arbejder sammen med. Små afstikkere til fjernere himmelstrøg, kan dog også forekomme.

Lyt med mellem kl. 18-20 på 98.9 FM / 98.8 Hybrid.


søndag den 26. august 2012

Min nye t-shirt


Mere om Gutter Island, én af de kommende dage.

fredag den 24. august 2012

Off And Away. Gutter Island Garage Rock Festival.


Shoot From The Hip #5. Playliste 23. august 2012


1. Ukendt Under Andet Navn - Lille Remse (2012)
2. Dale Hawkins - L.A. Memphis And Tyler, Texas (1970)
3. Leon Russell - Out In The Woods (1972)
4. Screaming Jay Hawkins - Monkberry Moon Delight (1973)
5. John Lennon - Bless You (1974)
6. Leonard Cohen - True Love Leaves No Traces (1977)
7. Tom Petty & The Heartbreakers - Thirteen Days (live) (2003)
8. Steve Earle & Lucia Micarelli - One More Cup Of Coffee (2012)
9. The Living Voices - Positively 4th Street (1966)
10. Bob Dylan - Union Sundown (1984)
11. The Temptations - Don’t Look Back (1964)
12. Joe Strummer & The Mescaleros - Silver And Gold (2003)
13. The Clash - The Leader (1980)
14. The Saints - Know Your Product (1978)
15. Brett Smiley - VaVaVa Voom (1974)
16. King Tuff - Stupid Superstar (2012)
17. Ty Segall Band - I Bought My Eyes (2012)
18. Samling - Desperationen (2011)
19. Chris Robinson Brotherhood - Tomorrow Blues (2012)
20. Jerry Garcia & David Grisman - Friend Of The Devil (1991)
21. Rod Stewart with Booker T. & The MG’s - To Love Somebody (1975)
22. Dengue Fever - One Thousand Tears Of A Tarantula (2005)
23. Cat Power - Ruin (2012)
24. Kala-OK - Boy Monk (2012)

onsdag den 22. august 2012

’Pura Pura’


I går ledte Los Angeles-sekstetten Dengue Fever mig på afveje. Som mange sikkert ved, kombinerer de cambodjansk tresser-pop med syrerock.  Albummet ’Cannibal Courtship’ fra sidste år er et fornemt eksempel. Det er faktisk værd at bruge tid på hele deres bagkatalog. Nå, tilbage til i går, hvor jeg røg ud af en tangent, som jeg har været ude af tidligere, indonesisk popmusik.  

Jeg var egentlig overbevidst om, at Pattie Bersaudara var en kvindelige solist, men ved et nærmere tjek, fandt jeg ud af, at det er et søskendepar. Kvinden i den blå top er Nina Pattie, ved siden af står lillesøsteren Silvy. De blev født i Yogyakarta på Java og begyndte at synge sammen omkring 1960. Tættere kommer jeg det vist ikke. Det foregik ofte på ambon, en lokal dialekt, men de har også indspillet på indonesisk, hollandsk og engelsk. Jeg er ikke mand for at bestemme, hvilket sprog efterfølgende bliver sunget på. Jeg ved bare, at ’Pura Pura’ har et cool garagerock-vibe.  

tirsdag den 21. august 2012

Strummer 60


Joe Strummer vil være fyldt 60 år i dag. I en ideel verden burde det blive markeret. Ikke mindst i England. Det gør det måske også? Herfra en lille hilsen med fokus på d. 3. maj 1979. En dag, der kom til at ændre England og viste at The Clash havde lagt 1977-punken definitivt bag sig.

Under sloganet ’Labour Isn't Working’ vandt Margaret Thatcher det engelske valg. Det blev begyndelsen på en atten år lang regeringsperiode, der i sin kompleksitet greb gennemgribende ind i den engelske samfundsstruktur og som befolkningen nok endnu ikke har set de facto konsekvenserne af. 

Samme dag udsendte The Clash ep’en ’The Cost Of Living’, der med åbningssangen Sonny Curtis ’I Fought The Law’, selvfølgelig var en kommentar til valgdagen. Mere interessant er ’Gates Of The West’, der i klare vendinger indvarslede det hede forhold til USA, som gruppen dyrkede de kommende år. Eller mere præcist, bandets rejse fra det gamle nabolag i London til downtown Manhattan. Kort skitseret med disse to linier: "Eastside Jimmy & Southside Sue both said they needed something new". "From Camden Town Station to 44th & 8th"  

mandag den 20. august 2012

'Alone & Stoned'


Billeder til den anden og morsomme single fra King Tuffs nye plade, der bliver distribueret af Target herhjemme. Én enkelt dansk anmeldelse har jeg indtil videre læst. Ikke, at der er noget som helst at hente i den, nærmest tværtimod. I de kredse jeg kommer i, kalder man den slags uengageret tomgang. Her følger indledningen og så kan man jo gøre op med sig selv, om det er umagen værd at læse resten:

”Det var ikke meget info, jeg fik ud af at læse den vedlagte information fra distributøren, før jeg gik i gang med at lytte til andet udspil fra King Tuff. Det stod noget om, hvordan debuten fra 2008 var blevet et hit i rockens undergrund, noget om hvordan denne plade hverken kunne analyseres eller lyttes til med kritiske ører, samt noget om hvordan man i grunden bare burde skære sine ører af for at få mest muligt ud af “rigtig rock’n'roll”. Herefter var der vel ikke så meget andet at gøre end at begive sig i krig med King Tuff.”

King Tuffs efterårstour bringer ham desværre ikke nærmere Danmark end Reeperbahn Festivalen i Hamborg.  

fredag den 17. august 2012

Gutter Island Special. Playliste 16.august 2012


De fremhævede grupper er alle Gutter-aktuelle.

1. Dragontears - Microdot (2007)
2. Martin Newell - Goodbye Dreaming Fields (1993)
3. White Fence - It Will Never Be (2012)
4. Dexys - It's O.K. John Joe (2012)
5. Neil Young & Crazy Horse - Get a Job (2012)
6. Hank 3 – Gutter Town (2011)
7. Nick Cave & The Bad Seeds - The Moon Is In The Gutter (1984)
8. The Rosa Riot - Stars In The Gutter (2011)
9. The Jim Jones Revue - Ain't My Problem Baby (2012)
10. The Flaming Sideburns - Street Survivor (2001)
11. Black Pussy - Soulman (2011)
12. Bäddat För Trubbel - Född Att Förlora (2011)
13. Dean Allen Foyd - Queen Machine (2012)
14. Imperial State Electric – Alive (2010)
15. Honningbarna – Dødtid (bootleg) (2012)
16. C.A.P.S - Can't Say I'm Sorry (2012)
17. La Ira de Dios - La Señal (2003)
18. Thee Attacks - Stab (2012)
19. De Høje Hæle - Der Er Ingen Som Forstår Hvad der Foregår Inden Under Mit Hår (2012)
20. Povl Dissing - Du Er Fjern (1969)
21. On Trial - Blood River (2006)

torsdag den 16. august 2012

Gutter #5: The Jim Jones Revue – ‘Ain't My Problem Baby’


Mini Gutter-paraden slutter af med The Jim Jones Revue. Så vidt jeg kan tælle mig frem til, er der 23 acts på plakaten og festivalen melder at der er snart udsolgt, så det er bare om at slå til nu. The Jim Jones Revue er blevet kaldt Londons førende R&B-, garage- og punkrockband. Ikke et udsagn, jeg på nogen måder vil gå i clinch med, dertil kender jeg ikke nok til den engelske rock’n’roll undergrund. Jeg har det selv lidt ambivalent med dem. På pladerne har de indimellem en tendens til at overdo it. Produktionen bliver så skinger, at jeg dårligt kan høre, hvad der foregår. Kanhænde, det er meningen? Men når de rammer formen er det fedt, og så er det groft sagt lige meget om de lægger sig op ad Little Richard eller MC5. Live skal The Jim Jones Revue efter sigende være noget af en oplevelse. Jeg ser frem mod, lørdag d. 25. august.

The Jim Jones Revue har en ny plade ude d. 15. oktober. Det er nu ikke derfra dagens sang kommer. Den stammer fra den anden af i alt tre udgivelser i ’The Jeffrey Lee Pierce Sessions Project’, hvorpå ligesindede fortolker ikke tidligere udsendt materiale af den nu afdøde Gun Club ankermand:  


Og lyt så for øvrigt med når Mod Strømmen i aften, et sted mellem kl. 18-20, går i lag med en præsentation af årets Gutter Island…  

onsdag den 15. august 2012

Gutter #4: Dean Allen Foyd – 'Queen Machine'


Jeg kan ikke pege eksakt på, hvad det er der rammer mig hos Dean Allen Foyd fra Stockholm. Måske, det bare er blendet af en masse musik, der kom mellem 1968-1972? Et sted hører jeg Cream, et andet Stones, for slet ikke at tale om Creedence Clearwater Revival eller Captain Beefheart. Det er garage og psych, men det er også deltablues og folkrock. De er heller ikke blege for at bruge fløjter og violiner på en måde, som jeg mest forbinder med hjemlandets proggrock.    

Bandet, der bl.a. tæller tidligere medlemmer af Roachpower og Mother Superior, indspillede debuten ’The Sounds Can Be So Cruel’, tilbage i februar 2010, den er dog først blevet udsendt i år. Tidligere har de optrådt under navnet Dean Allen Foyd & The Gimmicks. Denne liveoptagelse fra 2009 af ’Queen Machine’, der også er at finde på pladen, kan formentlig give et vink om, hvad publikum har i vente fredag aften på Gutter!

tirsdag den 14. august 2012

Gutter #3: Bäddat För Trubbel – ’Snälla, Snälla’


Da jeg hørte det svenske pub- og punkrock band, Bäddat for Trubbel, under opvarmningsdagene på årets Roskilde Festival var lyden urimelig ringe. De får en ny chance på Gutter Island. Dét, de har gang i, finder man nemlig ikke hver dag for tiden. Dr. Feelgood med skånsk eftertryk.

Hvis man tilfældigvis er på det sociale netværk Last.fm, er det vederlagsfrit muligt at hente pladen, ’Det Här Är Inte New York’. Den fik bl.a. disse ord med på vejen af Dagens Skiva i september 2010:

”I rakt nedstigande led till Problem och tidiga Wilmer X är de ute på en ursinnig resa där de öser ur sig hat och ångest på ett befriande sätt som gör att man bara måste älska detta band. Att det inte alltid är prickfritt framfört är dessutom ett stort plus i det här fallet”

Her er Bäddat För Trubbel i punkrock-hjørnet med ’Snälla, Snälla’, der blev udsendt af plademærket Ken Rock i 2011