Soft Rock med Snake & Jet i Mod Strømmen

‘YOUR FAVORITE CHOICE FOR SOFT ROCK !’ Sådan lyder jinglen for næste torsdags udsendelse i Mod Strømmen. Hvis vi altså begav os ud i at lave den slags.

Den 31. maj havde vi besøg af Thor Rasmussen og Thomas Frederiksen, alias Snake & Jet’s Amazing Bullet Band. Undervejs faldt talen, højest sandsynligt inspireret af musikvalget, på Soft Rock. Denne lidt udefinerbare, teknisk veludførte, vellydende, behagesyge, harmløse og for det meste ganske skrækkelige genre. Sidstnævnte adjektiv er især møntet på firserne. Men, som det er med så meget andet i livets forhold, er der undtagelser. Storhedstiden ligger efter min mening i første halvdel af halvfjerdserne.

Om Rasmussen og Frederiksen deler denne betragtning, ved jeg ikke. I en foromtale på Snake & Jet’s Amazing Bullet Band’s facebook-side, hvor billedet også er nuppet, kalder de den kommende udsendelse for ”en åleglat SOFT ROCK SPECIAL”. Mon ikke, vi når hinanden som programmet skrider frem? Stil ind på 98.9 FM eller 98.8 Hybrid, torsdag d. 4. oktober, kl. 18.00

Snake & Jet’s nye, roterende - jeg bliver rundtosset - video til ’Black Egg’ fra ’Stuff That Rotates’. Allerede på lørdag, d. 6. oktober, kan man opleve dem til Bakkens ’falske’ fødselsdag, hvor de spiller sammen med Ocean View. D. 13. oktober gæster de Store Vega i forbindelse med Choir of Young Belivers’ minifestival og d. 9. november gælder det Stengade.

Folkeklubben. Playliste 27. september 2012

1. Folkeklubben - Byens Kro (2012)

2. Johnny Madsen - Kunstens Vilkår (1982)

3. Kim Larsen - Bedstefar Ta’ Dine Tænder På (1982)

4. Anne Linnet - Engel (2005)

5. Benny Holst - Mødet (1978)

6. R.L. Burnside - Miss Maybelle (1982)

7. Doc Watson - Sitting On The Top Of The World (1964)

8. Folkeklubben - For Pengene (2012)

9. Niels Skousen - Ryvangen (2006)

10. Joakim Thåström - Sönder Boulevard (2005)

11. Folkeklubben - Vesterbro Revisited (demo) (2011)

12. Bob Dylan - Long And Wasted Years (2012)

13. Sort Sol - Siggimund Blue (1991)

14. Erik Grip - April, April (1975)

15. Violent Femmes - Blister In The Sun (1983)

16. C.V. Jørgensen - Sort Vinter (1974)

17. Folkeklubben - Fedterøv (2012)

Folkeklubben by Modstroemmen on Mixcloud

’My Road Now’. Ny sang fra Westerberg

Sent i går eftermiddags var Aarhus-bloggeren, Capac, så elskværdig at lægge et link med en nyhed i kommentarfeltet til indlægget om ’Bandemøde… mv.’. Det er efterhånden lang tid siden, at Paul Westerberg har udsendt nyt. Det er heller ikke alt fra hans kælderstudie eller ’basements tapes’, som jeg har hørt fremmelige sjæle omtale de seneste indspilninger, der har været lige interessant.

Klaverbårne ’My Road Now’, har en del til fælles med materialet på den personlige og noget genretrodsende, ’Suicaine Gratifaction’, fra 1999. Et album, der stadig står en del rift om. Flere anmeldere har brugt det som et referencepunkt, når de har beskrevet Westerbergs senere aktiviteter. Gerne med sætninger, som ”det er ikke så godt som The Replacements, men trods alt bedre end ’Suicaine Gratifaction”.

Hør eller hent ’My Road Now’ her.

Ny plade fra John Cale

For et par år siden, talte jeg med en god ven i en pause på Roskilde Festvalen. På et tidspunkt begyndte vi at diskutere grinebidderne herover. Vi vejede for og imod. Cale vs. Reed, så at sige. Vi kom ikke på kant med hinanden. Tværtimod, så var der konsensus om, at Cales soloplader gav os mere end Reeds, jo ældre vi selv var blevet. Det grundede vi lidt over, uden at kunne sætte en finger på, hvorfor det var gået sådan.

Det er mange år siden, jeg selv har købt en ny Lou Reed plade. Jeg skal helt tilbage til 'Set The Twilight Reeling' fra 1996, og før det 'Mistrial', der kom ti år tidligere. Jeg er med andre ord, gået glip af 'New York', der sidenhen er blevet kaldt en moden milepæl. Reed var 47 år, da den udkom i 1989. For den sags skyld, kan jeg heller ikke forfægte, at jeg kender 'Songs For Drella', som Reed og Cale lavede sammen, særligt godt. For nu at gå helt ned i petitesser, så kan jeg ikke huske, hvornår jeg senest har hevet et Reed-album ud af reolen. I mit iTunes bibliotek topper 'Berlin' og 'How Do You Think It Feels', begge fra 'Berlin', samt 'Don't Talk To Me About Work' fra 'Legendary Hearts', alle med to afspilninger. Retfærdigvis, skal jeg nævne, at statistikken kun dækker det seneste år.

Anderledes bevågenhed har jeg, som mere end antydet, givet John Cale. Ikke hermed sagt, at jeg er faret ud og har købt alt den dag det udkom. Det er blevet samlet op i adstadigt tempo. Helst på tilbud. 1. oktober er der nyt fra Cale. Von hørensagen vil vide, at det nye album, 'Shifty Adventures In Nookie Wood', efter lange sessions er spillet frem i hans studie i Los Angeles, og at han langt hen ad vejen har trukket på barn- og ungdomsminder. Det lyder umiddelbart ikke som en cocktail, jeg normalt vil løbe langt efter. På den anden side, så har Cale mange gange tidligere vist klar dømmekraft og stor skarpsindighed. Så hvem ved?

I slutningen af juli kom singlen, 'I Wanna Talk 2 U', som Cale har skrevet sammen med Danger Mouse. Her dog et andet nyt nummer, 'Face To The Sky', der blev uploaded til You Tube for godt og vel tre uger siden:

Bandemøde & The Nils Lassen Appreciation Society, live-stream, lørdag d. 29. september.

Afterparty ved et af årets tidligere Bandemøder. Det er Nils Lassen længst til venstre.

Bag overskriften gemmer sig én 25 års jubilar. Jeg har ikke tal på hvilket nummer i rækken af Bandemøder, det bliver nu på lørdag ude på Refshaleøen. Det er i og for sig også ligegyldigt. Jeg har heller ikke tal på de mange projekter, som Nils Lassen har været involveret i gennem årene. Men det er blevet til masser af teater- og filmmusik. Plader med Nature™, Dreamtones, OK Kings og 500 Feelings. For slet ikke at nævne samarbejder med bl.a. Bleeder, Aud Wilken, Sort Sol, Poul Borum, Morti Vizki, T.S. Høeg og Bo Hr. Hansen.

Selvom jubilæer i sagens natur lægger op til en fejring af det forgangene, så har jeg ikke tænkt mig at fortabe mig i Nils Lassens fortid. Ovenstående er alt I får. I stedet vil jeg fokusere på hans hemmelige, aktuelle virke med (((S))). Et projekt, der begyndte ved et tilfælde, da Lassen for nogle år tilbage, improviserede henover et Tomas Ortved trommetrack, han havde liggende. Hemmelig er måske så meget sagt, Lassen har fra begyndelsen valgt at optræde inkognito. Langsomt, men sikkert begyndte (((S))) at tage form. I 2009 kom debutpladen, ’Ghost’, som den engelske musikjournalist og gothekspert, Mick Mercer, udnævnte til årets plade og bl.a. skrev dette om:

”This is fantastic, and quite different to anything which slid across these pages for months. You will love it, trust me. (I’m like a doctor, only less committed.) Dark themes handled with due intelligence in open-ended surroundings, stiff-backed by flowing, like a slalom canoe with an armchair for a seat. He even covers a Beatles song and for the first time in my life I didn’t feel compelled to vomit.”

Jeg er ikke klar over, hvad genrens rette betegnelse er. I Tyskland, hvor scenen er kæmpestor, kalder man den for ’Dark’. Det er en ’kold’, kluborienteret sound, som Lassen trækker i retning af postpunken på (((S)))’s to første udgivelser, allerede nævnt ’Ghost’ og opfølgeren ’Phantom’. Sidstnævnte blev for øvrigt lanceret samme aften i både Leeds, Leipzig og Lissabon. Det tredje album, ’The Moon Is My Sun’, der blev udgivet i sidste uge som download, cd’en følger i oktober, er mere old school elektronisk. Her førstesinglen ’Alive/Die’, der er gået direkte ind på andenpladsen på EAC.  

For lige at vende tilbage til jubilæet, så kan man nu på lørdag, d. 29. september, kl. 22.00, live-streame en koncert, hvor en lang række musikere som Nils Lassen har arbejdet sammen med, spiller hans sange.

Lassen kommer forbi Mod Strømmen, d. 25. oktober. 

Folkeklubben i Mod Strømmen

Folkeklubben har haft travlt. Det har de vist stadigvæk. Rundregnet 65 koncerter er det blevet til siden sangskriveren Kjartan Arngrim, guitaristen Rasmus Dall og trommeslager Rasmus Jusjong, slog kludene sammen i maj 2011. Egentlig var der lagt an til, at Folkeklubben skulle besøge radioprogrammet Mod Strømmen så tæt som overhovedet muligt på udgivelsesdagen af deres debut-ep ’Popsang’, der kom i slutningen af august. Men så kom Aarhus Festuge i vejen. Ved et hurtigt vue nedover Folkeklubbens korte biografi, virker det meget symptomatisk. Det er gået med ekspresfart.

Nu på torsdag, d. 27. september, kommer trioen så forbi Mod Strømmen. Da jeg seneste var i kontakt med dem, talte de om at spille et par sange live. Det sker forhåbentlig.  Derudover har de musik med og selvom, jeg har en formodning om, at megen af deres musikalske inspirationer ligger i 60’erne og 70’ernes dansksprogede beatmusik, så glæder jeg mig som altid til at få sat lyd på.  

Stil ind på 98.9 FM/98.8 Hybrid, mellem kl. 18-20. 

Stemningsstabiliserende

Med lidt god vilje, så kan man se fra Vega, hvor Patti Smith spillede torsdag aften, og til KB18. Var det ikke for det igangværende metrobyggeri på Enghave Plads, kræver det bare et langt kig ned gennem Dybbølsgade mod Dybbølsbro og det hjørne af Kødbyen, hvor KB18 ligger. Jeg var ikke hurtigt nok ude til at høre Patti Smith. Det ærgrede mig et stykke tid. Til gengæld fik jeg en fuldgod erstatning med De Høje Hæle, Bäddat För Trubbel og Tumor Warlord i KB18.

Tumor Warlord

Bäddat För Trubbel

Det er sætlisten til højre som gælder

”En kort recension(?) av torsdagen som mest verkar handla om hur långt det är mellan vega och kb18. För er med skarp blick publicerar dom också namnet på fyra nya låtar som vi just i detta nu håller på att spela in.”

Kilde: Bäddat För Trubbels facebook-profil.

Magnus Knudsen. De Høje Hæle

De Høje Hæle

Kala-OK. Playliste d. 20. september 2012

1. Kala-OK - Misbelieve Me (2012)

2. T.Rex – Buick Mackane (1972)

3. Kevin Ayers - Oh! Wot A Dream (1972)

4. July - Dandelion Seeds (1968)

5. Jonathan Wilson - Can We Really Party Today? (2011)

6. Dengue Fever - Family Business (2011)

7. Dungen - Du Är För Fin För Mig (2004)

8. The Yamasuki Singers - Kono Samourai (1971)

9. Scott Walker - It’s Raining Today (1969)

10. Kala-OK - The Treason And The Black Soil (2012)

11. Destroyer - The Sublimation Hour (2001)

12. Zambri - To Keep Back (2011)

13. Broadcast - Papercuts (2000)

14. Carol - So Low (1981)

15. Silver Apples - Oscillations (1968)

16. Deerhoof - The Merry Barracks (2010)

17. Carla Bley & Paul Haines - Hotel Overture (1971)

18. Nikolaj Nørlund - Me Me Me (2009)

19. The Handsome Family - Famous Blue Raincoat (2008)

Kala-OK by Modstroemmen on Mixcloud

Country Funk 1969-1975

Mange vil med rette nok spørge, hvad Country Funk er? Min første indskydelse var, at genren måske var opfundet til lejligheden. Jeg er i al fald ikke stødt på betegnelsen før. Og så måske alligevel…

Men for nu at begynde et sted, så dækker stilen over en kort, intens og meget frugtbar periode i amerikansk musik. Som med den bedste country, giver sangene den lille mand, blue-collar arbejderen (her især fra Sydstaterne) stemme og beskriver hverdagsproblemer, som ubetalte regninger, realkreditlån osv. Racediskrimination, gudfrygtighed og drømmen om det arkadiske Syden, stikker også dybt og ligger nærmest som et åbent, blødende sår i flere af sangene. 

Hvad angår musikken, så skal vi, udover country, have fat på Muscle Shoals og Stax, soul og funk, fede hornarrangementer, det skiftevis legende og melankolske. Med andre ord, en underlig sammenblanding, som jeg næsten ikke kan anbefale nok.

1. Dale Hawkins – L.A. Memphis Tyler Texas

2. John Randolph Marr – Hello L.A., Bye-Bye Birmingham

3. Johnny Adams – Georgia Morning Dew

4. Mac Davis – Lucas Was a Redneck

5. Bob Darin – Light Blue

6. Jim Ford – I’m Gonna Make Her Love Me

7. Cray Fox – Hawg Frog

8. Link Wray – Fire and Brimstone

9. Bobby Charles – Street People

10. Cherokee – Funky Business

11. Tony Joe White – Stud Spider

12. Dennis the Fox – Piledriver

13. Larry Jon Wilson – Ohoopee River Bottomland

14. Bobbie Gentry – He Made a Woman Out of Me

15. Gritz – Bayou Country

16. Johnny Jenkins – I Walk On Gilded Splinters

De Høje Hæle, Bäddat För Trubbel, Tumor Warlord og Dead Skeletons

Det er ikke fordi, jeg har ledt efter en anledning, men nu hvor jeg har én, vil det da være tosset ikke at bruge den. Her er den nye video fra De Høje Hæle, hvor de leger med lowbudget science fiction-genren i ’Der Er Mange Der Siger Meget’ fra ’Kold & Træt & Bange’. Hvorfor så det? Ganske enkelt fordi, Hælene nu på torsdag, d. 20. september, spiller sammen med Bäddat För Trubbel og Tumor Warlord i KB18.

Svenske Bäddat För Trubbel, har jeg set et par gange på festivaler henover sommeren. Første gang var en skuffelse, anden gang en fryd. Hvordan mon det så bliver, når bandet er i sit rette element i en mørk klub på Vesterbro? Tumor Warlord, der selv kalder deres stil for ”Heavy Danish sci-fi synth-punk” og rummer tidligere og nuværende medlemmer af Cola Freaks, Kværn, Mig & Min Ven, Hellroute 16, The Great Veil, Spider Babies m.v., havde vi besøg af i Mod Strømmen i februar. På det tidspunkt havde de lige udsendt singlen, ’Subway Gas Attack’. Efter sigende har de et fuldlængde album klappet og klart.

Dead Skeletons

Til slut, skal jeg have de islandske mørkemænd Dead Skeletons med. Desværre nåede jeg ikke at se dem på årets Roskilde Festival. Jeg var mæt, da de gik på kl. 3.00, natten mellem lørdag og søndag. Ifølge de øjenvidner, jeg har talt med, var det fuldstændig overstrømmende. Mon ikke, det bliver det samme i Pumpehuset, på søndag, d. 23. september, når Dead Skeletons lukker op for det ægyptiske mørke med repetitive, tunge, psykedeliske grooves, der sender mig lukt ind i det overnaturlige med spøgelser, hjemsøgte huse, død, forfald, galskab og skjulte forbandelser. 

Tiden er rund

Retrofuturistisk hilsen fra Den Stora Vilan. ’För långt ut’ indvarsler forhåbentlig et nyt album allersnarest.  

Kala-OK i Mod Strømmen

’Reminiscence Of A Bodily Blues’ med Kala-OK (Kala'oukei) er én af de mest interessante, skæve og originale plader, der er kommet i år. Mere eller mindre kan ikke gøre. Den stikker i mange retninger. Ikke mindst østpå. Kala-OK begyndte egentlig som et soloprojekt for trommeslager Kristian Mondrup, da han for nogle år tilbage flyttede til Kina. Udover at lære kinesiske gloser, fik han tiden til at gå med at lege med en mængde samples, der blev grundsporet til den fine debutplade. Hjemme igen hev han fat i nogle gode folk omkring det unge plademærke Tambourhinoceros, blandt andet Christian Rohde (Treefiht For Sunlight) og Nicolai Koch (Oh No Ono og Choir Of Young Believers), som har givet albummet et ekstra pift.

Riget i Midten har jeg været forbi, men Mondrup vil nok heller ikke løbe fra, at han også holder af The Beatles, da det var allermest inspireret af indiske musik. ’Misbelieve Me’ peger under alle omstændigheder i den retning:

  Misbelieve Me by Kala-OK

Torsdag d. 27. september spiller Kala-OK sammen med Spillemændene i Kulturhuset på Islands Brygge. Før det kommer Mondrup forbi radioprogrammet Mod Strømmen. Det sker torsdag, d. 20. september, mellem kl. 18-20 (98.9 FM/98,8 Hybrid)

Roll On, Bob…

Et forsøg på at brygge nogle sætninger sammen om den nye Dylan plade, som jeg sprogligt og helt konkret har sværmet om de seneste fjorten dage. Nedenstående var det det blev til. Jeg har opgivet, kastet håndklædet i ringen. Det er en skøn plade…

”En ny Dylan udgivelse skaber altid kommers. Tramper han rundt i den samme gamle surdej? Matcher lyrikken forne tider? Nu har Jeg efterhånden haft ’Tempest’ snurrende på min iPod i over en uge. Den har været med mig på cykel og i bil. Og, det har ikke givet mig definitivt svar på nævnte spørgsmål.

Efter den første gennemlytning, tog min bedre halvdel mig i at gå og nynne gamle danske revyslagere, måske ubevidst inspireret af introen til åbningsnummeret, ’Duquesne Whistle’. Én jazzet sag, som angiver stemingen på pladen, der, som jeg læste et sted, er pre-rock eller mere rammende pre-Dylan. En sunken kulturarv kan man også sige. Det er et konglomerat af blues, rockabilly, folk og country. En linie, han udstak med ’Time Out Of Mind’ fra 1997 og instinktivt har fulgt siden. Hvilket samtidig vil sige, at jeg mener, at det er omsonst at sammenligne sangene på ’Tempest’ med noget tidligere end 1997. For lige at vende tilbage til ’Duquesne Whistle’, så har jeg ikke hørt ham synge bedre i mange år.

I en hurtig vending, kan pladens ti numre deles op parvis.’Early Roman Kings’, som var den første sang, jeg hørte, er, efter flere afspilninger, og til trods for, at Dylan vistnok rister ansvarsløse bankfolk over en sagte ild, en bedaget og kedelig omgang Dylanske blues, som er ligeså fad, som første gang jeg hørte den. At jeg sætter den op mod allerede nævnte ’Duquesne Whistle’, kan muligvis forekomme søgt. Men ’Duquesne Whistle’, var den anden skæring, jeg stiftede bekendtskab med, og det gav mig alligevel tro på, at der var noget at komme efter på ’Tempest’.

Det ønske fik jeg allerede opfyldt med albummets andet track, kærlighedsballaden ’Soon After Midnight’. Hvor Dylan med et glimt i øjet eller er det et vink til kritikken, synger “I’m searching for phrases, to sing you praises”. Temaet fortsætter i den smukke ’Long And Wasted Years’, der kredser om tabt kærlighed. Et emne, som han har besunget mere hudløst før, men ikke desto mindre stadig mestrer.

’Narrow Way’ og ’Pay In Blood’ emmer begge af countryblues. Længe virkede de også som langstrakte ligegyldigheder. ’Pay In Blood’ er imidlertid så småt ved at sætte sine spor. I halvtredsåret for sin egen debutplade og hundredeåret for verdenshistoriens mest beskrevne skibsforlis, kom Dylans narrativ om…”

Ukendt Under Andet Navn. Playliste 13. september 2012.

1. Ukendt Under Andet Navn – Mindre Er Mere (2012)

2. Joy Division – Heart & Soul (1980)

3. Underworld – Dark & Long (1994)

4. Cabaret Voltaire – Messages Received (1980)

5. Deutsch Amerikanische Freundschaft - Kebab-Träume (1980)

6. Kliché – International Klein Blue (1982)

7. Moral – A Frame Of Mind (1984)

8. Ukendt Under Andet Navn – Newton (2012)

9. Brian Eno – Sparrowfall (Part 1,2,3) (1978)

10. The Durutti Column – Never Known (1981)

11. Dub Tractor – Wait (2003)

12. Ukendt Under Andet Navn – Hjertet (Anders Remmer Remix) (2012)

13. Lars Hug – Hen Over Himlen (1984)

14. Pluto – Dit Navn (2003)

15. Er De Sjældne? – Spurvehøg (2009)

16. Young Marble Giants – The Taxi (1980)

17. Kraftwerk – Ohm Sweet Ohm (1975)

18. Ukendt Under Andet Navn – Sangen Synger Sig Selv (2012)

Ukendt Under Andet Navn by Modstroemmen on Mixcloud

Halasan Bazar: ’How To Be Ever Happy’

Lige en anbefaling af københavnske Halasan Bazar debutkassette, ’How To Be Ever Happy’, der er ude på det amerikanske selskab Moon Glyph. Bandet, der blandt andet tæller tidligere medlemmer af The Hogliners, lægger sig et sted mellem Love, psykedelisk tresserpop og American Cosmic Music. Der ligger de godt.