Chilensk kraut og Papir release

New York-selskabet Sacred Bones kommer sandelig vidt omkring. The Holydrug Couple og Föllakzoid, to af de seneste signings, er af alle steder samlet op i Chile, hvor selskabet har været på rov på psych-rock scenen i Santiago. At det så ikke er til at høre, de kommer fra Sydamerika, kan selvfølgelig også have noget med det at gøre? Sidstnævnte sværger i den grad til krautrock af den gamle skole. Ash Ra Tempel og Amon Düül ligger ligefor at nævne.

Föllakzoid (foll-ack-zoid) taler ligefrem om, at man i Sydamerika finder en slags tyngdekraft, der gør det muligt at komme i ”direkte dialog med andre steder, tider og dimensioner”. Det kan man sådan set ikke fortænke dem i, når man hører deres andet album, ’II’. Det er som taget ud af en kunstskole et sted i Tyskland for en halv menneskealder siden.

Danske Papir kan noget af det samme. Og dem er der tilmed mulighed for at høre i morgen aften på Drone, Nørrebrogade, hvor de fester for den nye Papir-plade, der er på gaden via El Paraiso Records, d. 11. februar.

Dagens fødselarer. I udvalg

1688 - Emanuel Swedenborg, religiøs leder

1737 - Thomas Paine, essayist/revolutionær

1749 - Kong Christian VII af Danmark

1843 - William McKinley, præsident, USA

1866 - Romain Rolland, forfatter

1874 - John David Rockefeller Jr, filantrop

1876 - Carl Nielsen, komponist

1880 - W C Fields, komiker

1895 - Muna Lee, poet/feminist

1898 - Karl Bjarnhof, journalist/forfatter

1915 - Halfdan Rasmussen, poet

1918 - John Forsythe, skuespiller

1939 - Germaine Greer, feminist

1939 - O P Kolomitsev, kosmonaut

1942 - Claudine Longet, sangerinde mv.

1945 - Tom Selleck, skuespiller

1947 - David Byron, sanger (Uriah Heep)

1948 - Bill Kirchen, guitarist (Commander Cody & Lost Planet Airmen)

1952 - Tommy Ramone, trommeslager

Handsome Dick og Iggy

1954 - Dick Manitoba, sanger

1954 - Oprah Winfrey, tv-vært

1964 - Roddy Frame, sanger (Aztec Camera)

1966 - Romário, fodboldspiller

1968 - Edward Burns, skuespiller

1975 - Lorraine Magwenzi, Miss Universe, 1997

1980 - Ivan Klasnić, fodboldspiller

Feberforkølelse. Skousen i HQ.

Under dynen, halvt siddende, halvt liggende. Feberdøsig. Mandag formiddag. Brudstykker fra en fjern radio. Noget om gødningsbiller, der orienterer sig efter stjernehimmelen. Legende børnehavebørn i baggården. Skousen og Ingemann. ’Herfra Hvor Vi Står’ i en koncertoptagelse fra forrige år, hvor Niels Skousen fejrede fyrre år i dansk rock. En aften, jeg ikke fik købt billet til. Jeg var for sent på den. Gæstesolister i andet sæt. ”Skønhed, kort som natten i din arm”

Frem til d. 8. februar har DR jubilæumskoncerten oppe til streaming.

Første del: Skousen & Ingemann,’Herfra Hvor Vi Står’.

1. Isabel

2. Svært at Nå Frem

3. Fodbold

4. Kaptajnen

5. Sangen Om Knud Lavard

6. Herfra Hvor Vi Står

Anden del: Skousen med band.

1. Middelvejen

2. Daddy Longleg

3. Sorte Huller (Christian Hjelm)

4. Lad Ham Gå

5. Go Aften Danmark

6. Det Sker (Peter Sommer)

7. Roser Og Sne

8. Lyt Til Din Coach

9. 68

10. Grænser

The Movement i Mod Strømmen

Tandhjulene der griber ind i hinanden. Billedsproget er ikke til at tage fejl af. Bevægelse = The Movement. De store og små hjul spiller sammen ellers kommer der ikke fart i maskineriet. Men hvad er det for en bevægelse, der skal sætte det i gang?

The Movements nye plade ’Fools Like You’, der kom sidste efterår, handler om politik og kærlighed. Den er lige dele Motown og Paul Weller, men også meget andet. Med andre ord, The Movement som mange kender dem fra de to foregående album, hvor det seneste daterer sig tilbage til 2006. Det er altså også et comeback for Lukas Scherfig og co. Et comeback med et budskab, der ikke er blevet mindre aktuelt, siden vi hørte fra bandet sidst.

”There’s a new and constantly growing generation of young kids interested in political questions, expressing deep fundamental critic and rejection of the global effects of capitalism and its mechanisms of exploitation, war and oppression – young people searching for truth and enlightenment in times of total manipulation, lie and darkness.

This Band is dedicated to all of them.”

Nummeret ”We Got Marx”, fik mig til at tænke på det dilemma som adskillige tyske digtere stod med efter Anden Verdenskrig. Hvordan skulle de nogensinde kunne bruge ordet Buchenwald igen, efter Hitlers udryddelseslejr af samme navn? På den anden side, så er det hverken bøgeskoven eller Karl Marxs skyld, at det flere generationer efter giver ubehagelige associationer.

Med Marx er vi tilbage ved tandhjulet. Industrialiseringen, massebevægelse. ”Love, Hope and Marx”, som The Movement selv udtrykker det. Velfærdsstaten synger på sidste vers, den globale økonomi er i ruiner. Det er fint at sikre sig astronomiske summer i bonusser og gyldne håndtryk, samtidig med at man giver halvdelen af arbejdstyrken sparket. Kunsten at trampe på de svagere uden at føle en skid. Og det foregår ikke kun blandt griske pengemænd, tværtom, det står som en kile ned fra de øverste politiske lag og har efterhånden spredt sig til det meste af samfundet. Hver mand/kvinde sin egen ø.

Hvad er det så The Movement vil sætte i stedet? Det og meget andet kommer vi forbi, når Lukas Scherfig besøger Mod Strømmen, torsdag d. 31. januar, kl. 18-20 (98.9 FM / 98.8 Hybrid)

Gunni Torp. Playliste 24. januar 2013

1. Gunni Torp - Det Smitter (2012)

2. Vladimir Vysotsky - Nol' Sem' (1974)

3. Dan Fägerquist - Vargjakten (2000)

4. Tom Waits - Make It Rain (2004)

5. Rickie Lee Jones - Spring Can Really Hang You Up The Most (1991)

6. Gunni Torp & Nitterne - Farvel (2008)

7. Romica Puceanu - S-a Strans Lumea Toata (1977)

8. Esma Redzepova - Djelem Djelem (1976)

9. Rusty Baathorns - Spaniern (live) (2000)

10. Klepti Klepti - Horsepåp (2013)

11. Cannonball Adderley Sextet - Primitivo (live) (1962)

12. Gunni Torp - Træk Nallerne Til Dig (2012)

13. Trille - Hej Søster (1977)

14. Otto Brandenburg - Min Elskling, Du Er Som En Rose (1982)

15. Cornelis Vreeswijk - Saskia (1968)

16. Hamza El Din - Mwashah (1978)

17. Fairuz - Ya Ana Ya Ana (1972)

18. Gunni Torp - De Næste 100 År (2012)

Gunni Torp by Hhsiig123 on Mixcloud

Doublestone. Kvit og frit på bandets foranledning.

I går offentliggjorde Roskilde Festival de tre første navne til Pavilion Junior-scenen. Blandt disse var Baby In Vain, der består af tre unge danske piger, de er ikke fyldt tyve endnu, der spiller tung, hård rock. Eller det var i det mindste det udtryk, jeg lærte genren at kende under. Siden har den forgrenet sig i en hel del subbetegnelser, som jeg ikke skal forfølge her. Men de har nok alle har deres berettigelse. Om ikke andet, for at adskille sig fra andre nærliggende termer, der enten spiller hurtigere, langsommere eller højere, hvor påklædningen afviger en smule eller instrumentering er en kende anderledes.

Før jeg begiver mig ud på dybere vand, må jeg nok hellere skride til værket. For en lille uge siden udsendte det københavnske plademærke, Levitation Records, Doublestones tredje ep. Den omhyggelige læser har nok allerede gættet, hvor Doublestone befinder sig på det musikalske landkort. Det er tung, hård rock af den historietyngende slags. Ikke at det umiddelbart lader til at tynge trioen, tværtimod. Doublestone har om den nye plade fortalt, at idéen var at tage deres musik ”længere tilbage i tiden” og at den derfor blev indspillet ”live på bånd”. Det er de sluppet godt fra. I en genre, der i sig selv er konservativ, er de veget behændigt udenom de værste faldgruber. Musikken er mørk og grumset. Visse steder minder den om Black Sabbath, uden dog at blive lige så mareridtståget. Tiden står trods alt ikke stille.

Den 21. februar kommer Doublestone på besøg i Mod Strømmen. Hent pladen her.

Frilæsning

Wilko Johnson

Dengang jeg hørte Costello

Jeg har dyrket Elvis Costello intenst. Jeg har købt live-bootlegs på kassettebånd, når de var til at finde hos specielt én sælger på Christiania. Costello fortalte mig også, at det var cool nok at lytte til countrymusik i begyndelsen af 1980’erne, da han udgav ’Almost Blue’. Ikke at forveksle med nummeret af samme navn fra ’Imperial Bedroom’. Det seneste Costello-album, jeg har investeret i er ’Brutal Youth’. Det kom helt tilbage i 1994.

Det hele begyndte her. Det er længe siden:  

Norman Blake / Yo La Tengo Hanukkah Show 2012

Stillestående, frostklar søndag. Flere af bydelens kirkeklokker blander sig i skrivende stund i den fornemme, akustiske koncertoptagelse med Norman Blake fra Teenage Fanclub, som jeg, via NYC Taper, lige har hentet fra Yo La Tengo’s Hanukkah Show, d. 15. december 2012. Det skulle du også tage at gøre.

1. It’s All In My Mind

2. Dark and Lonely Night

3. I Don’t Want Control of You

4. You Was Me

5. Did I Say

6. When I Still Have Thee

7. Start Again

8. Everything Flows

9. He’d Be A Diamond

Don’t Always Look For Comfort in a Song har flere nyheder om Blake.

Gunni Torp i Mod Strømmen

Vigerslev Allé

”Rigtig mange steder, blandt andet i hiphop, 60'er jazz, 70'er musik som du også nævner, arabisk musik og balkan, ja al verdensmusik. Tom Waits er én af de musikere og sangskrivere, som jeg bliver ved at vende tilbage til. Jeg hæfter mig tit ved sangere med rå, karakteristiske stemmer, som P.J. Harvey og Rickie Lee Jones. Fra Balkan er det blandt andre Esma Redzepova og Romica Puceanu som har betydet meget for mig. Stilhed er også en væsentlig inspiration for mig, så får jeg mulighed for at lytte til, hvad sker indeni.”

- Gunni Torp til Lydtapetet på spørgsmålet om, hvorfra hun henter musikalsk inspiration?

Det var Magnus Knudsen fra De Høje Hæle, der introducerede mig for Gunni Torp. Det skete da Hælene seneste var på besøg i Mod Strømmen. Så vidt jeg erindrer, foregik det med ordene, "her er der en spændende pige fra den københavnske balkanmafia med noget på hjerte", da han satte titelnummeret fra Torps solodebut, ’Det Smitter’, på.

Min først tanke var: "Hov, hvad er det for noget? Det er jo ligeså ordrigt og mindst ligeså dansevenligt, som mange af de dansksprogede dancehall-fænomener, der hærger radiobølgerene. Hvorfor har jeg ikke hørt om det før?" Da jeg efterfølgende hørte hele pladen, åbnede der sig et mere nuanceret univers med lige dele lyriske og absurde tekster, svøbt ind i cirkusmusik, balkan, kabaret og undertiden nordisk folkevisetradition. Det smitter!

Lyt med på torsdag, d. 24. januar, mellem kl. 18-20 på 98.9 FM / 98.8 Hybrid. Dagen før kan man opleve Gunni Torp på Blågårds Apotek, kl. 21.00

Global, vinter og forår 2013. Playliste 17. januar.

Pinkunoizu

1. Travelling Tribes - VW (2012) (19. januar)

2. Pinkunoizu - Everything Is Broken Or Stolen (2012) (25. januar)

3. Pinkunoizu - Myriad Pyramid (2012) (25. januar)

4. Sierra Leone's Refugee All Stars - Gbara Case (2012) (1. februar)

5. Kaba Joseph & le Groupe Rythmique Ngoma - Bana T’atomic Jazz (195?)

6. Tchade. Mariola & Oliveira - Canta Del Negro (195?)

7. Baloji with Royce Mbumba - Le Jour D'Après/Siku Ya Baadaye (Indépendance Cha-Cha) (2011) (16. februar)

8. Konono No. 1 - Mama No Bana (2010) (13. april)

9. Klezmofobia - Firn Aheim (2012) (2. marts)

10. Koby Israelite - Shmekerig (2008) (9. februar)

11. Boogie Balagan - Biomekaniecamel (2006) (8. marts)

12. Kristi Stassinopoulou & Stathis Kalyviotis - Matia San Kai Ta Dika Sou (2012) (3. maj)

13. Söndörgö – Sinoé (2011) (6. april)

14. The Cambodian Space Project - Chnam oun Dop-Pram Muy (2011) (18. maj)

15. Akalé Wobé – Mata (2012) (23. februar)

Datoerne med fed skrift henviser til den dag kunstnerne spiller på Global, Nørre Allé 7, 2200 N.

Global, vinter og forår 2013 by Hhsiig123 on Mixcloud

Bertha Butt & The Butt Sisters

1972. Blomstermagt er afløst af begavede unge fra middelklassehjem, der ser sig selv som revolutionens spydspids. Kvindefrigørelse og kvindekamp. Guerillaromantik og propagandaplakater. Borgerrettigheder og repressiv tolerance.

1972 var også året, hvor The Jimmy Castor Bunch solgte over en million eksemplarer af singlen ’Troglodyte (Cave Man)’ fra albummet ’It’s Just Begun’. Titelnummeret spillede vi i øvrigt i sidste uge i Mod Strømmen, da vi hyldede de musikere, der gik bort sidste år. Bunch begyndte som doo-wop sanger i New York i midten af halvtredserne. I 1957 erstattede han Frankie Lymon i The Teenagers. Det holdt ikke længe. I 1960 skiftede han til saxofon og medvirkede på en lang række plader op gennem årtiet. Det var dog ikke før, at han i 1972 introducerede Bertha Butt & The Butt Sisters i ’Troglodyte (Cave Man), at han begyndte at spinde guld på musikken. Søstrene går igen i en del senere numre. Der skulle smedes mens jernet var varmt, så at sige.

’Troglodyte (Cave Man) er blevet samplet af et hav af hip-hop artister. Det ligger da også ligefor med introlinien "What we're gonna do right here is go back, way back, back into time", der senere bliver fulgt op af "Gotta find a woman" og "Sock it to me", som bliver gentaget i det uendelige. Klippet herunder stammer fra en Lil John Rinaldi sketch. Det er morsomt og det samme er en af de tilknyttede kommentarer, hvor det lakonisk lyder ”Damn that little guy can boogie”:

Sartre

Global, vinter og tidligt forår 2013 i Mod Strømmen

Det skulle ikke mere end et hurtigt, granskende blik nedover Globals program for de første måneder af 2013, før jeg begyndte at sætte kryds i kalenderen. Det første blev sat ud for Pinkunoizu. Den congolesiskfødte belgier, Baloji, som jeg så for fuld udblæsning på Roskilde 2012, vil jeg også gerne høre igen. Og, hvad skal jeg lægge i den aften, der hedder ’Planken Ud med Passive/Aggressive’, som må være kurrateret af bloggen med næsten samme navn? Tyrkiske Babu Zula, som jeg husker fra en Roskilde-plakat, kan jeg heller ikke komme udenom.

Men, hvad med resten af navnene på plakaten? Dem og ligesindede har booker, Peter Hvalkof, nok et ord eller flere at fortælle om, når han nu på torsdag, d. 17. januar, kl. 18-20, kigger forbi Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid). Glæd Jer, kære lyttere!

Her Hvalkofs top-fem over de bedste udgivelser sidste år:

1. The Alaev Family & Tamir Muskat – The Alaev Family & Tamir Muskat

2. Ukandanz & Asnake Guebreyes – Yetchalal

3. Baloji – Kinshasa Succursale

4. Meridian Brothers – Desperanza

5. Bomba Estereo – Elegancia Tropical

Se hele listen.