Blogger Widget

mandag den 30. marts 2015

Ti-årig vinyl-entusiast besøger Mod Strømmen


Det er ikke en hemmelighed, at jeg godt er klar over, hvilken musik den ti-årige fjerdeklasses elev fra Fyn, Jonas Torstensen, spiller i Mod Strømmen, nu på torsdag, d. 2. april, der tilfældigvis også er skærtorsdag. Jeg har imidlertid ikke tænkt mig at røbe en pind.

Det hele begyndte egentlig med en kasssettebåndsfetish. Vinylpladerne tog dog hurtigt over, da han fandt en gammel grammofon i en lade, som hans far hjalp med at sætte i stand. Kærligheden faldt også hurtigt på mestendels dansk beat og folk fra tresserne og halvfjerdserne. Og nu går alle lommepengene, ja selv skolefrugtpengene, til pladeindustrien. Jonas Torstensen har også ladet håret gro, fordi han ”for det første hader at gå til frisør, for det andet gerne vil se hippieagtigt ud og for det tredje godt kan lide at have langt hår. Og så er det selvfølgelig også for at provokere lidt”.

Kender du typen? Måske. Men, der går ikke mange ti-årige rundt i kongeriget, der samtidig har den viden om musik som Jonas Torstensen besidder. Find blandt andet ud af, hvorfor De Fortabte Spillemænds første album er langt bedre end det andet, og om hvad der ville ske, hvis landmændene droppede at høste korn og i stedet gik over til marihuana? Få også svar på om ’Den Gule Filthatmand’ var et dumt svin og om Lady Gaga er satanist?  

Lyt med og lær, kl. 18-20, skærtorsdag, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

“Africa Express is delighted to reveal we are closing Roskilde Festival”


“Our only festival appearance this year will be our first time in Scandinavia and should be great fun. We will be doing a late night set with lots of exciting artists, both new friends and old. Hope to see you there for something that promises to be special and spectacular.”


Roskilde-booker Peter Hvalkof fortæller herunder blandt andet om Africa Express-projektet til Radio24syv.

fredag den 27. marts 2015

Fribytterdrømme. Playliste 26. marts 2015


1. Fribytterdrømme - Jeg Graver Huller I Mørket (2014)
2. The Clash - The Magnificent Seven (1980)
3. The Beatles - Tomorrow Never Knows (1966)
4. The Doors - Not To Touch The Earth (1968)
5. Primal Scream - Loaded (1991)
6. Fribytterdrømme - De Konstruerede (2015)
7. Shiny Darkly - Soft Skin (2014)
8. Pink Floyd - Obscured by Clouds/ When You're In (1972)
9. Kliché - Bodyguards (1980)
10. De Høje Hæle - Avantgarde Symfoni (2010)
11. Esben Amidisen - Det Er Ikke Det Det Drejer Sig Om (2014)
12. Fribytterdrømme - Ørken (2015)
13. The Cure - 10:15 Saturday Night (1979)


onsdag den 25. marts 2015

(V) (femte illusion)


"Du mistede din uskyld i hendes højre hånd, og livslinjen blev plettet af dit offer. Hun bød dig æblet fra sin have iført maske og fjer. Hvem ville have troet, at du skulle stå dér sammen med den evige. Og hendes krop er som et tårn. Hendes hænder det ømmeste sted. Hvem er du? Hvem er du, der væver og synger. Et lig? En stille flod? Et skelet der faldt fra himlen? En grå sky? En revne der krakelerede?

Hurra! Lad vinen flyde! Illusionerne er brudt! Evigheden er blevet tilintetgjort!
   Nu er havet dybt nok, hvis du er modig nok til at kigge ned. Nu er du heroisk, hvis du virkelig vil være det. Hvis du virkelig vil være det!
   Sovende skyer brænder om foråret. Har du hørt de sovende skyer brænde?
   Unge mand du er vinens blomst. Tag dig nu godt af din elsker, selv når du er blind. For giftehvid var isen i hendes øjne. Dansende rød var lyden af natten.

Det samme som mig.
Er du ikke det samme?
Den samme som mig.
Og du var ligesom natten.
Hvis jeg siger verden er rød tror du mig.
Hvis jeg mødte kobraen i krystalpaladsets
port, tror du mig
Hvis ørkenlyde
og indianerstemmer
hvisker i vinden
tror du mig.”

- fra digtsamlingen ’Alle Udveje Fører Til Vanvid’ af Lau Pedersen.

Lyt med i morgen, når Lau Pedersen gæster Mod Strømmen sammen med bandet Fribytterdrømme.

tirsdag den 24. marts 2015

Do the iTunes shuffle #2: Dr. John - ‘Right Place Wrong Time’


Funky. Bluesy. New Orleans voodoo. Dr. Johns største hit til dato. Åbningstracket fra hans mest sælgende skive, ’In the Right Place’, fra 1973, er denne uges shuffle fra mit iTunes bibliotek. Pladen blev produceret af Allen Toussaint og The Meters agerede backingband. Så kan man ærligt talt ikke ønske sig mere på en blyfarvet tirsdag


Her et Rolling Stone-interview med Dr. John fra september 1973. 

mandag den 23. marts 2015

Fribytterdrømme i Mod Strømmen


Fribytterdrømme er et dansk beatorkester. Lyder det altmodisch? Jeg kan også bruge betegnelsen psychorkester, så rammer det nok tidsånden her i ti’erne bedre. Det er ikke desto mindre dansk guldalderrock, fra Steppeulvene til CV. Jørgensens to første plader, og dét der ligger derimellem, der står som den klareste inspiration på den kommende debutplade, ’Labyrintens Farver’.

At tage navn efter Tom Kristensens debutdigtsamling, kræver et vist mod. Ikke mindst, og det behøver jeg næppe nævne, hvad angår ordene og sproget. Tekstforfatter Lau Pedersen, hvis egen debutdigtsamling, ’Alle Udveje Fører Til Vanvid’, kom på Det Det Poetiske Bureau Forlag, i efteråret 2014, har et godt og til tider meget delikat ekspressionistisk tag om lyrikken og sprogbillederne. Der er kælet for selv den mindste detalje. Ja, selv i den frembrusende og heftige livefavorit ’Fem Er Det Magiske Nummer’, fornemmer man kæligheden til poesien.

Well, ovenstående og meget mere skal vi nok komme forbi, når Fribytterdrømme besøger Mod Strømmen, nu på torsdag, d. 26. marts. Lyt med fra kl. 18.00 på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream

Her en liveudgave af ’Kosmonauten’. Et nummer, som man finder i studieversionen på ’Labyrintens Farver’.


lørdag den 21. marts 2015

Aarhus-sampler


Eller rettere sagt ‘Cable Hell Studio & Records. Compilation Volume 1’.

“The compilation features songs from several projects that have been recorded at Cable Hell Studio during 2013 - 2014. It shows the diversity of the sound that we can produce and the progression that we have gone through during this time. This is the first compilation that we have done and hopefully not the last.”



’Undertiden’ / Nordbrandt 70

"Undertiden gør nogle få ting os lykkelige
        uden grund

Den bulede blikspand i forårsregnen
         under det blomstrende kirsebærtræ
lige før det skal til at klare op.
        Eller rødvinsflaskerne
som vi smed ud ad vinduet i fuldskab sidste nat
        lige efter…

Og undertiden gør de samme ting os ulykkelige
        af den samme grund"


- fra’ Omgivelser’, 1972

fredag den 20. marts 2015

Molly. Playliste 19. marts 2015


1. Molly - I've Been Around (2015)
2. Molly - Time Again (2015)
3. The Wedding Present - Everyone Thinks He Looks Daft (1987)
4. Before - A Wish Of Life (1982)
5. The Bleeder Group - Sister Culture (1997)
6. Lou Reed - Vicious (1972)
7. The Flaming Lips - A Spoonful Weighs A Ton (1999)
8. Hüsker Dü - Celebrated Summer (1985)
9. Hüsker Dü - Real World (1983)
10. Dinosaur Jr. - They Always Come (1988)
11. Molly - Hold Tight (2015)
12. Molly - People (2015)
13. Neu - Seeland (1975)
14. The Bleeder Group - The Men Behind The Moon (2004)
15. Oasis - Fade Away (1994)
16. Hul - Ingenting (2001)
17. Molly - Bagu Bagu (2015)


torsdag den 19. marts 2015

’Tiden var ikke til en betalingsring’


Peter Degerbøl, der var på besøg i Mod Strømmen sammen med The Colourmen i sidste uge, har som nævnt tidligere udformet og tegnet gruppens cover til ’Emily Sad 1,2,3 & More’. Herunder kan man finde flere værker fra Degerbøls hånd.

onsdag den 18. marts 2015

Do the iTunes shuffle #1: Los Dug Dugs - ’Smog’


Tiden må vise om den lille leg, som jeg begynder i dag, bliver en fast feature. Kortfattet går den ud på, at shufflefunktionen i iTunes bestemmer, hvilket nummer, jeg skal præsentere her på siden. Med andre ord, når jeg tænder op en given dag, så bliver den første sang, jeg shuffler, ugens udvalgte. Om det bliver om onsdagen, ved jeg ikke endnu, og om det er interessant for andre end mig selv, betyder ikke det store.

Oprindelige hed Los Dug Dugs Xippos Rock. De blev dannet af syv skolekammerater i begyndelsen af tresserne i den mexicanske by Durango. Efter at have spillet utallige lokale koncerter, fik bandet fast engagement i den på tidspunkt meget populære bar, Mike’s Bar, i Tijuana, på grænsen mellem USA og Mexico på den californiske halvø. Her hørte de The Beatles. Dele af The Fab Fours sange inkorporerede de hurtigt i deres egne set, ligesom de begyndte at skrive deres eget materiale på engelsk. I de følgende år udgav de et par singler, blandt andet temaet til børneudsendelsen, ’Chicotito Si, Chicotito No’.

I 1968 flyttede Los Dug Dugs til New York for at slå stort igennem. De røg dog ind i problemer med myndighederne og de lokale musikeres fagforening. Helt galt gik det, da de fandt ud af, at de pladeselskaber, der havde vist dem interesse, i bund og grund kun var interesserede i at skrive kontrakt med den ene af sangskriverne, Armando Nava. 

De fik ikke desto mindre indspillet nogle nurme i New York, der optræder i lidt anderledes versioner på deres debut-lp, ’Dug Dug's’, der kom i 1971 på RCA Mexico. Ved udgivelsen af det andet album, ’Smog’, der kom i slutningen af 1972, var de reduceret til en trio. Armando Nava kunne ikke forlige sig med de engelskesprogede sange længere, så de første optagelser blev kasseret og genindspillet på spansk.

Det er åbnings- og titelnummeret fra ’Smog’, der er ugens tilfældigt udvalgte nummer fra mit musikbibliotek.
  

tirsdag den 17. marts 2015

Endelig en supergruppe, der giver mening


Jeg har det ikke nemt med supergrupper. På stående fod kan jeg ikke komme i tanke om nogen, der for alvor har betydet noget for mig. Gennem tiden har der været et par superduoer. Tæller de? Amerikanske Diamond Rugs eller bare D. Rugs er et nyt og forrygende bandbekendtskab for mig. De debuterede i 2012, men det er først gruppens andet album, ’Cosmetics’, fra i år, der har taget mig med bukserne nede.

Diamond Rugs blev dannet tilbage i 2011, da Ian Saint Pé, tidligere Black Lips-guitarist, John McCauley fra Deer Tick og Bryan Dufresne fra Six Finger Satellite, var godt i gang med at tømme en hotelbar på Rhode Island. Det er nok, hverken første eller sidste gang i verdenshistorien, at man i en fremskreden brandert er blevet enige om at danne et punkrock-orkester. Forskellen er bare, at det blev til noget. Omend ikke punk, så noget andet.

Siden fik de Robbie Crowell fra Deer Tick, Hardy Morris fra Dead Confederate og Steve Berlin fra Los Lobos med på vognen. Debuten blev optaget over ti dage i Playground Sound Studio i Nashville. Sidste sommer tog de tilbage og indspillede ’Cosmetics’.

Det er der kommet en snottet og smækfed omgang rock’n’roll ud af. Guitar bas og trommer. Horn, synth og orgel. Hvis man ikke orker en hel plade, så hør bare åbningsnummeret ’Vodoo Doll’ og balladen ’Ain’t Religion’, så skal resten nok komme senere…


Hov. Min uforbeholdne undskyldning til The Baseball Project, dem jeg glemte i farten.

mandag den 16. marts 2015

Molly i Mod Strømmen


Udfra de tre fremragende tracks, som jeg har fået tilsendt med trioen Molly, tør jeg uden den mindste slinger i valsen sige, at Hüsker Dü og Dinosaur Jr. er centrale inspirationskilder. Det var vist også de grupper som Jan Damage Petersen spandt en ende over, da han spillede et nummer med bandet i en udsendelse, der blev optaget under Mod Strømmens julefrokost sidste år. Dét program bliver formentlig aldrig formelt tilgængeligt. Al for megen øl og snaps etc. etc.

Molly består af sanger/guitarist Malte Hill, bassist/sanger Tobias Thomsen og trommeslager Mathias Sarsgaard. Bandet har eksisteret siden 2012 og er et regulært do-it-yourself-projekt. Debutsinglen er optaget under debutkoncerten i kælderen under Floss i Indre By. Split 12”eren, ’Wasteful Hours’, sammen med India, De Rå og Future Primitive, er indspillet i en forladt Netto i Sorø. EP’en ’Hernia’ blev til i Vibe Factory Studio, mens den snartkommende plade ’Peach Melba’ er et produkt af øvelokalet på Nørrebro.

Mollys nye musikvideo ’Bagu, Bagu’, der er lavet på et budget omkring 60 kr., er så småt begyndt at rykke i udlandet. Noisy drager blandt andet disse paralleller:

“Power pop is so chill these days. Maybe its the Replacements reunion or the resurgence in punk rock in general, but it seems like the entire world has just woken up and realized that Weezer's blue album was kind of tight. Copenhagen's Molly defy those hyper-basic conventions found in the rest of the herd with their new video for "Bagu Bagu."


Stil ind nu på torsdag, d. 19. marts, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

søndag den 15. marts 2015

“It’s just words and shit…”


“The Train Station in Copenhagen was always a favorite.

The streets radiating away from the depot were prime scoring spots. International copping time is around 4pm, although there’s usually an early morning trade if you know where to look. Night is when the knives and bunk comes out. In Denmark the dope was always the same: snow white and her seven whores. We’d hole up in a cheap hotel and have a good nod. “Paris Texas” was always the in-house movie”

Jeg er begyndt at læse igen. Rigtige bøger. Ikke kun en masse abrupt læsning rundt omkring på nettet. Det meste af aftenen i går, tilbragte jeg på sofaen med en moppedreng på 600 sider. Det er nu ikke den bog, jeg vil gå i clinch med her. Jeg vil heller ikke gøre så meget ud af, at jeg nok snart må opsøge en optiker eller gå i Tiger. Selvom min kones læsebriller egentlig klæder mig.

Nej, det jeg vil tage fat i en af de mest underholdende rockbiografier, jeg har læst, ’The Deliverance of Marlowe Billings. A False Memoir’ af Dan Stuart, eks. frontmand i Green On Red. Stuart serverer historien i korte staccatoagtige mundfulde. Hvert kapitel er ikke længere end to eller tre sider, der bliver leveret i et hårdkogt og meget personligt sprog. Det er næsten somom, at han betragter sig selv udefra. Det er måske også derfor, at bogen har undertitlen ’A False Memoir’. Stuart har anonymiseret alle navne. Hans alter ego er Marlowe Billings. Mens samarbejdspartneren i Green On Red, Chuck Prophet, går under navnet Billy, og Memphis-produceren, Jim Dickinson, bliver til Bubba. Det var nemt at regne ud, hvem de var. Ellers kræver det nok en del baggrundsviden at komme ind bag Stuarts persongalleri. Ikke at det betyder det store for læseglæden, at Stuart tager sig visse narrative og poetiske friheder. Det er historien og sproget ganske enkelt for godt til.

Det er både fascinerende og ubehageligt at følge Stuarts vej fra punkscenen i Tucson, Arizona, hvor han voksede op og dannede sit første orkester. Dét der senere kom til at hedde Green On Red, da bandet flyttede til Los Angeles. Over indspilninger af de første plader, kontrakten med ’Trash’ (Slash Records), det kaotiske tourliv, kampen for kærligheden på hjemmefronten, bandets opsplitning, hvordan Billings og Billy fortsætter med lejede hænder og hvordan det hele falder fra hinanden i en tåge af stoffer og et hurtigt dalende kunstnerisk output.

Og hvem ved måske skal det hele bare tages med et gran salt eller som Dan Stuart skriver et sted “it’s just words and shit”. Underholdende er bogen under alle omstændigheder.

fredag den 13. marts 2015

The Colourmen. Playliste 12. marts 2015


1. The Colourmen - Emily Sad 2 (2014)
2. Hedning - Et Kvad Om Din Bortgang (2014)
3. Loose Fur - The Ruling Class (2006)
4. King Crimson - One More Red Nightmare (1974)
5. The Kinks - See My Friends (1965)
6. Nokomak - Fusion Of Souls (2013)
7. Bob Hund - Ett Fall Och En Lösning (1997)
8. King Crimson - 21st Century Schizoid Man (Including Mirrors)(1969)
9. Buoyant Blue - Strange Fruit (1987)
10. The Colourmen - Resonably Happy (2014)
11. Luftkastel - Skyd Dig Selv Afsted (2012)
12. Vokalselskabet Glas - Mori Maro (2012)
13. The Beatles - She Said, She Said (1966)
14. The Sonics - Have Love, Will Travel (live) (1964)
15. Massive Aggression - A Force Unknown (2015)
16. Johnny Cash - Love's Been Good To Me (2006)
17. The Colourmen - The Supernatural Spirits From The Dreaming (2014)