Nicolaj Stochholm. Playliste 29. november 2018

1. Peter And The Test Tube Babies - Banned From The Pubs (1982)

2. Lulu Marie - She's Lost Control (2017)

3. Sods - Ice-Age For Awhile (1980)

4. Pearls Before Swine - Sail Away (1969)

5. Gnod / White Hills - Spaced Man (2010)

6. The Velvet Underground - Candy Says (1969)

7. The Aints! - Winter's Way (2018)

8. Nico - Evening Of Light (1969)

9. Au Pairs - America (1982)

10. Billy Bragg - There Is Power in A Union (1986)

11. The Liquid - Jennifer (demo) (2018)

12. UB40 - Present Arms (1981)

13. Sabina - Cinema (2014)

14. Shirley & Lee - I'm Gone (1952)

Årets sidste Klub Soja…

…fandt sted, d. 26. oktober, i Kulturhuset på Islands Brygge. Jeg havde mere eller mindre glemt, at jeg har nogle billeder og en sætliste liggende fra hin aften med Peter Bonneman & His Boners + Enids.

Bonneman spillede:

Hvad Gør Man Så?

Synder du?

Hej Ronni!

Jeg Kendte Mick

Sangen Om Hans Minde

Mig & Henriette

De Sagde Det Var Koldt

Fagre Nye Verden

Jeg Var Allerede Gået

E.V.A.

Nicolaj Stochholm i Mod Strømmen

”SUNDHEDSKOMMISSIONEN

Efter at du var gået, efter du

var blevet kørt ud på en båre

stod jeg tilbage og holdt lægen

an hun forklarede mig at

de havde muret canceren

inde i din hovedskal efter

at have åbnet den tre gange

og fjernet dele af din hjerne

nu var det slut med åreladninger

og diagrammer, nu var det

slut med stjernekirurger, håb

kropsregulering og sur kemo

nu skulle du have det godt.

Far, husker du da jeg som ung

mand rejste mig op foran dig

med hele min biografi, brun

efter to år i Spanien, du veg

tilbage og afbrød mig lige før

jeg skulle råbe og pege finger

ved at tale om hvor meget

min mor savnede mig og

så åbnede du endnu en flaske

vin og smed min rygsæk

og mig ind i din bil og så

kørte vi ellers med 180 i timen

over bælterne til Silkeborg

hvor min mor stod med åbne

arme på det værtshus hvor

hun havde sin vagt”

- fra Nicolaj Stochholms nye digtsamling ’Udenfor Pesthospitalet’. Tredje afsnit/kapitel, ’Sisyfosvariationer’. Gyldendal 2018.

Lyt med på torsdag, d. 29. november, hvor Nicolaj Stochholm besøger Mod Strømmen. Stil ind, kl. 18.00, på enten  98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

”Filled in with run-of-the-mill lyrics…”

The Beatles versus Brian Wilson. Læserbrev i Melody Maker, 1. oktober, 1966.

Hep hep. Compadre. 24. marts 2011

Shiny Darkly. Playliste 22. november 2018

1. Shiny Darkly - New Country (2018)

2. Piero Piccioni ‎- Colpo Rovente (1970)

3. Loren Connors - And The Shadows On The Wall (2016)

4. Barry White - Love Serenade (Part 1) (1975)

5. David Bowie - Girl Loves Me (2016)

6. The Tornados - Telstar (1962)

7. Shiny Darkly - Monk In Doubt (2018)

8. Van Morrison - The Way Young Lovers Do (1968)

9. Aphex Twin - Heliosphan (1992)

10. Ballet Mécanique - Theory (1981)

11. Thought Gang - A Real Indication (1991)

12. Alice Coltrane - Spiritual Eternal (1975)

13. Dean Blunt - The Redeemer (2013)

14. Deadpan - Fool Moon (2018)

15. Shiny Darkly - Tango (2018)

Rhys og Ryder-Jones på lørdag

”Jeg har været til mange koncerter”, er et kendt Dan Turèll citat. Gennem de seneste år, hvor koncertudbuddet i København på det nærmeste er eksploderet, er sætingen ofte løbet gennem hovedet på mig, når jeg ikke har haft mulighed for at komme til en koncert. For det meste er Turèlls ord blevet fulgt af, ”så hvad betyder én til?”. Sådan har jeg det også med dobbelt-showet på Alice på lørdag. Nu, hvor vi er på vej ind i den søde og travle julemåned, er det om at have prioriteringerne på plads. Lige meget, hvor meget, jeg så end gerne vil høre Gruff Rhys og Bill Ryder-Jones, så er kalenderen pakket. Det skal dog ikke fraholde mig fra at anbefale aftenen, som Alice laver i samarbejde smash!bang!pow!.

Jeg må blankt indrømme, at mit kendskab til Gruff Rhys tid i Super Furry Animals, er af ren sporadisk beskaffenhed. Efter Alan McGee signede Cardiff-bandet til Creation Records, opnåede de mainstream-succes i halvfemserne. New Musical Express hævdede i øvrigt i en artikel i 2005, at Super Furry Animals var det mest betydningsfulde band i Storbritannien gennem de seneste femten år. Måske er jeg gået glip af noget?

Gruff Rhys solodebuterende i 2005 med det walisisk-sprogede værk, ’Yr Atal Genhedlaeth’. Siden er det blevet til en række soloudgivelser, hvor han prøver sig af på engelsk, spansk og modersmålet. Senest ’Babelsberg’, der udkom i juni i år, og som han er på tour med for øjeblikket. En plade, der emmer af den vind og skæve popæstetik, der er blevet hans varemærke. ’Babelsberg’ er indspillet sammen med BBC National Orchestra of Wales, der består af 72 musikere. Jeg er ikke klar over, om han har band med på lørdag. Men, hvis han har dét, er der næppe tale om et orkester i størrelsesorden med det, der medvirker på pladen:

Bill Ryder-Jones musikalske karriere, minder på flere måder om Gruff Rhys. Læretiden stod han ud hos psychpop-bandet The Coral fra Liverpool, der i den engelske presse med vanlig britisk beskedenhed, har fået prædikat af at være et af de mest talentfulde og underkendte. Ryder-Jones forlod dog allerede orkestret i 2008. Angiveligt på grund af, at han led af angstanfald og han ikke længere nærede ønske om at være en del af et kommercielt og succesfuldt band.

Som med Super Furry Animals er mit kendskab til The Coral overfladisk. Til gengæld holder jeg meget af Ryder-Jones tredje soloudgivelse, ’West Kirby County Primary’, der kom i 2015. Et album, der er inspireret af orkestre som Gorky's Zygotic Mynci, The Strokes, Pavement og, ja, Super Furry Animals. Sangene koncentrerer sig mestendels om Bill Ryder-Jones eget liv og er indspillet i hans gamle drengeværelse hos hans mor i Wesy Kirby. En togtur på en halvtimes tid fra Liverpool.

I begyndelsen af denne måned, udkom Bill Ryder-Jones seneste udspil, ’Yawn’. Dét har jeg endnu ikke hørt, men muligheden er her:

Shiny Darkly i Mod Strømmen

Er det virkelig fire år siden, at Shiny Darkly var på besøg med debutpladen ’Little Earth’? Det fortæller arkivaliesamlingen under alle omstændigheder. Nevermind, der kom en filmrolle på tværs, et nyt band, en langvarig indspilningsproces, efterbehandling og sikkert et væld af andre hændelser, jeg ikke behøver at vide noget om.

I september udsendte trioen så endelig ’Bronze’, som mange steder bliver set som et mere modent værk. Ordet ”identitetskrise” er også blevet brugt om det. Det vil jeg ikke gå dybere ind i. Bare sige, at udtrykket på ’Bronze’ er langt mere varieret end på de tidligere udgivelser. Bandet har ikke helt lagt den såkaldte post-punk bag sig, men der er arbejdet med flere genrenuancer og stilfacetter. Albummet spænder fra eksperimenterende og velgennemtænkt artrock over modig dansepop til mere eller mindre angstfremkaldende vovestykker.    

Shiny Darkly har selv produceret pladen i samarbejde Jens Benz og Nis Bysted:

Kristoffer Bech og Mads Lassen har to gange tidligere repræsenteret Shiny Darkly i Mod Strømmen. Dels i september 2012, dels i april 2014. Playlisterne fra dengang finde man her og der. Nu på torsdag, d. 22. november, kommer de begge forbi igen. Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

’Play New Rose For Me’

Da jeg løb ned over mit Facebook-feed for et par timer siden, lagde jeg mærke til, at Patrick Mathe, der sammen med Louis Thévenon grundlagde det franske plademærke New Rose Records, var død. Det fik mig til at tænke på denne dobbelt-lp fra 1986, som jeg fik overspillet til kassettebånd. Et kassettebånd, jeg hørte så meget, at det blev slidt op. Senere anskaffede jeg mig opsamlingen på cd. Pladen fik jeg aldrig købt.

A:

Tav Falco/Panther Burns - Oh, How She Dances (trad)

Mudboy & The Neutrons - Bo Diddley (Ellas Mac Daniel)

Alex Chilton - With A Girl Like You (Reg Presley)

The Beatnik Flies - Double 6 (Reg Presley)

Divine Horsemen - Voodoo Idol (Rorschach, Interior)

Giant Sand - Who Do You Love? (Ellas Mac Daniel)

B:

Dead Kennedys - I Fought The Law (Sonny Curtis)

Blood On The Saddle - Rawhide (Tiomkin, Washington)

Imitation Life with Eddie Munoz - I Will Dare (Paul Westerberg)

The Bangsters - Bermuda (Roky Erickson)

Sky S. Saxon - Don't Slander Me (Roky Erickson)

Dino Lee K.O.W.T. - Pushing Too Hard (Sky S. Saxon)

The Count - Radio Heart (Willie Alexander/Boom Boom Band)

C:

Dramarama - Hitchiking (Willie Alexander)

Willie Alexander - Don't Give It Up Now (J. Conolly)

The Fortune Tellers - Bo Diddley Put The Rock In Rock'n'Roll (Ellas Mac Daniel)

Mad Daddys - New Kind Of Kick (Rorschach, Interior)

Reptiles At Dawn - Chinese Rocks (Ramone, Nolan, Thunders, Hell)

Warum Joe - Sex Beat (Jeffrey Lee Pierce)

Psyche - I'm A Gentleman (Damon Edge)

D:

Chris Bailey & Friends - Me And My Uncle (John Phillips)

The Slickee Boys - Misunderstood (Bailey, Kuepper)

The Primevals - Diamonds, Furcoat, Champagne (Vega, Rev)

Sirens Of The 7th Avenue - Ultra Violence (Debris, Zinc)

Charles De Goal - I Wanna Hit You (R. Stevie Moore)

R. Stevie Moore - Say Man (Ellas Mc Daniel)

LX Chilton & Teenage Fanclub

Eller rettere. Her er det Alex Chilton, Norman Blake og Gerald Love. Billedet stammer vistnok fra en radiooptagelse til BBC Scotland. Året er jeg i tvivl om. Af halvfemser-orkestrene, der var stærkt inspireret af Big Star, er det somom, at Alex Chilton faldt bedst i trit med (jeg kunne også have brugt halvfemser-formuleringen i sync med) var The Posies og Teenage Fanclub.

I 1993 udgav LX Chilton & Teenage Fanclub en single sammen med et par obskure coversange. A-siden er ’Mine Exclusively’ af doo-wop gruppen The Olympics, og vender man 7”eren om finder man ’Patty Girl’ af Gary & The Hornets. Vedkommende, der har lagt pladen ud på youtube, har nok en fornuftig forklaring på, hvorfor der er vendt om på a- og b-siden. Den kender jeg dog ikke. Af en-eller-anden årsag, som der nok også er en god forklaring på, har vedkommende også valgt, at man kun kan høre sangene ved at klikke sig videre til video-kanalen. 

Flamenco I med Casper Morilla & Henrik Liebgott. Playliste 15. november 2018

1. Carmen Amaya & Company - Ritmo De Carmen Amaya (Fiesta De Jerez)

2. Diego Del Gastor - Soleares

3. Manolo Caracol - Soleá Por Buleriá

4. Niño Ricardo - Siguiriyas

5. Camarón De La Isla - Ante El Altar Me Juraste

6. Paco de Lucía - Cobre

7. Less Win - Passion’s Puppet

8. Manuel Molina - La Mora

9. Henrik Liebgott - Dark Icon

10. Camarón De La Isla - Potro De Rabia Y Miel

11. Estrella Morente - Qué Quieres Que Te Traiga, Que Voy A Burgos

12. Rafael Riqueni - Al Niño Miguel

13. Tomatito - A Mi Tio ‘El Niño Miguel’

“I just listen to the sound of the rain…”

Internettets veje er uransagelige. I den seneste tid, har jeg genforelsket mig i den amerikanske punkrocks svar på The Everly Brothers, The Dils. Især sangen ’Sound Of The Rain’ fra gruppens sidste udgivelse, en 2x7”’er fra 1980, har jeg hørt igen og igen. I forhold til de første singler er tempoet sænket. Efter brødrene Chip Kinman og Tony Kinman havde lagt The Dils ned, genindspillede de ’Sound Of The Rain’ med deres cowpunk-outfit, Rank & File, som de havde dannet sammen med Alejandro Escovedo fra The Nuns. Tony Kinman gik i øvrigt bort i maj måned i år.

For at gøre en længere historie kort, så dukkede der ad omveje en anmeldelse af The Dils svanesang op på nettet forleden. På stående fod kan jeg ikke huske, hvor min søgning begyndte, men den endte i al fald med Chris Desjardins aka. Chris D. fra The Flesh Eaters bedømmelse:

The Dils:

Rank & File:

Flamenco-tema med Casper Morilla og Henrik Liebgott i Mod Strømmen

Jeg er en totalt newbie indenfor denne uges tema om flamenco. Det var lidt på opfordring, at programmet kom i stand, men da jeg havde fået forlagt idéen, blev jeg hurtigt varm på den. Det skete på en bar på Nørrebro. Ikke, at det har nogen videre betydning for - eller jo, det har det, fordi vi allerede dér, begyndte at forfine temaet. Jeg kom til at tænke på guitarist Henrik Liebgott, som flere gange har været med i Mod Strømmen, blandt andet med Alive With Worms.  Dog er vi vist aldrig for alvor dykket ned i tiden, hvor han spillede i det andalusiske rockband Smash, der som nogen af de første, inkorporere flamencoen i et mere eller mindre psykedelisk univers. Hvad bevirkede endvidere, at han befandt sig i Spanien i de år? Dét var Casper Morilla, guitarist i postpunk-bandet Less Win og flamenco-entusiast, helt med på. Men han mente ligeledes, at vi skulle brede temaet ud, eftersom flamencoen rummer så mange spændende aspekter. Som så sagt, så gjort…

Spørgsmålet fra min side var så bare, hvordan vi skulle gribe temaprogrammet an? Det havde jeg imidlertid ikke behøvet at tænke på. Efter et par mails frem og tilbage var der flamenco-emner nok til mindst to-tre udsendelser. Lyt med, nu på torsdag, d. 15. november, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Mindfulness anno 1983

Jeg kan selvfølgelig ikke sige dét med sikkerhed, men meget tyder på, at medlemmerne af new zealandske The Clean mere end sukkede efter at vakse tavlen ren, efter en hektisk periode fra slutningen af halvfjerdserne og et par år ind i firserne, hvor alt havde drejet sig om gruppen og deres gensidige forhold. David Kilgour forlod under alle omstændigheder trioen i 1982. Robert Scott fulgte efter og dannede The Bats. Mens Hamish Kilgour købte sig en firesporsbåndoptager og begyndte at indspille solomateriale. Han havde dog svært ved at gøre sangene til virkelighed, og måtte spørge broderen David Kilgour om assistance.

De kaldte sig The Great Unwashed og udgav i 1983 på Flying Nun-selskabet, lp’en med den sigende titel, ’Clean Out Of Our Minds’. Både bandnavnet og titlen lader ane, at der er noget om min udlægning øverst. Nevermind, albummet minder på ingen måder om The Clean, der som mange ved, på det tidspunkt var et produkt af punk og new wave. Tværtimod er vi inde i et søgende, halvakustisk folkunivers:

Jeg har ikke fundet ’Clean Out Of Our Minds’, men hele pladen er at finde på denne opsamling fra 1992, der også inkluderer The Great Unwasheds to singler fra 1984. Held og lykke:

Note til mig selv. Før og efter Dirtmusic. Alice, d. 8. november 2018.

FØR:

Meuko! Meuko! - The Temple

Art Pepper - Blues In

Okay Temiz - Penguin

Grupo Folklórico - Jupiti

The Cleaners From Venus - Denmark Street

Muhal Richard Abrams - The Junction

Little Willie John - Fever

El Rego - Se Na Min

Au Pairs - America

The Poets Of Rhythm - Rhodesian Girl

Gary Bartz NTU Troop - Uhuru Sasa

Tav Falco & Panter Burns - Tina The Go-Go Queen

Shirley & Lee - I’m Gone

Ekuka Morris Sirikiti - English Record

De Efterladte - Aldrig Ind I Denne Dag

Mustafa Özkent - Carsambayi Sel Ald

Verckys et l´Orchestre - Bassala Hot

Ian Dury & The Blockheads - Uneasy Sunny Day Hotsy Totsy

Tony Grey and The Black 7 - Ugbo Ndoma

Eric Agyeman - I Don't Care

EFTER:

Mink DeVille - Spanish Stroll

Momo Wandel Soumah - Felenko Yefe

Grateful Dead - Franklin’s Tower

Los Lobos - Billy 1

Erkut Taçkın - Sen

Fanta Disco - Sambou

Johnny Dowd - House Of Pain

Ghetto Kumbé - Kumbé

Felines - Too Tight

C.V. Jørgensen - Pak Dit Grej

Rail Band - Koro Koni

Dawn McCarthy & Bonnie ‘Prince’ Billy - Milk Train

Moudou Ould Mattalla - Oh My Mother Leila

Yam Yam feat. Les Mangelepa - Kai Kai

Arbete Och Fritid - Petrokemi (Det Kan Man Inte Bada I)