Black & Blue

Skrig, råb, tramp i gulvet, protester, gør lige hvad du vil! Det hjælper ikke. ’Black and Blue’ med The Rolling Stones er et fremragende album, og samtidig et interessant tidsdokument over bandets midthalvfjerdser transition. Mick Taylor's afgang - det er nok ikke er hans kvikkeste karrierevalg, men det var nødvendig på grund af helbredet, ifølge et interview - tvang Stones til, at prøve forskellige guitarister under indspilningerne. Med på albummet, der blev udsendt i 1976, kom amerikanerne Wayne Perkins og Harvey Mandel og ’the good old english geezer’ Ron Wood, der som bekendt fik jobbet. Rygtet vil også vide, at Jeff Beck var til en showcase, men da han blev ved med at fornærme rytmesektion, blev han verfet ud.

Beklageligvis er YouTube ikke leveringsdygtig i alle numrene fra albummet. Udgaven af ’Melody’ er med Bill Wyman & The Rhythm Kings, men det lugter da også lidt af fisk. Wyman har siden sagt, at ’Melody’ alene var Billy Preston's komposition. Ellers var der jackpot. Navnene i parentes henviser til ’gæstemusikere’ og hvem der spiller uvante instrumenter på pladen.

Hot Stuff (Harvey Mandel, guitar, Billy Preston, piano) / Hand Of Fate (Wayne Pekins, guitar, Billy Preston, piano) / Cherry Oh Baby (Ron Wood, guitar, Nicky Hopkins, organ) / Memory Motel (Jagger, piano, Richards, Fender Rhodes electric piano, Preston, ARP string ensemble, Perkins, akustisk guitar, Mandel, el-guitar) / Hey Negrita (Wood, guitar, Preston, piano) / Melody (Preston, piano) / Fool To Cry (Jagger, Fender Rhodes electric piano, Hopkins, piano, Perkins, guitar) / Crazy Mama (Jagger, rytmeguitar, Richards, bas)

’Black and Blue’ er desuden originaltitlen på en roman fra 1997 af den skotske krimiforfatter Ian Rankin.