tirsdag den 1. april 2008
The Bakersfield Sound
Hvis man skal sætte navn på en musiker, der er indbegrebet af The Bakersfield Sound, er det Buck Owens. Da Owens stod på toppen af karrieren i midten af 1960’erne, blev den californiske arbejderklasseby, blandt fans, ikke kaldt andet end ”Buckersfield”. Owens slog igennem i begyndelsen af årtiet. I Nashville havde tendensen gennem nogle år været producerstyret, sukkersød country med store strygerarrangementer. Væk var 1950’ernes honky-tonk. Owens Telecaster-drevne guitarlyd appellerede derfor til et publikum, der kunne lide energisk og kantet country. Som koncertplakaten herover giver et vink om tog selv hippierne i San Francisco Owens til sig. ’Loves Gonna Live Here’ blev efter alt at dømme Owens største hit. Han døde d. 25. marts 2006.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar