Blogger Widget

fredag den 18. marts 2011

Spinning

Alt imens denne bloggerkugle, har boblet eftermiddagen væk og drømt forvirrede drømme om nedtrådte stier, er den sne der faldt i går smeltet. Øresundsbroen er vist også åben for trafik igen.

Information har anmeldt Nicolaj Stochholms nye digtsamling ’Odefabrikanten’, som undertegnede i gårdsdagens radioudsendelse fejlagtigt kom til at kalde ’Odefabrikken’. Stochholm er næste uges gæst i Mod Strømmen.

Apropos programmet fra i går, så bliver det snart muligt at lytte til over nettet. Det kræver dog et klip eller to og en smule fingersnild redigering, eftersom Moonless ikke er meget for, at det råmix vi spillede af ’Devil’s Tool,’ skal flyde rundt i cyberspace, mens bandet shopper dets debutplade rundt til diverse labels. Indtil da, ved vi i det mindste, at det vil glæde nogle at ’Shoot From The Hip #5’ fra oktober 2010, igen er at høre.

På anlægget har ’Mindblowing Seeds And Disconnected Flowers’, det kommende album med Baby Woodrose, kørt nogle omgange, men er nu blevet erstattet af Augustus Pablo.

Ingen kommentarer: