Sen eftermiddag, en fugtigvarme hænger over byen. Gaderne er forbavsende tomme, på et langt stykke af Istedgade møder vi ingen biler, da vi drejer op ad Gasværksvej er billedet det samme. Først da Åboulevarden skær vor vej begynder trafikken at ligne sig selv. Bestemmelsesstedet er Blågårds Plads med skygge, Kai Nielsens figurgrupper, Blågårds Antikvariat og receptionen for ’Traditionen Utro’ med De Efterladte.
Boghandlen er et lille slaraffenland. Af en eller anden årsag, har jeg tabt interessen for antikvariater. Ikke at det er et mærkbart savn, de er bare gledet stille og diskret ud af min bevidsthed. Tidligere cyklede jeg byen tynd og kom hjem med excentriske tryksager og biografier, som siden fik lov at tage sig ud og samle støv. Den seneste bog jeg har erhvervet mig, blev samlet op i et svensk supermarked.

I Blågårds Antikvariat stod flere bind af Gyldendals sorte og røde bibliotek, der udkom i tresserne. Det var næsten som at stå og glo på mine forældres bogreol. Den reol, der blev min spæde indgang til national- og verdenslitteraturen. Det var her jeg blev præsenteret for og læste ’Odysseen’, islandske sagaer, ’Dekameron’, ’Stormfulde Højder’, ’Moby Dick’ og ’Huckleberry Finn’, og af de danske værker ’Jammers Minde’, ’Phantasterne’, ’Niels Lyhne’, ’Lykke-Per’, ’Hærværk’, ’Jørgen Stein’, ’De fortabte spillemænd’ og Brandes’ ’Danske digterportrætter’. Bare for at nævne nogle få. Senere hen er det kun gået tilbage.
Blågårds Antikvariat er akut lukningstruet. Hvis ikke, der falder kr. 24.431, senest på tirsdag, kommer SKAT og beslaglægger bøgerne. Som ejeren Bønne Thagaard Jensen, skriver i et indlæg på siden Blågårdsgade:”Jeg har bare simpelthen ikke de penge, og selvom jeg virkelig har knoklet for selv at skaffe dem på alm. forretningsmæssig vis, er det ikke lykkedes.. Og der er desværre ikke mere jeg selv kan gøre, for at flytte på SKATs standpunkt.”
Hvis man har lyst til at bidrage til bevarelsen af antikvariatet, så læs videre her.
På billederne ses: Michael Lund, Peter H. Olesen, besøgende/publikum, Mads Mouritz, CS Nielsen og Henrik Olesen.
Tak for øl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar