’No More The Moon Shines On Lorena’

Der er formentlig mange, der blev skuffede, da de hørte Alex Chilton’s 1979-udspil. ’Like Flies On Sherbert’, første gang. Især hvis indgangen til hans værk var de to første Big Star-plader. Jeg har på et tidspunkt læst en bemærkning om, at det vist kun er Rod Stewart, som har forvaltet sit talent værre end Chilton. Den diskurs hopper jeg ikke på.

Jeg skal gerne indrømme, at ’Like Flies On Sherbert’ kan virke ufokuseret, men det er også det, der gør den stærk. Den blev indspillet i Sam Phillips Studio i Memphis i 1978, over hvad der, uden at dramatisere det yderligere, må have været en række kaotiske dage med indtag af lidt af hvert. Jim Dickinson står, ligesom på ’Third/Sister Lovers’, opført som producer. Det forekommer en kende tvivlsomt. Han har været til stede, men hvem der skruede op og ned for knapperne og hvornår, har den store glemmebog for længst fortæret. Det er sådanne kendsgerninger, der giver pladen sit særkende. Det er et dokument af tid og sted, følelsesbetonet og skæv på en og samme tid. Det var så heller ikke et album, som det lokale pladelabel, Peabody, havde grandiose forventninger til. Det blev kun udsendt i 500 ex.

’Like Flies On Sherbert’ er en samling af eget materiale og obskure coverversion, såsom KC & The Sunshine Bands ’Boogie Shoes’, Elvis Presleys ’Girl After Girl’, Ernest Tubbs ’Waltz Across Texas’ og Jimmy C. Newmans sump-klassiker ’Alligator Man’. Og så er der også lige den fortvivlende fortælling om det sorte slave-”ægtepar”, der bliver tvunget fra hinanden, ’No More The Moon Shines On Lorena’:

   

The Carter Family indspillede sangen under Den Store Depressionen i trediverne, men den blev allerede ophavsretbeskyttet så tidligt som 1889. ’No More The Moon...’ udkom i øvrigt som b-side til Chilton-singlen,’Hey! Little Child’, i 1980.